GIv slip og giv over

Mit hjem ser forfærdeligt ud. Jeg har lige gravet mig en lille plads på sofaen for at skrive lidt.

Helt til vi når til den 3. og måske den 4. indvielse(ikke i denne inkarnation for mig – ihvertfald ikke sidst nævnte) vil vi være udfordret af vores personligheds ambitioner, ønsker og begær. Det er en fortsat rejse hvor vi kan blive ved med at forfine personlighedens indblanding i vores gode intentioner.

Sagen er den at jeg er begyndt at tro og tale frygtelig meget om verdens tjeneste og at tjene Gud(hvem skulle have troet det, havde de kendt mig i mine yngre dage, hvor de ord ville lyde enormt kedsommelige og fremmede i mine ører ; ).
Ikke desto mindre har ønsket om at tjene Gud og verden fuldstændig overvældet mig. Jeg ønsker at tjene og gøre lige det Gud vil have mig til. Der er lige et problem…min personlighed har også en dagsorden!

Vi skal endelig ikke tro at bare fordi vi gerne vil redde verden og gøre store ting, at det er uden egoets ambitioner også. Se bare mig…

Jeg er på barsel. Jeg vil gerne tjene verden og Gud. Jeg ved udemærket godt efter hårde erkendelser, at JEG som personlighed ikke er den der skal tænke : “Hvordan vil jeg tjene?”.
Jeg skal tømme mig selv for tanker, ønsker og begær og tillade tomheden at fylde alt. Derefter, hvis jeg er heldig vil jeg begynde at høre/mærke min sjæl vise mig vejen til hvordan den ønsker at jeg skal tjene. Så langt så godt, selvom bare dette skridt er en rejse i sig selv og kræver en masse given slip og given over. 2 forskellige artikler. Tror jeg må have skrevet en del om dette emne tidligere.

Jeg tænkte at det var enkelt så snart jeg var begyndt at høre sjælens stemme inden i. Men nej!

Inden jeg nåede at se mig om, havde personligheden fået flettet sig godt ind i sagen.

Jeg har mærket at jeg skal tjene bl.a. ved at heale, cleare og lave sessioner for folk. I øjeblikket må jeg ikke tage penge for det, men donerer alle pengene til velgørenhed. På denne måde tjener både jeg og min klient et større formål. Dette er ikke min personligheds ide, men besked inde fra. Og det er en utrolig glæde for mig.

Straks kommer egoet og begynder at få ambitioner….

“Neij, hvornår kan jeg komme til at arbejde? Sover baby ikke snart så jeg lige kan få lavet en session? Listen bliver længere og længere og jeg vil altså meget gerne lige have lidt mere styr på det. Folk de kan jo ikke vente forevigt. Hvornår skal jeg få ryddet op eller kommet i fitnes center? Regne regne ud og planlægge.
Et par uger af det og konsekvensen er kommet. Nu får jeg ikke lov mere. Baby er holdt op med at sove middagslure og tal slet ikke om multitasking, som at chekke mail, mens han leger ved siden af. Baby er i ledtog med de indre verdener og skrapper op så snart jeg prøver at gøre anden end at være 100% nærværende.

I går gjorde det afsindig ondt inden i! FÅRK Gud hvad sker der for dig?! Her sætter du mig i gang med at tjene igen. Så snart jeg er fyr og flamme, lukker du alle sluser og jeg kan ikke engang mærke dig!!! Nettet går ned, ryggen gør ondt, så jeg ikke kan bukke mig ned og samle legetøjet op. Selv baby trækker sin healende øjne til sig.
ARG!!! Jeg bliver fa…sur nu Gud!! Jeg vil så gerne arbejde/tjene NU!!! og bare en lille bitte ting til… som at have et hjem der ikke flyver fluer i og flyder med tøj og legetøj, så vi falder over det!!! Det kan da ikke være rigtigt at de simple ting jeg beder om ikke kan gives mig. Bare 20 min. til at spise aftensmad uden der er nogen som vil have noget fra mig eller græder. Bare 20 min. om dagen til at meditere! JA det er jo ligeså meget for din skyld, så du har en tjener i nogenlunde balance!!

Okay okay! Jeg giver slip og giver over! Jeg dropper ALLE mine ambitioner NU!!
Jeg giver alt til dig. Du må tage alle mine goder og alt hvad jeg får er en gave. Det er mit mantra hele dagen!
Nu husker jeg det som du lærte mig tidligere: Det er ikke mig der skal ville noget. Jeg skal droppe at ville noget som helst. Det er dig Gud der skal ville noget med mig og ikke omvendt. Jeg må blive mere ydmyg! Jeg har haft masser af velbehag i dette og tidligere liv.
Mit liv er i forvejen det rene luxus i forhold til en verden i krig og hungersnød. Nej, jeg kan ikke længere lukke øjnene og dulme mit lukkede hjerte med luxus, rene lagner og anderkendelse fra andre. Jeg kunne godt før, men nu kan jeg ikke længere. Det har mistet sin betydning!! Mit hjerte bløder for denne verden. Jeg vil kun have de gaver og den luxus som er gevet mig fra dig. Ikke den der er tiltusket gennem selvcentrering.

Det eneste jeg kan gøre i denne smerte er at bede og overgive overgive mig. Overgive mig til “Hvis jeg aldrig kommer til at få noget tid eller rum til mig selv nogensinde igen er det ok Gud. Denne smerte er så stor, at den gør mig endnu mere ydmyg over for din plan. Hvis det aldrig holder op med at gøre ondt igen, vil jeg overgive mig til det”

Gud du ved at der er intet andet end smerte der kan få mig og min stædighed til at stoppe op. Så jeg forstår dig godt at du fucker det op for mig nu.

Egoet er utrolig snu. Personligheden vil gerne tage æren for vores tjeneste. Vil gerne bestemme hvordan og hvornår vi skal tjene. Vil gerne have sikkerhed for at vi i det mindste får det og det til os selv.

Og alt dette er OK. Det er blot et spørgsmål om at ville dybere ind i hjertet og i kærligheden. AT leve efter sjælens plan for dette liv. Vid bare at har du en aftale med Gud om fortsat at forfine dit formål på jorden er der ingen vej uden om. Din sjæl vil sørge for at spænde ben for personligheden så snart den holder for meget fast i forhold til planen.

Vi er ikke nød til at lide i støv, fattigdom og kedsomhed for at tjene verden og Gud. Men vi er nød til at slippe de personlige ambitioner for at åbne vores hjerte. For hvorfor er de der egentlig? Alle de ambitioner om karriere, bolig, oplevelser, anderkendelse osv?
D

Se på dit eget liv. Måske er du også i en fase hvor der kræves at du giver slip. VI kan forlænge eller forkorte disse faser ved at holde fast i det gamle eller samarbejde.
Mangee lysarbejdere vil gerne udleve deres formål og tjene verden, men tror at de stadig kan få lov til at bruge deres evner til at leve i overflod, bestemme tempoet, skabe livet ligesom de vil have det.
Nogle lysarbejdere kan netop dette til perfektion og underviser gladeligt andre i denne kunst. Andre derimod får ikke lov til dette af deres sjæl!

Jeg ved godt at mange bliver virkelig provokeret af dette…

Den nye tid der handler om at hæve niveauet her på jorden, handler derfor også om at mange sjæle har planlagt at droppe flere liv med lidelse, men også med egocentrering og behagelige inkarnationer. Nogle begynder mere og mere at ville leve i selvforglemmende tjeneste.

Tegn på at du er en af disse:

-Dine forsøg på at lykkedes med hint og andet smuldrer
-Du oplever stor lidelse inden i
-Du opnår ikke tilfredshed
-Hjertet gør ondt
-Ensomhed
-Troen på at der må være mere end bare at lykkedes

Disse symptomer er ikke nødvendigvis tegn, men kan være det.

Dette er ikke ensbetydende med at vi skal leve kedelige, lidelsesfulde og fattige inkarnationer, hvor vi ikke oplever nydelse og skønhed. TVÆRTIMOD! Når vi begynder at åbne hjertet til GUd, verden og vore brødre og søstre, begynder kærligheden at strømme igennem os ud til omgivelserne. Vi bliver en bro for det guddommelige til verden. Dette er i sig selv en KÆMPE ubeskrivelig glæde og nydelse.
Pludselig behøver vi mindre luxus, behag og goder til os selv. Det giver pludselig en større glæde at give det væk.

Nåh med pointen er kort og godt: Hvem er det der vil tjene er det dig som personlighed eller har du overgevet dig til at tjene på den måde som du nu bliver vist indefra din sjæl?
Begge veje er okay. JEg taler lige her til dig der har ondt i hjertet, der ikke finder tilfredshed, der savner Gud, der ikke længere ønsker at vandre isoleret på jorden med et hjerte der ikke er 100% åbent til at give dig den fulde oplevelse af at være fuldtud forbundet med det guddommelige og være et på en gang  betydningsfuldt og ydmygt værktøj for Gud på jorden

Nogle misforstår, når jeg taler om at forfine denne tjenste. “Jamen jeg tjener da meget i forvejen. Hvad mere har man tænkt sig? JEg skal da også leve mit liv” Ja ja bevares, jeg sagde ikke et ord om ikke at nyde sit eget liv, tværtimod. Det handler om forfinelse. Hvor meget er egoet indblandet i vores lys arbejde? Egoet kan sagtens være indblandet i selv de fineste intentioner. “Havd får jeg ud af det? Anderkendelse, penge, kærlighed, image, nåde fra Gud..you name it. Egoet er rigtig snu. Og bare fordi vi tjener betyder det ikke at vi ikke er manipuleret af vores ego.
JEg taler om at komme fra hjertet igen og igen. Vi kommer ikke automatisk fra hjertet selv om vi har fine intentioner eller hjælper til til højre og venstre.
Wow, mirakel at jeg fik lov til at skrive denne blog færdig!

Kærlig hilsen Anneli

Jeg arbejder GRATIS for dig denne sommer

Kære kære alle læsere

Jubii, nu begynder det at krible i mit hjerte, efter at begynde at arbejde lige så småt igen.

Der er sket de vildest ting, som jeg helt klart kommer til at skrive mere om så snart jeg får mere tid.

Men for nu må jeg bare fortælle om de ting som jeg tilbyder i juli og august.

Jeg arbejder GRATIS denne sommer!!!

Du skal i stedet for at betale mig for mit arbejde, blot donere pengene til én af de velgørende organisationer på hjemmesiden.

Ydermere til halvdelen af den gamle pris. 

Dette er muligt fordi jeg stadig er på barsel  :-)

I de nye sessioner arbejder vi med de temaer der er aktueller for dig lige nu, hvad er den dybere mening med diverse udfordringer i dit liv, hvem er du på sjæleplan, vi har fokus på din udvikling i hjertet hvorfra al spirituel udvikling må igennem, healingen af hjertet og andet, evt. clearing af gammel unødvendig karma i de akashiske arkiver, svar på dine spørgsmål og hvad der eller er aktuelt i dit liv og spirituelle udvikling lige nu.

Bemærk:
Der er kun et begrænset antal pladser da jeg ikke har tid til mere end 4-5 sessioner om ugen.
Alle sessioner foregår på fjern basis og du modtager svar og en beskrivelse af sessionen via email.

Kærligste hilsner Anneli’

Hjemmeside og booking af session

Jeg overgiver mig

Har du søgt længe efter svar på hvilken vej du skal vælge og hvad der er bedst for dig?

Vi er så mange spirituelle mennesker der har ledt i umindelige tider efter veje tilbage til os selv. Vi ved ikke altid at det er det vi søger, for mange af os tror at vi må forandre os og blive perfekte for endelig at blive lykkelige.

Trust me, jeg kender det. Hold kæft hvor har jeg længe stræbt efter at blive god nok eller perfekt. Arbejde, arbejde på at blive mere oplyst, mere harmonisk, mere rummelig og mere klog, mindre hidsig, mindre emotionel, mere lykkelig osv.

Hvad er det i virkeligheden vi søger og hvad er det vi prøver at komme væk fra?
Jeg ser at mange som jeg er drevet af en grundlæggende idé om at vi i bund og grund er forkerte som værende dem vi er lige nu og her.

Vi kom her til jorden med en KÆMPE guddommelig kærlighed og skønhed og ingen af os har oplevet den fulde accept og modtagelse af vores fulde powerfulde væren, da vi kom til verden. Denne manglende modtagelse bundede i uvidenhed og begrænsning hos dem omkring os, men fortolket af os ,som om der var noget galt med os, siden at ingen “ville” have vores store kærlighed til dem og livet.

Jeg har en tydelig hukommelse af dette fra min fødsel. Som en kæmpe energi i mig(der var mig), som jeg havde glædet mig uendeligt at dele. Men modtagelsen var som en stor grå mur, der sendte den lige tilbage i hovedet på mig igen. Smerten var så stor som energien og blev tolket af mig, som om at der var noget galt med denne energi, som var mig. Jeg konkluderede med min baby hjerne at jeg måtte holde den/mig tilbage, for ikke at opleve samme smerte igen.

Med denne oplevelse godt fortrængt, har jeg siden ledt efter vejen hjem. Ledt og ledt i alle begærets kamre. Begær efter kærlighed, materielle ting, berømmelse, bevidsthed, succes, accept osv. Da jeg endelig fik det ultimative begær stillet. Gik det op for mig at det alligevel ikke var det jeg søgte.

Så smed jeg alt hvad jeg havde og ville hellere intet eje end begærets illusion.

I en periode havde jeg intet! Intet af det jeg havde bygget op.

Efter nogle måneder fandt jeg en måde at finde svarene i mig selv, gennem intuitionen, derigennem akasha og derefter forbindelsen til mit højere selv.

Først fornyligt har jeg igen indset et nyt lag af begær. Nemlig begæret efter forløsning, indsigt og udvikling.
Noget der har været mit primære mål, i de sidste par år og tidligere.
Begær efter ikke at være den jeg er, men noget andet og bedre.

Nu kan jeg se at der ikke er noget at opnå, forstå eller heale.
Det hele er lige her. Alle svar er lige her.

Endnu engang er omstændighederne i mit liv smuldret omkring mig. Og jeg giver op.
Jeg opgiver at holde sammen på stumperne og jeg opgiver min spirituelle stræben.

Jeg overgiver mig til ingenting og alting. Jeg overgiver mig til at observere livet og være den der vælger så godt jeg kan.

Jeg overgiver mig til at lade livet ske. Ikke som ansvarsløs iagttager, der fortrænger og fornægter. Men som en bevidst væren der omfavner hele min egen og andres energi. Jeg kan handle ud fra væren i stedet for ikke-væren(gøren). Der er intet at gøre. Jeg er den jeg er. Jeg er ikke perfekt og bliver det aldrig her på jorden.
Tilgengæld er jeg bare i virkeligheden ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni forbundet med alle andre i kærlighed. Ha ha ; )

Jeg overgiver mig til kærlighedens væsen der er forevigt accepterende og favnende.
Gør det ondt, så gør det ondt. Er det smukt, så vil jeg nyde det. Skabes der konflikt vil jeg observere det og se hvor der kan vælges noget nyt.

Vi behøver ikke at lave om på os selv og arbejde med os selv og alt det der. Alt er som det skal være. Og faktisk i det øjeblik vi overgiver os til væren, forsvinder al smerten. Det er i modstanden på væren, at smerten opstår, som babyen der ikke længere vil være med sin egen energi, fordi den tror at den er farlig. Sikke et paradoks : )

Kærlig hilsen anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Erfarne alternative behandlere søges

Jeg vil gerne skabe en optegnelse over de mange forskellige behandlings tilbud der findes rundt omkring derude og give en overskuelig beskrivelse af hver enkelt behandlings form. Hver behandlingsform/behandler får sin egen side med mulighed for kommentarer.

Formålet er at skabe klarhed over de tilbud, der findes til at støtte os i vores personlige og spirituelle udvikling, at beskrive de effekter man kan opleve,  beskrive min oplevelse af behandlingen/behandleren og at vedlægge et link til den kompetente behandler som udfører arbejdet.  Derudover kunne jeg tænke mig at skabe et overblik over hvilke behandlings former der er velegnet til hvilke issues. Altså f.eks. krops arbejde, arbejde med sindet, sjælen, det mentale, emotionerne, traumer  osv.

Derfor søger jeg erfarne og kompetente alternative behandlere inden for alle typer behandling, der kunne tænke sig at bytte en behandling for en anmeldelse + link.

Jeg er en erfaren selvudvikler med et positivt og åbent sind, der vil beskrive dit arbejde ærligt og personligt. Og vil sørge for at denne oplevelses beskrivelse og link kommer ud til alle de skønne folk som læser min blog.

Da jeg ønsker at skabe et klart billede af de forskellige former, beder jeg om at du har min. 1 års erfaring og opfatter dig selv som kompetent inden for dit fag.

Glæder mig til at komme i gang og skabe klarhed i et meget stort og broget alternativt marked.

Kærlig hilsen Anneli
kontakt : anneli.lindeborgh@gmail.com

Informations junkie a/s

Som opfølger på gårdsdagens lidt teoretisk frelste og let provokerende blog, vil jeg nu fortælle om min egen afhængighed af information, i håb om at det kan bruges af andre til identificering.

Hver gang jeg udgiver et nyt produkt, være det musik(før i tiden) eller nu et nyt produkt bliver jeg let til en informations junkie.

Og det er jo så her, at jeg må tage min egen medicin. Den jeg dagligt uddeler til klienter : TRÆK VEJRET!

Det der sker når jeg udgiver noget, dvs. sætter mig selv til synligt skue for lige den jeg er, så ucensureret som muligt, er jo frygt. God gammeldaws frygt. Og ja, den slipper vi nok ikke for, så længe vi er på jorden.  For så længe vi er her arbejder vi på at nå dybere dybere ind til benet af vores egen sandhed. Hver gang vi træder et skridt dybere, bliver vi sårbare.
Egoet udfordres og negative tanker kommer til overfladen: “Er der nogen der vil elske mig? Er jeg ok? Bliver jeg afvist eller til grin?

Ja og her er i denne sårbarhed er jeg lige nu. I stedet for at mærke sårbarheden, fristes jeg til at forsvinde hen i informationens verden. En verden hvor vi kan bedøve vores følelser ved distraktion eller jagte små forhåbninger om at vi er okay, i stedet for at lytte til de indre tanker, der siger at ingen elsker os osv.

Når jeg ser mønstret. Altså at jeg racer til FB hver andet øjeblik, for at se hvad andre laver eller ser om der er kommet kommentarer på mine blogs osv. ser jeg mig selv blive fanget i en spiral, som i gamle dage når nettet skulle støvsuges for oplysninger om hvor på hitlisterne min sang lå.

STORT ADVARSELS SIGNAL! Dette er en evig jagt på noget som ikke findes, nemlig fred i egoet.

Så længe vi søger vores bekræftigelse eller svar gennem egoet, holder jagten aldrig op. Så :

TRÆK VEJRET og mærk hvad der egentlig foregår inden i. Hvad er jeg i virkeligheden bange for at mærke?

Jeg er bange for at blive afvist, dømt for at være forkert og for at ingen elsker mig når jeg viser hvem jeg er. Jeg er bange for at min service og kærlighed ikke kan bruges til noget. Derfor falder jeg indimellem i en informations afhængighed.

Som jeg skrev og som vi diskuterede i går under emnet “Sandhedens time”, er information uundværligt. Noget vi har brug for her på jorden, men som vi for vores eget bedste ikke skal lade os begrænse eller blive afhængige af. Information for informationens skyld er ubrugelig. Kun når den omdannes til udvikling og visdom kommer den til sin ret.

Så længe at vi ikke kan lade være at søge information, dyrke tanke sport eller fortælle os selv og andre hvor fede eller ufede vi er, så er vi afhængige af illusionen.

Der er intet i vejen eller forkert med at befinde sig i illusionen. Det gør vi allesammen. Det er blot et spørgsmål om at blive tilstrækkelig træt af det, så vi begynder at søge mod sandheden om hvem vi er i stedet.

Hvis jeg virkelig var helt bevidst om hvem jeg er som en evig, kærlighed, sandhed og harmoni. Havde jeg ikke så travlt med at dyrke information eller søge bekræftigelse uden for mig selv. Det siger sig selv og jeg ville så sidde i en ekstatisk rus, ophævet af tyngdekraften i en krop uden forfald. : )

Så vi ses lige efter at jeg har trukket vejret lidt…..

Anneli


Hjemmeside og booking af session

Sandhedens time

Når vi arbejder med det spirituelle vil vi på et tidspunkt støde på spørgsmålet “Hvad er sandheden egentlig og hvem har tilgang til den?”. 


Vi kan være i en situation hvor vi leder efter et svar om hvad der foregår for os eller hvad vi skal vælge i en given situation. Det kan være at vi ikke selv kan gennemskue det og vælger at spørge en clairvoyant eller intuitiv til råds. 

Jo dygtigere den intuitive er og jo højere bevidsthed denne har, jo mere korrekte er oplysningerne, det er klart. Og det er selvfølgelig en grund til at bruge sin skelneevne, når man vælger sin behandler. Der er uendelig stor forskel på kvaliteten i denne branche, som de fleste nok er klar over. Og der er stor forskel på hvor informationen stammer fra. Bare fordi den kommer fra en afdød, er bestemt ikke ensbetydende med at den er sand eller brugbar.

Vi der har prøvet lidt forskelligt inden for det alternative, har vel prøvet at få beskeder og information, hvor vi ikke rigtig mærkede ræssonement eller følte at det var helt korrekt. Da det jo ikke er en konkret videnskab, laves der fejl som i alle andre brancher.

Men men men…..

Det er ikke springende punkt overhovedet! For det interessante er : Hvorfor tiltrækker vi selv en situation hvor vi modtager forvirrende eller modstridende informationer. Svaret ligger i vores reaktion.

Hvilket jo leder os til sagens kerne. Vi kan modtage vejledning udefra, men i bund og grund er det bare forslag, som vi kan tage til os eller lade værre. Det er aldrig ultimativ sandhed om os eller vores situation, som vi skal lytte til helt ukritisk.
Ydermere er der altid en mening med de oplevelser og den information vi modtager.

Der kan være forskellige årsager til at vi tiltrækker forvirrende eller modsigende information:

-Når du søger støtte, vær da bevidst om at du ikke placerer autoriteten uden for dig selv og forventer en anden skal fortælle dig en sandhed om dig. Heri ligger en fælde som mange os er faldet i. Forhåbentlig ser vi lyset med tiden, dog sker det at nogle nærmest bliver afhængige af at gå til clairvoyanter, for at få svar og løsninger på livets spørgsmål, fra en udefra kommende kilde.
Nogle forsøger at få en anden til at tage et svært valg for sig, fordi de ikke tror på deres egen intuitive stemme eller er bange for ikke at træffe det “rigtige” valg selv.
Husk at kun du kender den rigtige sandhed om dig og kun du kender i virkeligheden den vej som du gerne vil gå. Andre kan tune ind og gøre ved, men vil altid se det fra deres perspektiv og påvirket af deres briller.
Vores guides kan give behandleren(dig) “vildledende” oplysninger, netop for at få dig til at stoppe op og se at du måske ikke skal lede videre efter svar uden for dig selv.

Besøg hos intuitive må betragtes som en støtte i en overgang, indtil vi selv har optrænet vores egen evne til at mærke svarene og handle efter vores egen intuition + vi er altid ansvarlige for det liv vi selv skaber. En behandler kan kun pege i en given retning, hvorefter vi selv må tage valget om hvor vi vil gå og er ene ansvarlige for dette valg.

Mærker du altid efter og skelner for hver oplysning, om du kan bruge den eller ej?
Lader du dig forvirre hvis noget ikke syntes at stemme overens med virkeligheden eller en anden intuitivs besvarelse? Hvis du lader dig forvirre, er det tegn på at du leder uden for dig selv efter svar, i stedet for at mærke efter hvad du selv syntes.

Vi skal alle på et tidspunkt indse det store skisme at ingenting er korrekt eller ukorrekt og at alt er en illusion som vi selv og sammen har konstrueret. Om du er stjernerejsende, indigo, har været healer i et tidligere liv, er smuk, rig eller accepteret. Det hele er en illusion!!!

Vores sind bryder sig ikke om når der bliver pillet ved det vi tror på, fordi vi jo har baseret hele vores liv på netop en idé.

Så længe vi befinder os her på jord planet, benytter os af egoet, lever igennem sindet og finder vores information fra informationslaget, vil de indtryk vi modtager være påvirket af den illusion vi er omgivet af, fordi det er os der er modtageren og vi er en del af illusionen.

Vores sind bryder sig ikke om at finde ud af at der i virkeligheden ikke findes bedre eller værre, god eller dårlig, rigtig eller forkert.

På et tidspunkt i vores udvikling er det essentielt at vi slipper det vi tror vi ved. Og det er en process, der også handler om at slippe egoet.
Når vi slipper illusionerne vi troede på, dukker der en ny sandhed op: Vi er alting og intet af det vi troede vi var. Vi er ét og behøver ikke længere de krykker, som var illusionerne om hvem vi og sandheden var.

Får du falske, modsvarende, eller irriterende beskeder af din clairvoyant, så se på hvad det gør ved dig. Det er her gaven ligger og ikke i selve informationen. Du modtager beskeden af en årsag og det er ikke i enhver situation meningen at det skal stemme overens med dit verdensbillede eller med “sandheden”, som du kender den, for den sags skyld.
Måske skulle du modtage direkte forkert information, for at du indså at du ikke kan basere dine valg på information uderfra, men at du må lære at stole på din indre kilde til visdom.
Måske hjalp modsigelserne dig til at slippe idéen om, den du tror du er eller indse at du er mere end din krop og personlighed her og nu.
Måske ville du gerne høre noget bestemt eller om hvor unique du var, så du søgte hos forskellige til  du fik det svar du selv ønskede? Den slags kan sagtens arrangeres, hvis vi insisterer ; ) De færreste af os er 100% hævet over at gerne ville være noget særligt(egoet).

I sidste ende skal vores verdensbillede skydes i små stykker og stumper, for at vi kan slippe illusionen og begribe at vi er ingen ting af det vi troede, alting og et med det hele.  Smerte og en masse information er opfundet af os og nedarvet generation efter generation gennem sindet og det kollektivt ubevidste.

Vi kan når vi er trætte nok, vælge noget nyt. Vi kan her vælge at slippe formen og krykkerne og bevæge os ud i intetheden.

Det gør skide ondt. Det er derfor vi ikke har gjort det endnu. Smerten skal gennemleves, for derefter med lettelse at kunne konstatere at der er ingen ting at gøre. Vi er bare.
Så er du forvirret over noget, nogen sagde om hvem du er, så tag det som en kæmpe gave. Du er alligevel ingen af delene. 

Men hvad kan vi så bruge den information til som vi kan få hos de intuitive? Tja…
 Vi kan se om noget af det minder os om hvem vi er, måske vil vi få indsigter og dermed slippe blokeringer, der hindrer os i at kende sandheden.

Eller vi kan få bekræftigelse af vores egne intuitive fornemmelser, på vejen mod at genskabe en god intuition.

Kys fra dagens provokatør

Ps. Tilføjet d. 16. sep. for at uddybe en smule omkring information. Information er vigtig for os og en måde vi kan vokse og lære på, HVIS denne information omsættes til visdom. 
Information i sig selv er ingenting værd hvis den ikke bruges til noget konkret og det er netop det der er min pointe med dette indlæg. Hvis vi ikke omsætter det brugbare af den information, som vi modtager fra intuitive, selvstudier eller andet, til reel udvikling eller hvis vi bruger den til bare at fortælle os selv hvem vi er,  i forhold til denne verden, er den ubrugelig.
Spørg endelig hvis der er noget du ikke forstår :-)

Hjemmeside og booking af sessionerhttp://annelilindeborgh.wix.com/lysendehjerte#!andre-siger/c1xkc

Hvad er tilgivelse og hvordan gøres det?


“Hvis du gerne vil se mod, så se på dem, der kan tilgive. Hvis du gerne vil se heltemod, så se på dem, der kan gengælde had med kærlighed.”
- Fra Bhagavad Gita


Tilgivelse er ikke lige let for os alle.

I dag har stået i tilgivelsens navn for mig og jeg vil gerne dele dette med jer.

Det er ikke nemt at tilgive så længe vi lytter til egoet. Egoet har ikke lyst til at tilgive, fordi hele dens primære job er at skabe adskillelse mellem os mennesker.
For egoet findes ikke lighed. Den eksisterer på identification via sammenligning. Vi er ikke ifølge egoet noget i os selv, men er afhængige af de roller som vi vælger at tilføje til vores identitets portfolio.



Egoet er som sagt flere gange før, ikke ondt. Egoet er et redskab på jorden til at benytte den frie vilje. Efter negativiteten har taget overhånd her på jorden, er vores fælles sind fyldt mere og mere med negative tanker. Så længe vi identificerer os med sindet skal vi konstant beskytte os mod det negative. Det hjælper egoet os med.


Kunsten er at slippe sindet og begynde at mærke hvem vi i virkeligheden er, istedet for at lade det fortælle os flere løgne.


Nogle af løgnene går ud på at vi er forkerte og skyldige. Så længe vi tror på denne løgn, vil vi forsøge at placere skylden andet steds, for ikke at mærke den selv. Vi er blevet så dygtige til det, at vi knap nok bemærker vores egne teknikker, til at placere skyld. Vi skaber bl.a. omstændigheder i vores liv, der demonstrerer at vi har ret. F.eks. når folk behandler os dårligt eller vi reagerer på anden uretfærdighed.
Sindets illusion, som vi er med til at skabe, illustrerer for os de tanker vi tror på, om at vi er adskilte og forkerte. Det er uden betydning hvem der er øjeblikkets skyldner, for næste gang er det dig.


Der er altid noget vi kan tilgive, så længe vi er på jorden. Vi kan tilgive os selv og andre for vores handlinger og uvidenhed eller vi kan kan tilgive hændelser, omstændigheder og gud. Hvis vi tilgav os selv 100% ville vi ikke længere bære nogen smerte og ville nok heller ikke længere kunne bære en fysisk krop.
Vi tilgiver ikke for de andres skyld. De behøver ingen tilgivelse, da skylden jo bare er en del af sindets illusion. Vi tilgiver ved at slippe vores egen tro på at der nogensinde var noget galt.


Jeg bruger vejrtrækningen, når noget føles uoverskueligt. Jeg trækker vejret ind i vreden eller den følelse der ikke vil tilgive. Tillader den at få plads i kroppen. Lytter til tankerne, uden at bruge tid på dem – slipper dem. Jeg ber om støtte til at vælge tilgivelsen.
Jeg vælger at have en intention om at se bag illusionen, hvor jeg som resultat, kan lære noget og helt ærligt sige tak til både mig selv, den anden og gud.


Noget der hjælper mig når der er modstand på at tilgive, er at huske på hvad jeg i virkeligheden ønsker at skabe i mit liv. Denne påmindelse kan være vores wake-up-call.

Ønsker vi at få ret, føle os som vindere af en diskussion ellerse bedst ud og få helle indtil næste gang uvejr bryder ud. For der bliver en næste gang! Vælger vi egoets vej, bliver der altid en næste gang.
Eller er vores intention for vores liv at slippe de gamle begrænsninger, åbne hjertet og øge vores bevidsthed?
Når egoet er i fuld aktion, kan vi være nok så ligeglade, men husk da på at det er en skrue uden ende. Egoet vil gerne vinde, for ikke at føle sig forkert, bare et lille øjeblik. Men egoet ønsker ikke ægte forløsning, for det vil være dens død.
Egoet er nødt til at skabe seperation, og dermed ensomhed for at forblive lederen. Således vil vi kæmpe en evig kamp gennem frygt og afhængig af egoet til os redde os på ny, for en kort stund i helle.
Jeg ønsker med hele mit hjerte at jeg og vi kan lære at blive heltemodige til at tilgive og at de heltemodige vil vise os vejen.
Kærligste hilsner Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Er du ved et vendepunkt i livet?

Jeg tager dette emne op fordi de fleste der kommer til mig i øjeblikket er ved at vendepunkt i deres liv.

Generelt set ser det i det fysiske ud på den måde at de har fået stress, er blevet fyret, er sygemeldt eller har indset at det de hidtil har beskæftiget sig med, ikke længere tilfredsstiller dem eller harmonerer med dem længere.

Mange af os lader os styre efter tankegange der indledes med “Jeg burde…”, ” hvad nu hvis..”, “man skal jo også lige tænke på…” osv. Det er ganske almindeligt i vores samfund at tænke sådan og handle derefter og vi kan derfor gå rundt sådan i rigtig mange år, i stedet for at lytte til hjertet.
Faktisk er det egoet der står for fornuft og “realitets sans. Ganske fine ting, sålænge de ikke er vores vejviser.  Husker du at spørge “Hvad har jeg lyst til?” Eller er det af mindre betydning og endda noget der kun er forbeholdt fritiden. Intuitionen leder os altid på rette vej og det kan man ikke sige om fornuften. Intuitionen er ikke en flyvsk størrelse, men en reel rettesnor inden i os, der tager alle vigtige aspekter i betragtning.

Har du tænkt tanker som at hvis vi bare altid lyttede til det vi havde lyst til, så ville alt jo sejle og alle ville rende rundt uansvarligt, enten ved at dovne den af eller gøre skade?

Lad os lige sætte det i perspektiv. Grunden til at folk dovner den af eller gør skade på sig selv og andre er fordi, de har lukket ned for deres hjerter. Dovenskab, kedsomhed, uansvarlighed og hjælpeløshed er noget vi føler, hvis vi har lukket ned for kærligheden til os selv.
Vi kan også forklare det som følelser vi ikke vil føle eller blokeringer på sjælen. Disse spændinger/blokeringer består af energi som vi af forskellige årsager, har valgt at lukke ned for. Støder vi på dem, møder vi dem maskeret som “åh jeg gider det ikke”, “Må hellere lige få mig en kop kaffe”, “jeg er ligeglad med x” osv. Bag denne umiddelbare reaktion ligger reel smerte eller frustration fra tidligere oplevelser. Sandheden er at det kræver mere energi af os til at holde energien stangen, end at sætte den fri. Vi ved bare instinktivt at det der oprindeligt gjorde så ondt, ikke er noget vi har lyst til at opleve nogensinde igen og lukker derfor ned.

Hellere beholde noget gammelt og trygt der ikke fungerer end at åbne op for noget nyt og spændende, som vi ikke ved hvad er. Sådan vi fungerer vi mennesker ofte.

Når vi når et vist punkt i vores udvikling, vil vi ikke længere kunne foretage os ting, der ikke er 100% i vores højeste vej og formål. Hvis vi prøver, vil det smuldre eller føles helt forkert. Der kaldes på os til at være mere bevidste om hvad vi laver og at kanaliserer vores formål langt mere tydeligt ud gennem f.eks. vores arbejde. Tag din nuværende situation som en gave til at åbne op for alle disse smukke sider af dig selv, som så længe har været gemt væk.

Vælg lige nu at give det en chance. Vælg at du lige nu kan sige farvel til det gamle skrammel, som har skabt så meget negativitet og hjælpeløshed for dig og sig til dig selv at det nu er slut.

Er du dér hvor du er villig til at prøve noget nyt i stedet for den gamle spand, der alligevel ikke virker længere?

Du er måske endnu ikke der hvor du mærker hvad det er du vil med dit liv fremover eller hvad der tjener dig bedst. Og det er helt i orden. Tillad der at være kaos, da denne uvidenhed er åbningen til noget nyt.
Det er nødvendigt at tillade et vakum, for noget nyt at opstå. Først skal vi slippe det gamle og tillade os selv at gå rundt uden mål og mening for en kort periode. Det kan være ubehageligt og det er ofte sådan det er når vi slipper et nyt lag af egoet. Det gør ondt at slippe den vi troede vi var, for derefter ikke at vide hvad der følger.

Er du dér hvor du alligevel ikke kan gøre andet så følg de følgende trin:

1. Tillad dig selv 1/2 time daglig ikke at lave noget som helst. Ikke læse, se tv, meditere eller noget.
    -Dette vil åbne op for en masse nyt i dig ved at provokere det gamle, der er nødt til at slippe. Gå kedsomhed og tomhed i møde velvidende at det kan være ubehageligt, men på den anden side ligger en gave.
2. Gør dig bevist at du ønsker at åbne op for at kende sandheden og mærke det du har lukket nede også hvis det er ubehageligt. Vær villig til at mærke det, for at slippe det. Det er angsten for at mærke det, som gør mest ondt.
3. Elsk dig selv er abstrakt for mange af os, men sæt tid af hver dag for at gøre noget godt for dig selv. Lad være med at udsætte det til i morgen. Massér din fødder, meditér, gå en tur i naturen, læs en bog eller andet.
4. Bliv ved, selv når øvelser ikke “virker” med det samme. Det tager tid at omlægge en vane. Pludselig ser du dig tilbage og undres over alt det der har ændret sig. Vær tålmodig med dig selv og fortsæt.
5. Bed om støtte. Selvom du evt. ikke har oplevet kommunikation med det åndelige endnu, er ikke ensbetydende med at du ikke kan vælge at åbne op for det nu. Tal til din guides og bed om støtte og inspiration. De lytter. Og hvis du lytter vil du se, høre og opleve deres respons. Læs evt. andre indlæg her på bloggen om dette emne.

Jeg taler til dig fra den anden side. Jeg har været lige dér hvor du er. Jeg har droppet en velfungerende karriere til fordel for ingenting. Jeg vidste bare at jeg ikke ville arbejde med noget jeg ikke var passioneret omkring. Efter 3 måneder fandt jeg ud af ligehvad jeg ville og hvordan. Det krævede dog at jeg turde overgive mig til tomheden, ikke at vide hvem jeg var uden det gamle og ikke at vide hvor jeg skulle hen. Siden har formen på det jeg laver ændret sig og det vil den ofte blive ved med, hvis vi fortsat lytter til vores intuition og vokser med opgaven.

Har du en lysarbejder gemt i dig måske? Eller andet du tvivler på at du har evnerne til? Who knows. Tillad de tomme og åbne vidder, kombineret med diciplineret afslapning og målrettet indre arbejde(der er masser af inspiration at hente her på bloggen og andre steder.

GO for it : )

Stort kram Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

30 dage til bedre intuition og kontakt til dine guides


Udgivet som artikel på selvet d. 28. juli 2009:

Som menneske er du berettiget til at have en intuition der guider dig dagligt og forbinder dig bevidst med dit højere selv.
Det er ”kun” støj opsamlet gennem mange liv på jorden, der hindrer dig i at høre din sande stemme. Med støj mener jeg den larm som fastholdt energi laver.
Vores sjæl bærer med sig oplevelser som vi frygter nogensinde at opleve igen. På denne måde holder vi desværre yderligere fast på den energi og skaber oplevelser med lignende fortegn igen og igen. Det kan være alt fra illusioner om hvem vi er til negative valg der har efterladt spor. Det kræver så meget energi at holde fast og beskytte os selv, at vi ikke hører intuitionens blide stemme, kun egoets høje beskyttende og bange skærebrænder stemme.
Særligt i denne tid er det os muligt på forholdsvis kort tid(i forhold til tidligere tider) at genvinde store dele af vores oprindelige potentiale som menneske. Det er store ord, men jeg vil sige dig at jeg kender adskillige eksempler, (inklusive mig selv) på at det er muligt.
Jeg vil gerne indvie dig i nogle af de trin har virket for mig og andre, til at slippe gammel støj og genvinde forbindelsen til intuitionen og det højere selv.
Først og fremmest beslut dig for at du fortjener at mærke din egen guddommelighed hver eneste dag, så du kan mærke at du er forbundet og kan modtage indre vejledning til alle valg og situationer i livet. Det er dig der har evnen til at fjerne støjen og gøre det der skal til for at forbinde dig med dit hjerte igen.
En beslutning om at du ønsker noget bedre for dig selv + en portion vedholdenhed er primære ingredienser.
Mange tror at det ikke er dem beskåret at have den intuitive kontakt med det guddommelige eller at der er kræfter, enten gode eller onde, der arbejder imod dem i forhold til at blive frie og powerfulde. Det er dog blot fordi vi ikke kan huske hvordan det var at være fri og har prøvet utallige måder at komme hjem, der ikke har virket eller kun har virket i begrænset omfang.
Her er 5 trin der vil skabe en stor forandring, hvis du følger dem som beskrevet:
  1. 1.Hver morgen i den næste måned siger du denne beslutning højt : ”I dag vil jeg handle og vælge ud fra min nye beslutning om at forbinde mig 100% med mit højere selv og intuition igen. Jeg beder mit guide team om inspiration og støtte til at forbinde mig til min intuition og højere selv. Jeg er villig til at slippe det der hindrer mig heri og ønsker at erkende det nødvendige, for at dette kan ske for mig nu. Jeg beder om at processen vil ske i kærlighed, sandhed og harmoni. Tak”
  1. 2.På den 1. dag sætter du dig stille ned, tager 3 dybe vejrstrækninger, centrer din energi i maven(hara centeret) og siger højt til dine åndelige vejledere:
”Tak fordi I er her for mig og altid har været her. Jeg ønsker at åbne op for at kommunikere med jer og at kunne høre jeres kommunikation til mig. Jeg beder jer om at være tydelige i jeres kommunikation til mig, så jeg kan mærke, høre og se hvad I viser mig(gør dig gerne bevidst hvordan du bedst modtager intuitiv information og bed konkret om at de benytter denne metode). Jeg beder jer om at fjerne evt. guides på mit team der ikke tjener min højeste vej og formål. Jeg indser at mine omstændigheder er skabt af mig og ønsker nu at skabe et perfekt guideteam der nu tjener mig 100%. Tak”
  1. 3.På den anden dag beder du dit nu fuldendte guideteam om at støtte dig i at slippe al unødvendig karma. Sig fx. : Kære guide team, jeg beder jer om at støtte mig i at slippe al unødvendig karma som jeg har holdt fast i af forskellige årsager. Vis mig disse blokeringer, som jeg er parat til det, støt mig i at slippe dem og hjælp mig med at tiltrække de helt rigtige mennesker der kan støtte mig i netop den proces fremover. Tak”
  1. 4.På den 3. Dag beder du til Gud: ”Kære elskede, jeg beder om at jeg for altid må blive fri og slippe det der ikke længere tjener mig. Jeg beder dig om at jeg må komme hjem, selvom jeg aldrig har været væk fra dig. Jeg beder om at du vil tage mig til nåde og vise mig sandheden og enheden der er mig. At jeg i det tempo der tjener mig vil indse hvem jeg i virkeligheden er og hvor smuk og uundværlig jeg er. Jeg elsker dig og ønsker at smelte sammen med alle mine brødre og søstre, med alt levende som du har skabt, med alt det også er en del af dig. Tak tak tak”. Brug gerne denne bøn hver dag fremover også.
  1. 5.På den 4. Dag vil jeg bede dig om at sætte dig til meditation. Du behøver ikke at vide hvordan man gør. Sæt dig blot ned og vær stille. Der er en stor proces sat i gang inde i dig. Dine nye beslutninger og valg har skabt et skift i dig der fører dig tilbage mod din højeste vej og formål. Det er meget vigtigt at du i resten af denne proces, som varer 1 måned og fortsætter resten af dit liv, hvis du ønsker det, vil øve dig i at lytte ind. Det er sådan du lærer at høre din intuition, at begynde at lytte til hjerte. Nej ikke dine følelser, dit hjerte.
Tal med dit højere selv og guides, selvom du måske ikke kan høre hvad de siger i starten. Sid stille og lyt. Hver gang uvedkommende tanker kommer ind, lad dem passere. Bemærk dog idéer, indskud, billeder, symboler m.m. der er beskeder fra dit højere selv eller guides. Skub dem ikke fra dig med tanken om at det er din egen fantasi. Vores guides og intuition kommunikerer også gennem vores fantasi, så godtag alt det der kommer ind. Med tiden vil du lære at skelne skidt fra kanel. Lige nu er alt godt nok.

Sid gerne sådan i 15 min. Om dagen resten af måneden. Det vil rykke!!! Spørg evt. om vejledning på et bestemt emne inden du går i gang, hvis du ikke blot vil bede om hjælp til frigørelsen af gamle blokeringer. I denne proces skal vi erkende dem for at slippe og erkendelsen vil komme til dig når du lytter indad.

Bliv ved! Langsomt vil du begynde at mærke forandringer eller resultater eller måske vil du ikke engang tænke over det, men se det når du kikker tilbage efter noget tid. Når vi ser at det virker, får vi lyst til at slippe endnu mere gammelt unødvendig bagage.
Forsæt denne lytten og opmærksomhed gennem dine dage og nætter. Beskeder til dig kommer gennem mange ting. Være det artikler du læser, folk du møder, idéer, drømme, tanker osv.

Kærlige hilsner Anneli

Ikke at handle er også at tage et valg

Jeg kender en fyr der er rigtig bange for at vælge det forkerte. Han vil så gerne vælge det det der er i alles højeste formål og vil for intet i verden, træffe valg der er påvirket af de negative kræfter, som vi ubevidst her på jorden er under påvirkning af, gennem programmer og illusioner osv.

Han har egentlig aldrig været en handlingens mand. Begrundelserne har været mange gennem tiden, men dog med samme udfald – der sker ikke rigtig noget.
På det indre plan sker der en masse og der bliver sikkert træffet flere valg der. Men når det kommer til at være og handle i det fysiske, sker der ikke så meget og dog. Med mellemrum bliver der taget en beslutning, som i min bedste overbevisning, har til formål at skabe en livssituation, med så lidt behov for at vælge og så lidt ansvar som muligt. Det er ikke det der er begrundelsen, hvis man spørger ham, men set herfra ligner det mest en flugt fra at blive for involveret i livet(på det fysiske plan), og dermed at skulle tage ansvar.
Dette er bare én mand med en historie, der demonstrerer det der sker i mange af os i større eller mindre grad. Mange lysarbejdende sjæle har modstand på at være i det fysiske. Det er så meget nemmere at forholde sig til det eteriske. Denne flugt kommer netop ofte til udtryk som frygt for ansvar, valg, synlighed, storhed og dermed livsglæde, virkelyst, inspiration og udlevelse af formål. Selv med de bedste intentioner kan det ikke undgå at blive en selvcentreret situation.
Én af de primære måder vi lærer på her på jorden er gennem fysisk handling. Handling her kræver meget energi af os på alle planer og kræver at vi tager ansvar for det vi vælger, hvormed vi også bliver synlige for resten af verden. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, for at få udbytte af al den energi vi kan rykke mens vi er her. Vi kan lære meget her.
Sagen er at vi altid vælger om vi vil det eller ej. Selv når vi vælger ikke at handle, da tager vi et valg om ikke at handle på det pågældende tidspunkt. Udsætter vi valget, vælger vi udsættelse. Det er muligt at vores valg er ubevidst, det er dog stadig et valg, da vi altid selv er ansvarlige for vores situation.
Mange af os lader bare livet ske, for “ikke at tage et forkert valg”. Hvis vi nu er afventende kan det være en anden tager et valg, begivenhedernes gang åbenbarer en gunstig situation eller blot forløber således at vores valg bliver overflødigt eller åbenlyst nemt. Og på den måde kan vi ikke handle “forkert”.
Sagen er, at når vi lader livet ske uden at vælge vejen, har vi stadig påvirket de begivenheder der sker, ved vores passivitet. Det der sker for os er stadig påvirket af os.
Vi kan vente og håbe på at nogen kommer og siger “så har jeg drømme jobbet til dig” eller “Nu har jeg en køber til dit hus”. Men bemærk om det er en gennemgående tendens i dit liv, at vente på afgørelse udefra, uden du rigtig selv har taget et valg inden i om hvad du ønsker, og handlet i overenstemmelse hermed. Nogle situationer kan umiddelbart se ud som om, det eneste vi kan gøre er at vente. Men brug ikke det til at slippe for ansvaret. Du er hele tiden ansvarlig for dit liv, så gør dig selv bevidst om nøjagtig hvad du vil og lad ikke resultatet afgøres af omstændighederne. Er udfaldet noget andet end ønsket, tag den derfra og glæd dig over at du ikke var passiv, uden power og blot afventende.
Vi får ikke altid hvad vi vil have og ved heller ikke altid hvad der er bedst for os. Med træning vil vi blive mere bevidste om det. Universet skal nok vise os, når vi er på den gale vej.
Når vi vælger ikke at handle, for ikke at tage ansvar, er det i virkeligheden i bund og grund bevidst eller ubevidst styret af angst. Angst for at vælge det “forkerte”.
Men tænk nu hvis ikke at vælge var det valg der var “forkert”, for det var jo også et valg?
Derfor, glem forkert! Mærk efter i dit hjerte, ikke i dine følelser, din fornuft eller logik. Øv dig i at mærke dit hjerte. Og tag derefter dit valg.
JA, det kan være at det valg du tager ikke fører dig derhen hvor du havde tænkt dig eller at når du en dag kikker ned fra himlen, kan se at det ikke var det valg der tjente dig mest. Men du tog et valg. Du var villig til at tage ansvar for dig selv og dit liv og gav dig selv en mulighed for at vokse. Hvad er en masse gode intentioner værd, når der ikke handles på dem.
Du lærte måske at det ikke var den vej du ville alligevel og netop sådan fandt ud af hvilken vej du i virkeligheden ønskede at gå.
Måske påvirkede din handling andre negativt. Måske tjente det dem og måske ikke. Måske lærte du at kærlighed ikke altid er blid og indvilligende eller måske lærte du, at sådan havde du aldrig lyst til at behandle anden igen.
Hvad var der sket hvis du ikke havde handlet? Who knows. I hvertfald vil jeg gerne cementere, at ikke-handling for ikke at handle “forkert”, er styret af selvfordømmelse og illusionen om ikke-ansvar. Vælg noget andet fra nu af. Vælg at tage ansvar for dit liv hele vejen og lad være med at overlade det til dine omgivelser eller “tilfældighederne”.
Husk nu at du påvirker livet, selv når du ikke handler. Ønsker du at påvirke livet udfra angst eller frihed.
Denne mand fortalte mig forleden at han ikke kunne vælge, fordi han ikke ville vælge ud fra egoistiske grunde og havde svært ved at mærke hvilket valg var det bedste.
Glem bare perfektionismen. Du bliver ikke perfekt så længe du er her alligevel.
Hvad skulle vi dog gøre uden alle vores helte der har haft modet til at handle og være synlige på bekostning af liv og helbred. Jeg kan jo nævne de oplagte eksempler som Ghandi, Matin Luther King og Mandela. Hvad hvis de ikke havde valgt at handle på deres idéer og drømme, men bare havde set passivt til?
Så helt praktisk hvad gør vi når vi står over for et valg og ikke kan mærke hvilken vej der tjener os bedst? Intuitionens stemme kan være overdøvet af fornuft og logik, der er så påskønnede egenskaber i vores samfund. Problemet er at de ikke kan klare alle forhindringer som intuitionen kan.
-Begynd at træne din intuition! Jeg og andre har skrevet meget om hvordan.
-Kort fortalt kan du lære at mestre intuitionen, ved at mærke efter så godt du kan og derefter tage et valg. Måske kunne du ikke mærke hvilken stemme var din intuition, men det finder du ud af efterhånden, som du tager valg der både tjener dig og ikke tjener dig. Lyt og lær at skelne på den måde. Bag en succes ligger mange fejltagelser.
-Ær dig selv for at være modig og turde tage ansvar for dig selv og tage hensyn til andre. Anderkend dig selv for at være en helt, i stedet for én der bare følger passivt og dermed aldrig er med til bevidst at styre begivenhedernes gang i det fysiske. Hvem siger at du ikke også kan gøre en forskel?
-Start i dag og gerne i det små. Træn forbindelsen til din intuition, når der ikke er så meget på spil.
-Anderkend at du altid er ansvarlig for dit liv. Om du handler eller ej.
God rejse
Kærlig hilsen Anneli