Er du ved at åbne hjertet?

 

I arbejdet med at åbne hjertet kan vi drage dybere indsigter end nogensinde, slippe livslange smerter, angst, træghed, magtesløshed, skyld, skam osv…

Det har godt nok overrasket mig hvor uendeligt et univers der er tale om.
I hjertet ligger der mirakler som vi ikke kan begynde at forestille os. Der åbenbares løbende nye skønne landskaber, jo mere vi slipper og drager ind i hjertets dyb.
For et par år siden da jeg troede at mit hjerte var åbent, sagde en clairvoyant kvinde jeg aldrig havde mødt, men som jeg umiddelbart mærkede en tillid til, at mit hjerte ikke var åbent. Jeg begyndte at udforske hvad det så ville sige at have et åbent hjerte. Dette er jeg nu kun begyndt at opleve, som en livslang rejse.
I hjertet kan vi dybere og dybere opleve :
-Medfølende kærlighed til alle levende væsner, naturen, jorden, Gud, os selv!
-Forståelses-kærlighed over for alle ovennævnte.
-Fred
-Liv der bobler, brænder, beliver osv.
-Tilgivelse overfor alt.
-Tålmodighed
-Genkendelse af den vi var inden vi valgte at komme til jorden.
-Genkendelsen af vores formål her.
-Visdom.
-Passion
-Glæde
-Lethed
-Fornemmelse for/kommunikation med Gud i det indre
-Nænsomhed
-Ærlighed

På rejsen og i livet kan vi dog også støde på hjerteprocesser der omhandler:

-Selvmedlidenhed
-Bekymringer
-Magtesløshed/håbløshed
-Skyld/skam
-Vrede over at være svigtet af Gud
-Hjertesmerter fysiske/følelsesmæssige
-Ensomhed
-Sorg
-Tunghed/depression
-Længsel
-Angst
-Stolthed
Nogle af disse tilstande ligger omkring hjertet som grå slør(Selvmedlidenhed, bekymringer, magtesløshed, håbløshed, skyld, skam).
Slørene beskytter os mod at mærke smerten, vreden og tyngden i hjertet, fra de oprindelige traumer fra dette og tidligere liv.
Under slørene ligger blokeringer, forårsaget af tabet af det paradis som var vores enhed og kærlighed med Gud og altet. Vores glæde og samhørighed med vores indre gruppe og det guddommelige.
Her kan ligge vrede og sorg over hvorfor vi skulle lukkes ude fra vores eneste hjem. Pludselig tilhørte vi hverken Gud eller den fysiske verden, som virkede hård, mørk, ensom og kold.

Dette kan opleves som:

-Sorg
-Ensomhed
-Vrede
-Smerter i hjertet både fysisk og psykisk
Under disse blokeringer findes det levende, pulserende, glædesfyldte, medlidende, forstående hjerte der oplever sig selv som enhed, delagtig i verden som broder/søster, en del af planen.
Der kan i dybderne opleves et hjerte der bløder , opløser, lider med verden.
Når overgivelsen finder sted kan vi opleve de mørke strømninger på jorden, uden fordømmelse og identifikation, men ser os selv som et redskab der renser, transformerer, opløfter, glædes  bløder, som en del af healingen af det mørke, der stadig er i overflod omkring og i jorden.
Vi kan opleve at vi ikke behøver at hæves over mørket og lidelsen, men mærker en lyst til at dykke ned og forløse i samarbejde med Gud.
Indtil denne overgivelse finder sted, kan fokus mere være, at vi ønsker at slippe af med den personlige lidelse, mere end noget andet.
Kender du nogle af de nævnte slør/blokeringer?

Det kan være at du sætter dem i relation til noget andet mere konkret i dit liv. Men der er en stor chance for at den bagvedliggende årsag er meget mere oprindelig og at sindet forsøger at kanalisere følelsen ud på noget håndgribeligt og nutidig, for at forklare lidelsen, uden at skulle mærke det oprindelige og meget stærke traume. Vi ved aldrig hvad der gemmer sig i hjertets dyb, derfor afsløres det kun i et tempo vi kan holde til.

Det mistede hjem

Det var nødvendigt at miste kontakten til det guddommelige, for at kultivere nye egenskaber(med fuld Gudskontakt arbejder vi os ikke på samme måde dybere ned i de tunge planer. Den vise sjæl kan se det ønskeligt at opleve Gud ned i dybere niveauer, efter en behagelig periode i enhed og oplysthed. Den bekymrer sig ikke om de personlige lidelser der følger, da de netop skal til for at skabe nye egenskaber.
Tænk over det…Ville vi selv vælge at blive forladt af kæresten, for derefter gennem et knust hjerte at udvikle mere styrke og større medfølelse og nænsomhed over for andre væsner?).
Når vi er klar til at smide brynjen af beskyttelse, begynder vi at mærke længslen efter Gud og begynder at arbejde os fri fra hjertets blokeringer.
Vi er sjældent bevidste om hvor lukkede vi egentlig har været i al den tid og hvad der i virkeligheden gemmer sig i hjertets dyb. Vi har tilpasset os og er vandt til personlighedens lille verden, så vi ikke mærker den store indleven i lidelserne i verden omkring os.
Måske kan vi mærke dyrenes lidelser med ikke så meget menneskenes, udover hos vores nærmeste.
Måske er vi vant til at lukke øjnene for den person på gaden der trænger vores kærlighed og forståelse i øjeblikket.
Måske isolerer vi os pga. frygt, indifference, ufølsomhed, skam ellers selvfordømmelse.
Mange af os har brugt mange inkarnationer på at kultivere en stærk personlighed, der kan klare sig uden Gud(når vi nu er blevet vraget og ikke kan se hvordan vi skal kunne komme tilbage til glæden, kærligheden, trygheden og samhørigheden i vores tidligere tiders univers). Vi må lære at klare os selv og har fundet glæder i det fysiske, der kan trøste og opmuntre, så som konkurrence, skabe projekter med vores personlige inspirationer, idéer, klogskab og erfaring, tjene penge, handle, kærester, familie, karriere. Der er efterhånden mange måder vores personlighed kan skabe succes i sin verden. Vilje, mental styrke, skelneevne, selvstændighed m.v. udvikles.

Hvad så?

Når tiden er inde og vi har kultiveret nok egenskaber i denne omgang, kalder sjælen på os, gennem fx. længsel. Den begynder at skabe problemer for personligheden, ved at projekter, planer mislykkes. Den skruer op hvis nødvendigt, så personligheden må slippe sin kontrol, vilje, stædighed.
Dette forgår over en længere periode og sjælen tager et område af livet ad gangen. Gerne fra de ydre ting og derefter de indre. Så meget som det er nødvendigt, til vi slipper og giver over. Til vi indser at det ikke er farligt at overgive vores liv til Gud(Og hvad betyder så det? Nogle provokeres endda ved de ord; ).
Det kan være vi har lært hvor vigtigt det er ikke at være naiv og har fokus på ikke at miste overblikket/kontrollen. Dog er der noget der kalder. Smerten kan tvinge os til at udforske det. Fra dybet kan vi opleve en længsel efter at blive et redskab for Guds kærlighed og lys på jorden- altså hjælpe aktivt med at skabe en bedre verden for alle levende skabninger her. Trangen til at være en kanal for guddommelig kærlighed, kan vokse og blive altoverskyggende med tid. Dette kompromitterer ikke nødvendigvis den udviklede skelneevne.
Det der ændres, er om livet leves mest for personlighedens tilfredsstillelse eller mere for sjælens ønske om at kanalisere kærlighed, lys osv.
Når hjertet åbnes, får sjælens dagorden større betydning. Sjælen arbejder for Gud og helheden. Personligheden arbejder for sig selv og sin egen tilfredshed, lykke, succes. Hvor sjælen ikke er fokuseret på succes og lykke, kan dette dog være følgevirkninger af at følge sjælsformålet som forløser og healer.
Det er fuldt ud i orden at beholde personlighedens glæder lige så længe vi ønsker det(hvis dette tillades af sjælen). Det er den indre kalden der dirigerer os mod noget andet, når tiden er moden.
Oplever vi meget tydelige modstande mod vores ønsker, er det værd at tænke over om der er nogle af vores personlige ønsker det er tid til at slippe.
Jo mere hjertet åbnes, jo mere drives vi af et ønske om at tjene på jorden. Dvs. at hjælpe jorden i dens udvikling mod en lysende kærligheds planet, hvor Gud er levende og velkendt og hvor vi oplever os selv og hinanden som ligeværdige brødre og søstre. Vi er villige til at arbejde for at afhjælpe lidelsen og bringe kærligheden til live. Dette bliver vores glæde og tilfredsstillelse i stedet for blot vores personlige succes.

Vi er ikke uden vilje og personlighed. Men personligheden bliver et redskab for sjælen, istedet for sin egen hersker i en lille afgrænset verden. Viljen som er opbygget bliver et vigtigt værktøj for den store plan. Vores individualitet bliver et redskab til at samarbejde og dog stadig eksperimentere mellem personlighedens og Guds vilje.

Sjælen har en plan

Måske er vi ikke der hvor vi godt gad at være. Måske genkender vi det beskrevne lidt eller meget. Uanset hvad er det helt perfekt! Sjælen har en plan.
Vi er så forskellige i vores sjæls opbygning, oprindelse, formål, udvikling, arbejde m.m. at det er umuligt at sammenligne eller regne ud hvordan vi “burde” være i forhold til andre. Alle har deres særlige job, vej, cyklus. Det er ikke sikkert at det tjener netop vores formål at være oplyste lige nu. Sandsynligvis kultiverer vi stadig nogle evner, inden vi kan smide bindet fra øjnene og kende vores sande identitet.
På rejsen dukker der forsat gamle lag op fra tidligere nøgle-inkarnationer hvor vi har følt os efterladt og svigtet af mennesker og Gud.
Det skønne er at det bliver mere og mere ok, jo mere vi har en oplevelse af hvad disse smerter har udviklet og stadig udvikler i os. Meningen med dem giver trøst, forståelse og endda taknemmelighed(på et vist tidspunkt; ).
Nogle af de beskrevne tilstande kan, i processen hvor vi virkelig åbner, det ene øjeblik synes lidt for “hellige” og lige uopnåelige nok og kort tid efter være en realitet for selv os, selvom vi muligvis forbandt denne tilstand med at være nær en helgen. Glæden er dyb herved.
Er vi klar til at åbne hjertet er der mange måder at gøre dette på og det er nok et helt nyt indlæg…Jeg vil meget gerne dele metoder som jeg kender og har set virke effektivt på mig selv og andre.
Kærlige ønsker fra Anneli

Læs mere på min hjemmeside om en session hos mig HER

Ps. Skriv gerne dine tanker eller spørgsmål. Var dette let forståeligt eller lidt for tørt/svært at forstå?