Hvad er tilgivelse og hvordan gøres det?


“Hvis du gerne vil se mod, så se på dem, der kan tilgive. Hvis du gerne vil se heltemod, så se på dem, der kan gengælde had med kærlighed.”
- Fra Bhagavad Gita


Tilgivelse er ikke lige let for os alle.

I dag har stået i tilgivelsens navn for mig og jeg vil gerne dele dette med jer.

Det er ikke nemt at tilgive så længe vi lytter til egoet. Egoet har ikke lyst til at tilgive, fordi hele dens primære job er at skabe adskillelse mellem os mennesker.
For egoet findes ikke lighed. Den eksisterer på identification via sammenligning. Vi er ikke ifølge egoet noget i os selv, men er afhængige af de roller som vi vælger at tilføje til vores identitets portfolio.



Egoet er som sagt flere gange før, ikke ondt. Egoet er et redskab på jorden til at benytte den frie vilje. Efter negativiteten har taget overhånd her på jorden, er vores fælles sind fyldt mere og mere med negative tanker. Så længe vi identificerer os med sindet skal vi konstant beskytte os mod det negative. Det hjælper egoet os med.


Kunsten er at slippe sindet og begynde at mærke hvem vi i virkeligheden er, istedet for at lade det fortælle os flere løgne.


Nogle af løgnene går ud på at vi er forkerte og skyldige. Så længe vi tror på denne løgn, vil vi forsøge at placere skylden andet steds, for ikke at mærke den selv. Vi er blevet så dygtige til det, at vi knap nok bemærker vores egne teknikker, til at placere skyld. Vi skaber bl.a. omstændigheder i vores liv, der demonstrerer at vi har ret. F.eks. når folk behandler os dårligt eller vi reagerer på anden uretfærdighed.
Sindets illusion, som vi er med til at skabe, illustrerer for os de tanker vi tror på, om at vi er adskilte og forkerte. Det er uden betydning hvem der er øjeblikkets skyldner, for næste gang er det dig.


Der er altid noget vi kan tilgive, så længe vi er på jorden. Vi kan tilgive os selv og andre for vores handlinger og uvidenhed eller vi kan kan tilgive hændelser, omstændigheder og gud. Hvis vi tilgav os selv 100% ville vi ikke længere bære nogen smerte og ville nok heller ikke længere kunne bære en fysisk krop.
Vi tilgiver ikke for de andres skyld. De behøver ingen tilgivelse, da skylden jo bare er en del af sindets illusion. Vi tilgiver ved at slippe vores egen tro på at der nogensinde var noget galt.


Jeg bruger vejrtrækningen, når noget føles uoverskueligt. Jeg trækker vejret ind i vreden eller den følelse der ikke vil tilgive. Tillader den at få plads i kroppen. Lytter til tankerne, uden at bruge tid på dem – slipper dem. Jeg ber om støtte til at vælge tilgivelsen.
Jeg vælger at have en intention om at se bag illusionen, hvor jeg som resultat, kan lære noget og helt ærligt sige tak til både mig selv, den anden og gud.


Noget der hjælper mig når der er modstand på at tilgive, er at huske på hvad jeg i virkeligheden ønsker at skabe i mit liv. Denne påmindelse kan være vores wake-up-call.

Ønsker vi at få ret, føle os som vindere af en diskussion ellerse bedst ud og få helle indtil næste gang uvejr bryder ud. For der bliver en næste gang! Vælger vi egoets vej, bliver der altid en næste gang.
Eller er vores intention for vores liv at slippe de gamle begrænsninger, åbne hjertet og øge vores bevidsthed?
Når egoet er i fuld aktion, kan vi være nok så ligeglade, men husk da på at det er en skrue uden ende. Egoet vil gerne vinde, for ikke at føle sig forkert, bare et lille øjeblik. Men egoet ønsker ikke ægte forløsning, for det vil være dens død.
Egoet er nødt til at skabe seperation, og dermed ensomhed for at forblive lederen. Således vil vi kæmpe en evig kamp gennem frygt og afhængig af egoet til os redde os på ny, for en kort stund i helle.
Jeg ønsker med hele mit hjerte at jeg og vi kan lære at blive heltemodige til at tilgive og at de heltemodige vil vise os vejen.
Kærligste hilsner Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Er du ved et vendepunkt i livet?

Jeg tager dette emne op fordi de fleste der kommer til mig i øjeblikket er ved at vendepunkt i deres liv.

Generelt set ser det i det fysiske ud på den måde at de har fået stress, er blevet fyret, er sygemeldt eller har indset at det de hidtil har beskæftiget sig med, ikke længere tilfredsstiller dem eller harmonerer med dem længere.

Mange af os lader os styre efter tankegange der indledes med “Jeg burde…”, ” hvad nu hvis..”, “man skal jo også lige tænke på…” osv. Det er ganske almindeligt i vores samfund at tænke sådan og handle derefter og vi kan derfor gå rundt sådan i rigtig mange år, i stedet for at lytte til hjertet.
Faktisk er det egoet der står for fornuft og “realitets sans. Ganske fine ting, sålænge de ikke er vores vejviser.  Husker du at spørge “Hvad har jeg lyst til?” Eller er det af mindre betydning og endda noget der kun er forbeholdt fritiden. Intuitionen leder os altid på rette vej og det kan man ikke sige om fornuften. Intuitionen er ikke en flyvsk størrelse, men en reel rettesnor inden i os, der tager alle vigtige aspekter i betragtning.

Har du tænkt tanker som at hvis vi bare altid lyttede til det vi havde lyst til, så ville alt jo sejle og alle ville rende rundt uansvarligt, enten ved at dovne den af eller gøre skade?

Lad os lige sætte det i perspektiv. Grunden til at folk dovner den af eller gør skade på sig selv og andre er fordi, de har lukket ned for deres hjerter. Dovenskab, kedsomhed, uansvarlighed og hjælpeløshed er noget vi føler, hvis vi har lukket ned for kærligheden til os selv.
Vi kan også forklare det som følelser vi ikke vil føle eller blokeringer på sjælen. Disse spændinger/blokeringer består af energi som vi af forskellige årsager, har valgt at lukke ned for. Støder vi på dem, møder vi dem maskeret som “åh jeg gider det ikke”, “Må hellere lige få mig en kop kaffe”, “jeg er ligeglad med x” osv. Bag denne umiddelbare reaktion ligger reel smerte eller frustration fra tidligere oplevelser. Sandheden er at det kræver mere energi af os til at holde energien stangen, end at sætte den fri. Vi ved bare instinktivt at det der oprindeligt gjorde så ondt, ikke er noget vi har lyst til at opleve nogensinde igen og lukker derfor ned.

Hellere beholde noget gammelt og trygt der ikke fungerer end at åbne op for noget nyt og spændende, som vi ikke ved hvad er. Sådan vi fungerer vi mennesker ofte.

Når vi når et vist punkt i vores udvikling, vil vi ikke længere kunne foretage os ting, der ikke er 100% i vores højeste vej og formål. Hvis vi prøver, vil det smuldre eller føles helt forkert. Der kaldes på os til at være mere bevidste om hvad vi laver og at kanaliserer vores formål langt mere tydeligt ud gennem f.eks. vores arbejde. Tag din nuværende situation som en gave til at åbne op for alle disse smukke sider af dig selv, som så længe har været gemt væk.

Vælg lige nu at give det en chance. Vælg at du lige nu kan sige farvel til det gamle skrammel, som har skabt så meget negativitet og hjælpeløshed for dig og sig til dig selv at det nu er slut.

Er du dér hvor du er villig til at prøve noget nyt i stedet for den gamle spand, der alligevel ikke virker længere?

Du er måske endnu ikke der hvor du mærker hvad det er du vil med dit liv fremover eller hvad der tjener dig bedst. Og det er helt i orden. Tillad der at være kaos, da denne uvidenhed er åbningen til noget nyt.
Det er nødvendigt at tillade et vakum, for noget nyt at opstå. Først skal vi slippe det gamle og tillade os selv at gå rundt uden mål og mening for en kort periode. Det kan være ubehageligt og det er ofte sådan det er når vi slipper et nyt lag af egoet. Det gør ondt at slippe den vi troede vi var, for derefter ikke at vide hvad der følger.

Er du dér hvor du alligevel ikke kan gøre andet så følg de følgende trin:

1. Tillad dig selv 1/2 time daglig ikke at lave noget som helst. Ikke læse, se tv, meditere eller noget.
    -Dette vil åbne op for en masse nyt i dig ved at provokere det gamle, der er nødt til at slippe. Gå kedsomhed og tomhed i møde velvidende at det kan være ubehageligt, men på den anden side ligger en gave.
2. Gør dig bevist at du ønsker at åbne op for at kende sandheden og mærke det du har lukket nede også hvis det er ubehageligt. Vær villig til at mærke det, for at slippe det. Det er angsten for at mærke det, som gør mest ondt.
3. Elsk dig selv er abstrakt for mange af os, men sæt tid af hver dag for at gøre noget godt for dig selv. Lad være med at udsætte det til i morgen. Massér din fødder, meditér, gå en tur i naturen, læs en bog eller andet.
4. Bliv ved, selv når øvelser ikke “virker” med det samme. Det tager tid at omlægge en vane. Pludselig ser du dig tilbage og undres over alt det der har ændret sig. Vær tålmodig med dig selv og fortsæt.
5. Bed om støtte. Selvom du evt. ikke har oplevet kommunikation med det åndelige endnu, er ikke ensbetydende med at du ikke kan vælge at åbne op for det nu. Tal til din guides og bed om støtte og inspiration. De lytter. Og hvis du lytter vil du se, høre og opleve deres respons. Læs evt. andre indlæg her på bloggen om dette emne.

Jeg taler til dig fra den anden side. Jeg har været lige dér hvor du er. Jeg har droppet en velfungerende karriere til fordel for ingenting. Jeg vidste bare at jeg ikke ville arbejde med noget jeg ikke var passioneret omkring. Efter 3 måneder fandt jeg ud af ligehvad jeg ville og hvordan. Det krævede dog at jeg turde overgive mig til tomheden, ikke at vide hvem jeg var uden det gamle og ikke at vide hvor jeg skulle hen. Siden har formen på det jeg laver ændret sig og det vil den ofte blive ved med, hvis vi fortsat lytter til vores intuition og vokser med opgaven.

Har du en lysarbejder gemt i dig måske? Eller andet du tvivler på at du har evnerne til? Who knows. Tillad de tomme og åbne vidder, kombineret med diciplineret afslapning og målrettet indre arbejde(der er masser af inspiration at hente her på bloggen og andre steder.

GO for it : )

Stort kram Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Ikke at handle er også at tage et valg

Jeg kender en fyr der er rigtig bange for at vælge det forkerte. Han vil så gerne vælge det det der er i alles højeste formål og vil for intet i verden, træffe valg der er påvirket af de negative kræfter, som vi ubevidst her på jorden er under påvirkning af, gennem programmer og illusioner osv.

Han har egentlig aldrig været en handlingens mand. Begrundelserne har været mange gennem tiden, men dog med samme udfald – der sker ikke rigtig noget.
På det indre plan sker der en masse og der bliver sikkert træffet flere valg der. Men når det kommer til at være og handle i det fysiske, sker der ikke så meget og dog. Med mellemrum bliver der taget en beslutning, som i min bedste overbevisning, har til formål at skabe en livssituation, med så lidt behov for at vælge og så lidt ansvar som muligt. Det er ikke det der er begrundelsen, hvis man spørger ham, men set herfra ligner det mest en flugt fra at blive for involveret i livet(på det fysiske plan), og dermed at skulle tage ansvar.
Dette er bare én mand med en historie, der demonstrerer det der sker i mange af os i større eller mindre grad. Mange lysarbejdende sjæle har modstand på at være i det fysiske. Det er så meget nemmere at forholde sig til det eteriske. Denne flugt kommer netop ofte til udtryk som frygt for ansvar, valg, synlighed, storhed og dermed livsglæde, virkelyst, inspiration og udlevelse af formål. Selv med de bedste intentioner kan det ikke undgå at blive en selvcentreret situation.
Én af de primære måder vi lærer på her på jorden er gennem fysisk handling. Handling her kræver meget energi af os på alle planer og kræver at vi tager ansvar for det vi vælger, hvormed vi også bliver synlige for resten af verden. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, for at få udbytte af al den energi vi kan rykke mens vi er her. Vi kan lære meget her.
Sagen er at vi altid vælger om vi vil det eller ej. Selv når vi vælger ikke at handle, da tager vi et valg om ikke at handle på det pågældende tidspunkt. Udsætter vi valget, vælger vi udsættelse. Det er muligt at vores valg er ubevidst, det er dog stadig et valg, da vi altid selv er ansvarlige for vores situation.
Mange af os lader bare livet ske, for “ikke at tage et forkert valg”. Hvis vi nu er afventende kan det være en anden tager et valg, begivenhedernes gang åbenbarer en gunstig situation eller blot forløber således at vores valg bliver overflødigt eller åbenlyst nemt. Og på den måde kan vi ikke handle “forkert”.
Sagen er, at når vi lader livet ske uden at vælge vejen, har vi stadig påvirket de begivenheder der sker, ved vores passivitet. Det der sker for os er stadig påvirket af os.
Vi kan vente og håbe på at nogen kommer og siger “så har jeg drømme jobbet til dig” eller “Nu har jeg en køber til dit hus”. Men bemærk om det er en gennemgående tendens i dit liv, at vente på afgørelse udefra, uden du rigtig selv har taget et valg inden i om hvad du ønsker, og handlet i overenstemmelse hermed. Nogle situationer kan umiddelbart se ud som om, det eneste vi kan gøre er at vente. Men brug ikke det til at slippe for ansvaret. Du er hele tiden ansvarlig for dit liv, så gør dig selv bevidst om nøjagtig hvad du vil og lad ikke resultatet afgøres af omstændighederne. Er udfaldet noget andet end ønsket, tag den derfra og glæd dig over at du ikke var passiv, uden power og blot afventende.
Vi får ikke altid hvad vi vil have og ved heller ikke altid hvad der er bedst for os. Med træning vil vi blive mere bevidste om det. Universet skal nok vise os, når vi er på den gale vej.
Når vi vælger ikke at handle, for ikke at tage ansvar, er det i virkeligheden i bund og grund bevidst eller ubevidst styret af angst. Angst for at vælge det “forkerte”.
Men tænk nu hvis ikke at vælge var det valg der var “forkert”, for det var jo også et valg?
Derfor, glem forkert! Mærk efter i dit hjerte, ikke i dine følelser, din fornuft eller logik. Øv dig i at mærke dit hjerte. Og tag derefter dit valg.
JA, det kan være at det valg du tager ikke fører dig derhen hvor du havde tænkt dig eller at når du en dag kikker ned fra himlen, kan se at det ikke var det valg der tjente dig mest. Men du tog et valg. Du var villig til at tage ansvar for dig selv og dit liv og gav dig selv en mulighed for at vokse. Hvad er en masse gode intentioner værd, når der ikke handles på dem.
Du lærte måske at det ikke var den vej du ville alligevel og netop sådan fandt ud af hvilken vej du i virkeligheden ønskede at gå.
Måske påvirkede din handling andre negativt. Måske tjente det dem og måske ikke. Måske lærte du at kærlighed ikke altid er blid og indvilligende eller måske lærte du, at sådan havde du aldrig lyst til at behandle anden igen.
Hvad var der sket hvis du ikke havde handlet? Who knows. I hvertfald vil jeg gerne cementere, at ikke-handling for ikke at handle “forkert”, er styret af selvfordømmelse og illusionen om ikke-ansvar. Vælg noget andet fra nu af. Vælg at tage ansvar for dit liv hele vejen og lad være med at overlade det til dine omgivelser eller “tilfældighederne”.
Husk nu at du påvirker livet, selv når du ikke handler. Ønsker du at påvirke livet udfra angst eller frihed.
Denne mand fortalte mig forleden at han ikke kunne vælge, fordi han ikke ville vælge ud fra egoistiske grunde og havde svært ved at mærke hvilket valg var det bedste.
Glem bare perfektionismen. Du bliver ikke perfekt så længe du er her alligevel.
Hvad skulle vi dog gøre uden alle vores helte der har haft modet til at handle og være synlige på bekostning af liv og helbred. Jeg kan jo nævne de oplagte eksempler som Ghandi, Matin Luther King og Mandela. Hvad hvis de ikke havde valgt at handle på deres idéer og drømme, men bare havde set passivt til?
Så helt praktisk hvad gør vi når vi står over for et valg og ikke kan mærke hvilken vej der tjener os bedst? Intuitionens stemme kan være overdøvet af fornuft og logik, der er så påskønnede egenskaber i vores samfund. Problemet er at de ikke kan klare alle forhindringer som intuitionen kan.
-Begynd at træne din intuition! Jeg og andre har skrevet meget om hvordan.
-Kort fortalt kan du lære at mestre intuitionen, ved at mærke efter så godt du kan og derefter tage et valg. Måske kunne du ikke mærke hvilken stemme var din intuition, men det finder du ud af efterhånden, som du tager valg der både tjener dig og ikke tjener dig. Lyt og lær at skelne på den måde. Bag en succes ligger mange fejltagelser.
-Ær dig selv for at være modig og turde tage ansvar for dig selv og tage hensyn til andre. Anderkend dig selv for at være en helt, i stedet for én der bare følger passivt og dermed aldrig er med til bevidst at styre begivenhedernes gang i det fysiske. Hvem siger at du ikke også kan gøre en forskel?
-Start i dag og gerne i det små. Træn forbindelsen til din intuition, når der ikke er så meget på spil.
-Anderkend at du altid er ansvarlig for dit liv. Om du handler eller ej.
God rejse
Kærlig hilsen Anneli

Er du forbundet med dit højere selv – eller går du rundt i blinde?


Som jeg har beskrevet i tidligere blog indlæg kan vi været afskåret fra den visdom som vores højere selv besidder. Det er gennem denne forbindelse vi kender vores formål og retning på jorden.

Så mange af os tosser rundt liv efter liv, uden at kunne finde retning eller kan huske hvorfor det egentlig var vi kom. Det føles enormt ensomt og smertefuldt at føle sig afskåret fra sit guddommelige ophav. Jeg oplever dagligt folk, der har så mange programmer kørende, at de ikke kan mærke sig selv.
Det første vi må gøre for at kunne se andet end den illusion vi har omgivet os med i utallige liv, er at turde slippe det gamle og være villige til at gennemgå erkendelsens smerte og lettelse. Når vi helt ærligt ønsker dette, kan vi bede om vejledning og støtte til at finde den rette hjælp, til at komme af med den gamle bagage. Det guddommelige ønsker ikke at vi skal lide. Og vi kan ikke klare det hele selv, gøre det udelukkende vha. selvhjælpsbøger eller at tilegne sig en masse viden. Vi skal være villige til at få skidt under neglene.
Der er mange måder at gå til sin karma clearing på og én metode er ofte ikke tilstrækkelig. Så vælg det der tiltrækker dig. Lad mig endnu engang opfordre dig til at kontakte én der kan cleare karma for dig i de akashiske arkiver!!!
Når clearingen foretages, vil din sjæl søge tilbage mod sin højeste vej og formål og vil begynde at have at mere sans for hvad det lige er. Det sker ved at du stille og roligt for åbnet op, for kontakten til dit højere selv og kan opfange information herom.
Denne forbindelse skal forsat forfines, men så snart noget kontakt optages, gør du det langt svære for dig selv at lave de store fejltagelser.
Vores problem, når vi kommer for langt fra os selv, er at der ofte bygges flere blokeringer ovenpå igen, da vi ikke kan mærke intuitionen, vejen hjem og dermed hvad der er bedst for os.
Nu har jeg selv har brugt en MASSE liv på at være uden forbindelse til mit højere selv. Jeg har bixet rundt i rendestenen og følt mig total hjælpeløs. Dette liv lige nu er skelsættende på den måde at jeg er nået kvalme grænsen, og tænk at der virkelig skal så meget til før den nåes!!! Men det er jo fordi vi virkelig ikke kan finde vejen og tilføjer nye blokeringer i kampens hede.
Vi skal desværre helt der ud på klippe kanten nogle gange for at skifte retning. Hvorfor venter vi så længe. Jo for hvem har ikke prøvet at have uendelig ondt i sjælen, for derefter at lukke ned for det. Alt det vi har lukket ned for er der jo stadig omme bag ved. Og det er netop denne fastlåste energi, der er vores blokeringer.
Så længe ingen undertrykte vulkaner er i udbrud, kan vi vedlige holde undertrykkelses processen ved at drikke café latte og spise vingummier. Og hvem vil i virkeligheden ikke hellere det, end at deale med dybe smertefulde sår.
Ind imellem bliver vi dog klogere og tager nogle af disse blokeringer op til overvejelse ganske ubevidst. Det opleves ved begivenheder der bringer dem til overfladen, at de blot pibler op ad sig selv, at vi pådrager os en sygdom, depression eller andet for at tvinge os selv til at deale med det.
Set med begrænsede jordelige briller er dette super irriterende, men set i et større perspektiv er det nødvendigt for at vi rykker os.
Efterhånden fører aspirationen os hele tiden videre, uden vi skal presses nær så hårdt. Når vi når det punkt, behøver oplevelserne ikke længere være så grælle, da vi fatter vinket allerede når computeren går ned, hvis du forstår.
Så fat mod hvis livet er hårdt lige nu eller du bakser med et gentagende tema. Der er en mening med galskaben. Der er støtte at hente hos dine guides og hos dygtige behandlere der kan minde dig om den dybere årsag og dele indsigter, der kan hjælpe dig til at komme videre.
Kærligste hilsner Anneli

Energi tyveri

Der er mange former for energi snylteri.

Vi kender de mennesker der suger af vores energi og stimulerer negativiteten i os. Puha!
Nogle lader sig falde i et hul af selvmedlidenhed, for at kalde på os så vi kan hjælpe dem op igen, uden de egentlig vil op derfra. Blot en måde at score energi på som ikke er deres egen.

Så er der de som synes at næres af negativitet og ofte ser deres snit til at få os med på samme bølge, så vi sammen kan generere yderligere negativitet, som de kan bruge som benzin.

Ja det er jo to klassikere, som vi nok alle kender. Mest interessant kender vi også metoder fra os selv, i større eller mindre grad. Hvis du ikke tror at du stjæler energi fra andre, så se lige efter en ekstra gang.

Hvad gør vi for ikke at miste vores energi til snylteri?

-Find de sider af dig selv som LADER sig påvirke. Jeg ved at det i selve situationen kan føles magtesløst, men når du efterfølgende får et øjeblik så tag et ærligt kik på dig selv.
Vi kan have dybe sjælelige blokeringer der gør at vi gang på gang lander i situationer med snylteri. Disse blokeringer viser sig på alle planer af din væren og kan udses ved et grundigt kik indad. Hvad får jeg ud af det? Får jeg også et kick ud af at tale negativt? Føler jeg mig ansvarlig over for andres eller en andens følelser/situation? Nægter jeg af den ene eller anden grund at overlade ansvaret til dem? Er det “rart”(dvs. bekendt) at være den der er “ovenpå” eller at være irriteret/vred på én som opfører sig egoistisk? Er det lidt fedt at have én at bitche om?

-Skyld, forkert placeret ansvar, magtesløshed i os selv er eksempler på tilstande der kan lede os med ind i misbruget. Vi er jo ALTID selv med til at vælge at deltage i de situationer vi havner i, om vi ved det eller ej.
Der er altid en mulighed for at tage yderligere ansvar, hvis vi føler os magtesløse eller vrede over andres energi snylteri.
Gør dig selv den tjeneste at finde årsagen i dig selv, i stedet for kun at beskytte dig mod overgrebet. Os selv kan vi ændre på. De andre kan vi ikke lave om!!! Der er en grund til at vi skaber en sådan situation i vores liv.

Lad mig dele et eksempel fra mit eget liv:

Min mand og jeg havde i nogle dage tilbragt tid med en elsket som var et meget tungt sted energi mæssigt. Han har i forvejen en tendens til at blive deprimeret og magtesløs, men denne gang var det lidt anderledes og langt mere uhåndgribeligt(og det er jo de mest tricky).
Det var ikke ligefrem depressivt, bare tungt og DYBT manipulerende! Det var umuligt at beskrive en konkret handling som var manipulerende, dette foregik udelukkende på et energi plan. Kommunikationen var venlig og retorisk åben, omend ikke særlig givende.

Som tiden skred frem blev både Lars og jeg mere og mere irritable på situationer og hinanden. Situationer begyndte at opstå omkring os, der var særligt udfordrende ikke at lade sig rive med ned af. Situationer der ikke havde noget med personen at gøre heller. Vi blev ved med at rejse os igen og igen og nægtede at lade os slå ud. Vi fokuserede positivt og på at tiden med personen var begrænset :) .

Jeg måtte flere gange fjerne mig fysisk fra lokalet og fik direkte ondt i hjertet. For ikke at lade mig suge ind, valgte jeg i enerum at lade mig “smelte sammen” i enhed med personen, i stedet for at beskytte mig. Dette er en teknik vist af mine guides, som jeg beskrive i en anden artikel.
Dette gav mig fornyet energi til at gå ud og være MIG med min energi igen.

Jeg bad om at blive vist hvad der foregik på et energi plan for at forstå hvorfor vi blev så oprørte af øjensynligt så lidt. De viste mig hvordan der med små spidse stikkere, der lignede en bred stålbørste, blev skubbet og skubbet. Ikke hårdt bare små blide skub om og om igen.
Med formålet at vi også kom ned og ligge og kunne bruges som trappestige. Dette er et billede selvfølgelig.

Nu kommer så min fornemmeste opgave, nemlig at afdække denne energi manipulation i mig selv og jeg ser den. Det er ligegyldigt om den i os er lidt anderledes eller lidt mindre. Hovedsagen er at den er der og vi derfor aller venligst får det demonstreret gennem vores omgivelser.
Det er en gave til selvudvikling. Tak fordi jeg blev vist dette.

Vi er ét alligevel : ).