Smerten – vores smukke barn

heart-on-fire22

Mon du kender den lange udviklings rejse, i søgen på frihed fra smerten og tyngden?

Min startede for 24 år siden. Smerten er her endnu.

For tiden bor den inde i mig dagligt. Den er som en smeltedigel, som et bål, som et hav.

Et nådesløst og opløsende bål.

Nu kan jeg se, at rejsen i stedet for blot at bringe dicideret forløsning fra smerten, har bragt en udvidelse af et helligt rum.

Jeg affinder mig med smerten og er begyndt at elske den – Ikke for lidelsen i sig selv men for alt det den gør for mig og skaber i mig.

Smerten forsvinder nok ikke helt, så længe vi er en del af menneske evolutionen. Det er ihvertfald ikke længere formålet med rejsen for mig, at slippe for den, men at blive større end den – at give den et blødt og kærligt sted at være.

De store mestre kender smerten. De blander den bare med så meget kærlighed at den bliver til umådelig skønhed – forstående, medfølende, omfavnende, omsorgsfuld kærlighed. En kærlighed, der ikke er begrænset, men kan gå med mennesket ind i lidelsen.

shastaearthangel2013

Rejsen gennem smerten, afslører at det er det smukkeste værktøj vi har. Det bringer tårer til mine øjne.

Jeg søger ikke længere frigørelse fra smerten, sådan rigtigt …det er som om et eller andet menneskeligt instinkt inden i gør alligevel. Men mon ikke man en dag kan overgive sig helt, til smertens brændende bål af transformerende kærlighed – når man har et helligt nok sted, til at smerten kan iblandes en dyb nok kærlighed, så det hele kan rummes.

I retrospekt kan jeg se hvad den har gjort for mig. De muligheder den har givet mig til at blive dybere, blødere, ydmygere og kærligere på så mange måder.

Smerten i dette liv har til tider virket så enorm, at den kunne virke uovervindelig, uendelig, uudholdelig, dødelig.

Jeg er spændt på at undersøge det hellige rum yderligere. Det har vist sig at personer i min praksis og så mange andre steder, har kunne finde dette ekspanderende/forløsende rum med enkelte metoder.

I det hellige rum, udvider vi pladsen til den vi er. Når vi kun kender os selv, som personligheder og hele personligheden er fyldt med smerte, er det at vi mærker den som uendelighed. Men udvider vi rummet udover smerten. Ekspanderer, så den blot bliver som en bobbel i et glas vand og vandet i glaset er kærlig opmærksomhed, fred, ro, håb eller andre opløftende kvaliteter.

Fra dette sted kan vi sætte os i det fredfyldte, beroligende vand og betragte/mærke den smertelige bobbel.

Vi kan tale/lytte til den som en forældre, forstå den og hvorfor den er der, elske at den blødgører os, uddyber, farver og forskønner os. I det nye rolige vand er vi ikke mere små og hjælpeløse, men fyldes med håb og livsglæde.

Det der kan være så skrækkeligt, er når ubehaget eller smerten ikke kan få plads.

Hvis vi komprimerer vores energi(os selv), da er smerten yderligere ubehagelig og intens. Når vi udvider rummet, giver den plads(hvilket jo går i mod vores naturlige menneskelige beskyttelses mekanismer, bygget på overlevelse, der krummer sig sammen om den) og blander den op med vandet i glasset, er den slet ikke så slem. Her kan vi blande fred og smerte, kærlighed og smerte. Smerten kan endda opløses, forløses, transformeres her.

Resultatet af blandingen, kan faktisk blive nydelses fuldt, glædesfyldt og i ekstremen ekstatisk.

Det kan være at vi i begyndelsen må søge hjælp til at finde dette hellige rum. Men jeg prøver lige at beskrive hvad jeg gør når der er smerte, måske er der noget i det der kan bruges for dig…

Lig gerne ned eller sid med lukkede øjnene, så du bedst kan mærke dit indre univers.

  • Første tanke: spændende nu er der smerte: Gad vide hvad der nu er mulighed for at blive nedbrudt/transformeret/healet i mit forsvar og komprimerede selv. :)
  • Jeg ser og mærker mit energifelt ekspandere udad. Gir plads til alt på én gang. Udvidelse. Ahh….Luk gerne øjnene os se det, mærk det. Mærk det rum som befriende, åbnende, levende, vibrerende.
  • Nu der er mere plads til mig, mere plads at være i, kan jeg udvide det sted der er i smerte, f.eks. hjertet. Jeg ser det åbne sig, få plads. Måske bliver det mere intenst. Det er godt nok – det er fordi det åbner sig op på opfordringen.
  • Så kikker jeg ind i smerten, ubehaget. Hvad vil den fortælle mig? Det kan nogle gange kræve lidt koncentration, hvis den er sky. Hvad vil den? Vil den lukke ned om mig? Hvor? Vil den beskytte? Komprimere? Slå fra sig? Skubbe væk? Tal med den, som et dejligt lille barn, der gør det bedste den kan.
  • Hold f.eks om den med dig fra det omkringfavnende hellige, ekspanderede fredfyldte rum. Mærk den kærlighed fred som du måske kan blande ind i ubehaget..

Se hvad der opstår – Måske vokser der blomster ud af smerten. Erkendelser, forståelser, glæde, rørthed.

Når dette er sagt, kan der være gange hvor jeg tager smerten med mig i dagen. Måske skal den lige have lov til at følge mig lidt, som den er. Ikke i sin komprimerede tilstand, men som den smerte den er, åben og blødende, eller hvordan den nu er.

Det kræver msåke at du har et helligt rum at bære den rundt i eller at du kan bevæge den i dig gennem udtryk. Men har du det, er det også en mulighed, hvis den lige skal have lidt oplevelser, inden den forsøges smeltet. Ligesom et barn der gerne vil prøve at komme med mor/far på arbejde. Det kræver lidt ekstra, men måske skal den lige tage tilløb til at fortælle dig, hvad den har på hjerte. Måske vil den bare så gerne udtrykke sig gennem dit arbejde, din kreativitet, bevægelse eller kommunikation.

MoonMotherMirror

Efter en dag med smerten, kan jeg vælge at benytte metoder, ala den beskrevet eller åbne mig og bede om healing fra f.eks. engleriget.

Vi er alle del af en menneskehed i smerte. Det er naturligt at vi mærker det der foregår omkring os og det der foregår i os selv, efter mange livs smerter og glæder.

Det er helt naturligt ikke at være i zen. Du er skøn, fantastisk og farverig, selvom du har smerte og lider.

Hermed en invitation til at smide forventninger om at du skal være i en særlig balanceret tilstand i din åndelige udvikling nu – Den tilstand, hvor du endelig kan være “god nok” som spirituelt udviklet, “afbalanceret” menneske. Måske skal du ikke være afbalanceret. Måske skal du være farverig og rummelig for mange strømme, inkl. de tunge. Evigt omskiftelig, overraskende og eventyrlig fri.

Sammenlign dig ikke med andre. Ingen kender DIN vej.

Zenmesteren kan have lidelsesfyldte inkarnationer til gode, så han udvikler flere evner/farver/hjerte. Måske har du selv været zenmester engang :) .

Zen er ikke den eneste rigtige vej. Din vej er lige så rigtig. Du har min dybeste respekt for at vælge din vej. Smerte = skønhed, kærlighed, hjerte.

Husk at smerten er vores smukke barn. Vid blot at du er større end den. Du er dens smukke forælder.

 

De kærligste hilsner Anneli

 

 

 

 

 

 

Overgivelse til det feminine hav – hvordan?

Følgende video gav super mening for mig i starten af Mercur retrograden for 3 uger siden.

Tom Lescher siger her, at grundet Mercurs retrograd pt. er tilstande som, manglende energi, tyngende magtesløshed/meningsløshed en naturlig følge af IKKE at være i sit vandelement, på det givne tidspunkt. Altså istedet må man følge det feminine ocean, overgivelse, væren!!

Det feminine ocean kan gøre meget ondt for mange at dykke ned i, bl.a. fordi, det kollektive(og det  personlige) indeholder og forløser DYB tyngde, i de fysiske og emotionelle lag, især i perioder med denne slags Mercur retrograd.

Det viser sig igen og igen for mange, at der er ingen vej uden om, når det feminine overtager!!! Når tiden er feminin og hvis dette understøttes i dig: FØLG ENERGIEN INDAD. Forsøg på at forcere noget andet, med handling, ambition, idé eller lign., kan forårsage ubehag, smerte og manglende succes. Altså med mindre denne udadgående bevægelse, bakkes op ad en feminin bølge indefra.

Så hvorfor er det for nogle af os, ikke nemt at følge det feminine? Sværhedsgraden afhænger af, tror jeg, hvilke måder vi normalt opererer i livet, hvad vores opgave er, hvor meget fordømmelse rummer vi på det feminine og hvor dybt vi opererer vi i de to poler, hvor balancerede de er i os osv.

Der ligger også i vores samfund en fordømmelse og ubalance ift. de feminine værdier. De er forlængst dømt som mindre værdifulde og besværlige, ift. et effektivt samfund, med fokus på hvad der kan måles og vejes.  Men i sandhed fungerer intet uden begge poler.
Uden det feminine liv og dybde, visner vi inden i. Der opstår kulde, goldhed, overdreven fokus på effektivitet og resultat. Vi bliver fordømmende over for sensitiviteten, intuitionen og de bløde værdier. Som f.eks. behovet for at tilbringe dagen på sofaen, uden en “gyldig” grund, eller behovet for et kram.

I jorden og lagene omkring eksisterer dyb smerte. Tuner vi ind på det feminine, kan vi dermed tune ind på disse lag. Det er naturligt. Dette kan medføre instinktiv, ubevidst flugt mekanisme, væk fra tyngden og smerten i os selv. Dette kan netop forstærke modstanden mod at overgive sig til den feminine strøm.

Det hjælper at lære at bevæge sig MED de feminine svingninger. I denne væren-bevægelse kan den personlige OG den kollektive smerte opløses. Den maskuline/aktive side kan ikke forvente noget resultat, da det ikke kan fremtvinges. Det er blot en tilstand af svingninger der må være, til den naturligt bevæger sig ud af igen.

Når vi har overgivet os til det feminine hav, bliver vi også en del af den magnetisme som hun er. Vi ser hvordan vi måske tiltrækker alle de ting, vi følte skyld over ikke at gøre noget aktivt for. Måske tiltrækker vi pludseligt mennesker, situationer eller ting som overgår vores forventninger. Vi har givet slip på personlighedens stræben efter et bestem udfald og lader det feminine hav tiltrække lige det som vi har brug for og som er tiltænkt os.

De længere smuldrings-, miste-, overgvielsesfaser

Ser vi i begyndelsen af en feminin overgivelsesfase, med maskuline øjne, kan den virke formålsløs, da det maskuline søger mening i resultat og fremgang. Men jo mere vi tør overgive os og dykke ned i de dybe bølger, jo mere vil tilstanden, omend i nogle tilfælde med lidelse, bringe en dyb oplevelse af meningsfuld væren, opløsning af blokeringer, dybere forståelser og ekspanderende bevidsthed.
Et fravær af stræben, blot en iboende længsel efter mere væren og modtagen af mere enhed. En sødmefyldt smerte, der blot er, uden frygt eller bevægelse væk. Opløsning ind i dybere kærlighed og enhed til og med alt der er, uden bekymring om denne nu er acceptabel og harmoni med omgivelsernes/samfundets forventninger.

RIGTIG mange mennesker for tiden, tvinges ind i en overgivelse, til større forståelse af denne feminine tilstand. Sider i os der har opereret maskulint, stræbende, aktivt, handlende etc. efter mentale begrænsede idéer om noget man bør eller vil, uden tanke på helheden, brydes ned i denne tid.

Livet kan synes at smuldre. Misteprocesser, tab af arbejde, forhold m.m. Manglende formåen af at få tingene til at fungere som ønsket, livet gør ondt af ydre eller indre årsager. Først kæmper man og langsomt bliver man stille, måske mere indadvendt, evt. opgivende, deprimeret eller føler sig magtesløs. Dette kan ses positivt.
Når overgivelse har fundet sted i passende grad, opstår ny forståelse.
Større accept af den feminine tilstand, den indre guiden, uden dominans af den tidligere logiske dømmekraft. Uden de tidligere fastlåsheder og stræben efter personlig tilfredshed. De personlige længsler, afløses mere og mere af en længsel efter en gladere, friere, større verden for alle. Værdi grundlaget bliver mere baseret på velvære, enhed, accept, intuition og hvad opleves som rigtigt indefra.

Kan næste fase fremskyndes? Det er svært at sige. Nogle gange skal vi så grundig meget lidelse igennem, før vi overhovedet tør eller vil slippe vores personlige behov og beslutninger. Det gør vi ikke frivilligt.
Dog kan vi selvfølgelig bruge viljen til at øve en overgivelse alligevel, hvis der er nok ønske om denne overgivelse endnu. Er der det, kan evt. vi fortsætte med de følgende trin:

Overgivelsen. Prøv den for en dag eller en uge : )

Når en feminin tilstand skal beskrives, kan vi opleve en hvis mangel på forståelse fra vores meget konkrete og maskuline samfund. Her er dog et smukt eksempel på en mand der kan beskrive den feminine tilstand. Meget smukt!

 - David Deida: (Søg endelig på hans youtube videoer. De er alle lærerige og omhandler gerne samme eller lignende temaer.)

Én måde at overgive sig nemmere

Det her virker for mig. Prøv det og meld gerne tilbage om det eller noget andet virker for dig.

-Jeg ser mig selv flyde ud i et hav, der rummer alting og alle. Det er abstrakt for nogle og har også taget nogle forsøg, at kunne se det for mit indre øje, uden at logikken siger: ” Hey, det kan man da ikke!” Det udflydende element sker både via det visuelle, følelserne, tanker og handling.

-Jeg mærker kroppen blive langsom, tung, sensitiv og i harmoni med omgivelserne.

-Jeg mærker ofte straks eller inden længe at der ligger en ubevidst frygt for og smerte ved at flyde ud. Jeg vil hellere forblive lodret og udadvendt i min energi.
Mit indre svar hertil, er at se og mærke mig selv flyde endnu mere ud – også i smerten. Lade alt være en del af havet og lade oceanets brusen/vuggen opløse ALLE oplevelser af grænser i og omkring mig.
Når tanker, begær og ønsker opstår, flyder jeg fortsat ud, UDEN handling i form af tanker eller andet. Det kan være i meditation, med lukkede øjne eller blot i almindelige daglige situationer.

Dette kunne være et billede på hvordan det opleves indeni. Et væld af sensationer, tanker, følelser, samtidig med en tung, afslappet, muskulær falden tilbage i det hele.

-Jeg beslutter at enhver bevægelse inden i, opsluges af havet, også smerter eller tanker om hellere at ville noget andet.

-Snart bliver lidelsen i det feminine en del af mig. Lemmerne tungere. Når overgivelsen har fundet tilpas sted, ophører flugtmekanismerne. Der opstår en accept af alt det der er, også smerte. Tilstanden kan opleves, samtidig med små pop-ups af flugtforsøg. Det er ok.

-Der kan være lyst til at spise og spise. Mærke tyngden, nydelsen. En forståelse af de smukke feminine former, der repræsentere tyngden, jorden, det fysiske offer som vi har gjort ved at blive fysiske, med al den lidelse og tyngde det nu indebærer.

Skriv gerne her. Det kunne være spændende at forske i hvorledes I overgiver jer til det feminine.

Kærlig hilsen Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Tilbage fra barsel og arbejder for lyset

Hej igen : )

Barsel er netop ophørt. Jeg åbner for at skrive mere på bloggen og ser om energien fører i denne retning eller nogle helt nye….

Barslen kom til at vare 1 1/2 år og hvilken tid det har været. Mit fokus, synet på livet, Gud, mig selv og verden har flyttet sig helt, så jeg får lyst til at slette alle tidligere blogs og starte helt om. Men jeg kan se at en masse stadig læser dem, så jeg vil lade dem hænge lidt endnu, selvom de ikke nødvendigvis repræsenterer mit nuværende synspunkt.
Der er sket en betydelig åbning i hjertet der påvirker alle livsområder. Jeg oplever et blødende hjerte for menneskeheden, min brødre og søstre i hele verden. Især på området chok og sorg.
Lige nu arbejder jeg så meget på de indre planer at der ikke er energi til at arbejde i det fysiske. Dette er en omvæltning, fra at være handlekraftig, intiativrig og AKTIV i verden.
I stedet mærker jeg et blødende hjerte, der i ånden må omfavne alle de der mister og lider. Det er ikke engang for at være idealistisk, det sker bare.
Men faktisk har den indre træning i barslen åbnet op for de indre planer, på en måde hvorpå jeg levende oplever, hvad der faktisk sker når viljen til kærlighed, åbning af hjertet og handling kombineres, som både kan være indre lysarbejde, eller ydre handling efter hjertets drivkraft. Det overraskede mig at det faktisk gør en forskel at deltage i arbejdet.
Måske bliver min skrivning fremover til en smallere gruppe. Nemlig alle jer der længes efter at arbejde aktivt for lyset på jorden, mærker et blødende hjerte eller bare mærker at der må være mere end blot at personligheden får det bedre. Måske ikke..
Og det er så her at jeg må udtrykke al min respekt over for selvcentrerede del af selvudviklingens fase. For den er af STOR betydning for mange af os. Uden den oprydning hvordan skal vi kunne navigere nogenlunde i verden?
Jeg har beskæftiget mig med selvudvikling siden jeg blev født – nærmest ; ). Uden det var der stadig intet overskud til andre end mig selv. Dette kulminerede også i STOR empowerment. Det hele kørte tilsidst  efter mine intentioner og drømme. Manifestation på mange planer og stor selvtillid. 
Indtil det begyndte at virke som om der manglede noget. Hvad? Ingen nævnte at der skulle være andet efter at vi havde manifesteret alle vores indre og ydre ønsker. Selvfølgelig var der stadig ego og blokeringer. Men ikke noget der ødelagde mit humør i længere tid ad gangen.
 Men jeg var ikke tilfreds!
I retrospekt ser jeg at den energi der var mig givet fra det åndelige plan, ikke kunne holdes i live, ved bare at være til mig og gives videre til nogle få andre klienter og omgangskreds. Den skulle gives videre i større omfang, for at udløse en tilstand af tilfrestillelse i mig. En følelse af udlevelse af den plan der er for mit liv. Så længe vi ikke udfører vores sjæls mission, vil der være længsel.
Jeg læste om ordet verdenstjeneste, men syntes det lød ualmindelig kedeligt. 
Jeg læste om hjertes åbning og tænkte det var noget for mig. Jeg lavede alle øvelser jeg kunne finde og læste alt det jeg kunne. Hjertet åbnede sig langsomt(og gør stadig)og som det gjorde det, kunne jeg mærke ikke bare en lyst, men en dyb længsel efter at være en aktiv, bevidst arbejder for Gud på jorden! Den voksede og fylder nu mere end noget i mig, på et overordnet plan. Både i omgang med de nære og i forhold til hele jorden. Selvfølgelig ikke 100 % af tiden, men dagligt og det meste af min vågne tid.
Hvordan hjælper man så, når man har 2 små børn og ikke er på vej til Afrika, for at bygge skoler?
Jeg lærte om hvordan jeg kunne samarbejde med engleriget m.fl. og med lyset opløse slørene om jorden. Hmm det havde altid virket lidt ligegyldigt og fjernt på mig. 
Men jeg så så slørene, mærkede dem og forstod at de er helt reelt mørke der hindrer os i at mærke os selv som enhed, guddommelige, elsket af Gud. Vi er så vandt til dem, at vi tager dem for givet og tror at vi ikke kan stille noget op imod den negativitet, ondskab hjælpeløshed og lidelse der er på jorden og i os selv. Vi kender ikke os selv og vore brødre/søstre som guddommelige og vi mærker ikke guds kærlighed som en permanent tilstand af kærlighed, fred, glæde i hjertet. Det er pga. slørene.
I meditation har jeg nu mærket og set, hvilken effekt lysarbejdet har, som jeg før troede var luftigt og ubetydeligt. For andre er dette den største selvfølgelighed at deltage i.
Jeg glæder mig til også at arbejde aktivt med dette lys i det fysiske, men det må vente lidt.
Helt uventet udmatter det mig så meget, at sofaen kalder på mig i timevis om dagen. Førhen ville jeg modarbejde det, men tyngden er blevet så heftig at jeg nærmest ikke kan bevæge mig. Det er langt ude. Før syntes jeg at den slags lød overreageret. Men tro mig, én som jeg, ville langt hellere ud og handle i verden end at ligge her, hvis jeg kunne bestemme. Men min personlighed får ikke længere lov til at bestemme hele dagsordenen.
I dette lys betyder det ikke længere alverden at jeg har fejl og mangler i personligheden, der kan være anledning til pinagtighed og smerte. Jeg øver mig i at acceptere, jeg er menneske og uperfekt og VIL BLIVE VED MED AT VÆRE DETTE RESTEN AF MIT LIV. Ja, jeg hved jeg var langt om at indse  dette(vi 6. stråle folk, tror på perfektion) : ) 
Min længsel går nu mere på, hvorledes jeg kan kan lukke Gud mere ind i mit hjerte. Overgive mig mere. Acceptere menneskeheden mere. Blive mere “gennemsigtig” så Gud kan bruge mig mere end når jeg forstyrrer med mine behov for at “få det bedre”.
Jeg må sande at jeg nu er flyttet over i bussen med dem, der har har det godt nok til at være der for resten. Droppe fokus på mig selv og min egen succes og arbejde for helheden og en større, lysere verden.
 Og tak for det. Det er et skønt sted at være i forhold til så mange andre steder jeg har været gennem tiden : )
Dette er ikke et udtryk for hvordan det er bedst at have det. Bare en lille notits om min oplevelse pt. 
Kæreste medmennesker, måske skal vi sammen skrive om hvordan vi hver især har god erfaring med at arbejde for lyset. Måske skriver jeg snart en ny blog om emnet, så vi kan få gang i en debat.
knus Anneli