Smerten – vores smukke barn

heart-on-fire22

Mon du kender den lange udviklings rejse, i søgen på frihed fra smerten og tyngden?

Min startede for 24 år siden. Smerten er her endnu.

For tiden bor den inde i mig dagligt. Den er som en smeltedigel, som et bål, som et hav.

Et nådesløst og opløsende bål.

Nu kan jeg se, at rejsen i stedet for blot at bringe dicideret forløsning fra smerten, har bragt en udvidelse af et helligt rum.

Jeg affinder mig med smerten og er begyndt at elske den – Ikke for lidelsen i sig selv men for alt det den gør for mig og skaber i mig.

Smerten forsvinder nok ikke helt, så længe vi er en del af menneske evolutionen. Det er ihvertfald ikke længere formålet med rejsen for mig, at slippe for den, men at blive større end den – at give den et blødt og kærligt sted at være.

De store mestre kender smerten. De blander den bare med så meget kærlighed at den bliver til umådelig skønhed – forstående, medfølende, omfavnende, omsorgsfuld kærlighed. En kærlighed, der ikke er begrænset, men kan gå med mennesket ind i lidelsen.

shastaearthangel2013

Rejsen gennem smerten, afslører at det er det smukkeste værktøj vi har. Det bringer tårer til mine øjne.

Jeg søger ikke længere frigørelse fra smerten, sådan rigtigt …det er som om et eller andet menneskeligt instinkt inden i gør alligevel. Men mon ikke man en dag kan overgive sig helt, til smertens brændende bål af transformerende kærlighed – når man har et helligt nok sted, til at smerten kan iblandes en dyb nok kærlighed, så det hele kan rummes.

I retrospekt kan jeg se hvad den har gjort for mig. De muligheder den har givet mig til at blive dybere, blødere, ydmygere og kærligere på så mange måder.

Smerten i dette liv har til tider virket så enorm, at den kunne virke uovervindelig, uendelig, uudholdelig, dødelig.

Jeg er spændt på at undersøge det hellige rum yderligere. Det har vist sig at personer i min praksis og så mange andre steder, har kunne finde dette ekspanderende/forløsende rum med enkelte metoder.

I det hellige rum, udvider vi pladsen til den vi er. Når vi kun kender os selv, som personligheder og hele personligheden er fyldt med smerte, er det at vi mærker den som uendelighed. Men udvider vi rummet udover smerten. Ekspanderer, så den blot bliver som en bobbel i et glas vand og vandet i glaset er kærlig opmærksomhed, fred, ro, håb eller andre opløftende kvaliteter.

Fra dette sted kan vi sætte os i det fredfyldte, beroligende vand og betragte/mærke den smertelige bobbel.

Vi kan tale/lytte til den som en forældre, forstå den og hvorfor den er der, elske at den blødgører os, uddyber, farver og forskønner os. I det nye rolige vand er vi ikke mere små og hjælpeløse, men fyldes med håb og livsglæde.

Det der kan være så skrækkeligt, er når ubehaget eller smerten ikke kan få plads.

Hvis vi komprimerer vores energi(os selv), da er smerten yderligere ubehagelig og intens. Når vi udvider rummet, giver den plads(hvilket jo går i mod vores naturlige menneskelige beskyttelses mekanismer, bygget på overlevelse, der krummer sig sammen om den) og blander den op med vandet i glasset, er den slet ikke så slem. Her kan vi blande fred og smerte, kærlighed og smerte. Smerten kan endda opløses, forløses, transformeres her.

Resultatet af blandingen, kan faktisk blive nydelses fuldt, glædesfyldt og i ekstremen ekstatisk.

Det kan være at vi i begyndelsen må søge hjælp til at finde dette hellige rum. Men jeg prøver lige at beskrive hvad jeg gør når der er smerte, måske er der noget i det der kan bruges for dig…

Lig gerne ned eller sid med lukkede øjnene, så du bedst kan mærke dit indre univers.

  • Første tanke: spændende nu er der smerte: Gad vide hvad der nu er mulighed for at blive nedbrudt/transformeret/healet i mit forsvar og komprimerede selv. :)
  • Jeg ser og mærker mit energifelt ekspandere udad. Gir plads til alt på én gang. Udvidelse. Ahh….Luk gerne øjnene os se det, mærk det. Mærk det rum som befriende, åbnende, levende, vibrerende.
  • Nu der er mere plads til mig, mere plads at være i, kan jeg udvide det sted der er i smerte, f.eks. hjertet. Jeg ser det åbne sig, få plads. Måske bliver det mere intenst. Det er godt nok – det er fordi det åbner sig op på opfordringen.
  • Så kikker jeg ind i smerten, ubehaget. Hvad vil den fortælle mig? Det kan nogle gange kræve lidt koncentration, hvis den er sky. Hvad vil den? Vil den lukke ned om mig? Hvor? Vil den beskytte? Komprimere? Slå fra sig? Skubbe væk? Tal med den, som et dejligt lille barn, der gør det bedste den kan.
  • Hold f.eks om den med dig fra det omkringfavnende hellige, ekspanderede fredfyldte rum. Mærk den kærlighed fred som du måske kan blande ind i ubehaget..

Se hvad der opstår – Måske vokser der blomster ud af smerten. Erkendelser, forståelser, glæde, rørthed.

Når dette er sagt, kan der være gange hvor jeg tager smerten med mig i dagen. Måske skal den lige have lov til at følge mig lidt, som den er. Ikke i sin komprimerede tilstand, men som den smerte den er, åben og blødende, eller hvordan den nu er.

Det kræver msåke at du har et helligt rum at bære den rundt i eller at du kan bevæge den i dig gennem udtryk. Men har du det, er det også en mulighed, hvis den lige skal have lidt oplevelser, inden den forsøges smeltet. Ligesom et barn der gerne vil prøve at komme med mor/far på arbejde. Det kræver lidt ekstra, men måske skal den lige tage tilløb til at fortælle dig, hvad den har på hjerte. Måske vil den bare så gerne udtrykke sig gennem dit arbejde, din kreativitet, bevægelse eller kommunikation.

MoonMotherMirror

Efter en dag med smerten, kan jeg vælge at benytte metoder, ala den beskrevet eller åbne mig og bede om healing fra f.eks. engleriget.

Vi er alle del af en menneskehed i smerte. Det er naturligt at vi mærker det der foregår omkring os og det der foregår i os selv, efter mange livs smerter og glæder.

Det er helt naturligt ikke at være i zen. Du er skøn, fantastisk og farverig, selvom du har smerte og lider.

Hermed en invitation til at smide forventninger om at du skal være i en særlig balanceret tilstand i din åndelige udvikling nu – Den tilstand, hvor du endelig kan være “god nok” som spirituelt udviklet, “afbalanceret” menneske. Måske skal du ikke være afbalanceret. Måske skal du være farverig og rummelig for mange strømme, inkl. de tunge. Evigt omskiftelig, overraskende og eventyrlig fri.

Sammenlign dig ikke med andre. Ingen kender DIN vej.

Zenmesteren kan have lidelsesfyldte inkarnationer til gode, så han udvikler flere evner/farver/hjerte. Måske har du selv været zenmester engang :) .

Zen er ikke den eneste rigtige vej. Din vej er lige så rigtig. Du har min dybeste respekt for at vælge din vej. Smerte = skønhed, kærlighed, hjerte.

Husk at smerten er vores smukke barn. Vid blot at du er større end den. Du er dens smukke forælder.

 

De kærligste hilsner Anneli

 

 

 

 

 

 

Gennem smerten og tomheden – Hvornår ender det?

spiritual-butterfly

 

Jeg syntes det er så interessant, som vi gennem personlig udvikling kan lære og opleve styrkende empowerment, efter mange års håbløshed og mindreværd. …Endelig kan vi realisere vores drømme, The Secret kører for os, endelig kan vi gøre en forskel, mens vi tjener penge og ikke skal forhutle os gennem tilværelsen.

MEN MEN MEN, SÅ kommer fasen hvor alle personlighedens gyldne slotte og voldgrave må nedbrydes igen, intet virker, alting går fra hinanden. Hver gang vi forsøger at samle energien i et projekt, går luften helt af sig selv ud af ballonen. (Nogle har måske bare altid befundet sig her, uden inden da at opleve den store empowerment…)

Vi frustreres, vi græder, vi skælder ud på universet, mennesker og alt det vi skal gøre. Men intet virker.

Ikke før vi giver over. Siger ja tak til sofaen, til den tomme konto, til den tomme kalender, til den manglende lyst til arbejde, sociale engagementer, sårbarheden, det smuldrende ego. Vores identitet ryger. Vi er tilsidst bare en gele klump.

Hvis du sidder i suppen, føler du måske at intet hjælper. Hverken terapi eller coaching – ingen forstår. Det fortsætter. Nedad, indad, tager dybere og dybere, bliver til tomhed, med eller uden smerte.

images-5

 

Og hvad så?

Ud af asken opstår noget. En frihed. En glæde. En længsel efter noget større. En taknemmelighed for at en lille verden blev sprængt i stumper og stykker. En lille verden der handlede for meget om os selv og vores overlevelse.

Hej til en ny støre verden, hvor vi er parate til at lytte mere, kikke dybere, efter den tone, der viser hvorhen vi skal.

Vi er ikke længere direktøren i vores liv. Vi er ikke længere den der styrer. Hvem styrer så?

Vi lytter, mærker, fyldes af et nyt liv. Meget mere glæde, opløftelse, flere farver, mere overskud til andre, dybere kærlighed.

Selv efter alt vi har mistet, er vi taknemmelige for at det blev destrueret.

Vi troede tidligere at identiteten, succes osv. var hvad vi ville have. Men noget nyt opstod. Hvad vi virkelig længdes efter er kærligheden, sjælen, nærværet, den dybere glæde. Sjælen vil gerne ekspandere dybere og breddere i livet, uasnet HVAD det koster personligheden!!!

Måske kan ingen råd og svar bruges, der hvor du er lige nu. Afhængigt af hvilke områder af dig er i nedbrydelse lige nu. Men nogle af os kan dog alligevel godt høre stemmer kalde gennem tågerne. Til dem af jer, der måtte læse det her:

Der er noget større. Der er håb. Du er på vej mod et nyt land. Når du ankommer, vil du aldrig fortryde alt det du måtte kaste overbord. Det er bare at du ikke kan forestille dig den skønhed, der ligger på den anden side af oceanet. Hav det i baghovedet, selvom alt lige nu virker håbløst, afmægtigt, uendeligt, meningsløst. Du længdes måske inderligt, efter den gamle tryghed.

Der kommer en ny og friere tryghed.

Fat mod kæreste du. Du overlever rejsen. Der er liv på den anden side. Der er glæde, enddog mere end du lige nu kender.

Der er ingen easy fix. Ingen one size fits all. Vi nedbrydes så forskellige som vi er, omend der er fælles træk.

Energien vender tilbage i dig. Den trækker sig bare lige til du er blødgjort. En rig er omkring dig, så omverden ikke kan få lov til at nå dig. Det ophæves igen, når du ikke længere hviler i troen om at du er chefen i dit liv. Life is the boss. Og en langt bedre boss end vi kan være egenhændigt.

Livet indeholder alle farver og toner og ønsker at vi skal være nuancerede, mangfoldige, rumme det hele – så dagen vil komme hvor du ikke er så bange for smerten. Den kan sameksistrer med kærligheden. Forskellen er at der er blevet plads til at de kan leve side om side, som smukke mangfoldige farver og toner.

Husk at du ikke er hvem du tror du er. SÅ hvis du mister din identitet og bliver ingenting. Så er det en god ting. Senere vil du igen se dig selv i et mere autentisk lys, uden behovet for at stadfæste dig selv, som værende noget specielt. Uanset om hele verden forsvinder, er du den samme.

Jeg sender dig min kærlighed og forståelse for hvor svært og lidelsesfuldt det kan være. Lad dig falde i livet og moderens omsorgsfulde arme. De kan bære dig bedre end du bærer dig selv.

imgres-3

 

 

Kærlig hilsen Anneli

 

 

 

 

 

Ikke at handle er også at tage et valg

Jeg kender en fyr der er rigtig bange for at vælge det forkerte. Han vil så gerne vælge det det der er i alles højeste formål og vil for intet i verden, træffe valg der er påvirket af de negative kræfter, som vi ubevidst her på jorden er under påvirkning af, gennem programmer og illusioner osv.

Han har egentlig aldrig været en handlingens mand. Begrundelserne har været mange gennem tiden, men dog med samme udfald – der sker ikke rigtig noget.
På det indre plan sker der en masse og der bliver sikkert træffet flere valg der. Men når det kommer til at være og handle i det fysiske, sker der ikke så meget og dog. Med mellemrum bliver der taget en beslutning, som i min bedste overbevisning, har til formål at skabe en livssituation, med så lidt behov for at vælge og så lidt ansvar som muligt. Det er ikke det der er begrundelsen, hvis man spørger ham, men set herfra ligner det mest en flugt fra at blive for involveret i livet(på det fysiske plan), og dermed at skulle tage ansvar.
Dette er bare én mand med en historie, der demonstrerer det der sker i mange af os i større eller mindre grad. Mange lysarbejdende sjæle har modstand på at være i det fysiske. Det er så meget nemmere at forholde sig til det eteriske. Denne flugt kommer netop ofte til udtryk som frygt for ansvar, valg, synlighed, storhed og dermed livsglæde, virkelyst, inspiration og udlevelse af formål. Selv med de bedste intentioner kan det ikke undgå at blive en selvcentreret situation.
Én af de primære måder vi lærer på her på jorden er gennem fysisk handling. Handling her kræver meget energi af os på alle planer og kræver at vi tager ansvar for det vi vælger, hvormed vi også bliver synlige for resten af verden. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, for at få udbytte af al den energi vi kan rykke mens vi er her. Vi kan lære meget her.
Sagen er at vi altid vælger om vi vil det eller ej. Selv når vi vælger ikke at handle, da tager vi et valg om ikke at handle på det pågældende tidspunkt. Udsætter vi valget, vælger vi udsættelse. Det er muligt at vores valg er ubevidst, det er dog stadig et valg, da vi altid selv er ansvarlige for vores situation.
Mange af os lader bare livet ske, for “ikke at tage et forkert valg”. Hvis vi nu er afventende kan det være en anden tager et valg, begivenhedernes gang åbenbarer en gunstig situation eller blot forløber således at vores valg bliver overflødigt eller åbenlyst nemt. Og på den måde kan vi ikke handle “forkert”.
Sagen er, at når vi lader livet ske uden at vælge vejen, har vi stadig påvirket de begivenheder der sker, ved vores passivitet. Det der sker for os er stadig påvirket af os.
Vi kan vente og håbe på at nogen kommer og siger “så har jeg drømme jobbet til dig” eller “Nu har jeg en køber til dit hus”. Men bemærk om det er en gennemgående tendens i dit liv, at vente på afgørelse udefra, uden du rigtig selv har taget et valg inden i om hvad du ønsker, og handlet i overenstemmelse hermed. Nogle situationer kan umiddelbart se ud som om, det eneste vi kan gøre er at vente. Men brug ikke det til at slippe for ansvaret. Du er hele tiden ansvarlig for dit liv, så gør dig selv bevidst om nøjagtig hvad du vil og lad ikke resultatet afgøres af omstændighederne. Er udfaldet noget andet end ønsket, tag den derfra og glæd dig over at du ikke var passiv, uden power og blot afventende.
Vi får ikke altid hvad vi vil have og ved heller ikke altid hvad der er bedst for os. Med træning vil vi blive mere bevidste om det. Universet skal nok vise os, når vi er på den gale vej.
Når vi vælger ikke at handle, for ikke at tage ansvar, er det i virkeligheden i bund og grund bevidst eller ubevidst styret af angst. Angst for at vælge det “forkerte”.
Men tænk nu hvis ikke at vælge var det valg der var “forkert”, for det var jo også et valg?
Derfor, glem forkert! Mærk efter i dit hjerte, ikke i dine følelser, din fornuft eller logik. Øv dig i at mærke dit hjerte. Og tag derefter dit valg.
JA, det kan være at det valg du tager ikke fører dig derhen hvor du havde tænkt dig eller at når du en dag kikker ned fra himlen, kan se at det ikke var det valg der tjente dig mest. Men du tog et valg. Du var villig til at tage ansvar for dig selv og dit liv og gav dig selv en mulighed for at vokse. Hvad er en masse gode intentioner værd, når der ikke handles på dem.
Du lærte måske at det ikke var den vej du ville alligevel og netop sådan fandt ud af hvilken vej du i virkeligheden ønskede at gå.
Måske påvirkede din handling andre negativt. Måske tjente det dem og måske ikke. Måske lærte du at kærlighed ikke altid er blid og indvilligende eller måske lærte du, at sådan havde du aldrig lyst til at behandle anden igen.
Hvad var der sket hvis du ikke havde handlet? Who knows. I hvertfald vil jeg gerne cementere, at ikke-handling for ikke at handle “forkert”, er styret af selvfordømmelse og illusionen om ikke-ansvar. Vælg noget andet fra nu af. Vælg at tage ansvar for dit liv hele vejen og lad være med at overlade det til dine omgivelser eller “tilfældighederne”.
Husk nu at du påvirker livet, selv når du ikke handler. Ønsker du at påvirke livet udfra angst eller frihed.
Denne mand fortalte mig forleden at han ikke kunne vælge, fordi han ikke ville vælge ud fra egoistiske grunde og havde svært ved at mærke hvilket valg var det bedste.
Glem bare perfektionismen. Du bliver ikke perfekt så længe du er her alligevel.
Hvad skulle vi dog gøre uden alle vores helte der har haft modet til at handle og være synlige på bekostning af liv og helbred. Jeg kan jo nævne de oplagte eksempler som Ghandi, Matin Luther King og Mandela. Hvad hvis de ikke havde valgt at handle på deres idéer og drømme, men bare havde set passivt til?
Så helt praktisk hvad gør vi når vi står over for et valg og ikke kan mærke hvilken vej der tjener os bedst? Intuitionens stemme kan være overdøvet af fornuft og logik, der er så påskønnede egenskaber i vores samfund. Problemet er at de ikke kan klare alle forhindringer som intuitionen kan.
-Begynd at træne din intuition! Jeg og andre har skrevet meget om hvordan.
-Kort fortalt kan du lære at mestre intuitionen, ved at mærke efter så godt du kan og derefter tage et valg. Måske kunne du ikke mærke hvilken stemme var din intuition, men det finder du ud af efterhånden, som du tager valg der både tjener dig og ikke tjener dig. Lyt og lær at skelne på den måde. Bag en succes ligger mange fejltagelser.
-Ær dig selv for at være modig og turde tage ansvar for dig selv og tage hensyn til andre. Anderkend dig selv for at være en helt, i stedet for én der bare følger passivt og dermed aldrig er med til bevidst at styre begivenhedernes gang i det fysiske. Hvem siger at du ikke også kan gøre en forskel?
-Start i dag og gerne i det små. Træn forbindelsen til din intuition, når der ikke er så meget på spil.
-Anderkend at du altid er ansvarlig for dit liv. Om du handler eller ej.
God rejse
Kærlig hilsen Anneli

Slip illusionen om hvem du er og bliv fri


Hvad stiller vi op med egoets små spil og roller? De illusioner om hvem vi er, som kan være svære at få øje på og sværere at slippe.

Se engang på dit image. Hvad er dit image over for dig selv og i forhold til andre? Er du den kloge, venlige, oplyste, smukke, stærke, uheldige, lille, stakkels, sjove eller andet? Vi er alle styret af egoet mere eller mindre, som det ser ud nu, så vær ikke bange for at se på hvilke roller du spiller.

Du kan evt. Lave en liste. Se derefter på hvordan rollerne gør dig bedre eller dårlige end andre, i specifikke situationer. Egoet sammenligner sig konstant, så dine roller er en måde at være noget i forhold til andre.

Nu vil jeg gerne dele med dig, hvorledes du kan underminere din tro på, at du er afhængig af dine roller. Dette er en meget enkel øvelse, men ikke nødvendigvis nem.

Kender du det, at der er noget du ikke vil dele med andre, af frygt for at de vil hamle op med dig på dit stærke punkt? Kender du frygten for at miste status, eller er det bare lykkes dig at undertrykke den ved at vedligeholde rollerne flittigt? Frygten stammer fra ikke at vide hvem du så er, hvis du pludselig ikke længere var den klogeste, smukkeste osv. mere.

Det kan være behandleren, linket, bogen, informationen du ikke vil dele, af frygt for at din veninde/konkurrent, vil blive lige så klog og oplyst som dig selv.
Vennen du ikke vil dele med andre venner, af frygt for at du ikke længere er noget særligt for ham/hende eller at en anden ven vil have noget med dem, som du ikke er en del af.
Er du bange for a nogen skal stjæle din ide eller status på den ene eller anden måde?

Tag en dyb vejrtrækning og vid at der faktisk ikke er noget at være bange for.
Du har måske prøvet at tale dig selv til fornuft før, uden noget videre positivt resultat. Med en fortsat skam over ikke at være gavmild og gøre dit bedste over for dine medmennesker. Måske har du endda skjult det fra dig selv, så du ikke har nået at opdage det.

Du kan helt roligt erkende det nu. Der er ikke noget galt med dig. Du er helt normal og langt fra den eneste der frygter ikke at være god nok i denne verden. Vi har alle et ego der ønsker at beskytte os. Det eneste problem er at vores ego ikke altid ved hvad der er bedst for os og ALDRIG kommer videre ved egen hjælp. Tværtimod graver den bare et dybere og dybere hul for sig selv. Leder efter løsningen det forkerte sted og malker de forkerte kilder.

Verden er sådan skruet sammen at for at skabe resultater kræves handling. En handling rummer en masse energi og kan derfor skabe store resultater, både positive og negative. Det er i øvrigt sådan vores blokeringer blev til, til at begynde med, men det er så en helt anden historie. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, da man her kan lære utrolig meget og skabe store resultater for sin spirituelle udvikling, med al den handling. Det er dog også en udfordring at være her, hvor vi hverdag er prøvet og påvirket af den negativitet der er her.

-Når du har defineret nogle af dine store roller, bevidstgør dig derefter om hvorledes du beskytter og opretholder dem.
Husk på at egoet konstant skal vedligeholde illusionen om sine roller. Det er blot et spørgsmål om at blive bevidst om hvordan du gør.

Når du er bevidst om de 2 foregående punkter vælger du en handling hvormed du automatisk giver afkald på én af dine største roller.

Hvad skræmmer dig aller mest i forhold til at slippe denne rolle. Hvem tilbageholder du information fra? Hvad vil du ikke dele? Hvor holder du din kærlighed tilbage? Hvem især truer en af dine roller?

Gør nu det at du netop vælger at handle på én af de ting du frygter! Gør dig umage med at finde én handling, hvor du virkelig tror at meget sættes på spil. Gør det! Tillad dig selv at mærke frygten og ubehaget ved at miste din position. Hvad er det værste der kan ske?
Det værste der kan ske er nok at du kan miste din position i forhold til nogen, markedsandele eller noget andet. Men ønsker du at besidde noget der aldrig var dit?
Ønsker du fortsat at bruge en ukendt, men STOR portion energi på at opretholde en illusion om hvem du er og holde dig selv i uvidenhed om hvem du i virkeligheden er. Ønsker du at fortsætte illusionen om at du er separat fra andre. Denne separation kan ikke andet end at skabe ensomhed, som du måske endnu ikke er bevidst om. Kender du ensomheden, kommer den herfra.
Sandheden er at du bare er. Du er ikke alle de ting du tror du er. Hvad sker der hvis du giver slip og ikke ved hvem du er og ikke er noget særligt i andres øjne? Gør det dig utryg eller bange? Det er okay.

Jeg er stadig bange indimellem når jeg skal slippe kontrollen i en velkendt rolle. Især husker jeg gange hvor jeg VIRKELIG var bange, så jeg rystede og ventede på at min verden gik under, efter jeg havde handlet modsat en rolle. Det eneste der skete som følge, var at det gik op for mig hvor meget energi jeg havde brugt på at opretholde min rolle. Jeg var enormt lettet over at jeg bare kunne give det hele væk og vide at jeg var meget mere værd. Det skønneste var at jeg følte mig mindre ensom og indså at jeg havde separeret mig fra mine omgivelser og dem jeg elskede, ved at skulle holde min rolle i live.

Del gerne dine oplevelser med øvelsen her. Hvis du ikke kan komme på dine roller eller hvordan du opretholder dem, så kan du spørge mig her og jeg vil gå ind og tale med dit højere selv om det.

Øvelsen kort:

-Hvad er dine største roller
-Hvad truer dine roller og hvordan opretholder du dem?
-Vælg en handling, hvor du gør netop det du frygtede og troede ville ødelægge din status.
(fortsæt gerne med et par flere handlinger efterfølgende. Det bliver nemmere hver gang)
-Mærk hvad der sker i dig imens og efter handling.

Kærlig hilsen Anneli

Ps. Skriv til mig under comments, hvis du ønsker støtte

Ambition og egoet


Selvom vi gennemgår en periode i vores personlige udvikling med et overordnet tema, som grounding, åbne hjertet, personlig power , selvtillid osv. have mindre undertemaer som vi så gennemgår som perler på en snor.

Som et par tidligere indlæg her har beskrevet, er jeg i gang med det overordnede tema personlig power og dette tema fører mig gennem diverse underemner. Når man gør sig bevidst om underemnerne, gør det også processen sjovere, syntes jeg.
Det er en dejlig kontrast til udfordringerne, at se hvordan der er ganske styr på tingene, også gives der ofte en lille pause mellem mange undertemaer, til lige at trække vejret.

Dagen i dag har for mig et sjovt undertema, nemlig ambition. En sjov størrelse og spændende kombineret med personlig power.

Ambition har været en MEGET stor del af mit liv. Det plejede at være sådan at jeg havde meget svært ved at foretage mig noget der ikke indeholdte et ambitiøst mål. Jeg var som lille besluttet på at være sangerinde og stjerne. Det var noget folk syntes var sjovt og naivt, men det hindrede mig ikke i at ville det alligevel.

Mine mange år i musik branchen var bestemt rigtig sjove, oplevelses rige og jeg fik brugt mange sider af mig selv, som at skrive, udtrykke mig foran andre, øve mig i ikke at lade mig slå ud osv. En fantastisk tid, med de skønneste mennesker jeg stadig holder af.

En aften stod på en scene foran 50.000 mennesker, der sang med på vores sang, folk græd af glæde over at møde mig, jeg havde body guards, 5 stjernet hotel, tv kameraer der mødte mig i VIP afdelingen af lufthavnen osv. osv. Det var én af mange sjove oplevelser i den branche. Jeg var ustoppelig og måtte suge al denne ”kærlighed” og beundring til mig. Jeg kunne bare ikke få nok mens det stod på. Det var som et drug, som jeg lyn hurtigt blev afhængigt af. Men når jeg kom tilbage på hotellet og fansne var væk, var der så uendeligt tomt og ensomt inden i.

En aften efter min partner var gået i seng, måtte jeg bare ned i lobbyen for at se om der var nogle fans, der kunne give mig et skud mere. Da jeg kom ned var der ingen der genkendte mig.

Det skal siges jeg også dengang var klar over at det var mit ego, der var ude på et sidespor, men jeg kunne ikke stoppe alligevel.

Denne særlige aften, var en guddommelig gave til mig. Det var ret langt ude syntes jeg, at jeg gik ud for at lede efter fans, i stedet for at gå i seng som de andre og groteskheden fik mig til at se noget nyt. Jeg indså at det aldrig ville blive anderledes hvis jeg fortsatte på samme måde. Det var en evig adrenalin jagt, med op og ned ture i én uendelighed og det var så opslugende at jeg ikke kunne koncentrere mig om andet mens det stod på.
Det som jeg havde hørt fra andre 100 gange før, kunne jeg endelig erkende for mig selv: Nej alle elsker dig ikke pludselig fordi du er en stjerne, nej problemerne forsvinder ikke, nej alle behandler dig ikke godt, nogle føler faktisk behov for at jorde dig. Nej jeg blev ikke mindre usikker(jeg ku bare glemme det momentvis)Ja, jeg ønskede stadig at jeg var smukkere, sødere og mere elsket.

Pointen er at vores ego ALDRIG får nok og ALDRIG bliver tilfreds. Egoet har brug for at sammenligne sig for at overleve og søger i al evighed efter at være større eller mindre end andre. Det er en rejse gennem rusen og ned i ensomhedens dal, igen og igen. Vælger vi at følge egoet, er det på egoets præmisser. Vi kan kun følge én og må vælge enten egoet eller kærligheden.
Egoet er ikke ment til at være én vi skal følge, men vores tjener her, så vi kan udleve vores ønsker i det fysiske.

Du kan godt være i en såkaldt glamourøs branche uden at være über domineret af dit ego, men jeg må indrømme at det er få tallet af de mennesker jeg har mødt der har formået ikke at blande tingene sammen, altså kærligheden til kunsten og ønsket om at blive beundret og set op til. Mange usikre og forviklede mennesker søger til kunsten, for at finde accept og kærlighed gennem andres billede af dem.
Det foregår i øvrigt i alle brancher, at vi definerer os gennem det vi gør i verden. Inklusiv den spirituelle branche.

Den særlige aften ledte mig til hvor jeg er i dag og jeg er dybt taknemmelig. Min drøm om at være sangerinde rummede mere end at skulle bekræftes, men mit ego styrede en stor del af showet. Ja dette er så en efter rationalisering.

Det der skete i mig, var en dyb erkendelse af hvor ulykkelig man kan være, selv hvis nu alle andre elskede én. Derfor mærkede jeg lysten til stoppe op og stå af adrenalin vognen og kun stå på igen, hvis jeg kunne gøre det uden at glemme mig selv. Følgen heraf var at jeg mistede lysten til at stå på en scene og senere overhovedet at synge.

I 3 måneder havde jeg intet begreb om hvad jeg nu skulle tage mig til. Til ønsket om at være alternativ behandler dumpede ned fra himlen. Noget der aldrig havde været andet end en personlig beskæftigelse for mig.

Det var temaet ambition vi kom fra. I begyndelsen af min nye beskæftigelse som healer og intuitiv vejleder, var jeg også rigtig ambitiøst. Dette mest fordi jeg havde et ego drevet behov for at være god til noget og succesfuld med noget.

Jo mere karma jeg har clearet, jo mindre ambitiøs er jeg blevet. Jeg kan indimellem få et indskud om at nu er jeg lige nød til at være noget(større eller mindre) over for den og den. Så tager jegl nogle dybe vejrtrækninger. For så er det vist tid til bare at være ingenting.

Hvor forsvinder ambitionen hen? Jeg aner det ikke. Den fordamper og bliver mere og mere til aspiration. Ambition der er ego drevet(igen er egoet ikke negativt bare lidt anstrengende at navigere efter). Vi kan ikke bare fra det ene øjeblik til det andet, vælge ikke at navigere efter vores ego, men må slippe det efterhånden som vi erkender mere og mere.

Jeg er hverken blevet doven, uden inspiration eller vilje. Jeg har en idé om hvor jeg vil hen, men hvis jeg ikke kommer derhen er det fint.
Jeg er ikke en modstander af ambition. Det er helt fint med mig, men vælger selv nu at følge mit hjerte, så meget jeg kan finde ud af : )
”Let go and let God”.

Kærlig hilsen Anneli

Ps. Ambitionen popper op jævnligt og så spørger jeg mig selv om hvad jeg i virkeligheden ønsker. Og det er kærlighed.

Personlig power 2 (fortsat fra Personlig power – med eller uden rynker)


Jeg tror jeg vil føre en lille dagbog over følgerne af den beslutning jeg tog for 3 dage siden om at gøre hvad der skulle til for at sætte gang i udviklingen af mere personlig power hos mig. For det har virkelig taget fuld fart nu.

Det er sågar så heftigt indimellem at en del af mig siger: ”Arh, var det så også lige nødvendigt med så hurtig proces?” Det er bestemt ikke behageligt eller sjovt.
Jeg mærker bare aspirationen så dybt efterhånden, at det ligesom trækker i mig.

Så de sidste par dage har jeg løbet ind i en del mennesker fra min fortid, hvor jeg lidt gerne havde været foruden. Det smarte var at de alle var powerfulde, smarte mennesker, hvor jeg dengang ikke følte mig ligeværdig, men forkert og utilstrækkelig. Det skjold der nu er fjernet giver tilstanden af uelskethed lov til at fylde mig helt.
Der er sket 100 andre ting, men jeg ikke vil trætte jer med detaljerne om dem alle. Kort sagt er livet pludselig et lettere kaos. Fysisk nogenlunde overskueligt, men emotionelt uoverskueligt, som reaktion.

Men hvad gør man så ved det? Når man er overvældet af emotioner? Du kender det nok.
Jeg har i hvert fald ikke i sinde at blive her. That´s for sure. Men lige derfor må jeg helt ind til kernen af tilstanden, uanset hvordan det føles.

Til gengæld må jeg tage hatten af for mit højere selv for at designe livet så smukt, ligesom jeg har bestilt …og promte. Pas på hvad du ønsker dig : ).

Jo mere vi får ryddet ud i larmen, får vores bestillinger langt nemmere ved at trænge igennem til os. Jeg kunne sikkert slukke igen, men nej, nu er spillet i gang.

K.10.47

Nåh men hvad nu? Sidder på en cafe, op og ned af pæne folk og bekendte fra musik branchen. Mit ego bliver ved med at sige ting, der giver mig lyst til at gemme mig. “Hvorfor sagde jeg det?” “Hvorfor ser jeg ikke lidt bedre ud?”, “De vil helst slippe for at møde mig, fordi de ikke kan lide mig” bla bla bla… Det er typiske ting for vores ego at fyre af og tænk engang – Vi tror sgu på det!!!

Okay, jeg kan godt gennemgå processen og tage dybe vejrtrækninger selvom jeg er på cafe…..Og jeg kan jo egentlig også godt rumme al min energi selvom jeg sidder her helt synlig og sårbar. Har ikke noget andet sted at gå hen lige nu alligevel.Okay:

Hvor findes angsten? Både i fortid og fremtid.

Hvor i kroppen er den? I brystkassen

Trække vejret og lade alle tanker passere selvom det ser dumt ud…. og selvom jeg er ved at eksplodere af at føle mig så forkert og uelsket

Kl. 12.19
Da følelserne blev aller mest intense, bad jeg om støtte fra mine guides. Straks poppede denne skønne video op for mig. Så nu vil jeg nyde det øjebliks stilhed som den har givet mig og lade den sige resten for nu. Mr. Dyer er sej :

Slip egoet, så det slipper dig – 5 trin


Vi skal ikke slippe af med egoet, for vi vil have det i al den tid vi er på jorden. Vi skal bare lære at leve med det, ved at være den der vælger. Som det er nu er de fleste af os i stedet styret af egoet.

Vi ser det over det hele i fjernsynet og i vores hverdag. Alt det vi ser omkring os er en afspejling af hvad vores eget ego har gang i.

Hvad er egoet og hvem er vi?

Egoet er en uundgåelig del af vores menneskelighed. Det er den der kan opdrages, lære sociale kompetencer, skabe en karriere osv.

Den vi er er ikke egoet. Den vi er, kan ikke opsummeres i et par sætninger og give mening for den der ikke genkender oplevelsen. For dem vil en beskrivelse virke abstrakt, uhåndterbar eller kedelig. Du er den der vælger og du er rent kærlighed, ren sandhed og rent lys.

Kunsten for os er at lære at skelne mellem de egoet og hvem vi er. Hvornår er det egoet der taler og hvornår er det dig/dit hjerte(ikke følelserne, da de ofte kan være domineret af egoet.

Dette er noget der kræver træning! Så er det sagt. Egoet er så stærk i os og er ikke klar og villig til at slippe sit tag.
Egoet er ikke ondt, men ofte bange og ønsker at beskytte os. Derfor kan det opfinde forskellige images/historier vi fortæller om os selv, som det prøver at opretholde. Her bruger vi rigtig meget af vores energi. Bliver vi sårede eller fornærmede over andres reaktion på os, kan vi sige goddag til egoet. Den vi er, er uforandrede af reaktioner og ydre ståhej.

You name it: spændinger i kroppen, frygt, stædighed, ambitioner, manipulation, vrede, høflighed, uretmæssig ansvarstagen osv. osv. Er reaktioner fra egoet. Det er ikke dårligt, det er bare sådan det er. Så længe at egoet styrer vores valg, emotioner og tanker er vi som robotter for den og ikke nødvendigvis i det højestes tjeneste eller på vores egen højeste vej og formål.

Sig gerne til hvis der er noget du ikke forstår : )

Her er 5 trin til at slippe egoet:

1. Vi skal observere os selv så meget vi kan. Observer spændinger i kroppen, reaktioner, følelser og omgivelser. Her viser dit ego sig. Alt der ikke er frihed og kærlighed er ego, så enkelt kan det siges.

2. Inden emotionelle dramaer findes et øjeblik hvor vi vælger egoet eller hjertet og derfra er det særligt udfordrende at vælge om. Er vi meget opfarende kan det gå stærk og vi når muligvis ikke at registrere valget om at ryge med egoet. En god øvelse er at tælle til ti og spørge sig selv hvad ønsker jeg? Ønsker jeg dramaet eller fred. Vil jeg have ret eller ønsker jeg fred – du kan ikke få begge dele på hjerte plan. I starten er det faktisk reelt nok blot at erkende at man ønsker dramaet. Egoet er meget fristende for os og det vigtigste er bevidstheden om at det er os der vælger. Det kan føles som om alle de følelser er en del af os, men det er en illusion. De er blot ubalancer i reaktion.

3. I stedet for at ryge i reaktion(egoet) kan vi skrive alle tanker og følelser ned og afslutte med :”Dette er ikke mig der taler, men mit ego. Jeg er der vælger. Jeg er ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni”. Dette lærte jeg i sin tid af min kære lærer Bent Hagested. Det handler ikke at afgive ansvaret for sine handlinger, tværtimod erkende at det er mig der vælger og nu valgte jeg x.

4. I begyndelsen er det vigtigste at være så ufordømmende som muligt, når vi er betragteren. Det er egoet der dømmer og det vil ofte helst ikke dømme sig selv. Hvis det gør, er det en mere smertefuld proces end nødvendigt. De ting vi foretager os gennem egoet er ikke forkerte eller onde – det er tillærte overlevelses mekanismer som ikke er hvem vi er. Tag afstand og grin lidt af det i stedet.

5. Når du betragter dig selv bevidst og kan skelne mellem egoet og dig handler det om det bevidste valg. Selv når vi ved at det er egoet, kan det være svært at vælge reaktionen fra. Her handler det om at give slip, give slip og give slip uden at vide hvad du får igen. Du slipper en gammel og velkendt rejsekammerat, der altid har givet en forklaring og mening med galskaben. Slipper du den er der ingenting tilbage. Dette er mod. Vælg det alligevel. Belønningen kommer senere ved at du vil begynde at fornemme hvem du i virkeligheden er, hvis du ikke er de ting som egoet sagde du var. Det er i sandheden lykke og en langt større belønning end det du mister.

Dette er en længere proces, beskrevet kort for at gøre den forståelig og forhåbentlig give inspiration til slippe endnu mere. Det er så fedt at give slip og du har jo prøvet det masser af gange før.

Skriv gerne om dine oplevelser med dit kære ego.

Var det for bredt et emne at beskrive så kort? Jeg uddyber gerne.

Knus Anneli

Hvordan finder man sig selv? 3 øjenåbnere for mig.


Mit dybeste ønske var altid at finde mig selv, at kende mig selv og at elske mig selv. Det havde jeg læst om at man kunne.

Jeg kan huske at jeg som teenager hadede mig selv så meget at jeg indimellem flippede ud og bankede løs på mig selv i spejlet, for at være grim, ulækker og dum.
Første gang jeg skulle til en clairvoyant for 20 år siden, var jeg rystende nervøs hele vejen fra Roskilde til København, fordi jeg var overbevist om at han efter at have tunet ind på mig, måbende ville sige: ”Jeg har aldrig set noget lignende før! Jeg kan ikke forstå at det er muligt, men du er åbenbart ikke en del af Gud, så jeg ved ikke om jeg kan hjælpe dig.” Jeg havde jo hørt en masse om at vi alle var ét og en del af samme Gud, men var ikke i stand til at se det i mig selv.

I tilbageblik ser jeg hundredvis af måder, jeg i livet har forsøgt at vise mig selv og andre hvem jeg var, via de mange images jeg har påtaget mig gennem årene. Påklædning, karriere, fremtoning, dyrkning af det skæve, dyrkning af at de andre bare ikke forstod fordi de var overfladiske osv. Jeg har ikke kunne lade være med at prøve at være noget i andres øjne. Eftersom jeg blev bevidst om at det var mit ego der skabte illusionen, prøvede jeg at lade være med at spille rollerne, men gang på gang betragtede jeg mig selv sige eller gøre noget, for at opretholde en illusion. Det dumme er jo at andre for det meste ser lige igennem ens anstrengelser og selvfølgelig langt hellere vil være sammen med en ægte person, i stedet for én der har travlt med at bruge deres egen og andres energi på at skulle bevise en masse . Det hænder stadig at jeg må trække på smile båndet af mit egos udskejelser.

Så længe vi er her på jorden vil vi have vores ego. Som min ven og lærer Bent Hagested viste mig, handler det ikke om at slippe af med vores ego, men at gøre det til vores tjener, i stedet for at vi er i dets vold. Han viste mig også gennem træning at alle de ting egoet tror om verden og os selv, ikke er hvem vi er. Vi er ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni og øvelsen består i at skelne mellem den vi er og det ego der blot er en del af os mens vi er her. Så bliver det pludselig lidt komisk med de ting og sager vi har gang i : )

En anden klog kvinde sagde til mig: ”Tillad andre at transformere dig”. Det slog mig at jeg altid har haft mere travlt med at skabe en effekt i min omverden. Ikke så meget på en medmenneskelig måde, nærmere ved at være noget i andres øjne. Men det at tillade andre at transformere mig, ser jeg netop som at kunne slippe ønsket om at være nogen eller noget via andre eller gøre en forskel for andre via egoet. Nej det har sgu aldrig været en del af mit image at være Mother Theresa, men i arbejdet som behandler har det været vigtigt at slippe det at ville være noget for andre eller tage ansvar for hvad de fx ville få ud af at komme hos mig – det er jo igen fordi egoet vil være noget i verden.

Her kommer 3 øjenåbnere for mig, ikke i kronologisk rækkefølge:

1. øjenåbner startede med at lade mine klienter transformere mig. Aldrig tro at jeg var deres redning eller årsag til deres healing. Alle mennesker har alle muligheder for transformation, på hvilket som helst tidspunkt. Det har de ikke brug for mig til, om dog jeg kan støtte og inspirere dem. Og hvis jeg tillader dem at transformere mig, dvs. Åbner mig for at mærke og lære af den visdom og power som de indeholder, tillader jeg dem at blive mere synlige for sig selv.

2. øjenåbner startede for 10 år siden, da min ven talte om at turde være ”den normale mand”. Det tog flere år før denne sætning, der havde gjort indtryk, rent faktisk blev omsat til et reelt valg i mit liv. Da jeg altid har dyrket det at skulle være den mærkelige, interessante, osv. Var det udfordrende at vælge at være helt almindelig og ”normal”. For 10 år siden gav tanken mig kvalme. Normal var det værste jeg kunne forestille mig. Nu er det en stor lettelse ikke længere at skulle være noget andet end den jeg er. Jeg er ikke normal eller unormal, jeg er bare. Tanken om at være normal var blot en øvelse der hjalp mig med at slippe billedet om noget jeg troede jeg skulle være, for at have eksistens berettigelse.

3. øjenåbner var at den jeg ledte efter ikke fandtes – det hele så anderledes ud end jeg havde regnet med. Det handlede i stedet at fjerne al den støj som jeg skabte, ved at prøve at være nogen. Så tanke gymnastik om at være ingenting, alting, en del af Gud, normal osv. er bare øvelser i at dæmpe egoets høje skrydende skærebrænder stemme, for derefter at finde ud af at det der er omme bag ved, er en væren som ikke kan beskrives, men kun kan opleves. Næsten alle, især spirituelt søgende har på et tidspunkt oplevet denne tilstand, om end blot et øjeblik, for derefter at aspirere til at vende tilbage dertil. En ganske udemærket drivkraft for vores rejse.
Denne aspireren erstatter og overgår alle andre verdslige ambitioner og bestræbelser i vores liv, og gør at vi kan gennemgå smertefulde erkendelser på vejen.

Vi forstår i denne tilstand at vi ikke behøver ikke være en dygtige, betydningsfulde, smukke, mærkelige, misforståede, stakkels, interessante, vække andres beundring/interesse/fordømmelse osv. for at føle berettigelse til at være til. Vi er her uanset.

Det her kunne jeg godt nok ikke have tænkt mig til! Vi når ikke frem til denne erkendelse via mental forståelse. Det er en vej der skal opleves, gennem ikke altid så sjove øjeblikke og erkendelser om hvad vi egentlig har gang i af skrub skøre måder at finde eksistens berettigelse. Ofte må vi igennem en dal hvori vi ingen anelse har om hvem vi selv er. DET ER GODT NOK DET VÆRSTE. Vi vil hellere være 100 negative ting end ikke at vide hvem vi er. Identitetskrise er ofte en uundgåelig del af vores rejse til at kende os selv. Og mange der læser dette har nok smagt på dette.

Når jeg tænkte på at lære mig selv at kende, troede jeg nok at det handlede om at lære min personlighed at kende, som vi nu lærer et andet menneske at kende gennem tiden og at acceptere denne på godt og ondt. Det er ikke min oplevelse længere. Jeg tror at det er en spirituel rejse, der lærer os at se om bag personligheden og se at den vi er, er noget andet og langt større end den personlighed der blot er vores farve og form i dette liv.

Fortæl gerne om hvordan du har lært dig selv bedre at kende eller efterlad en kommentar. Jeg elsker at høre fra jer : )

Kærligste hilsner Anneli