Gennem smerten og tomheden – Hvornår ender det?

spiritual-butterfly

 

Jeg syntes det er så interessant, som vi gennem personlig udvikling kan lære og opleve styrkende empowerment, efter mange års håbløshed og mindreværd. …Endelig kan vi realisere vores drømme, The Secret kører for os, endelig kan vi gøre en forskel, mens vi tjener penge og ikke skal forhutle os gennem tilværelsen.

MEN MEN MEN, SÅ kommer fasen hvor alle personlighedens gyldne slotte og voldgrave må nedbrydes igen, intet virker, alting går fra hinanden. Hver gang vi forsøger at samle energien i et projekt, går luften helt af sig selv ud af ballonen. (Nogle har måske bare altid befundet sig her, uden inden da at opleve den store empowerment…)

Vi frustreres, vi græder, vi skælder ud på universet, mennesker og alt det vi skal gøre. Men intet virker.

Ikke før vi giver over. Siger ja tak til sofaen, til den tomme konto, til den tomme kalender, til den manglende lyst til arbejde, sociale engagementer, sårbarheden, det smuldrende ego. Vores identitet ryger. Vi er tilsidst bare en gele klump.

Hvis du sidder i suppen, føler du måske at intet hjælper. Hverken terapi eller coaching – ingen forstår. Det fortsætter. Nedad, indad, tager dybere og dybere, bliver til tomhed, med eller uden smerte.

images-5

 

Og hvad så?

Ud af asken opstår noget. En frihed. En glæde. En længsel efter noget større. En taknemmelighed for at en lille verden blev sprængt i stumper og stykker. En lille verden der handlede for meget om os selv og vores overlevelse.

Hej til en ny støre verden, hvor vi er parate til at lytte mere, kikke dybere, efter den tone, der viser hvorhen vi skal.

Vi er ikke længere direktøren i vores liv. Vi er ikke længere den der styrer. Hvem styrer så?

Vi lytter, mærker, fyldes af et nyt liv. Meget mere glæde, opløftelse, flere farver, mere overskud til andre, dybere kærlighed.

Selv efter alt vi har mistet, er vi taknemmelige for at det blev destrueret.

Vi troede tidligere at identiteten, succes osv. var hvad vi ville have. Men noget nyt opstod. Hvad vi virkelig længdes efter er kærligheden, sjælen, nærværet, den dybere glæde. Sjælen vil gerne ekspandere dybere og breddere i livet, uasnet HVAD det koster personligheden!!!

Måske kan ingen råd og svar bruges, der hvor du er lige nu. Afhængigt af hvilke områder af dig er i nedbrydelse lige nu. Men nogle af os kan dog alligevel godt høre stemmer kalde gennem tågerne. Til dem af jer, der måtte læse det her:

Der er noget større. Der er håb. Du er på vej mod et nyt land. Når du ankommer, vil du aldrig fortryde alt det du måtte kaste overbord. Det er bare at du ikke kan forestille dig den skønhed, der ligger på den anden side af oceanet. Hav det i baghovedet, selvom alt lige nu virker håbløst, afmægtigt, uendeligt, meningsløst. Du længdes måske inderligt, efter den gamle tryghed.

Der kommer en ny og friere tryghed.

Fat mod kæreste du. Du overlever rejsen. Der er liv på den anden side. Der er glæde, enddog mere end du lige nu kender.

Der er ingen easy fix. Ingen one size fits all. Vi nedbrydes så forskellige som vi er, omend der er fælles træk.

Energien vender tilbage i dig. Den trækker sig bare lige til du er blødgjort. En rig er omkring dig, så omverden ikke kan få lov til at nå dig. Det ophæves igen, når du ikke længere hviler i troen om at du er chefen i dit liv. Life is the boss. Og en langt bedre boss end vi kan være egenhændigt.

Livet indeholder alle farver og toner og ønsker at vi skal være nuancerede, mangfoldige, rumme det hele – så dagen vil komme hvor du ikke er så bange for smerten. Den kan sameksistrer med kærligheden. Forskellen er at der er blevet plads til at de kan leve side om side, som smukke mangfoldige farver og toner.

Husk at du ikke er hvem du tror du er. SÅ hvis du mister din identitet og bliver ingenting. Så er det en god ting. Senere vil du igen se dig selv i et mere autentisk lys, uden behovet for at stadfæste dig selv, som værende noget specielt. Uanset om hele verden forsvinder, er du den samme.

Jeg sender dig min kærlighed og forståelse for hvor svært og lidelsesfuldt det kan være. Lad dig falde i livet og moderens omsorgsfulde arme. De kan bære dig bedre end du bærer dig selv.

imgres-3

 

 

Kærlig hilsen Anneli

 

 

 

 

 

Guddommeligt samarbejde?

Om balancen mellem at overgivelse til væren og personligheden som en forlængelse af den guddommelige vilje, kærlighed og plan.
 
Jeg tænker og arbejder på det nye center – Tempel, dagen lang.
 
Det er en effektiv træning i balance – mellem at lytte til indre vejledning og benytte personligheden som en forlængelse af den guddommelige vilje og plan, som redskab til at skabe. 
 
 
Indefra er der fra september 2010, blevet vist mig at jeg ingenting skulle foretage mig, uden en indre impuls. Min ydre personlighed har været utålmodig og længdes efter at lave noget i verden. Samtidig med at hjertet mere og mere længes efter at overgive sig 100% til Guds kærlighed og Guds plan i verden. Hvis jeg prøvede/prøver at ignorere intuitionen og handle på egen hånd, smuldrer det inden for meget kort tid.
Min egne ambitioner giver mindre og mindre mening for mig, samtidig med at ønsket om at lære kusten, af at kunne træde til side og bare lade den indre inspiration lede blomstrer. Når jeg ikke lige mærker den indre følelse af Guds nærhed og inspiration, er der tomhed og straks kommer en tendens til at ville dække denne tomhed med tankevirksomhed og handling.
Personlighedens vilje er på egen hånd gerne drevet af angst, ambition, at ville tage ansvar for andre, skabe sikkerhed, ikke ville overgive sig til noget større, frygt for at føle tomhed/meningsløshed i en verden, hvor vi ikke mærker Gud. Vi kan dog ikke mærke Gud når vi tillader personligheden at overtage styringen. Så det er jo noget af en cach 22, må man sige. + her skaber vi forvrængning og smerte.
Jeg indser at jeg har været noget kontrollerende i mit forhold til Gud
Jeg overraskes over min stadige tro på, at jeg kan styre livet alene/flygte. Tror jeg virkelig, som et trodsigt lille barn at jeg kan klare mig helt selv i verden, med en bamse og plastik skovl i en lille rød kuffert ? : “Jeg skal nok klare verden selv, når du alligevel ikke er der for mig og hjælper mig Gud”.
Men faktisk oplever jeg igen og igen, hvordan det er mig/os, der ikke lukker Gud ind, som kærlighed eller andet. Hvorfor gør vi dog ikke det?
Igen og igen ser jeg hos klienter og mig selv en KÆMPE frygt for at overgive sig til Gud. Og så ofte skyldes det tidligere inkarnationer, hvor et aktivt og blomstrende samarbejde med de indre verdener, blev afbrudt på hjerteskærende manér, gennem udslettelse, udelukkelse og ubeskrivelig smerte, sorg, frustration og mangtesløshed. Al det vi vil undgå at mærke, til enhver pris! Lige indtil den indre kalden og længsel bliver ALT FOR STÆRK. Først da begynder vi at være klar til at åbne op for vores aller største frygt og sorg.  Og først der kan vi igen, omend nu stærkere og dygtigere, indgå i et bevidst guddommeligt samarbejde.
Mit hjerte bløder ved tanken om alle de små børn med deres røde kufferter, ude i verden. Og glædes over at vi bevæger os mod en tid, hvor vi ikke længere behøver at lide så skrækkeligt, for at opnå visdommen i hjertet. Mange gør klar til at lette den karma, de har lært så meget af.
Jeg har lært at man kan, lade Gud elske verden gennem et menneskes hjerte. Især når dette menneske renser hjertet og træner personligheden til at træde til side. Så kan Gud få lov til at bruge det aller helligste tempel – legemerne og hjerte centeret til at strømme igennem os og ud i verden.
Lyder det ikke bare som et helt fantastisk job? Her er en lille bøn, som du kan fremsige, hvis du føler dig klar til et guddommeligt samarbejde eller bare vil gøre et eksisterende stærkere:
Kære Gud/Kristus/Source, jeg vælger nu at åbne mit hjerte og tillader dig at fylde mig med din kærlighed. Brug mig, brug mine legemer og elsk verden gennem mig. Hjælp mig til at heale lidelsen/ensomheden(indsæt en aktuel begrænsning)  i mit hjerte, så jeg kan overgive mig mere og mere til din vilje og plan. Tak. 


Læs mere om Tempel – for livsformål og indre forvandling her

Kærlig hilsen Anneli

Booking af session