Overgivelse til det feminine hav – hvordan?

Følgende video gav super mening for mig i starten af Mercur retrograden for 3 uger siden.

Tom Lescher siger her, at grundet Mercurs retrograd pt. er tilstande som, manglende energi, tyngende magtesløshed/meningsløshed en naturlig følge af IKKE at være i sit vandelement, på det givne tidspunkt. Altså istedet må man følge det feminine ocean, overgivelse, væren!!

Det feminine ocean kan gøre meget ondt for mange at dykke ned i, bl.a. fordi, det kollektive(og det  personlige) indeholder og forløser DYB tyngde, i de fysiske og emotionelle lag, især i perioder med denne slags Mercur retrograd.

Det viser sig igen og igen for mange, at der er ingen vej uden om, når det feminine overtager!!! Når tiden er feminin og hvis dette understøttes i dig: FØLG ENERGIEN INDAD. Forsøg på at forcere noget andet, med handling, ambition, idé eller lign., kan forårsage ubehag, smerte og manglende succes. Altså med mindre denne udadgående bevægelse, bakkes op ad en feminin bølge indefra.

Så hvorfor er det for nogle af os, ikke nemt at følge det feminine? Sværhedsgraden afhænger af, tror jeg, hvilke måder vi normalt opererer i livet, hvad vores opgave er, hvor meget fordømmelse rummer vi på det feminine og hvor dybt vi opererer vi i de to poler, hvor balancerede de er i os osv.

Der ligger også i vores samfund en fordømmelse og ubalance ift. de feminine værdier. De er forlængst dømt som mindre værdifulde og besværlige, ift. et effektivt samfund, med fokus på hvad der kan måles og vejes.  Men i sandhed fungerer intet uden begge poler.
Uden det feminine liv og dybde, visner vi inden i. Der opstår kulde, goldhed, overdreven fokus på effektivitet og resultat. Vi bliver fordømmende over for sensitiviteten, intuitionen og de bløde værdier. Som f.eks. behovet for at tilbringe dagen på sofaen, uden en “gyldig” grund, eller behovet for et kram.

I jorden og lagene omkring eksisterer dyb smerte. Tuner vi ind på det feminine, kan vi dermed tune ind på disse lag. Det er naturligt. Dette kan medføre instinktiv, ubevidst flugt mekanisme, væk fra tyngden og smerten i os selv. Dette kan netop forstærke modstanden mod at overgive sig til den feminine strøm.

Det hjælper at lære at bevæge sig MED de feminine svingninger. I denne væren-bevægelse kan den personlige OG den kollektive smerte opløses. Den maskuline/aktive side kan ikke forvente noget resultat, da det ikke kan fremtvinges. Det er blot en tilstand af svingninger der må være, til den naturligt bevæger sig ud af igen.

Når vi har overgivet os til det feminine hav, bliver vi også en del af den magnetisme som hun er. Vi ser hvordan vi måske tiltrækker alle de ting, vi følte skyld over ikke at gøre noget aktivt for. Måske tiltrækker vi pludseligt mennesker, situationer eller ting som overgår vores forventninger. Vi har givet slip på personlighedens stræben efter et bestem udfald og lader det feminine hav tiltrække lige det som vi har brug for og som er tiltænkt os.

De længere smuldrings-, miste-, overgvielsesfaser

Ser vi i begyndelsen af en feminin overgivelsesfase, med maskuline øjne, kan den virke formålsløs, da det maskuline søger mening i resultat og fremgang. Men jo mere vi tør overgive os og dykke ned i de dybe bølger, jo mere vil tilstanden, omend i nogle tilfælde med lidelse, bringe en dyb oplevelse af meningsfuld væren, opløsning af blokeringer, dybere forståelser og ekspanderende bevidsthed.
Et fravær af stræben, blot en iboende længsel efter mere væren og modtagen af mere enhed. En sødmefyldt smerte, der blot er, uden frygt eller bevægelse væk. Opløsning ind i dybere kærlighed og enhed til og med alt der er, uden bekymring om denne nu er acceptabel og harmoni med omgivelsernes/samfundets forventninger.

RIGTIG mange mennesker for tiden, tvinges ind i en overgivelse, til større forståelse af denne feminine tilstand. Sider i os der har opereret maskulint, stræbende, aktivt, handlende etc. efter mentale begrænsede idéer om noget man bør eller vil, uden tanke på helheden, brydes ned i denne tid.

Livet kan synes at smuldre. Misteprocesser, tab af arbejde, forhold m.m. Manglende formåen af at få tingene til at fungere som ønsket, livet gør ondt af ydre eller indre årsager. Først kæmper man og langsomt bliver man stille, måske mere indadvendt, evt. opgivende, deprimeret eller føler sig magtesløs. Dette kan ses positivt.
Når overgivelse har fundet sted i passende grad, opstår ny forståelse.
Større accept af den feminine tilstand, den indre guiden, uden dominans af den tidligere logiske dømmekraft. Uden de tidligere fastlåsheder og stræben efter personlig tilfredshed. De personlige længsler, afløses mere og mere af en længsel efter en gladere, friere, større verden for alle. Værdi grundlaget bliver mere baseret på velvære, enhed, accept, intuition og hvad opleves som rigtigt indefra.

Kan næste fase fremskyndes? Det er svært at sige. Nogle gange skal vi så grundig meget lidelse igennem, før vi overhovedet tør eller vil slippe vores personlige behov og beslutninger. Det gør vi ikke frivilligt.
Dog kan vi selvfølgelig bruge viljen til at øve en overgivelse alligevel, hvis der er nok ønske om denne overgivelse endnu. Er der det, kan evt. vi fortsætte med de følgende trin:

Overgivelsen. Prøv den for en dag eller en uge : )

Når en feminin tilstand skal beskrives, kan vi opleve en hvis mangel på forståelse fra vores meget konkrete og maskuline samfund. Her er dog et smukt eksempel på en mand der kan beskrive den feminine tilstand. Meget smukt!

 - David Deida: (Søg endelig på hans youtube videoer. De er alle lærerige og omhandler gerne samme eller lignende temaer.)

Én måde at overgive sig nemmere

Det her virker for mig. Prøv det og meld gerne tilbage om det eller noget andet virker for dig.

-Jeg ser mig selv flyde ud i et hav, der rummer alting og alle. Det er abstrakt for nogle og har også taget nogle forsøg, at kunne se det for mit indre øje, uden at logikken siger: ” Hey, det kan man da ikke!” Det udflydende element sker både via det visuelle, følelserne, tanker og handling.

-Jeg mærker kroppen blive langsom, tung, sensitiv og i harmoni med omgivelserne.

-Jeg mærker ofte straks eller inden længe at der ligger en ubevidst frygt for og smerte ved at flyde ud. Jeg vil hellere forblive lodret og udadvendt i min energi.
Mit indre svar hertil, er at se og mærke mig selv flyde endnu mere ud – også i smerten. Lade alt være en del af havet og lade oceanets brusen/vuggen opløse ALLE oplevelser af grænser i og omkring mig.
Når tanker, begær og ønsker opstår, flyder jeg fortsat ud, UDEN handling i form af tanker eller andet. Det kan være i meditation, med lukkede øjne eller blot i almindelige daglige situationer.

Dette kunne være et billede på hvordan det opleves indeni. Et væld af sensationer, tanker, følelser, samtidig med en tung, afslappet, muskulær falden tilbage i det hele.

-Jeg beslutter at enhver bevægelse inden i, opsluges af havet, også smerter eller tanker om hellere at ville noget andet.

-Snart bliver lidelsen i det feminine en del af mig. Lemmerne tungere. Når overgivelsen har fundet tilpas sted, ophører flugtmekanismerne. Der opstår en accept af alt det der er, også smerte. Tilstanden kan opleves, samtidig med små pop-ups af flugtforsøg. Det er ok.

-Der kan være lyst til at spise og spise. Mærke tyngden, nydelsen. En forståelse af de smukke feminine former, der repræsentere tyngden, jorden, det fysiske offer som vi har gjort ved at blive fysiske, med al den lidelse og tyngde det nu indebærer.

Skriv gerne her. Det kunne være spændende at forske i hvorledes I overgiver jer til det feminine.

Kærlig hilsen Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner