Slip egoet, så det slipper dig – 5 trin


Vi skal ikke slippe af med egoet, for vi vil have det i al den tid vi er på jorden. Vi skal bare lære at leve med det, ved at være den der vælger. Som det er nu er de fleste af os i stedet styret af egoet.

Vi ser det over det hele i fjernsynet og i vores hverdag. Alt det vi ser omkring os er en afspejling af hvad vores eget ego har gang i.

Hvad er egoet og hvem er vi?

Egoet er en uundgåelig del af vores menneskelighed. Det er den der kan opdrages, lære sociale kompetencer, skabe en karriere osv.

Den vi er er ikke egoet. Den vi er, kan ikke opsummeres i et par sætninger og give mening for den der ikke genkender oplevelsen. For dem vil en beskrivelse virke abstrakt, uhåndterbar eller kedelig. Du er den der vælger og du er rent kærlighed, ren sandhed og rent lys.

Kunsten for os er at lære at skelne mellem de egoet og hvem vi er. Hvornår er det egoet der taler og hvornår er det dig/dit hjerte(ikke følelserne, da de ofte kan være domineret af egoet.

Dette er noget der kræver træning! Så er det sagt. Egoet er så stærk i os og er ikke klar og villig til at slippe sit tag.
Egoet er ikke ondt, men ofte bange og ønsker at beskytte os. Derfor kan det opfinde forskellige images/historier vi fortæller om os selv, som det prøver at opretholde. Her bruger vi rigtig meget af vores energi. Bliver vi sårede eller fornærmede over andres reaktion på os, kan vi sige goddag til egoet. Den vi er, er uforandrede af reaktioner og ydre ståhej.

You name it: spændinger i kroppen, frygt, stædighed, ambitioner, manipulation, vrede, høflighed, uretmæssig ansvarstagen osv. osv. Er reaktioner fra egoet. Det er ikke dårligt, det er bare sådan det er. Så længe at egoet styrer vores valg, emotioner og tanker er vi som robotter for den og ikke nødvendigvis i det højestes tjeneste eller på vores egen højeste vej og formål.

Sig gerne til hvis der er noget du ikke forstår : )

Her er 5 trin til at slippe egoet:

1. Vi skal observere os selv så meget vi kan. Observer spændinger i kroppen, reaktioner, følelser og omgivelser. Her viser dit ego sig. Alt der ikke er frihed og kærlighed er ego, så enkelt kan det siges.

2. Inden emotionelle dramaer findes et øjeblik hvor vi vælger egoet eller hjertet og derfra er det særligt udfordrende at vælge om. Er vi meget opfarende kan det gå stærk og vi når muligvis ikke at registrere valget om at ryge med egoet. En god øvelse er at tælle til ti og spørge sig selv hvad ønsker jeg? Ønsker jeg dramaet eller fred. Vil jeg have ret eller ønsker jeg fred – du kan ikke få begge dele på hjerte plan. I starten er det faktisk reelt nok blot at erkende at man ønsker dramaet. Egoet er meget fristende for os og det vigtigste er bevidstheden om at det er os der vælger. Det kan føles som om alle de følelser er en del af os, men det er en illusion. De er blot ubalancer i reaktion.

3. I stedet for at ryge i reaktion(egoet) kan vi skrive alle tanker og følelser ned og afslutte med :”Dette er ikke mig der taler, men mit ego. Jeg er der vælger. Jeg er ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni”. Dette lærte jeg i sin tid af min kære lærer Bent Hagested. Det handler ikke at afgive ansvaret for sine handlinger, tværtimod erkende at det er mig der vælger og nu valgte jeg x.

4. I begyndelsen er det vigtigste at være så ufordømmende som muligt, når vi er betragteren. Det er egoet der dømmer og det vil ofte helst ikke dømme sig selv. Hvis det gør, er det en mere smertefuld proces end nødvendigt. De ting vi foretager os gennem egoet er ikke forkerte eller onde – det er tillærte overlevelses mekanismer som ikke er hvem vi er. Tag afstand og grin lidt af det i stedet.

5. Når du betragter dig selv bevidst og kan skelne mellem egoet og dig handler det om det bevidste valg. Selv når vi ved at det er egoet, kan det være svært at vælge reaktionen fra. Her handler det om at give slip, give slip og give slip uden at vide hvad du får igen. Du slipper en gammel og velkendt rejsekammerat, der altid har givet en forklaring og mening med galskaben. Slipper du den er der ingenting tilbage. Dette er mod. Vælg det alligevel. Belønningen kommer senere ved at du vil begynde at fornemme hvem du i virkeligheden er, hvis du ikke er de ting som egoet sagde du var. Det er i sandheden lykke og en langt større belønning end det du mister.

Dette er en længere proces, beskrevet kort for at gøre den forståelig og forhåbentlig give inspiration til slippe endnu mere. Det er så fedt at give slip og du har jo prøvet det masser af gange før.

Skriv gerne om dine oplevelser med dit kære ego.

Var det for bredt et emne at beskrive så kort? Jeg uddyber gerne.

Knus Anneli

Hvordan finder man sig selv? 3 øjenåbnere for mig.


Mit dybeste ønske var altid at finde mig selv, at kende mig selv og at elske mig selv. Det havde jeg læst om at man kunne.

Jeg kan huske at jeg som teenager hadede mig selv så meget at jeg indimellem flippede ud og bankede løs på mig selv i spejlet, for at være grim, ulækker og dum.
Første gang jeg skulle til en clairvoyant for 20 år siden, var jeg rystende nervøs hele vejen fra Roskilde til København, fordi jeg var overbevist om at han efter at have tunet ind på mig, måbende ville sige: ”Jeg har aldrig set noget lignende før! Jeg kan ikke forstå at det er muligt, men du er åbenbart ikke en del af Gud, så jeg ved ikke om jeg kan hjælpe dig.” Jeg havde jo hørt en masse om at vi alle var ét og en del af samme Gud, men var ikke i stand til at se det i mig selv.

I tilbageblik ser jeg hundredvis af måder, jeg i livet har forsøgt at vise mig selv og andre hvem jeg var, via de mange images jeg har påtaget mig gennem årene. Påklædning, karriere, fremtoning, dyrkning af det skæve, dyrkning af at de andre bare ikke forstod fordi de var overfladiske osv. Jeg har ikke kunne lade være med at prøve at være noget i andres øjne. Eftersom jeg blev bevidst om at det var mit ego der skabte illusionen, prøvede jeg at lade være med at spille rollerne, men gang på gang betragtede jeg mig selv sige eller gøre noget, for at opretholde en illusion. Det dumme er jo at andre for det meste ser lige igennem ens anstrengelser og selvfølgelig langt hellere vil være sammen med en ægte person, i stedet for én der har travlt med at bruge deres egen og andres energi på at skulle bevise en masse . Det hænder stadig at jeg må trække på smile båndet af mit egos udskejelser.

Så længe vi er her på jorden vil vi have vores ego. Som min ven og lærer Bent Hagested viste mig, handler det ikke om at slippe af med vores ego, men at gøre det til vores tjener, i stedet for at vi er i dets vold. Han viste mig også gennem træning at alle de ting egoet tror om verden og os selv, ikke er hvem vi er. Vi er ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni og øvelsen består i at skelne mellem den vi er og det ego der blot er en del af os mens vi er her. Så bliver det pludselig lidt komisk med de ting og sager vi har gang i : )

En anden klog kvinde sagde til mig: ”Tillad andre at transformere dig”. Det slog mig at jeg altid har haft mere travlt med at skabe en effekt i min omverden. Ikke så meget på en medmenneskelig måde, nærmere ved at være noget i andres øjne. Men det at tillade andre at transformere mig, ser jeg netop som at kunne slippe ønsket om at være nogen eller noget via andre eller gøre en forskel for andre via egoet. Nej det har sgu aldrig været en del af mit image at være Mother Theresa, men i arbejdet som behandler har det været vigtigt at slippe det at ville være noget for andre eller tage ansvar for hvad de fx ville få ud af at komme hos mig – det er jo igen fordi egoet vil være noget i verden.

Her kommer 3 øjenåbnere for mig, ikke i kronologisk rækkefølge:

1. øjenåbner startede med at lade mine klienter transformere mig. Aldrig tro at jeg var deres redning eller årsag til deres healing. Alle mennesker har alle muligheder for transformation, på hvilket som helst tidspunkt. Det har de ikke brug for mig til, om dog jeg kan støtte og inspirere dem. Og hvis jeg tillader dem at transformere mig, dvs. Åbner mig for at mærke og lære af den visdom og power som de indeholder, tillader jeg dem at blive mere synlige for sig selv.

2. øjenåbner startede for 10 år siden, da min ven talte om at turde være ”den normale mand”. Det tog flere år før denne sætning, der havde gjort indtryk, rent faktisk blev omsat til et reelt valg i mit liv. Da jeg altid har dyrket det at skulle være den mærkelige, interessante, osv. Var det udfordrende at vælge at være helt almindelig og ”normal”. For 10 år siden gav tanken mig kvalme. Normal var det værste jeg kunne forestille mig. Nu er det en stor lettelse ikke længere at skulle være noget andet end den jeg er. Jeg er ikke normal eller unormal, jeg er bare. Tanken om at være normal var blot en øvelse der hjalp mig med at slippe billedet om noget jeg troede jeg skulle være, for at have eksistens berettigelse.

3. øjenåbner var at den jeg ledte efter ikke fandtes – det hele så anderledes ud end jeg havde regnet med. Det handlede i stedet at fjerne al den støj som jeg skabte, ved at prøve at være nogen. Så tanke gymnastik om at være ingenting, alting, en del af Gud, normal osv. er bare øvelser i at dæmpe egoets høje skrydende skærebrænder stemme, for derefter at finde ud af at det der er omme bag ved, er en væren som ikke kan beskrives, men kun kan opleves. Næsten alle, især spirituelt søgende har på et tidspunkt oplevet denne tilstand, om end blot et øjeblik, for derefter at aspirere til at vende tilbage dertil. En ganske udemærket drivkraft for vores rejse.
Denne aspireren erstatter og overgår alle andre verdslige ambitioner og bestræbelser i vores liv, og gør at vi kan gennemgå smertefulde erkendelser på vejen.

Vi forstår i denne tilstand at vi ikke behøver ikke være en dygtige, betydningsfulde, smukke, mærkelige, misforståede, stakkels, interessante, vække andres beundring/interesse/fordømmelse osv. for at føle berettigelse til at være til. Vi er her uanset.

Det her kunne jeg godt nok ikke have tænkt mig til! Vi når ikke frem til denne erkendelse via mental forståelse. Det er en vej der skal opleves, gennem ikke altid så sjove øjeblikke og erkendelser om hvad vi egentlig har gang i af skrub skøre måder at finde eksistens berettigelse. Ofte må vi igennem en dal hvori vi ingen anelse har om hvem vi selv er. DET ER GODT NOK DET VÆRSTE. Vi vil hellere være 100 negative ting end ikke at vide hvem vi er. Identitetskrise er ofte en uundgåelig del af vores rejse til at kende os selv. Og mange der læser dette har nok smagt på dette.

Når jeg tænkte på at lære mig selv at kende, troede jeg nok at det handlede om at lære min personlighed at kende, som vi nu lærer et andet menneske at kende gennem tiden og at acceptere denne på godt og ondt. Det er ikke min oplevelse længere. Jeg tror at det er en spirituel rejse, der lærer os at se om bag personligheden og se at den vi er, er noget andet og langt større end den personlighed der blot er vores farve og form i dette liv.

Fortæl gerne om hvordan du har lært dig selv bedre at kende eller efterlad en kommentar. Jeg elsker at høre fra jer : )

Kærligste hilsner Anneli

Lyt til livet – og undgå at det sparker dig i r….


Havde en spændende session med en klient for et par dage siden, der tegnede et skønt billede af hvorledes vi hele tiden bliver vist tilbage mod vores højeste vej og formål, hver gang vi kommer en smule væk derfra.

Min guide viste hvordan vi blidt bliver prikket på ryggen hvis vi er i færd med at tage et valg der ikke tjener os. Ignorerer vi dette, til fordel for det kære ego, som er så grundigt trænet til at være fornuftigt, ansvars bevidst, ”få ting overstået”, flygte fra skyld følelse osv. , så vil vi igen blive prikket på skulderen en smule kraftigere. Bliver påmindelserne om at følge vores hjerte(ikke følelser) stadig overset, optrappes alvoren i vores oplevelse og konsekvenserne som et resultat heraf.

Jeg har trænet mig selv til at lytte efter livet, så godt jeg kan og det har sparet mig for en hel del af de slåskampe som jeg tidligere tog med livet : ). Når internettet er gået ned, når en aftale flere gange går i vasken, hvis jeg føler mig dårligt behandlet af andre, når trafikken driller, hvis teknikken fejler(et typisk begyndende tegn). De mere smertefulde og ubehagelige oplevelser hører til de større livslektioner, der dukker op når vi ikke har lyttet efter længe.

Tro endelig ikke på at det er en form for straf eller uretfærdighed, når disse ting overgår dig. Den form for bevidsthed fører kun til en følelse af magtesløshed, da du jo intet selv kan stille op mod det uheldige, uretfærdige eller onde.
Lyt i stedet til beskeden i hver lille oplevelse og husk på at ALT indeholder beskeder til dig og ALTING i din oplevelse er et resultat af dine tanker og handlinger. Med dette i din bevidsthed gør du dig selv magtfuld i dit eget liv. DU er den der vælger.

Du skaber dit liv! Positivt og negativt Lyt til livet og alle de hints det sender dig og du slipper for en masse bøvl. Hvis internettet ikke virker, så mærk efter om det virkelig er dit hjerte der vil sende den e-mail eller det er noget som egoet skal have overstået.
Spørger jeg mig selv i de situationer, om det jeg er i gang med, er noget min intuition har vist mig, er svaret næsten altid NEJ! Intuitionen viser mig min højeste vej og formål.

Hvorfor var det lige det og det var SÅ vigtigt at få den ting ordnet, som der åbenbart er modstand på. Er der skyld som du ikke vil mærke? Er der så og så mange ting som skal klares inden du går i seng, for at du kan have god samvittighed? Fortæller fornuften dig hvad der er billigst, nemmest, selvom du i hjertet helst vil noget andet?

Alt hvad du oplever lige nu er resultater af hvad du har tænkt og handlet på for lidt siden. Klap dig selv på skulderen eller se på hvor du ikke har lyttet til din intuition.

Du er skaberen af din oplevelse.

Stort kys fra Anneli