Jeg overgiver mig

Har du søgt længe efter svar på hvilken vej du skal vælge og hvad der er bedst for dig?

Vi er så mange spirituelle mennesker der har ledt i umindelige tider efter veje tilbage til os selv. Vi ved ikke altid at det er det vi søger, for mange af os tror at vi må forandre os og blive perfekte for endelig at blive lykkelige.

Trust me, jeg kender det. Hold kæft hvor har jeg længe stræbt efter at blive god nok eller perfekt. Arbejde, arbejde på at blive mere oplyst, mere harmonisk, mere rummelig og mere klog, mindre hidsig, mindre emotionel, mere lykkelig osv.

Hvad er det i virkeligheden vi søger og hvad er det vi prøver at komme væk fra?
Jeg ser at mange som jeg er drevet af en grundlæggende idé om at vi i bund og grund er forkerte som værende dem vi er lige nu og her.

Vi kom her til jorden med en KÆMPE guddommelig kærlighed og skønhed og ingen af os har oplevet den fulde accept og modtagelse af vores fulde powerfulde væren, da vi kom til verden. Denne manglende modtagelse bundede i uvidenhed og begrænsning hos dem omkring os, men fortolket af os ,som om der var noget galt med os, siden at ingen “ville” have vores store kærlighed til dem og livet.

Jeg har en tydelig hukommelse af dette fra min fødsel. Som en kæmpe energi i mig(der var mig), som jeg havde glædet mig uendeligt at dele. Men modtagelsen var som en stor grå mur, der sendte den lige tilbage i hovedet på mig igen. Smerten var så stor som energien og blev tolket af mig, som om at der var noget galt med denne energi, som var mig. Jeg konkluderede med min baby hjerne at jeg måtte holde den/mig tilbage, for ikke at opleve samme smerte igen.

Med denne oplevelse godt fortrængt, har jeg siden ledt efter vejen hjem. Ledt og ledt i alle begærets kamre. Begær efter kærlighed, materielle ting, berømmelse, bevidsthed, succes, accept osv. Da jeg endelig fik det ultimative begær stillet. Gik det op for mig at det alligevel ikke var det jeg søgte.

Så smed jeg alt hvad jeg havde og ville hellere intet eje end begærets illusion.

I en periode havde jeg intet! Intet af det jeg havde bygget op.

Efter nogle måneder fandt jeg en måde at finde svarene i mig selv, gennem intuitionen, derigennem akasha og derefter forbindelsen til mit højere selv.

Først fornyligt har jeg igen indset et nyt lag af begær. Nemlig begæret efter forløsning, indsigt og udvikling.
Noget der har været mit primære mål, i de sidste par år og tidligere.
Begær efter ikke at være den jeg er, men noget andet og bedre.

Nu kan jeg se at der ikke er noget at opnå, forstå eller heale.
Det hele er lige her. Alle svar er lige her.

Endnu engang er omstændighederne i mit liv smuldret omkring mig. Og jeg giver op.
Jeg opgiver at holde sammen på stumperne og jeg opgiver min spirituelle stræben.

Jeg overgiver mig til ingenting og alting. Jeg overgiver mig til at observere livet og være den der vælger så godt jeg kan.

Jeg overgiver mig til at lade livet ske. Ikke som ansvarsløs iagttager, der fortrænger og fornægter. Men som en bevidst væren der omfavner hele min egen og andres energi. Jeg kan handle ud fra væren i stedet for ikke-væren(gøren). Der er intet at gøre. Jeg er den jeg er. Jeg er ikke perfekt og bliver det aldrig her på jorden.
Tilgengæld er jeg bare i virkeligheden ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni forbundet med alle andre i kærlighed. Ha ha ; )

Jeg overgiver mig til kærlighedens væsen der er forevigt accepterende og favnende.
Gør det ondt, så gør det ondt. Er det smukt, så vil jeg nyde det. Skabes der konflikt vil jeg observere det og se hvor der kan vælges noget nyt.

Vi behøver ikke at lave om på os selv og arbejde med os selv og alt det der. Alt er som det skal være. Og faktisk i det øjeblik vi overgiver os til væren, forsvinder al smerten. Det er i modstanden på væren, at smerten opstår, som babyen der ikke længere vil være med sin egen energi, fordi den tror at den er farlig. Sikke et paradoks : )

Kærlig hilsen anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Slip illusionen om hvem du er og bliv fri


Hvad stiller vi op med egoets små spil og roller? De illusioner om hvem vi er, som kan være svære at få øje på og sværere at slippe.

Se engang på dit image. Hvad er dit image over for dig selv og i forhold til andre? Er du den kloge, venlige, oplyste, smukke, stærke, uheldige, lille, stakkels, sjove eller andet? Vi er alle styret af egoet mere eller mindre, som det ser ud nu, så vær ikke bange for at se på hvilke roller du spiller.

Du kan evt. Lave en liste. Se derefter på hvordan rollerne gør dig bedre eller dårlige end andre, i specifikke situationer. Egoet sammenligner sig konstant, så dine roller er en måde at være noget i forhold til andre.

Nu vil jeg gerne dele med dig, hvorledes du kan underminere din tro på, at du er afhængig af dine roller. Dette er en meget enkel øvelse, men ikke nødvendigvis nem.

Kender du det, at der er noget du ikke vil dele med andre, af frygt for at de vil hamle op med dig på dit stærke punkt? Kender du frygten for at miste status, eller er det bare lykkes dig at undertrykke den ved at vedligeholde rollerne flittigt? Frygten stammer fra ikke at vide hvem du så er, hvis du pludselig ikke længere var den klogeste, smukkeste osv. mere.

Det kan være behandleren, linket, bogen, informationen du ikke vil dele, af frygt for at din veninde/konkurrent, vil blive lige så klog og oplyst som dig selv.
Vennen du ikke vil dele med andre venner, af frygt for at du ikke længere er noget særligt for ham/hende eller at en anden ven vil have noget med dem, som du ikke er en del af.
Er du bange for a nogen skal stjæle din ide eller status på den ene eller anden måde?

Tag en dyb vejrtrækning og vid at der faktisk ikke er noget at være bange for.
Du har måske prøvet at tale dig selv til fornuft før, uden noget videre positivt resultat. Med en fortsat skam over ikke at være gavmild og gøre dit bedste over for dine medmennesker. Måske har du endda skjult det fra dig selv, så du ikke har nået at opdage det.

Du kan helt roligt erkende det nu. Der er ikke noget galt med dig. Du er helt normal og langt fra den eneste der frygter ikke at være god nok i denne verden. Vi har alle et ego der ønsker at beskytte os. Det eneste problem er at vores ego ikke altid ved hvad der er bedst for os og ALDRIG kommer videre ved egen hjælp. Tværtimod graver den bare et dybere og dybere hul for sig selv. Leder efter løsningen det forkerte sted og malker de forkerte kilder.

Verden er sådan skruet sammen at for at skabe resultater kræves handling. En handling rummer en masse energi og kan derfor skabe store resultater, både positive og negative. Det er i øvrigt sådan vores blokeringer blev til, til at begynde med, men det er så en helt anden historie. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, da man her kan lære utrolig meget og skabe store resultater for sin spirituelle udvikling, med al den handling. Det er dog også en udfordring at være her, hvor vi hverdag er prøvet og påvirket af den negativitet der er her.

-Når du har defineret nogle af dine store roller, bevidstgør dig derefter om hvorledes du beskytter og opretholder dem.
Husk på at egoet konstant skal vedligeholde illusionen om sine roller. Det er blot et spørgsmål om at blive bevidst om hvordan du gør.

Når du er bevidst om de 2 foregående punkter vælger du en handling hvormed du automatisk giver afkald på én af dine største roller.

Hvad skræmmer dig aller mest i forhold til at slippe denne rolle. Hvem tilbageholder du information fra? Hvad vil du ikke dele? Hvor holder du din kærlighed tilbage? Hvem især truer en af dine roller?

Gør nu det at du netop vælger at handle på én af de ting du frygter! Gør dig umage med at finde én handling, hvor du virkelig tror at meget sættes på spil. Gør det! Tillad dig selv at mærke frygten og ubehaget ved at miste din position. Hvad er det værste der kan ske?
Det værste der kan ske er nok at du kan miste din position i forhold til nogen, markedsandele eller noget andet. Men ønsker du at besidde noget der aldrig var dit?
Ønsker du fortsat at bruge en ukendt, men STOR portion energi på at opretholde en illusion om hvem du er og holde dig selv i uvidenhed om hvem du i virkeligheden er. Ønsker du at fortsætte illusionen om at du er separat fra andre. Denne separation kan ikke andet end at skabe ensomhed, som du måske endnu ikke er bevidst om. Kender du ensomheden, kommer den herfra.
Sandheden er at du bare er. Du er ikke alle de ting du tror du er. Hvad sker der hvis du giver slip og ikke ved hvem du er og ikke er noget særligt i andres øjne? Gør det dig utryg eller bange? Det er okay.

Jeg er stadig bange indimellem når jeg skal slippe kontrollen i en velkendt rolle. Især husker jeg gange hvor jeg VIRKELIG var bange, så jeg rystede og ventede på at min verden gik under, efter jeg havde handlet modsat en rolle. Det eneste der skete som følge, var at det gik op for mig hvor meget energi jeg havde brugt på at opretholde min rolle. Jeg var enormt lettet over at jeg bare kunne give det hele væk og vide at jeg var meget mere værd. Det skønneste var at jeg følte mig mindre ensom og indså at jeg havde separeret mig fra mine omgivelser og dem jeg elskede, ved at skulle holde min rolle i live.

Del gerne dine oplevelser med øvelsen her. Hvis du ikke kan komme på dine roller eller hvordan du opretholder dem, så kan du spørge mig her og jeg vil gå ind og tale med dit højere selv om det.

Øvelsen kort:

-Hvad er dine største roller
-Hvad truer dine roller og hvordan opretholder du dem?
-Vælg en handling, hvor du gør netop det du frygtede og troede ville ødelægge din status.
(fortsæt gerne med et par flere handlinger efterfølgende. Det bliver nemmere hver gang)
-Mærk hvad der sker i dig imens og efter handling.

Kærlig hilsen Anneli

Ps. Skriv til mig under comments, hvis du ønsker støtte

Enhed – for real!

Enhed, vi er ét, vi er alle en del af Gud, we are one kald det hvad du vil.

Det er ikke et nyt begreb for mig og sikkert heller ikke for dig. Det har erkendt hidtil været en mental idé, og lidt en kliché hvis primære effekt i mig har været at huske på at behandle andre som jeg selv ønsker at blive behandlet, at blive bedre til at tilgive, vælge ikke at være fordømmende og minde mig selv om at vi alle er uundværlige og har vores særlige mission at udfylde.

Fra at være en enhedstanke vælger jeg at det skal blive til enhedsbevidsthed – en mulighed for at vågne fra seperationens lange søvn. Jeg kom ikke til denne beslutning frivilligt. KUN fordi jeg via livs omstændigheder ser det som min eneste hæderlige mulighed. Jeg har i virkeligheden ikke lyst til at være ét med alt og alle, hvis du spørger mig helt ærligt!

Gider jeg at være ét med hende den sure nede i supermakedet, der er ligeglad med alle andre og mokker ind foran i køen? Gider jeg være ét med en ækel Københavner rotte nede i kloaken? Gider jeg være ét med min mand når han nu er mega irriterende, bedrevidende og beskylder mig for at være forkert? Nej, nej og nej.
Bevares jeg har øvet mig i at tilgive dem alle sammen i årevis. Og er blevet hurtigere. Men har jeg lyst til at erkende at jeg er dem og de er mig, tillade vores energier at smelte sammen, tillade al beskyttelse mod de ulækre, uvidende, sure, kedelige og egoistiske at falde. Nej jeg har ikke lyst og jeg gider ikke rigtig.

Det nemmeste er at forsætte legen, hvori vi alle er her på jorden som seperate enheder; nogle er skønne og jeg kan hige efter deres accept når jeg ikke accepterer mig selv, andre er ganske uværdige til min eller andres omsorg, så jeg kikker væk for ikke at høre mine fordømmelse af dem.

Alligevel vælger jeg noget andet nu end legen. Jeg vælger enheden fordi jeg må, tiden er ude for mig. Jeg er klar nu til at vælge noget nyt som jeg ikke helt ved hvad indebærer.

Jeg vælger det i alle små situationer i løbet at mine dage. Jeg tillader mig selv at smelte sammen med det og de omkring mig. Jeg tillader mig at smelte sammen med hende der irriterer mig på legepladsen fordi hun lukker mig ude, er helt ligeglad med mig og helst vil være fri for min søn og mig, lige som jeg helt vil være fri for hende og “den plads hun tager fra os”. Jeg kysser min søn lidt mindre, når jeg ved at vi er ét og jeg ikke behøver at stjæle mig til at mærke ham lidt mere – kærligheden nemmere at rumme og han opsøger mig mere.

Hvert øjeblik må jeg smelte sammen med en anden eller igen med den samme. Træner musklen, glemmer, træner musklen. Husker vi er ét – al støjen og negativiteten er blot opstået som resultat af de gange vi har bekræftet os selv i seperations illusionen, så vi yderligere tror vi er separerede fra hinanden og kan vælge mellem at være med eller imod hinanden. Jeg behøver ikke at elske dig for at smelte sammen med dig, kærligheden kommer helt af sig selv når jeg mærker dig igen og hvor skønt det er at komme hjem.

De mange år/liv med ensomhed, frygt og frustration er kommet af seperationsbevidsthed. I virkeligheden alle de oplevelser på jorden der var ubehagelige kom af at vi troede på seperationen.

Seperation er det spil vi spiller her. Vores kroppe set i 3D, fungerer som små fysiske enheder “beviser” vores tro om at vi er seperate og ikke blot enhed.

Tak for legen, det var faktisk ikke så sjovt, som jeg troede før. Det var ensomt og som en hamster i et hjul – en evig kamp for at holde drømmen i live. Jeg savner dig/mig og vil hjem.

Jeg savner dig og smelter sammen med dig om du leger videre eller forlængst er stoppet. Jeg er lige her med dig, til du heller ikke gider mere. Jeg tager hjem, selvom jeg aldrig var væk og bliver lige her.

Du er min elskede og vi er ét.