Skal jeg passe ind….må det blive i mig selv

Siden jeg kan huske, har der været et stort ubehag i mødet med konformitet, selvfølgelighed, ligegyldighed og trummerum. Både ift. hvordan man “bør være”, hverdagen og til livet i almindelighed.

Efter den tidligere rebelske reaktions mekanisme, ville jeg have gået til denne frygt i mig, med indstillingen om at det var en sensitivitet, der kunne slippes via fornuft, healing og rummelighed. Med større forståelse for min indre struktur, kan jeg nu se at disse modstande, blot er et udtryk for et dybt savn. Et savn der ikke skal terapeutiseres væk men respekteres, som et livsgrundlag der savnes.

Jeg opfører mig nu mindre rebelsk ved mødet med konformitet og struktur for stukturens skyld. Men møder jeg det, er der indimellem stadig et stort ubehag i mine legemer! For mig er det et minde om min dybe længsel efter Gud!

 

Hvorfor?

Mine hjemuniverser består af uendelige eventyr, udforskning, nysgerrighed og glæde. Disse ting er for mig = Gud =  kærlighed. Er disse kvaliteter ikke tilstede, opstår et dybt savn, nærmest som en depression. Et savn efter Gud og en følelse af at være indespærret i en kold fængsels celle.

Derudover er det en del af den feminine livsform at have behov for at lade livet opstå på evigt foranderlige måder.

 

Discconnected-from-God-e1353518465261

 

Denne golde tilstand opstår ikke længere så ofte, uden årsag. Men jeg kan komme fyldt med glæde ind ad døren og møde én tæt på mig, som befinder sig i en ikke-enhedsforbundet tilstand af trummerum, gøren uden indre liv, fravær af indre  liv/glæde, UBEVIDST ligegyldighed og utaknemmelighed over for livet. Når disse tilstande kommer i berøring med min aura, der også endnu indeholder områder af nedlukkethed over for glæde, frihed og eventyr, aktiveres dette måske og hele arsenalet af frygten for at forsvinde i en uinspireret tilstand af trummerum rammer.

I mine sidste teenageår, tilbragte jeg 1 år i denne tilstand, sammen med en eks kæreste og der ligger stadig en frygt for at lande i den igen. Den var som kviksand, der sugede os ned og ind i afhængighed af hinanden og trygge, stramme rammer bygget op omkring os. Det tog mig meget arbejde at komme ud af igen. Siden da, har jeg været MEGET opmærksom på, ikke at falde i ikke-levende vaner.

Disse trygge men begrænsende rammer, er jo en måde vi kan beskytte os mod frygt og smerte, men OGSÅ en måde hvorpå vi forhindrer glæden,  skønheden, livet og eventyret i at flyde frit til os og gennem os.

 

For nogle kan trummerum og ikke-levende vaner, være mindre skræmmende. Men for mig er de lig med døden. Mødet med udtørrede indre legemer, et hjerte der længdes efter Gud(som levende kærlighed) og samtidig en AFMAGT overfor at kunne komme hjem igen. I en mindre dramatisk og mere kamoufleret version, kan den for nogle måske mere ligne kedsomhed, depression og trummerum uden glæde.

 

Hjemuniverser af glæde , skønhed og eventyr er lige her. De er som tilstande der kan tages ind i legemerne og kan opleves her og nu. Når disse er grundkvaliteter i mig, ER det lig med død, ikke at være forbundet til dem. Det opleves som en goldhed, tilsyneladende UDEN ENDE. Tidligere livs traumer som fængsling, koncentrationslejre osv. aktiveres.

Som legemerne fyldes mere og mere, med det indre livs kvaliteter, afløses blokeringer og begrænsninger heraf og derfor opstår de ubehagelige tilstande sjældnere og aktiveres ikke nær så ofte, i mødet med andres lignende blokeringer i auraen.

Min personligheds reaktion på dette, er at den hellere skaber drama og ulyksagelighed, end goldhed og depression. Således fungerer det for mig og måske nogle af jer der læser dette. Men det er blot ét reaktionsmønster ift. manglende gudsforbindelse.

SÅ det der virker for mig, er ikke at sige at “jeg må komme over det, fremmad…livet er jo også dagligdag og ting der skal laves, børn der skal hentes” osv.

Nej, det der virker for mig er at vågne hver morgen og tillade at hver dag er forskellig…også selvom jeg har mand, hjem, udgifter og børn. Det indre liv skal plejes FØRST og dette kan godt lade sig gøre, imens jeg er en ansvarlig og kærlig mor, kone, terapeut. Eller rettere dette skal plejes, således at jeg KAN være disse ting!

SpiritDancing

 

Tilgengæld kræver det jævnligt at slippe frygt for det uventede, frygt for at stille mig frem og hvad der ellers kan komme op i forbindelse med ikke at placere mig i tryghedsgivende vaner.

Der må løbende åbnes op for flere lag af lys-, glædes- og eventyrs universer osv. for at eventyret netop fortsætter og jeg ikke erstatter det glædesfyldte eventyr med personlighedens dramatiske eventyr.

Accepten af at være den mærkelige har altid været der, dog sammen med frygten for ikke at blive elsket og accepteret i al min anderledeshed, anderledes måder at gøre meget på og prøven sig frem med måder der ikke altid lige virker. Jeg har ikke vænnet mig til at stikke ud, være anderledes, selvom en del af mig har og er KOMPROMISLØS ift. at lade livet flyde, som det vil. Det var nemmere at gøre det helt demonstrativt som rebelsk teenager. Som voksen uden tosse-filteret, bliver både længslen efter indre fritflydende liv og frygten for at være fanget i kasser, mere tydeligt i mig.

Det er en del af min opgave at vibrere frihed, nyt liv, glæde og eventyr, så dette prioriteres klart over at følge en norm, af frygt for hvad andre tænker.

I dag er en ny dag. Stadig er jeg nervøs for at træde ud i lyset. Skridt for skridt og en pause, hvor livet må bevise at jeg overlever(denne gang).

Livet er en forsat rejse og jeg er ikke længere optaget af, at nå en destination af evig enlightenment og frihed fra tyngde.

SÅ lykkeligt det er at jorden lige nu kan være vores eventyr univers, så længe vi tillader os at være i forbindelse med livsnerven, kilden til liv og næring, navlestrengen til Gudsbevidsthed :)

Hver dag er fyldt med muligheder, for at tilføre mere indre liv.

Må livet nære dig.

De aller kærligste eventyr hilsner Anneli

 

 

 

Den feminine dynamik

 

Selvom det feminine også kan være dynamisk og aktivt i verden, troede jeg indtil i morges alligevel at min egen aktive side, var maskulin,  resulterende i at jeg ikke har været særligt aktiv i et par år – da den handlende side, har været som udtøret for indre liv.

Jeg besøgte i morges et dynamisk feminint univers, som jeg har været i som engel, inden jorden, der var så dynamisk og samtidigt feminint.

Jeg ser nu hvordan så mange af vi feminine iværksættere sidder i denne gåen til og fra vores arbejde. Måske genkender du dette, måske slet ikke. Vi savner at noget at lave og senere vil vi så langt væk fra det som muligt. Vi elsker at arbejde og vi får faser med kvalme ved tanken. Energien er på toppen også er den væk.

Ja der er jo det at det feminine kan være all over the map. Som for eksempel i denne illustration. Hæ hæ:

1743490_747764771914998_711633780_n

 

Det er nu ikke kun vores emotioner jeg tænker på og egentlig heller ikke vores forskellige cykluser, ebbe -flod og den evige forandring som livet bringer i os. Så spændende at være feminin :)

I dag tænkte jeg nu mest på det, om vi som feminine kan have maskuline overbevisninger og mønstre der ikke passer til vores indre struktur overhovedet. Dermed kan vi kvæle vores livsglæde, i strukturer, logik, kasser og lineære arbejds metoder, som muligvis slet ikke stemmer overens med hvem vi er. Det kan være i det ydre, men også i vores indre tilgang til arbejdet.

Selvfølgelig mister vi da lysten til at arbejde!

Det feminine kan ikke længere ignoreres. Det vil frem i os, det vil høres!

Hvordan kan vi få det mere frem, så vi ikke mister os selv i korrekthed og logiske metoder, som vi måske ikke engang opdager, fordi de er så almindelige i vores samfund og i os – hele forståelsen af hvordan vi gør og er.

Ja altså for mig er medicinen gerne at danse!

Også sådan sådan billedligt talt. Livs energien i mig bevæger sig hele tiden i skønne mønstre – det skal den gives lov til ellers overtager den effektive maskuline programering gerne, hvor der er frygt for at slippe kontrol og lade livet flyde.

Den feminine energi jeg kender, ELSKER bevægelse. Gerne i kurver, bølger, og cirkler. Den elsker skønhed, eventyr, spontanitet og nydelse.

Den feminine kraft kvæles under for megen struktur, rækkefølge, ordentlighed, tillærte hør og bør. Dens sprog vil være frit, legende, levende frem for korrekt og opstillet.

Jeg tillader mig selv at være en glad tosse, hvis det skal tolkes sådan. Men det er slet ikke så tosset.

Når jeg danser kan forbipasserende sikkert få sig en god griner…men måske kan de også få glæde i frigørelsen i det. Who knows. Jeg vil ihvertfald ikke dræbe min livsglæde, i min egen stue, ud af frygt for andres meninger om det.

(Sært nok er det mere pinligt at blive afsløret i at bevæge sig i bølger end lineært med vægte, har jeg bemærket.)

Da et samba orkester med skønne afklædte damer i farver og fjer gæstede Fisketorvet i sidste uge, tilbage holdte jeg hulkende gråd af glæde.

Så smukt smukt smukt at se det feminine liv indtage de tørre, udpinte rammer af stål og glas, komformitet, lukkethed og selvcentrerethed. Fred være med disse ting. Men kontrasten var så rørende, så smuk og tydeligere end 1000 ord.

Det viste mig også hvor DYBT jeg elsker det indre liv. Og at for mig er frihed, liv, skønhed og eventyr = dyb kærlighed og glæde.

Da jeg var yngre blev det levet mere ud i det ydre. Nu er det der også i det indre og det er et ønske der er gået i opfyldelse. Faktisk mest i det indre, da jeg endelig har accepteret at jeg har behov for mange timers alenetid, for at være med alt det der sker, når jeg folder min indre struktur helt ud i verden.

 

Tit er vi en kombination af meget feminine og dynamiske ! Vi tolker det måske som, at vi er maskuline på den der stærke fighter, strukturerede måde, hvor vi kan holde os trygge fra udefrakommende domme eller angreb og altid har kunnet manurere i en heftig, krævende verden. Vi holder vores sti så meget vi magter ren og fejlfri og sårbarheden beskyttet. Men hvad der sker der egentlig når det utæmmede liv bryder igennem?

For mig sker der uforudsigelig, eventyrlig livsglæde, mening, power, skaber kraft, men på en mindre forcefull og bestemt manér. Det bliver åbent og legende og lettere at grine af. Livet i sig selv fjerner frygten for at blive udstødt, da den opfylder mig med en allerede opfyldt profeti om livsfylde og mening. Fra det sted kan en evt. hånlighed ses på med åben interesse :) .

Se nu på de to billeder herunder. Begge indeholder skønhed. Men hvad nu hvis du forsøger at være det ene og egentlig er som det andet billede inden i? Det giver både forvirring i den energi vi sender ud og vi er ulykkelige, fordi vi selvfølgelig(måske uden at kende årsagen) mærker dyb længsel efter vores hjem-landskab

 

imgres-1             images-2

Hvad kan vi feminine dynamikere (og andre) kvæles af ?:

  • Skulle yde før vi kan nyde – vi skal hele tiden NYDE, inden vi foretager os noget og i mens. Læs evt. mere herom hos Mama Gena
  • At side stille for meget og for længe ad gangen
  • At gøre ting i en logisk rækkefølge – måske lever vi friere ved at gøre flere ting på en gang, lidt det ene og lidt det andet eller bare følger lysten.
  • Struktur og kasser. Lineær tænkning
  • At arbejde med målet for øje, uden at nyde hvert sekund, selvom det kan være hårdt nogle gange
  • Gentagelser
  • Prøve at være noget for andre, før vi er den vi skal være for os selv. Så tilbyder vi måske et tomt eller forvirrende produkt
  • At undgå at fylde os selv op inden vi går i gang(frisk luft, nydelse, behag, skønhed omkring hvor vi sidder/står/danser)
  • Linda Skovgaard fra feminint akademi har masser at sige om dette og lever det! Jeg kan varmt anbefale samtlige af hendes kurser.

 

Hvad der kan glæde:

F.eks danse-oprydning-opvask i en skøn blanding, danse healing, klæde sig efter sit humør i farver og stof, rå mad med farver, gå ture i naturen, forbinde sig med sit hjem univers og lade det leve/ånde gennem én, accept af lysten til forskellige motions former der ikke er sat i fast system, raw-chokolade(mums), vælge efter hvad man har lyst til og derefter komme det ind i form.

Der er så mange muligheder.

 

Dette indlæg indeholder ingen kritik af det maskuline – ELSKER det også. Det er blot strø tanker fra en rejse i at forstå sit ophav bedre og det man bruger til at holde det nede.

Hvis du har lyst til at udforske det feminine i dig eller dig hjem univers mere, så holder jeg en lille gruppe snart

Læs mere her:

http://nytidnytliv.dk/manifestering-af-det-feminine-i-dig/