Svaret på dine længsler – i livmoderen – livets moder

Kæreste kvinde

Jeg ser dig overalt og glædes over din skønhed, din styrke, din udholdenhed, din rummelighed og skønne kvinde energi.images-1

Jeg genkender ofte din kamp, din smerte, lidelse, håbløshed og længsel efter noget, du måske endnu ikke har ord på. Måske er denne længsel kamoufleret, af små eller større dagligdags længsler, savn, tørhed, ensomhed eller forhippetheder.

Muligheden for vores endelige befrielse, er i tiden her.

Vi får vores magi tilbage, når vi tør rumme den og vil bruge den med nænsomhed og visdom. Hvilket også resulterer i at alle vores lidelser, pakket godt væk i hjerte og livmoder, bruser til overfladen. Overrasker os. Overvælder os. Stopper os!! Eller nærmere vi stoppes når vi ikke lytter.

Vi søger og søger, ubevidste om vores helt utrolige ressourcer. Vores helt emininente skønhed, styrke, rummelighed, magi og åndelige nødvendighed.

Når jeg kikker på dig og oplever os som seperate, ulige eller ukærlige, forbinder jeg mig til dig, gennem livmoderens dybe kærlighed. Her er vi forbundne i moderens altomfavnende, evige kærlighed. Her modtager du mig ALTID. På et sekund er vi lige, ét og jeg kan værdsætte din fuldendte tone fra det guddommelige feminine. Det er som et trylleslag – en opvågnen fra slørenes verden. Når jeg lever i verden med et åbent hjerte og underliv, så opfyldes mine drømme og længsler. Jeg er ikke i verden alene længere. Måske opdager du ingenting, men min verden er evigt forandret – fordi du viser mig dig. Jeg elsker dig.

Jeg læste i går om Buddhas ord “Buddhatvam Yosityonisamasritam” = Oplysningen ligger i livmoderen.

Netop denne sandhed, har jeg selv været tilbageholdende over for, men min iboende længsel efter sandheden, friheden og Guds levende kærlighed, har ført mig til dette sted, hvor jeg konkret oplever netop at visdommen, skønheden, styrken og den afgørende port, til levende guddommelighed  os, ligger i livmoderen…

…I kvindens krop, i cellerne i det feminine – fysiske og ikke-fysiske.

Vi kvinder(og mænd) skulle famle rundt ubevidst i livstider, mens det feminine skattekammer, var lige inde i kvinden.

Det har været nødvendigt. Det har været til alles højeste gode.

Vi har forsøgt at finde Gud gennem den maskuline eller tilpas maskuline feminine praksis. 1000 vis af års dybe vidsom der er bevaret, når det feminines svar på den, har været gemt og glemt. Så mange af os har efter mange års praksis, fundet et nærmest uendeligt dyb i os selv af sorg, af længsel, ensomhed, ukontrolerbare emotioner, tomhed, utilstrækkelighed. Og det er lige det det feminine er – et uendeligt dyb. Det det også er, er et uendeligt dyb af rummelighed, kærlighed, moderlig omsorg, skønhed, frihed, ekstatisk glæde, magi og et dyb fra hvor ALT liv opstår. Død og fødsel. Det feminine dyb rummer både mørket og lyset.

Kvinden kan ikke nå sin fulde fred, kærlighed, glæde, styrke, frihed, uden at de nedre chakras, kroppen og det feminine perspektiv, på de allerede tilgængelige metoder, tages med i intens udvkling/åbning. Og manden kan ej heller undvære at vi gør dette(og at han gør dette selv, så vidt muligt).

I årevis har jeg taget forsigtig afstand til tantrisk praksis, da jeg er stødt på lærere og pratiserende, med(i min optik) overdreven fokus på det fysisk-seksuelle m.m., deri også manipulation og en forvirret famlen ift. det eget + modsatte køn. Der er her så mange faldgrupper, at skulle manurere omkring, for undervisere og elever her.

I min søgen, har jeg igen mødt tantraen, som stoffets(bl.a. kroppens) møde med Gud, det feminines tillidsfulde møde med det maskuline. Den universelle elskov der allerede foregår i alle celler, verdensrum, universer, og som kan gøres mere og mere til en bevidst del af hele livet. Livets uundgåelige bevægelse og leg.

For mig har tantraen nydt godt af det tiltagende feminine indtog i vores verden. Det gamle fordækte, seperatistiske, magtmisbrugende og manipulerende afsløres automatisk og de gamle-maskuline tendenser, får ikke længere lov at stå. Den manipulerende, undertrykkende, resultatorienterede og begærsstyrede seksualitet får mindre plads, som nye værdier tager til. Ligeledes ledes kvinden til at tage sin power tilbage, som guddinde fremfor sexobjekt. Hun har så længe været en 1-dimensioneret version, af illusionen om hende i seksuelle sammenhænge. Hun har været undertrykt ja og hun har også holdt sig i denne rolle. Alle disse livs ydmygelser, har skabt en dybde, medfølelse og tone, der giver hende visdom til i denne ombæring, at bringe sin magi til helt nye dimensioner.

Som den seksuelle arena renses for vores illusioner, kan vi begynde at opleve os, dele af Gud manifesteret i det stoflige, det tungere vibererende, tættere dencitet. Gud der manifesterer sig i “lavere” verdener, for at opleve sig, bevæge sig.

 

shastaearthangel2013

Når vi er identificerede med denne dencitet her, er vi automatisk ulykkelige, tomme og ensomme, fordi vi mangler livets fylde og mening – Guds levende kærlighed igennem os – I ale legemer og celler. Længslen i os, er vores kompas, så vi kan finde hjem, til bevidstheden om hvem vi i virkeligheden er, ud over menneske skikkelsen.

Lytter vi ind i vores celler i meditation, kan vi mærke at de automatisk spænder og lukker sig om sig selv. Beskytter sig mod det udefra/indefra kommende – dermed også Guds indtrængen/udstråling. Så vi lukker os for ikke at opleve/genopleve den eksplotion af smerte vi tidligere har oplevet(tidl. liv/barndom). Både ved at lukke fra det udefrakommende liv og for at det iboende liv kan ekspandere og komme for meget i bevægelse.

Når vi presses, via vores iboende menneskelige længsel, til at ekspandere og åbne mere op(søge Gud), er det så at sige det feminine der åbner sig for mere af det maskuline – mere elskov/leg/forening mellem det åndelige og det stoflige. Samtidigt det feminine der åbner sig for sig selv, for sit dyb, sin skønhed og indre fylde/rummelighed. de to er forbundende og følges ad.

I livmoderen, der også ræpræsenterer det stoflige/fysiske, ligger gemt/glemt dybe sår og dyb visdom. Skal vi åbne for det ene, følger det andet. Så vi forbliver lukkede til vores identitet, så længe vi ikke tør eller tror at svaret er, at finde i vores tillærte maskuline måder at fungere i verden på.

Gennem livmoderen er der ikke bare en symbolsk, men en mærkbar og konkret forbindelse til alle kvinder og alt levende. Vores dagligdags, som vores dybeste længsler besvares. Vi forenes endeligt med vort sande selv og livets skjulte iboende skat. Alle drømme besvares. Fællesskabet, kærligheden mellem kvinder genskabes. Jalousi og konkurrence udviskes.

Den feminine identitet ligger gemt i underlivet. Rejsen kan have mere eller mindre med seksualitet at gøre, afhængig af hvem du er og hvad du kalder det. Det handler om liv, bevægelse, nydelse, om den ekstatiske krop når der er vækkelse af indre liv og ånd, om levende kærlighed også på celleplan. Nogle finder megen vækkelse gennem seksualitet, andre oplever blot seksualiteten forandres. Fokus bliver  at forene Ånden og stoffet, gennem mennesket. Dette inkluderer feminine principper, som bevægelse, liv, blomstring, skønhed, nydelse ekstase – En belivelse og bevægelse af alle celler, når de fyldes af det guddommelige liv. I denne proces må den almindelige/gamle fysiske seksuelle form visne og fokus i stedet bliver foreningen mellem ånd og stof.

At dette KAN udtrykke sig som fysisk-seksualitet er for nogle en biting eller for andre en indgang. Blot min oplevelse lige nu og her :) . En åbning skaber dog gerne forøget gennemstrømning i det sensuelle væsen vi er.

Ekstasen der opstår gennem ånden og stoffets forening, kan opleves som elskov, da det jo også er det i universel forstand – elskov mellem de to principper.

941341_173833789442634_878178476_n

 

 

Der findes en masse forskellige metoder til at vække det feminine og den fysiske/ikke-fysiske livmoder. Deriblandt bevægelse, vejrtrækningen, metale øvelser, (selv)healing, meditaion og dans.

Min længsel ligger i at vække det feminine princip. Og kvinder er fysiske manifestationer af dette princip.

Når vi endnu ikke oplever os selv, som en del af dette princip og den medfølgende nødvendighed, af konstant at lade det udtrykke sig gennem os, i evig bevægelse, så længe kan vi heller ikke svare vores søgen, efter ALT det vi længes efter.

Længslen efter Gud som levende kærlighed, er fælles for alle mennesker. Hvordan den udtrykker sig er individelt. Hvordan kan den udtrykke sig i det bevidst felt:

  • Materialisme
  • Afhængighed
  • Ensomhed
  • Utilstrækkelighed, håbløshed, sorg, vrede, depression
  • Fysisk imobilitet (især i bækken, lænd, ryg og underliv)
  • Utilfredshed, kedsomhed, formålsløshed
  • Modstand, manglende respons fra omverdenen.

 

Hver dag guider det guddommelige os, mod at søge den underliggende længsel. Men vi forsøger ofte ubevidst at undgå denne længsel, efter mange oplevelser af ikke at kunne blive mødt i den. Derfor har vi tonsvis af mere håndgribelige, dagligdags længsler/frustrationer i stedet i vores bevidsthed.

bsdvoostchakrehfd9uio

 

Hvordan kan jeg bidrage?

Jeg må desværre lige nu lukke for tilbudet om GRATIS telefonisk samtale, da jeg har en laaang liste, af skønne kvinder, som jeg glæder mig til at tale med. Hvis det stadig er aktuelt, kan det være at jeg åbner for tilbudet igen efterfølgende.

Følg med på Facebook eller nyhedsbrevet for at følge med i nyheder og tilbu. Der kommer jævnligt forskellige gode tilbud.

De kærligste hilsner Anneli

 

 

Smerten – vores smukke barn

heart-on-fire22

Mon du kender den lange udviklings rejse, i søgen på frihed fra smerten og tyngden?

Min startede for 24 år siden. Smerten er her endnu.

For tiden bor den inde i mig dagligt. Den er som en smeltedigel, som et bål, som et hav.

Et nådesløst og opløsende bål.

Nu kan jeg se, at rejsen i stedet for blot at bringe dicideret forløsning fra smerten, har bragt en udvidelse af et helligt rum.

Jeg affinder mig med smerten og er begyndt at elske den – Ikke for lidelsen i sig selv men for alt det den gør for mig og skaber i mig.

Smerten forsvinder nok ikke helt, så længe vi er en del af menneske evolutionen. Det er ihvertfald ikke længere formålet med rejsen for mig, at slippe for den, men at blive større end den – at give den et blødt og kærligt sted at være.

De store mestre kender smerten. De blander den bare med så meget kærlighed at den bliver til umådelig skønhed – forstående, medfølende, omfavnende, omsorgsfuld kærlighed. En kærlighed, der ikke er begrænset, men kan gå med mennesket ind i lidelsen.

shastaearthangel2013

Rejsen gennem smerten, afslører at det er det smukkeste værktøj vi har. Det bringer tårer til mine øjne.

Jeg søger ikke længere frigørelse fra smerten, sådan rigtigt …det er som om et eller andet menneskeligt instinkt inden i gør alligevel. Men mon ikke man en dag kan overgive sig helt, til smertens brændende bål af transformerende kærlighed – når man har et helligt nok sted, til at smerten kan iblandes en dyb nok kærlighed, så det hele kan rummes.

I retrospekt kan jeg se hvad den har gjort for mig. De muligheder den har givet mig til at blive dybere, blødere, ydmygere og kærligere på så mange måder.

Smerten i dette liv har til tider virket så enorm, at den kunne virke uovervindelig, uendelig, uudholdelig, dødelig.

Jeg er spændt på at undersøge det hellige rum yderligere. Det har vist sig at personer i min praksis og så mange andre steder, har kunne finde dette ekspanderende/forløsende rum med enkelte metoder.

I det hellige rum, udvider vi pladsen til den vi er. Når vi kun kender os selv, som personligheder og hele personligheden er fyldt med smerte, er det at vi mærker den som uendelighed. Men udvider vi rummet udover smerten. Ekspanderer, så den blot bliver som en bobbel i et glas vand og vandet i glaset er kærlig opmærksomhed, fred, ro, håb eller andre opløftende kvaliteter.

Fra dette sted kan vi sætte os i det fredfyldte, beroligende vand og betragte/mærke den smertelige bobbel.

Vi kan tale/lytte til den som en forældre, forstå den og hvorfor den er der, elske at den blødgører os, uddyber, farver og forskønner os. I det nye rolige vand er vi ikke mere små og hjælpeløse, men fyldes med håb og livsglæde.

Det der kan være så skrækkeligt, er når ubehaget eller smerten ikke kan få plads.

Hvis vi komprimerer vores energi(os selv), da er smerten yderligere ubehagelig og intens. Når vi udvider rummet, giver den plads(hvilket jo går i mod vores naturlige menneskelige beskyttelses mekanismer, bygget på overlevelse, der krummer sig sammen om den) og blander den op med vandet i glasset, er den slet ikke så slem. Her kan vi blande fred og smerte, kærlighed og smerte. Smerten kan endda opløses, forløses, transformeres her.

Resultatet af blandingen, kan faktisk blive nydelses fuldt, glædesfyldt og i ekstremen ekstatisk.

Det kan være at vi i begyndelsen må søge hjælp til at finde dette hellige rum. Men jeg prøver lige at beskrive hvad jeg gør når der er smerte, måske er der noget i det der kan bruges for dig…

Lig gerne ned eller sid med lukkede øjnene, så du bedst kan mærke dit indre univers.

  • Første tanke: spændende nu er der smerte: Gad vide hvad der nu er mulighed for at blive nedbrudt/transformeret/healet i mit forsvar og komprimerede selv. :)
  • Jeg ser og mærker mit energifelt ekspandere udad. Gir plads til alt på én gang. Udvidelse. Ahh….Luk gerne øjnene os se det, mærk det. Mærk det rum som befriende, åbnende, levende, vibrerende.
  • Nu der er mere plads til mig, mere plads at være i, kan jeg udvide det sted der er i smerte, f.eks. hjertet. Jeg ser det åbne sig, få plads. Måske bliver det mere intenst. Det er godt nok – det er fordi det åbner sig op på opfordringen.
  • Så kikker jeg ind i smerten, ubehaget. Hvad vil den fortælle mig? Det kan nogle gange kræve lidt koncentration, hvis den er sky. Hvad vil den? Vil den lukke ned om mig? Hvor? Vil den beskytte? Komprimere? Slå fra sig? Skubbe væk? Tal med den, som et dejligt lille barn, der gør det bedste den kan.
  • Hold f.eks om den med dig fra det omkringfavnende hellige, ekspanderede fredfyldte rum. Mærk den kærlighed fred som du måske kan blande ind i ubehaget..

Se hvad der opstår – Måske vokser der blomster ud af smerten. Erkendelser, forståelser, glæde, rørthed.

Når dette er sagt, kan der være gange hvor jeg tager smerten med mig i dagen. Måske skal den lige have lov til at følge mig lidt, som den er. Ikke i sin komprimerede tilstand, men som den smerte den er, åben og blødende, eller hvordan den nu er.

Det kræver msåke at du har et helligt rum at bære den rundt i eller at du kan bevæge den i dig gennem udtryk. Men har du det, er det også en mulighed, hvis den lige skal have lidt oplevelser, inden den forsøges smeltet. Ligesom et barn der gerne vil prøve at komme med mor/far på arbejde. Det kræver lidt ekstra, men måske skal den lige tage tilløb til at fortælle dig, hvad den har på hjerte. Måske vil den bare så gerne udtrykke sig gennem dit arbejde, din kreativitet, bevægelse eller kommunikation.

MoonMotherMirror

Efter en dag med smerten, kan jeg vælge at benytte metoder, ala den beskrevet eller åbne mig og bede om healing fra f.eks. engleriget.

Vi er alle del af en menneskehed i smerte. Det er naturligt at vi mærker det der foregår omkring os og det der foregår i os selv, efter mange livs smerter og glæder.

Det er helt naturligt ikke at være i zen. Du er skøn, fantastisk og farverig, selvom du har smerte og lider.

Hermed en invitation til at smide forventninger om at du skal være i en særlig balanceret tilstand i din åndelige udvikling nu – Den tilstand, hvor du endelig kan være “god nok” som spirituelt udviklet, “afbalanceret” menneske. Måske skal du ikke være afbalanceret. Måske skal du være farverig og rummelig for mange strømme, inkl. de tunge. Evigt omskiftelig, overraskende og eventyrlig fri.

Sammenlign dig ikke med andre. Ingen kender DIN vej.

Zenmesteren kan have lidelsesfyldte inkarnationer til gode, så han udvikler flere evner/farver/hjerte. Måske har du selv været zenmester engang :) .

Zen er ikke den eneste rigtige vej. Din vej er lige så rigtig. Du har min dybeste respekt for at vælge din vej. Smerte = skønhed, kærlighed, hjerte.

Husk at smerten er vores smukke barn. Vid blot at du er større end den. Du er dens smukke forælder.

 

De kærligste hilsner Anneli

 

 

 

 

 

 

Jeg overgiver mig

Har du søgt længe efter svar på hvilken vej du skal vælge og hvad der er bedst for dig?

Vi er så mange spirituelle mennesker der har ledt i umindelige tider efter veje tilbage til os selv. Vi ved ikke altid at det er det vi søger, for mange af os tror at vi må forandre os og blive perfekte for endelig at blive lykkelige.

Trust me, jeg kender det. Hold kæft hvor har jeg længe stræbt efter at blive god nok eller perfekt. Arbejde, arbejde på at blive mere oplyst, mere harmonisk, mere rummelig og mere klog, mindre hidsig, mindre emotionel, mere lykkelig osv.

Hvad er det i virkeligheden vi søger og hvad er det vi prøver at komme væk fra?
Jeg ser at mange som jeg er drevet af en grundlæggende idé om at vi i bund og grund er forkerte som værende dem vi er lige nu og her.

Vi kom her til jorden med en KÆMPE guddommelig kærlighed og skønhed og ingen af os har oplevet den fulde accept og modtagelse af vores fulde powerfulde væren, da vi kom til verden. Denne manglende modtagelse bundede i uvidenhed og begrænsning hos dem omkring os, men fortolket af os ,som om der var noget galt med os, siden at ingen “ville” have vores store kærlighed til dem og livet.

Jeg har en tydelig hukommelse af dette fra min fødsel. Som en kæmpe energi i mig(der var mig), som jeg havde glædet mig uendeligt at dele. Men modtagelsen var som en stor grå mur, der sendte den lige tilbage i hovedet på mig igen. Smerten var så stor som energien og blev tolket af mig, som om at der var noget galt med denne energi, som var mig. Jeg konkluderede med min baby hjerne at jeg måtte holde den/mig tilbage, for ikke at opleve samme smerte igen.

Med denne oplevelse godt fortrængt, har jeg siden ledt efter vejen hjem. Ledt og ledt i alle begærets kamre. Begær efter kærlighed, materielle ting, berømmelse, bevidsthed, succes, accept osv. Da jeg endelig fik det ultimative begær stillet. Gik det op for mig at det alligevel ikke var det jeg søgte.

Så smed jeg alt hvad jeg havde og ville hellere intet eje end begærets illusion.

I en periode havde jeg intet! Intet af det jeg havde bygget op.

Efter nogle måneder fandt jeg en måde at finde svarene i mig selv, gennem intuitionen, derigennem akasha og derefter forbindelsen til mit højere selv.

Først fornyligt har jeg igen indset et nyt lag af begær. Nemlig begæret efter forløsning, indsigt og udvikling.
Noget der har været mit primære mål, i de sidste par år og tidligere.
Begær efter ikke at være den jeg er, men noget andet og bedre.

Nu kan jeg se at der ikke er noget at opnå, forstå eller heale.
Det hele er lige her. Alle svar er lige her.

Endnu engang er omstændighederne i mit liv smuldret omkring mig. Og jeg giver op.
Jeg opgiver at holde sammen på stumperne og jeg opgiver min spirituelle stræben.

Jeg overgiver mig til ingenting og alting. Jeg overgiver mig til at observere livet og være den der vælger så godt jeg kan.

Jeg overgiver mig til at lade livet ske. Ikke som ansvarsløs iagttager, der fortrænger og fornægter. Men som en bevidst væren der omfavner hele min egen og andres energi. Jeg kan handle ud fra væren i stedet for ikke-væren(gøren). Der er intet at gøre. Jeg er den jeg er. Jeg er ikke perfekt og bliver det aldrig her på jorden.
Tilgengæld er jeg bare i virkeligheden ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni forbundet med alle andre i kærlighed. Ha ha ; )

Jeg overgiver mig til kærlighedens væsen der er forevigt accepterende og favnende.
Gør det ondt, så gør det ondt. Er det smukt, så vil jeg nyde det. Skabes der konflikt vil jeg observere det og se hvor der kan vælges noget nyt.

Vi behøver ikke at lave om på os selv og arbejde med os selv og alt det der. Alt er som det skal være. Og faktisk i det øjeblik vi overgiver os til væren, forsvinder al smerten. Det er i modstanden på væren, at smerten opstår, som babyen der ikke længere vil være med sin egen energi, fordi den tror at den er farlig. Sikke et paradoks : )

Kærlig hilsen anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Sandhedens time

Når vi arbejder med det spirituelle vil vi på et tidspunkt støde på spørgsmålet “Hvad er sandheden egentlig og hvem har tilgang til den?”. 


Vi kan være i en situation hvor vi leder efter et svar om hvad der foregår for os eller hvad vi skal vælge i en given situation. Det kan være at vi ikke selv kan gennemskue det og vælger at spørge en clairvoyant eller intuitiv til råds. 

Jo dygtigere den intuitive er og jo højere bevidsthed denne har, jo mere korrekte er oplysningerne, det er klart. Og det er selvfølgelig en grund til at bruge sin skelneevne, når man vælger sin behandler. Der er uendelig stor forskel på kvaliteten i denne branche, som de fleste nok er klar over. Og der er stor forskel på hvor informationen stammer fra. Bare fordi den kommer fra en afdød, er bestemt ikke ensbetydende med at den er sand eller brugbar.

Vi der har prøvet lidt forskelligt inden for det alternative, har vel prøvet at få beskeder og information, hvor vi ikke rigtig mærkede ræssonement eller følte at det var helt korrekt. Da det jo ikke er en konkret videnskab, laves der fejl som i alle andre brancher.

Men men men…..

Det er ikke springende punkt overhovedet! For det interessante er : Hvorfor tiltrækker vi selv en situation hvor vi modtager forvirrende eller modstridende informationer. Svaret ligger i vores reaktion.

Hvilket jo leder os til sagens kerne. Vi kan modtage vejledning udefra, men i bund og grund er det bare forslag, som vi kan tage til os eller lade værre. Det er aldrig ultimativ sandhed om os eller vores situation, som vi skal lytte til helt ukritisk.
Ydermere er der altid en mening med de oplevelser og den information vi modtager.

Der kan være forskellige årsager til at vi tiltrækker forvirrende eller modsigende information:

-Når du søger støtte, vær da bevidst om at du ikke placerer autoriteten uden for dig selv og forventer en anden skal fortælle dig en sandhed om dig. Heri ligger en fælde som mange os er faldet i. Forhåbentlig ser vi lyset med tiden, dog sker det at nogle nærmest bliver afhængige af at gå til clairvoyanter, for at få svar og løsninger på livets spørgsmål, fra en udefra kommende kilde.
Nogle forsøger at få en anden til at tage et svært valg for sig, fordi de ikke tror på deres egen intuitive stemme eller er bange for ikke at træffe det “rigtige” valg selv.
Husk at kun du kender den rigtige sandhed om dig og kun du kender i virkeligheden den vej som du gerne vil gå. Andre kan tune ind og gøre ved, men vil altid se det fra deres perspektiv og påvirket af deres briller.
Vores guides kan give behandleren(dig) “vildledende” oplysninger, netop for at få dig til at stoppe op og se at du måske ikke skal lede videre efter svar uden for dig selv.

Besøg hos intuitive må betragtes som en støtte i en overgang, indtil vi selv har optrænet vores egen evne til at mærke svarene og handle efter vores egen intuition + vi er altid ansvarlige for det liv vi selv skaber. En behandler kan kun pege i en given retning, hvorefter vi selv må tage valget om hvor vi vil gå og er ene ansvarlige for dette valg.

Mærker du altid efter og skelner for hver oplysning, om du kan bruge den eller ej?
Lader du dig forvirre hvis noget ikke syntes at stemme overens med virkeligheden eller en anden intuitivs besvarelse? Hvis du lader dig forvirre, er det tegn på at du leder uden for dig selv efter svar, i stedet for at mærke efter hvad du selv syntes.

Vi skal alle på et tidspunkt indse det store skisme at ingenting er korrekt eller ukorrekt og at alt er en illusion som vi selv og sammen har konstrueret. Om du er stjernerejsende, indigo, har været healer i et tidligere liv, er smuk, rig eller accepteret. Det hele er en illusion!!!

Vores sind bryder sig ikke om når der bliver pillet ved det vi tror på, fordi vi jo har baseret hele vores liv på netop en idé.

Så længe vi befinder os her på jord planet, benytter os af egoet, lever igennem sindet og finder vores information fra informationslaget, vil de indtryk vi modtager være påvirket af den illusion vi er omgivet af, fordi det er os der er modtageren og vi er en del af illusionen.

Vores sind bryder sig ikke om at finde ud af at der i virkeligheden ikke findes bedre eller værre, god eller dårlig, rigtig eller forkert.

På et tidspunkt i vores udvikling er det essentielt at vi slipper det vi tror vi ved. Og det er en process, der også handler om at slippe egoet.
Når vi slipper illusionerne vi troede på, dukker der en ny sandhed op: Vi er alting og intet af det vi troede vi var. Vi er ét og behøver ikke længere de krykker, som var illusionerne om hvem vi og sandheden var.

Får du falske, modsvarende, eller irriterende beskeder af din clairvoyant, så se på hvad det gør ved dig. Det er her gaven ligger og ikke i selve informationen. Du modtager beskeden af en årsag og det er ikke i enhver situation meningen at det skal stemme overens med dit verdensbillede eller med “sandheden”, som du kender den, for den sags skyld.
Måske skulle du modtage direkte forkert information, for at du indså at du ikke kan basere dine valg på information uderfra, men at du må lære at stole på din indre kilde til visdom.
Måske hjalp modsigelserne dig til at slippe idéen om, den du tror du er eller indse at du er mere end din krop og personlighed her og nu.
Måske ville du gerne høre noget bestemt eller om hvor unique du var, så du søgte hos forskellige til  du fik det svar du selv ønskede? Den slags kan sagtens arrangeres, hvis vi insisterer ; ) De færreste af os er 100% hævet over at gerne ville være noget særligt(egoet).

I sidste ende skal vores verdensbillede skydes i små stykker og stumper, for at vi kan slippe illusionen og begribe at vi er ingen ting af det vi troede, alting og et med det hele.  Smerte og en masse information er opfundet af os og nedarvet generation efter generation gennem sindet og det kollektivt ubevidste.

Vi kan når vi er trætte nok, vælge noget nyt. Vi kan her vælge at slippe formen og krykkerne og bevæge os ud i intetheden.

Det gør skide ondt. Det er derfor vi ikke har gjort det endnu. Smerten skal gennemleves, for derefter med lettelse at kunne konstatere at der er ingen ting at gøre. Vi er bare.
Så er du forvirret over noget, nogen sagde om hvem du er, så tag det som en kæmpe gave. Du er alligevel ingen af delene. 

Men hvad kan vi så bruge den information til som vi kan få hos de intuitive? Tja…
 Vi kan se om noget af det minder os om hvem vi er, måske vil vi få indsigter og dermed slippe blokeringer, der hindrer os i at kende sandheden.

Eller vi kan få bekræftigelse af vores egne intuitive fornemmelser, på vejen mod at genskabe en god intuition.

Kys fra dagens provokatør

Ps. Tilføjet d. 16. sep. for at uddybe en smule omkring information. Information er vigtig for os og en måde vi kan vokse og lære på, HVIS denne information omsættes til visdom. 
Information i sig selv er ingenting værd hvis den ikke bruges til noget konkret og det er netop det der er min pointe med dette indlæg. Hvis vi ikke omsætter det brugbare af den information, som vi modtager fra intuitive, selvstudier eller andet, til reel udvikling eller hvis vi bruger den til bare at fortælle os selv hvem vi er,  i forhold til denne verden, er den ubrugelig.
Spørg endelig hvis der er noget du ikke forstår :-)

Hjemmeside og booking af sessionerhttp://annelilindeborgh.wix.com/lysendehjerte#!andre-siger/c1xkc

Hvad er tilgivelse og hvordan gøres det?


“Hvis du gerne vil se mod, så se på dem, der kan tilgive. Hvis du gerne vil se heltemod, så se på dem, der kan gengælde had med kærlighed.”
- Fra Bhagavad Gita


Tilgivelse er ikke lige let for os alle.

I dag har stået i tilgivelsens navn for mig og jeg vil gerne dele dette med jer.

Det er ikke nemt at tilgive så længe vi lytter til egoet. Egoet har ikke lyst til at tilgive, fordi hele dens primære job er at skabe adskillelse mellem os mennesker.
For egoet findes ikke lighed. Den eksisterer på identification via sammenligning. Vi er ikke ifølge egoet noget i os selv, men er afhængige af de roller som vi vælger at tilføje til vores identitets portfolio.



Egoet er som sagt flere gange før, ikke ondt. Egoet er et redskab på jorden til at benytte den frie vilje. Efter negativiteten har taget overhånd her på jorden, er vores fælles sind fyldt mere og mere med negative tanker. Så længe vi identificerer os med sindet skal vi konstant beskytte os mod det negative. Det hjælper egoet os med.


Kunsten er at slippe sindet og begynde at mærke hvem vi i virkeligheden er, istedet for at lade det fortælle os flere løgne.


Nogle af løgnene går ud på at vi er forkerte og skyldige. Så længe vi tror på denne løgn, vil vi forsøge at placere skylden andet steds, for ikke at mærke den selv. Vi er blevet så dygtige til det, at vi knap nok bemærker vores egne teknikker, til at placere skyld. Vi skaber bl.a. omstændigheder i vores liv, der demonstrerer at vi har ret. F.eks. når folk behandler os dårligt eller vi reagerer på anden uretfærdighed.
Sindets illusion, som vi er med til at skabe, illustrerer for os de tanker vi tror på, om at vi er adskilte og forkerte. Det er uden betydning hvem der er øjeblikkets skyldner, for næste gang er det dig.


Der er altid noget vi kan tilgive, så længe vi er på jorden. Vi kan tilgive os selv og andre for vores handlinger og uvidenhed eller vi kan kan tilgive hændelser, omstændigheder og gud. Hvis vi tilgav os selv 100% ville vi ikke længere bære nogen smerte og ville nok heller ikke længere kunne bære en fysisk krop.
Vi tilgiver ikke for de andres skyld. De behøver ingen tilgivelse, da skylden jo bare er en del af sindets illusion. Vi tilgiver ved at slippe vores egen tro på at der nogensinde var noget galt.


Jeg bruger vejrtrækningen, når noget føles uoverskueligt. Jeg trækker vejret ind i vreden eller den følelse der ikke vil tilgive. Tillader den at få plads i kroppen. Lytter til tankerne, uden at bruge tid på dem – slipper dem. Jeg ber om støtte til at vælge tilgivelsen.
Jeg vælger at have en intention om at se bag illusionen, hvor jeg som resultat, kan lære noget og helt ærligt sige tak til både mig selv, den anden og gud.


Noget der hjælper mig når der er modstand på at tilgive, er at huske på hvad jeg i virkeligheden ønsker at skabe i mit liv. Denne påmindelse kan være vores wake-up-call.

Ønsker vi at få ret, føle os som vindere af en diskussion ellerse bedst ud og få helle indtil næste gang uvejr bryder ud. For der bliver en næste gang! Vælger vi egoets vej, bliver der altid en næste gang.
Eller er vores intention for vores liv at slippe de gamle begrænsninger, åbne hjertet og øge vores bevidsthed?
Når egoet er i fuld aktion, kan vi være nok så ligeglade, men husk da på at det er en skrue uden ende. Egoet vil gerne vinde, for ikke at føle sig forkert, bare et lille øjeblik. Men egoet ønsker ikke ægte forløsning, for det vil være dens død.
Egoet er nødt til at skabe seperation, og dermed ensomhed for at forblive lederen. Således vil vi kæmpe en evig kamp gennem frygt og afhængig af egoet til os redde os på ny, for en kort stund i helle.
Jeg ønsker med hele mit hjerte at jeg og vi kan lære at blive heltemodige til at tilgive og at de heltemodige vil vise os vejen.
Kærligste hilsner Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Slip illusionen om hvem du er og bliv fri


Hvad stiller vi op med egoets små spil og roller? De illusioner om hvem vi er, som kan være svære at få øje på og sværere at slippe.

Se engang på dit image. Hvad er dit image over for dig selv og i forhold til andre? Er du den kloge, venlige, oplyste, smukke, stærke, uheldige, lille, stakkels, sjove eller andet? Vi er alle styret af egoet mere eller mindre, som det ser ud nu, så vær ikke bange for at se på hvilke roller du spiller.

Du kan evt. Lave en liste. Se derefter på hvordan rollerne gør dig bedre eller dårlige end andre, i specifikke situationer. Egoet sammenligner sig konstant, så dine roller er en måde at være noget i forhold til andre.

Nu vil jeg gerne dele med dig, hvorledes du kan underminere din tro på, at du er afhængig af dine roller. Dette er en meget enkel øvelse, men ikke nødvendigvis nem.

Kender du det, at der er noget du ikke vil dele med andre, af frygt for at de vil hamle op med dig på dit stærke punkt? Kender du frygten for at miste status, eller er det bare lykkes dig at undertrykke den ved at vedligeholde rollerne flittigt? Frygten stammer fra ikke at vide hvem du så er, hvis du pludselig ikke længere var den klogeste, smukkeste osv. mere.

Det kan være behandleren, linket, bogen, informationen du ikke vil dele, af frygt for at din veninde/konkurrent, vil blive lige så klog og oplyst som dig selv.
Vennen du ikke vil dele med andre venner, af frygt for at du ikke længere er noget særligt for ham/hende eller at en anden ven vil have noget med dem, som du ikke er en del af.
Er du bange for a nogen skal stjæle din ide eller status på den ene eller anden måde?

Tag en dyb vejrtrækning og vid at der faktisk ikke er noget at være bange for.
Du har måske prøvet at tale dig selv til fornuft før, uden noget videre positivt resultat. Med en fortsat skam over ikke at være gavmild og gøre dit bedste over for dine medmennesker. Måske har du endda skjult det fra dig selv, så du ikke har nået at opdage det.

Du kan helt roligt erkende det nu. Der er ikke noget galt med dig. Du er helt normal og langt fra den eneste der frygter ikke at være god nok i denne verden. Vi har alle et ego der ønsker at beskytte os. Det eneste problem er at vores ego ikke altid ved hvad der er bedst for os og ALDRIG kommer videre ved egen hjælp. Tværtimod graver den bare et dybere og dybere hul for sig selv. Leder efter løsningen det forkerte sted og malker de forkerte kilder.

Verden er sådan skruet sammen at for at skabe resultater kræves handling. En handling rummer en masse energi og kan derfor skabe store resultater, både positive og negative. Det er i øvrigt sådan vores blokeringer blev til, til at begynde med, men det er så en helt anden historie. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, da man her kan lære utrolig meget og skabe store resultater for sin spirituelle udvikling, med al den handling. Det er dog også en udfordring at være her, hvor vi hverdag er prøvet og påvirket af den negativitet der er her.

-Når du har defineret nogle af dine store roller, bevidstgør dig derefter om hvorledes du beskytter og opretholder dem.
Husk på at egoet konstant skal vedligeholde illusionen om sine roller. Det er blot et spørgsmål om at blive bevidst om hvordan du gør.

Når du er bevidst om de 2 foregående punkter vælger du en handling hvormed du automatisk giver afkald på én af dine største roller.

Hvad skræmmer dig aller mest i forhold til at slippe denne rolle. Hvem tilbageholder du information fra? Hvad vil du ikke dele? Hvor holder du din kærlighed tilbage? Hvem især truer en af dine roller?

Gør nu det at du netop vælger at handle på én af de ting du frygter! Gør dig umage med at finde én handling, hvor du virkelig tror at meget sættes på spil. Gør det! Tillad dig selv at mærke frygten og ubehaget ved at miste din position. Hvad er det værste der kan ske?
Det værste der kan ske er nok at du kan miste din position i forhold til nogen, markedsandele eller noget andet. Men ønsker du at besidde noget der aldrig var dit?
Ønsker du fortsat at bruge en ukendt, men STOR portion energi på at opretholde en illusion om hvem du er og holde dig selv i uvidenhed om hvem du i virkeligheden er. Ønsker du at fortsætte illusionen om at du er separat fra andre. Denne separation kan ikke andet end at skabe ensomhed, som du måske endnu ikke er bevidst om. Kender du ensomheden, kommer den herfra.
Sandheden er at du bare er. Du er ikke alle de ting du tror du er. Hvad sker der hvis du giver slip og ikke ved hvem du er og ikke er noget særligt i andres øjne? Gør det dig utryg eller bange? Det er okay.

Jeg er stadig bange indimellem når jeg skal slippe kontrollen i en velkendt rolle. Især husker jeg gange hvor jeg VIRKELIG var bange, så jeg rystede og ventede på at min verden gik under, efter jeg havde handlet modsat en rolle. Det eneste der skete som følge, var at det gik op for mig hvor meget energi jeg havde brugt på at opretholde min rolle. Jeg var enormt lettet over at jeg bare kunne give det hele væk og vide at jeg var meget mere værd. Det skønneste var at jeg følte mig mindre ensom og indså at jeg havde separeret mig fra mine omgivelser og dem jeg elskede, ved at skulle holde min rolle i live.

Del gerne dine oplevelser med øvelsen her. Hvis du ikke kan komme på dine roller eller hvordan du opretholder dem, så kan du spørge mig her og jeg vil gå ind og tale med dit højere selv om det.

Øvelsen kort:

-Hvad er dine største roller
-Hvad truer dine roller og hvordan opretholder du dem?
-Vælg en handling, hvor du gør netop det du frygtede og troede ville ødelægge din status.
(fortsæt gerne med et par flere handlinger efterfølgende. Det bliver nemmere hver gang)
-Mærk hvad der sker i dig imens og efter handling.

Kærlig hilsen Anneli

Ps. Skriv til mig under comments, hvis du ønsker støtte

Ambition og egoet


Selvom vi gennemgår en periode i vores personlige udvikling med et overordnet tema, som grounding, åbne hjertet, personlig power , selvtillid osv. have mindre undertemaer som vi så gennemgår som perler på en snor.

Som et par tidligere indlæg her har beskrevet, er jeg i gang med det overordnede tema personlig power og dette tema fører mig gennem diverse underemner. Når man gør sig bevidst om underemnerne, gør det også processen sjovere, syntes jeg.
Det er en dejlig kontrast til udfordringerne, at se hvordan der er ganske styr på tingene, også gives der ofte en lille pause mellem mange undertemaer, til lige at trække vejret.

Dagen i dag har for mig et sjovt undertema, nemlig ambition. En sjov størrelse og spændende kombineret med personlig power.

Ambition har været en MEGET stor del af mit liv. Det plejede at være sådan at jeg havde meget svært ved at foretage mig noget der ikke indeholdte et ambitiøst mål. Jeg var som lille besluttet på at være sangerinde og stjerne. Det var noget folk syntes var sjovt og naivt, men det hindrede mig ikke i at ville det alligevel.

Mine mange år i musik branchen var bestemt rigtig sjove, oplevelses rige og jeg fik brugt mange sider af mig selv, som at skrive, udtrykke mig foran andre, øve mig i ikke at lade mig slå ud osv. En fantastisk tid, med de skønneste mennesker jeg stadig holder af.

En aften stod på en scene foran 50.000 mennesker, der sang med på vores sang, folk græd af glæde over at møde mig, jeg havde body guards, 5 stjernet hotel, tv kameraer der mødte mig i VIP afdelingen af lufthavnen osv. osv. Det var én af mange sjove oplevelser i den branche. Jeg var ustoppelig og måtte suge al denne ”kærlighed” og beundring til mig. Jeg kunne bare ikke få nok mens det stod på. Det var som et drug, som jeg lyn hurtigt blev afhængigt af. Men når jeg kom tilbage på hotellet og fansne var væk, var der så uendeligt tomt og ensomt inden i.

En aften efter min partner var gået i seng, måtte jeg bare ned i lobbyen for at se om der var nogle fans, der kunne give mig et skud mere. Da jeg kom ned var der ingen der genkendte mig.

Det skal siges jeg også dengang var klar over at det var mit ego, der var ude på et sidespor, men jeg kunne ikke stoppe alligevel.

Denne særlige aften, var en guddommelig gave til mig. Det var ret langt ude syntes jeg, at jeg gik ud for at lede efter fans, i stedet for at gå i seng som de andre og groteskheden fik mig til at se noget nyt. Jeg indså at det aldrig ville blive anderledes hvis jeg fortsatte på samme måde. Det var en evig adrenalin jagt, med op og ned ture i én uendelighed og det var så opslugende at jeg ikke kunne koncentrere mig om andet mens det stod på.
Det som jeg havde hørt fra andre 100 gange før, kunne jeg endelig erkende for mig selv: Nej alle elsker dig ikke pludselig fordi du er en stjerne, nej problemerne forsvinder ikke, nej alle behandler dig ikke godt, nogle føler faktisk behov for at jorde dig. Nej jeg blev ikke mindre usikker(jeg ku bare glemme det momentvis)Ja, jeg ønskede stadig at jeg var smukkere, sødere og mere elsket.

Pointen er at vores ego ALDRIG får nok og ALDRIG bliver tilfreds. Egoet har brug for at sammenligne sig for at overleve og søger i al evighed efter at være større eller mindre end andre. Det er en rejse gennem rusen og ned i ensomhedens dal, igen og igen. Vælger vi at følge egoet, er det på egoets præmisser. Vi kan kun følge én og må vælge enten egoet eller kærligheden.
Egoet er ikke ment til at være én vi skal følge, men vores tjener her, så vi kan udleve vores ønsker i det fysiske.

Du kan godt være i en såkaldt glamourøs branche uden at være über domineret af dit ego, men jeg må indrømme at det er få tallet af de mennesker jeg har mødt der har formået ikke at blande tingene sammen, altså kærligheden til kunsten og ønsket om at blive beundret og set op til. Mange usikre og forviklede mennesker søger til kunsten, for at finde accept og kærlighed gennem andres billede af dem.
Det foregår i øvrigt i alle brancher, at vi definerer os gennem det vi gør i verden. Inklusiv den spirituelle branche.

Den særlige aften ledte mig til hvor jeg er i dag og jeg er dybt taknemmelig. Min drøm om at være sangerinde rummede mere end at skulle bekræftes, men mit ego styrede en stor del af showet. Ja dette er så en efter rationalisering.

Det der skete i mig, var en dyb erkendelse af hvor ulykkelig man kan være, selv hvis nu alle andre elskede én. Derfor mærkede jeg lysten til stoppe op og stå af adrenalin vognen og kun stå på igen, hvis jeg kunne gøre det uden at glemme mig selv. Følgen heraf var at jeg mistede lysten til at stå på en scene og senere overhovedet at synge.

I 3 måneder havde jeg intet begreb om hvad jeg nu skulle tage mig til. Til ønsket om at være alternativ behandler dumpede ned fra himlen. Noget der aldrig havde været andet end en personlig beskæftigelse for mig.

Det var temaet ambition vi kom fra. I begyndelsen af min nye beskæftigelse som healer og intuitiv vejleder, var jeg også rigtig ambitiøst. Dette mest fordi jeg havde et ego drevet behov for at være god til noget og succesfuld med noget.

Jo mere karma jeg har clearet, jo mindre ambitiøs er jeg blevet. Jeg kan indimellem få et indskud om at nu er jeg lige nød til at være noget(større eller mindre) over for den og den. Så tager jegl nogle dybe vejrtrækninger. For så er det vist tid til bare at være ingenting.

Hvor forsvinder ambitionen hen? Jeg aner det ikke. Den fordamper og bliver mere og mere til aspiration. Ambition der er ego drevet(igen er egoet ikke negativt bare lidt anstrengende at navigere efter). Vi kan ikke bare fra det ene øjeblik til det andet, vælge ikke at navigere efter vores ego, men må slippe det efterhånden som vi erkender mere og mere.

Jeg er hverken blevet doven, uden inspiration eller vilje. Jeg har en idé om hvor jeg vil hen, men hvis jeg ikke kommer derhen er det fint.
Jeg er ikke en modstander af ambition. Det er helt fint med mig, men vælger selv nu at følge mit hjerte, så meget jeg kan finde ud af : )
”Let go and let God”.

Kærlig hilsen Anneli

Ps. Ambitionen popper op jævnligt og så spørger jeg mig selv om hvad jeg i virkeligheden ønsker. Og det er kærlighed.

Personlig power 2 (fortsat fra Personlig power – med eller uden rynker)


Jeg tror jeg vil føre en lille dagbog over følgerne af den beslutning jeg tog for 3 dage siden om at gøre hvad der skulle til for at sætte gang i udviklingen af mere personlig power hos mig. For det har virkelig taget fuld fart nu.

Det er sågar så heftigt indimellem at en del af mig siger: ”Arh, var det så også lige nødvendigt med så hurtig proces?” Det er bestemt ikke behageligt eller sjovt.
Jeg mærker bare aspirationen så dybt efterhånden, at det ligesom trækker i mig.

Så de sidste par dage har jeg løbet ind i en del mennesker fra min fortid, hvor jeg lidt gerne havde været foruden. Det smarte var at de alle var powerfulde, smarte mennesker, hvor jeg dengang ikke følte mig ligeværdig, men forkert og utilstrækkelig. Det skjold der nu er fjernet giver tilstanden af uelskethed lov til at fylde mig helt.
Der er sket 100 andre ting, men jeg ikke vil trætte jer med detaljerne om dem alle. Kort sagt er livet pludselig et lettere kaos. Fysisk nogenlunde overskueligt, men emotionelt uoverskueligt, som reaktion.

Men hvad gør man så ved det? Når man er overvældet af emotioner? Du kender det nok.
Jeg har i hvert fald ikke i sinde at blive her. That´s for sure. Men lige derfor må jeg helt ind til kernen af tilstanden, uanset hvordan det føles.

Til gengæld må jeg tage hatten af for mit højere selv for at designe livet så smukt, ligesom jeg har bestilt …og promte. Pas på hvad du ønsker dig : ).

Jo mere vi får ryddet ud i larmen, får vores bestillinger langt nemmere ved at trænge igennem til os. Jeg kunne sikkert slukke igen, men nej, nu er spillet i gang.

K.10.47

Nåh men hvad nu? Sidder på en cafe, op og ned af pæne folk og bekendte fra musik branchen. Mit ego bliver ved med at sige ting, der giver mig lyst til at gemme mig. “Hvorfor sagde jeg det?” “Hvorfor ser jeg ikke lidt bedre ud?”, “De vil helst slippe for at møde mig, fordi de ikke kan lide mig” bla bla bla… Det er typiske ting for vores ego at fyre af og tænk engang – Vi tror sgu på det!!!

Okay, jeg kan godt gennemgå processen og tage dybe vejrtrækninger selvom jeg er på cafe…..Og jeg kan jo egentlig også godt rumme al min energi selvom jeg sidder her helt synlig og sårbar. Har ikke noget andet sted at gå hen lige nu alligevel.Okay:

Hvor findes angsten? Både i fortid og fremtid.

Hvor i kroppen er den? I brystkassen

Trække vejret og lade alle tanker passere selvom det ser dumt ud…. og selvom jeg er ved at eksplodere af at føle mig så forkert og uelsket

Kl. 12.19
Da følelserne blev aller mest intense, bad jeg om støtte fra mine guides. Straks poppede denne skønne video op for mig. Så nu vil jeg nyde det øjebliks stilhed som den har givet mig og lade den sige resten for nu. Mr. Dyer er sej :

Personlig power fortsat

Jeg tror jeg vil føre en lille dagbog over følgerne af den beslutning jeg tog for 3 dage siden om at gøre hvad der skulle til for at sætte gang i udviklingen af mere personlig power hos mig. For det har virkelig taget fuld fart nu.

Det er sågar så heftigt indimellem at en del af mig siger: ”Arh, var det så også lige nødvendigt med så hurtig proces?” Det er bestemt ikke behageligt eller sjovt.
Jeg mærker bare aspirationen så dybt efterhånden, at det ligesom trækker i mig.

Så de sidste par dage har jeg løbet ind i en del mennesker fra min fortid, hvor jeg lidt gerne havde været foruden. Det smarte var at de alle var powerfulde, smarte mennesker, hvor jeg dengang ikke følte mig ligeværdig, men forkert og utilstrækkelig. Det skjold der nu er fjernet giver tilstanden af uelskethed lov til at fylde mig helt.
Der er sket 100 andre ting, men jeg ikke vil trætte jer med detaljerne om dem alle. Kort sagt er livet pludselig et lettere kaos. Fysisk nogenlunde overskueligt, men emotionelt uoverskueligt, som reaktion.

Men hvad gør man så ved det? Når man er overvældet af emotioner. Du kender det nok.
Jeg har i hvert fald ikke i sinde at blive her. That´s for sure. Men lige derfor må jeg helt ind til kernen af tilstanden, uanset hvordan det føles.

Til gengæld må jeg tage hatten af for mit højere selv for at designe livet så smukt, ligesom jeg har bestilt …og promte. Pas på hvad du ønsker dig : ).

Jo mere vi får ryddet ud i larmen, får vores bestillinger langt nemmere ved at trænge igennem til os. Jeg kunne sikkert slukke igen, men nej, nu er spillet i gang.

K.10.47

Nåh men hvad nu? Sidder på en cafe, op og ned af pæne folk og bekendte fra musik branchen. Mit ego bliver ved med at sige ting, der giver mig lyst til at gemme mig. “Hvorfor sagde jeg det?” “Hvorfor ser jeg ikke lidt bedre ud?”, “De vil helst slippe for at møde mig, fordi de ikke kan lide mig” bla bla bla… Det er typiske ting for vores ego at fyre af og tænk engang – Vi tror sgu på det!!!

Okay, jeg kan godt gennemgå processen og tage dybe vejrtrækninger selvom jeg er på cafe…..Og jeg kan jo egentlig også godt rumme al min energi selvom jeg sidder her helt synlig og sårbar. Har ikke noget andet sted at gå hen lige nu alligevel.Okay:

Hvor findes angsten? Både i fortid og fremtid.

Hvor i kroppen er den? I brystkassen

Trække vejret og lade alle tanker passere selvom det ser dumt ud…. og selvom jeg er ved at eksplodere af at føle mig så forkert og uelsket

Kl. 12.19
Da følelserne blev aller mest intense, bad jeg om støtte fra mine guides. Straks poppede denne skønne video op for mig. Så nu vil jeg nyde det øjebliks stilhed som den har givet mig og lade den sige resten for nu. Mr. Dyer er sej :

Hvordan finder man sig selv? 3 øjenåbnere for mig.


Mit dybeste ønske var altid at finde mig selv, at kende mig selv og at elske mig selv. Det havde jeg læst om at man kunne.

Jeg kan huske at jeg som teenager hadede mig selv så meget at jeg indimellem flippede ud og bankede løs på mig selv i spejlet, for at være grim, ulækker og dum.
Første gang jeg skulle til en clairvoyant for 20 år siden, var jeg rystende nervøs hele vejen fra Roskilde til København, fordi jeg var overbevist om at han efter at have tunet ind på mig, måbende ville sige: ”Jeg har aldrig set noget lignende før! Jeg kan ikke forstå at det er muligt, men du er åbenbart ikke en del af Gud, så jeg ved ikke om jeg kan hjælpe dig.” Jeg havde jo hørt en masse om at vi alle var ét og en del af samme Gud, men var ikke i stand til at se det i mig selv.

I tilbageblik ser jeg hundredvis af måder, jeg i livet har forsøgt at vise mig selv og andre hvem jeg var, via de mange images jeg har påtaget mig gennem årene. Påklædning, karriere, fremtoning, dyrkning af det skæve, dyrkning af at de andre bare ikke forstod fordi de var overfladiske osv. Jeg har ikke kunne lade være med at prøve at være noget i andres øjne. Eftersom jeg blev bevidst om at det var mit ego der skabte illusionen, prøvede jeg at lade være med at spille rollerne, men gang på gang betragtede jeg mig selv sige eller gøre noget, for at opretholde en illusion. Det dumme er jo at andre for det meste ser lige igennem ens anstrengelser og selvfølgelig langt hellere vil være sammen med en ægte person, i stedet for én der har travlt med at bruge deres egen og andres energi på at skulle bevise en masse . Det hænder stadig at jeg må trække på smile båndet af mit egos udskejelser.

Så længe vi er her på jorden vil vi have vores ego. Som min ven og lærer Bent Hagested viste mig, handler det ikke om at slippe af med vores ego, men at gøre det til vores tjener, i stedet for at vi er i dets vold. Han viste mig også gennem træning at alle de ting egoet tror om verden og os selv, ikke er hvem vi er. Vi er ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni og øvelsen består i at skelne mellem den vi er og det ego der blot er en del af os mens vi er her. Så bliver det pludselig lidt komisk med de ting og sager vi har gang i : )

En anden klog kvinde sagde til mig: ”Tillad andre at transformere dig”. Det slog mig at jeg altid har haft mere travlt med at skabe en effekt i min omverden. Ikke så meget på en medmenneskelig måde, nærmere ved at være noget i andres øjne. Men det at tillade andre at transformere mig, ser jeg netop som at kunne slippe ønsket om at være nogen eller noget via andre eller gøre en forskel for andre via egoet. Nej det har sgu aldrig været en del af mit image at være Mother Theresa, men i arbejdet som behandler har det været vigtigt at slippe det at ville være noget for andre eller tage ansvar for hvad de fx ville få ud af at komme hos mig – det er jo igen fordi egoet vil være noget i verden.

Her kommer 3 øjenåbnere for mig, ikke i kronologisk rækkefølge:

1. øjenåbner startede med at lade mine klienter transformere mig. Aldrig tro at jeg var deres redning eller årsag til deres healing. Alle mennesker har alle muligheder for transformation, på hvilket som helst tidspunkt. Det har de ikke brug for mig til, om dog jeg kan støtte og inspirere dem. Og hvis jeg tillader dem at transformere mig, dvs. Åbner mig for at mærke og lære af den visdom og power som de indeholder, tillader jeg dem at blive mere synlige for sig selv.

2. øjenåbner startede for 10 år siden, da min ven talte om at turde være ”den normale mand”. Det tog flere år før denne sætning, der havde gjort indtryk, rent faktisk blev omsat til et reelt valg i mit liv. Da jeg altid har dyrket det at skulle være den mærkelige, interessante, osv. Var det udfordrende at vælge at være helt almindelig og ”normal”. For 10 år siden gav tanken mig kvalme. Normal var det værste jeg kunne forestille mig. Nu er det en stor lettelse ikke længere at skulle være noget andet end den jeg er. Jeg er ikke normal eller unormal, jeg er bare. Tanken om at være normal var blot en øvelse der hjalp mig med at slippe billedet om noget jeg troede jeg skulle være, for at have eksistens berettigelse.

3. øjenåbner var at den jeg ledte efter ikke fandtes – det hele så anderledes ud end jeg havde regnet med. Det handlede i stedet at fjerne al den støj som jeg skabte, ved at prøve at være nogen. Så tanke gymnastik om at være ingenting, alting, en del af Gud, normal osv. er bare øvelser i at dæmpe egoets høje skrydende skærebrænder stemme, for derefter at finde ud af at det der er omme bag ved, er en væren som ikke kan beskrives, men kun kan opleves. Næsten alle, især spirituelt søgende har på et tidspunkt oplevet denne tilstand, om end blot et øjeblik, for derefter at aspirere til at vende tilbage dertil. En ganske udemærket drivkraft for vores rejse.
Denne aspireren erstatter og overgår alle andre verdslige ambitioner og bestræbelser i vores liv, og gør at vi kan gennemgå smertefulde erkendelser på vejen.

Vi forstår i denne tilstand at vi ikke behøver ikke være en dygtige, betydningsfulde, smukke, mærkelige, misforståede, stakkels, interessante, vække andres beundring/interesse/fordømmelse osv. for at føle berettigelse til at være til. Vi er her uanset.

Det her kunne jeg godt nok ikke have tænkt mig til! Vi når ikke frem til denne erkendelse via mental forståelse. Det er en vej der skal opleves, gennem ikke altid så sjove øjeblikke og erkendelser om hvad vi egentlig har gang i af skrub skøre måder at finde eksistens berettigelse. Ofte må vi igennem en dal hvori vi ingen anelse har om hvem vi selv er. DET ER GODT NOK DET VÆRSTE. Vi vil hellere være 100 negative ting end ikke at vide hvem vi er. Identitetskrise er ofte en uundgåelig del af vores rejse til at kende os selv. Og mange der læser dette har nok smagt på dette.

Når jeg tænkte på at lære mig selv at kende, troede jeg nok at det handlede om at lære min personlighed at kende, som vi nu lærer et andet menneske at kende gennem tiden og at acceptere denne på godt og ondt. Det er ikke min oplevelse længere. Jeg tror at det er en spirituel rejse, der lærer os at se om bag personligheden og se at den vi er, er noget andet og langt større end den personlighed der blot er vores farve og form i dette liv.

Fortæl gerne om hvordan du har lært dig selv bedre at kende eller efterlad en kommentar. Jeg elsker at høre fra jer : )

Kærligste hilsner Anneli