Svaret på dine længsler – i livmoderen – livets moder

Kæreste kvinde

Jeg ser dig overalt og glædes over din skønhed, din styrke, din udholdenhed, din rummelighed og skønne kvinde energi.images-1

Jeg genkender ofte din kamp, din smerte, lidelse, håbløshed og længsel efter noget, du måske endnu ikke har ord på. Måske er denne længsel kamoufleret, af små eller større dagligdags længsler, savn, tørhed, ensomhed eller forhippetheder.

Muligheden for vores endelige befrielse, er i tiden her.

Vi får vores magi tilbage, når vi tør rumme den og vil bruge den med nænsomhed og visdom. Hvilket også resulterer i at alle vores lidelser, pakket godt væk i hjerte og livmoder, bruser til overfladen. Overrasker os. Overvælder os. Stopper os!! Eller nærmere vi stoppes når vi ikke lytter.

Vi søger og søger, ubevidste om vores helt utrolige ressourcer. Vores helt emininente skønhed, styrke, rummelighed, magi og åndelige nødvendighed.

Når jeg kikker på dig og oplever os som seperate, ulige eller ukærlige, forbinder jeg mig til dig, gennem livmoderens dybe kærlighed. Her er vi forbundne i moderens altomfavnende, evige kærlighed. Her modtager du mig ALTID. På et sekund er vi lige, ét og jeg kan værdsætte din fuldendte tone fra det guddommelige feminine. Det er som et trylleslag – en opvågnen fra slørenes verden. Når jeg lever i verden med et åbent hjerte og underliv, så opfyldes mine drømme og længsler. Jeg er ikke i verden alene længere. Måske opdager du ingenting, men min verden er evigt forandret – fordi du viser mig dig. Jeg elsker dig.

Jeg læste i går om Buddhas ord “Buddhatvam Yosityonisamasritam” = Oplysningen ligger i livmoderen.

Netop denne sandhed, har jeg selv været tilbageholdende over for, men min iboende længsel efter sandheden, friheden og Guds levende kærlighed, har ført mig til dette sted, hvor jeg konkret oplever netop at visdommen, skønheden, styrken og den afgørende port, til levende guddommelighed  os, ligger i livmoderen…

…I kvindens krop, i cellerne i det feminine – fysiske og ikke-fysiske.

Vi kvinder(og mænd) skulle famle rundt ubevidst i livstider, mens det feminine skattekammer, var lige inde i kvinden.

Det har været nødvendigt. Det har været til alles højeste gode.

Vi har forsøgt at finde Gud gennem den maskuline eller tilpas maskuline feminine praksis. 1000 vis af års dybe vidsom der er bevaret, når det feminines svar på den, har været gemt og glemt. Så mange af os har efter mange års praksis, fundet et nærmest uendeligt dyb i os selv af sorg, af længsel, ensomhed, ukontrolerbare emotioner, tomhed, utilstrækkelighed. Og det er lige det det feminine er – et uendeligt dyb. Det det også er, er et uendeligt dyb af rummelighed, kærlighed, moderlig omsorg, skønhed, frihed, ekstatisk glæde, magi og et dyb fra hvor ALT liv opstår. Død og fødsel. Det feminine dyb rummer både mørket og lyset.

Kvinden kan ikke nå sin fulde fred, kærlighed, glæde, styrke, frihed, uden at de nedre chakras, kroppen og det feminine perspektiv, på de allerede tilgængelige metoder, tages med i intens udvkling/åbning. Og manden kan ej heller undvære at vi gør dette(og at han gør dette selv, så vidt muligt).

I årevis har jeg taget forsigtig afstand til tantrisk praksis, da jeg er stødt på lærere og pratiserende, med(i min optik) overdreven fokus på det fysisk-seksuelle m.m., deri også manipulation og en forvirret famlen ift. det eget + modsatte køn. Der er her så mange faldgrupper, at skulle manurere omkring, for undervisere og elever her.

I min søgen, har jeg igen mødt tantraen, som stoffets(bl.a. kroppens) møde med Gud, det feminines tillidsfulde møde med det maskuline. Den universelle elskov der allerede foregår i alle celler, verdensrum, universer, og som kan gøres mere og mere til en bevidst del af hele livet. Livets uundgåelige bevægelse og leg.

For mig har tantraen nydt godt af det tiltagende feminine indtog i vores verden. Det gamle fordækte, seperatistiske, magtmisbrugende og manipulerende afsløres automatisk og de gamle-maskuline tendenser, får ikke længere lov at stå. Den manipulerende, undertrykkende, resultatorienterede og begærsstyrede seksualitet får mindre plads, som nye værdier tager til. Ligeledes ledes kvinden til at tage sin power tilbage, som guddinde fremfor sexobjekt. Hun har så længe været en 1-dimensioneret version, af illusionen om hende i seksuelle sammenhænge. Hun har været undertrykt ja og hun har også holdt sig i denne rolle. Alle disse livs ydmygelser, har skabt en dybde, medfølelse og tone, der giver hende visdom til i denne ombæring, at bringe sin magi til helt nye dimensioner.

Som den seksuelle arena renses for vores illusioner, kan vi begynde at opleve os, dele af Gud manifesteret i det stoflige, det tungere vibererende, tættere dencitet. Gud der manifesterer sig i “lavere” verdener, for at opleve sig, bevæge sig.

 

shastaearthangel2013

Når vi er identificerede med denne dencitet her, er vi automatisk ulykkelige, tomme og ensomme, fordi vi mangler livets fylde og mening – Guds levende kærlighed igennem os – I ale legemer og celler. Længslen i os, er vores kompas, så vi kan finde hjem, til bevidstheden om hvem vi i virkeligheden er, ud over menneske skikkelsen.

Lytter vi ind i vores celler i meditation, kan vi mærke at de automatisk spænder og lukker sig om sig selv. Beskytter sig mod det udefra/indefra kommende – dermed også Guds indtrængen/udstråling. Så vi lukker os for ikke at opleve/genopleve den eksplotion af smerte vi tidligere har oplevet(tidl. liv/barndom). Både ved at lukke fra det udefrakommende liv og for at det iboende liv kan ekspandere og komme for meget i bevægelse.

Når vi presses, via vores iboende menneskelige længsel, til at ekspandere og åbne mere op(søge Gud), er det så at sige det feminine der åbner sig for mere af det maskuline – mere elskov/leg/forening mellem det åndelige og det stoflige. Samtidigt det feminine der åbner sig for sig selv, for sit dyb, sin skønhed og indre fylde/rummelighed. de to er forbundende og følges ad.

I livmoderen, der også ræpræsenterer det stoflige/fysiske, ligger gemt/glemt dybe sår og dyb visdom. Skal vi åbne for det ene, følger det andet. Så vi forbliver lukkede til vores identitet, så længe vi ikke tør eller tror at svaret er, at finde i vores tillærte maskuline måder at fungere i verden på.

Gennem livmoderen er der ikke bare en symbolsk, men en mærkbar og konkret forbindelse til alle kvinder og alt levende. Vores dagligdags, som vores dybeste længsler besvares. Vi forenes endeligt med vort sande selv og livets skjulte iboende skat. Alle drømme besvares. Fællesskabet, kærligheden mellem kvinder genskabes. Jalousi og konkurrence udviskes.

Den feminine identitet ligger gemt i underlivet. Rejsen kan have mere eller mindre med seksualitet at gøre, afhængig af hvem du er og hvad du kalder det. Det handler om liv, bevægelse, nydelse, om den ekstatiske krop når der er vækkelse af indre liv og ånd, om levende kærlighed også på celleplan. Nogle finder megen vækkelse gennem seksualitet, andre oplever blot seksualiteten forandres. Fokus bliver  at forene Ånden og stoffet, gennem mennesket. Dette inkluderer feminine principper, som bevægelse, liv, blomstring, skønhed, nydelse ekstase – En belivelse og bevægelse af alle celler, når de fyldes af det guddommelige liv. I denne proces må den almindelige/gamle fysiske seksuelle form visne og fokus i stedet bliver foreningen mellem ånd og stof.

At dette KAN udtrykke sig som fysisk-seksualitet er for nogle en biting eller for andre en indgang. Blot min oplevelse lige nu og her :) . En åbning skaber dog gerne forøget gennemstrømning i det sensuelle væsen vi er.

Ekstasen der opstår gennem ånden og stoffets forening, kan opleves som elskov, da det jo også er det i universel forstand – elskov mellem de to principper.

941341_173833789442634_878178476_n

 

 

Der findes en masse forskellige metoder til at vække det feminine og den fysiske/ikke-fysiske livmoder. Deriblandt bevægelse, vejrtrækningen, metale øvelser, (selv)healing, meditaion og dans.

Min længsel ligger i at vække det feminine princip. Og kvinder er fysiske manifestationer af dette princip.

Når vi endnu ikke oplever os selv, som en del af dette princip og den medfølgende nødvendighed, af konstant at lade det udtrykke sig gennem os, i evig bevægelse, så længe kan vi heller ikke svare vores søgen, efter ALT det vi længes efter.

Længslen efter Gud som levende kærlighed, er fælles for alle mennesker. Hvordan den udtrykker sig er individelt. Hvordan kan den udtrykke sig i det bevidst felt:

  • Materialisme
  • Afhængighed
  • Ensomhed
  • Utilstrækkelighed, håbløshed, sorg, vrede, depression
  • Fysisk imobilitet (især i bækken, lænd, ryg og underliv)
  • Utilfredshed, kedsomhed, formålsløshed
  • Modstand, manglende respons fra omverdenen.

 

Hver dag guider det guddommelige os, mod at søge den underliggende længsel. Men vi forsøger ofte ubevidst at undgå denne længsel, efter mange oplevelser af ikke at kunne blive mødt i den. Derfor har vi tonsvis af mere håndgribelige, dagligdags længsler/frustrationer i stedet i vores bevidsthed.

bsdvoostchakrehfd9uio

 

Hvordan kan jeg bidrage?

Jeg må desværre lige nu lukke for tilbudet om GRATIS telefonisk samtale, da jeg har en laaang liste, af skønne kvinder, som jeg glæder mig til at tale med. Hvis det stadig er aktuelt, kan det være at jeg åbner for tilbudet igen efterfølgende.

Følg med på Facebook eller nyhedsbrevet for at følge med i nyheder og tilbu. Der kommer jævnligt forskellige gode tilbud.

De kærligste hilsner Anneli

 

 

Smerten – vores smukke barn

heart-on-fire22

Mon du kender den lange udviklings rejse, i søgen på frihed fra smerten og tyngden?

Min startede for 24 år siden. Smerten er her endnu.

For tiden bor den inde i mig dagligt. Den er som en smeltedigel, som et bål, som et hav.

Et nådesløst og opløsende bål.

Nu kan jeg se, at rejsen i stedet for blot at bringe dicideret forløsning fra smerten, har bragt en udvidelse af et helligt rum.

Jeg affinder mig med smerten og er begyndt at elske den – Ikke for lidelsen i sig selv men for alt det den gør for mig og skaber i mig.

Smerten forsvinder nok ikke helt, så længe vi er en del af menneske evolutionen. Det er ihvertfald ikke længere formålet med rejsen for mig, at slippe for den, men at blive større end den – at give den et blødt og kærligt sted at være.

De store mestre kender smerten. De blander den bare med så meget kærlighed at den bliver til umådelig skønhed – forstående, medfølende, omfavnende, omsorgsfuld kærlighed. En kærlighed, der ikke er begrænset, men kan gå med mennesket ind i lidelsen.

shastaearthangel2013

Rejsen gennem smerten, afslører at det er det smukkeste værktøj vi har. Det bringer tårer til mine øjne.

Jeg søger ikke længere frigørelse fra smerten, sådan rigtigt …det er som om et eller andet menneskeligt instinkt inden i gør alligevel. Men mon ikke man en dag kan overgive sig helt, til smertens brændende bål af transformerende kærlighed – når man har et helligt nok sted, til at smerten kan iblandes en dyb nok kærlighed, så det hele kan rummes.

I retrospekt kan jeg se hvad den har gjort for mig. De muligheder den har givet mig til at blive dybere, blødere, ydmygere og kærligere på så mange måder.

Smerten i dette liv har til tider virket så enorm, at den kunne virke uovervindelig, uendelig, uudholdelig, dødelig.

Jeg er spændt på at undersøge det hellige rum yderligere. Det har vist sig at personer i min praksis og så mange andre steder, har kunne finde dette ekspanderende/forløsende rum med enkelte metoder.

I det hellige rum, udvider vi pladsen til den vi er. Når vi kun kender os selv, som personligheder og hele personligheden er fyldt med smerte, er det at vi mærker den som uendelighed. Men udvider vi rummet udover smerten. Ekspanderer, så den blot bliver som en bobbel i et glas vand og vandet i glaset er kærlig opmærksomhed, fred, ro, håb eller andre opløftende kvaliteter.

Fra dette sted kan vi sætte os i det fredfyldte, beroligende vand og betragte/mærke den smertelige bobbel.

Vi kan tale/lytte til den som en forældre, forstå den og hvorfor den er der, elske at den blødgører os, uddyber, farver og forskønner os. I det nye rolige vand er vi ikke mere små og hjælpeløse, men fyldes med håb og livsglæde.

Det der kan være så skrækkeligt, er når ubehaget eller smerten ikke kan få plads.

Hvis vi komprimerer vores energi(os selv), da er smerten yderligere ubehagelig og intens. Når vi udvider rummet, giver den plads(hvilket jo går i mod vores naturlige menneskelige beskyttelses mekanismer, bygget på overlevelse, der krummer sig sammen om den) og blander den op med vandet i glasset, er den slet ikke så slem. Her kan vi blande fred og smerte, kærlighed og smerte. Smerten kan endda opløses, forløses, transformeres her.

Resultatet af blandingen, kan faktisk blive nydelses fuldt, glædesfyldt og i ekstremen ekstatisk.

Det kan være at vi i begyndelsen må søge hjælp til at finde dette hellige rum. Men jeg prøver lige at beskrive hvad jeg gør når der er smerte, måske er der noget i det der kan bruges for dig…

Lig gerne ned eller sid med lukkede øjnene, så du bedst kan mærke dit indre univers.

  • Første tanke: spændende nu er der smerte: Gad vide hvad der nu er mulighed for at blive nedbrudt/transformeret/healet i mit forsvar og komprimerede selv. :)
  • Jeg ser og mærker mit energifelt ekspandere udad. Gir plads til alt på én gang. Udvidelse. Ahh….Luk gerne øjnene os se det, mærk det. Mærk det rum som befriende, åbnende, levende, vibrerende.
  • Nu der er mere plads til mig, mere plads at være i, kan jeg udvide det sted der er i smerte, f.eks. hjertet. Jeg ser det åbne sig, få plads. Måske bliver det mere intenst. Det er godt nok – det er fordi det åbner sig op på opfordringen.
  • Så kikker jeg ind i smerten, ubehaget. Hvad vil den fortælle mig? Det kan nogle gange kræve lidt koncentration, hvis den er sky. Hvad vil den? Vil den lukke ned om mig? Hvor? Vil den beskytte? Komprimere? Slå fra sig? Skubbe væk? Tal med den, som et dejligt lille barn, der gør det bedste den kan.
  • Hold f.eks om den med dig fra det omkringfavnende hellige, ekspanderede fredfyldte rum. Mærk den kærlighed fred som du måske kan blande ind i ubehaget..

Se hvad der opstår – Måske vokser der blomster ud af smerten. Erkendelser, forståelser, glæde, rørthed.

Når dette er sagt, kan der være gange hvor jeg tager smerten med mig i dagen. Måske skal den lige have lov til at følge mig lidt, som den er. Ikke i sin komprimerede tilstand, men som den smerte den er, åben og blødende, eller hvordan den nu er.

Det kræver msåke at du har et helligt rum at bære den rundt i eller at du kan bevæge den i dig gennem udtryk. Men har du det, er det også en mulighed, hvis den lige skal have lidt oplevelser, inden den forsøges smeltet. Ligesom et barn der gerne vil prøve at komme med mor/far på arbejde. Det kræver lidt ekstra, men måske skal den lige tage tilløb til at fortælle dig, hvad den har på hjerte. Måske vil den bare så gerne udtrykke sig gennem dit arbejde, din kreativitet, bevægelse eller kommunikation.

MoonMotherMirror

Efter en dag med smerten, kan jeg vælge at benytte metoder, ala den beskrevet eller åbne mig og bede om healing fra f.eks. engleriget.

Vi er alle del af en menneskehed i smerte. Det er naturligt at vi mærker det der foregår omkring os og det der foregår i os selv, efter mange livs smerter og glæder.

Det er helt naturligt ikke at være i zen. Du er skøn, fantastisk og farverig, selvom du har smerte og lider.

Hermed en invitation til at smide forventninger om at du skal være i en særlig balanceret tilstand i din åndelige udvikling nu – Den tilstand, hvor du endelig kan være “god nok” som spirituelt udviklet, “afbalanceret” menneske. Måske skal du ikke være afbalanceret. Måske skal du være farverig og rummelig for mange strømme, inkl. de tunge. Evigt omskiftelig, overraskende og eventyrlig fri.

Sammenlign dig ikke med andre. Ingen kender DIN vej.

Zenmesteren kan have lidelsesfyldte inkarnationer til gode, så han udvikler flere evner/farver/hjerte. Måske har du selv været zenmester engang :) .

Zen er ikke den eneste rigtige vej. Din vej er lige så rigtig. Du har min dybeste respekt for at vælge din vej. Smerte = skønhed, kærlighed, hjerte.

Husk at smerten er vores smukke barn. Vid blot at du er større end den. Du er dens smukke forælder.

 

De kærligste hilsner Anneli

 

 

 

 

 

 

Gennem smerten og tomheden – Hvornår ender det?

spiritual-butterfly

 

Jeg syntes det er så interessant, som vi gennem personlig udvikling kan lære og opleve styrkende empowerment, efter mange års håbløshed og mindreværd. …Endelig kan vi realisere vores drømme, The Secret kører for os, endelig kan vi gøre en forskel, mens vi tjener penge og ikke skal forhutle os gennem tilværelsen.

MEN MEN MEN, SÅ kommer fasen hvor alle personlighedens gyldne slotte og voldgrave må nedbrydes igen, intet virker, alting går fra hinanden. Hver gang vi forsøger at samle energien i et projekt, går luften helt af sig selv ud af ballonen. (Nogle har måske bare altid befundet sig her, uden inden da at opleve den store empowerment…)

Vi frustreres, vi græder, vi skælder ud på universet, mennesker og alt det vi skal gøre. Men intet virker.

Ikke før vi giver over. Siger ja tak til sofaen, til den tomme konto, til den tomme kalender, til den manglende lyst til arbejde, sociale engagementer, sårbarheden, det smuldrende ego. Vores identitet ryger. Vi er tilsidst bare en gele klump.

Hvis du sidder i suppen, føler du måske at intet hjælper. Hverken terapi eller coaching – ingen forstår. Det fortsætter. Nedad, indad, tager dybere og dybere, bliver til tomhed, med eller uden smerte.

images-5

 

Og hvad så?

Ud af asken opstår noget. En frihed. En glæde. En længsel efter noget større. En taknemmelighed for at en lille verden blev sprængt i stumper og stykker. En lille verden der handlede for meget om os selv og vores overlevelse.

Hej til en ny støre verden, hvor vi er parate til at lytte mere, kikke dybere, efter den tone, der viser hvorhen vi skal.

Vi er ikke længere direktøren i vores liv. Vi er ikke længere den der styrer. Hvem styrer så?

Vi lytter, mærker, fyldes af et nyt liv. Meget mere glæde, opløftelse, flere farver, mere overskud til andre, dybere kærlighed.

Selv efter alt vi har mistet, er vi taknemmelige for at det blev destrueret.

Vi troede tidligere at identiteten, succes osv. var hvad vi ville have. Men noget nyt opstod. Hvad vi virkelig længdes efter er kærligheden, sjælen, nærværet, den dybere glæde. Sjælen vil gerne ekspandere dybere og breddere i livet, uasnet HVAD det koster personligheden!!!

Måske kan ingen råd og svar bruges, der hvor du er lige nu. Afhængigt af hvilke områder af dig er i nedbrydelse lige nu. Men nogle af os kan dog alligevel godt høre stemmer kalde gennem tågerne. Til dem af jer, der måtte læse det her:

Der er noget større. Der er håb. Du er på vej mod et nyt land. Når du ankommer, vil du aldrig fortryde alt det du måtte kaste overbord. Det er bare at du ikke kan forestille dig den skønhed, der ligger på den anden side af oceanet. Hav det i baghovedet, selvom alt lige nu virker håbløst, afmægtigt, uendeligt, meningsløst. Du længdes måske inderligt, efter den gamle tryghed.

Der kommer en ny og friere tryghed.

Fat mod kæreste du. Du overlever rejsen. Der er liv på den anden side. Der er glæde, enddog mere end du lige nu kender.

Der er ingen easy fix. Ingen one size fits all. Vi nedbrydes så forskellige som vi er, omend der er fælles træk.

Energien vender tilbage i dig. Den trækker sig bare lige til du er blødgjort. En rig er omkring dig, så omverden ikke kan få lov til at nå dig. Det ophæves igen, når du ikke længere hviler i troen om at du er chefen i dit liv. Life is the boss. Og en langt bedre boss end vi kan være egenhændigt.

Livet indeholder alle farver og toner og ønsker at vi skal være nuancerede, mangfoldige, rumme det hele – så dagen vil komme hvor du ikke er så bange for smerten. Den kan sameksistrer med kærligheden. Forskellen er at der er blevet plads til at de kan leve side om side, som smukke mangfoldige farver og toner.

Husk at du ikke er hvem du tror du er. SÅ hvis du mister din identitet og bliver ingenting. Så er det en god ting. Senere vil du igen se dig selv i et mere autentisk lys, uden behovet for at stadfæste dig selv, som værende noget specielt. Uanset om hele verden forsvinder, er du den samme.

Jeg sender dig min kærlighed og forståelse for hvor svært og lidelsesfuldt det kan være. Lad dig falde i livet og moderens omsorgsfulde arme. De kan bære dig bedre end du bærer dig selv.

imgres-3

 

 

Kærlig hilsen Anneli

 

 

 

 

 

Tilbage fra barsel og arbejder for lyset

Hej igen : )

Barsel er netop ophørt. Jeg åbner for at skrive mere på bloggen og ser om energien fører i denne retning eller nogle helt nye….

Barslen kom til at vare 1 1/2 år og hvilken tid det har været. Mit fokus, synet på livet, Gud, mig selv og verden har flyttet sig helt, så jeg får lyst til at slette alle tidligere blogs og starte helt om. Men jeg kan se at en masse stadig læser dem, så jeg vil lade dem hænge lidt endnu, selvom de ikke nødvendigvis repræsenterer mit nuværende synspunkt.
Der er sket en betydelig åbning i hjertet der påvirker alle livsområder. Jeg oplever et blødende hjerte for menneskeheden, min brødre og søstre i hele verden. Især på området chok og sorg.
Lige nu arbejder jeg så meget på de indre planer at der ikke er energi til at arbejde i det fysiske. Dette er en omvæltning, fra at være handlekraftig, intiativrig og AKTIV i verden.
I stedet mærker jeg et blødende hjerte, der i ånden må omfavne alle de der mister og lider. Det er ikke engang for at være idealistisk, det sker bare.
Men faktisk har den indre træning i barslen åbnet op for de indre planer, på en måde hvorpå jeg levende oplever, hvad der faktisk sker når viljen til kærlighed, åbning af hjertet og handling kombineres, som både kan være indre lysarbejde, eller ydre handling efter hjertets drivkraft. Det overraskede mig at det faktisk gør en forskel at deltage i arbejdet.
Måske bliver min skrivning fremover til en smallere gruppe. Nemlig alle jer der længes efter at arbejde aktivt for lyset på jorden, mærker et blødende hjerte eller bare mærker at der må være mere end blot at personligheden får det bedre. Måske ikke..
Og det er så her at jeg må udtrykke al min respekt over for selvcentrerede del af selvudviklingens fase. For den er af STOR betydning for mange af os. Uden den oprydning hvordan skal vi kunne navigere nogenlunde i verden?
Jeg har beskæftiget mig med selvudvikling siden jeg blev født – nærmest ; ). Uden det var der stadig intet overskud til andre end mig selv. Dette kulminerede også i STOR empowerment. Det hele kørte tilsidst  efter mine intentioner og drømme. Manifestation på mange planer og stor selvtillid. 
Indtil det begyndte at virke som om der manglede noget. Hvad? Ingen nævnte at der skulle være andet efter at vi havde manifesteret alle vores indre og ydre ønsker. Selvfølgelig var der stadig ego og blokeringer. Men ikke noget der ødelagde mit humør i længere tid ad gangen.
 Men jeg var ikke tilfreds!
I retrospekt ser jeg at den energi der var mig givet fra det åndelige plan, ikke kunne holdes i live, ved bare at være til mig og gives videre til nogle få andre klienter og omgangskreds. Den skulle gives videre i større omfang, for at udløse en tilstand af tilfrestillelse i mig. En følelse af udlevelse af den plan der er for mit liv. Så længe vi ikke udfører vores sjæls mission, vil der være længsel.
Jeg læste om ordet verdenstjeneste, men syntes det lød ualmindelig kedeligt. 
Jeg læste om hjertes åbning og tænkte det var noget for mig. Jeg lavede alle øvelser jeg kunne finde og læste alt det jeg kunne. Hjertet åbnede sig langsomt(og gør stadig)og som det gjorde det, kunne jeg mærke ikke bare en lyst, men en dyb længsel efter at være en aktiv, bevidst arbejder for Gud på jorden! Den voksede og fylder nu mere end noget i mig, på et overordnet plan. Både i omgang med de nære og i forhold til hele jorden. Selvfølgelig ikke 100 % af tiden, men dagligt og det meste af min vågne tid.
Hvordan hjælper man så, når man har 2 små børn og ikke er på vej til Afrika, for at bygge skoler?
Jeg lærte om hvordan jeg kunne samarbejde med engleriget m.fl. og med lyset opløse slørene om jorden. Hmm det havde altid virket lidt ligegyldigt og fjernt på mig. 
Men jeg så så slørene, mærkede dem og forstod at de er helt reelt mørke der hindrer os i at mærke os selv som enhed, guddommelige, elsket af Gud. Vi er så vandt til dem, at vi tager dem for givet og tror at vi ikke kan stille noget op imod den negativitet, ondskab hjælpeløshed og lidelse der er på jorden og i os selv. Vi kender ikke os selv og vore brødre/søstre som guddommelige og vi mærker ikke guds kærlighed som en permanent tilstand af kærlighed, fred, glæde i hjertet. Det er pga. slørene.
I meditation har jeg nu mærket og set, hvilken effekt lysarbejdet har, som jeg før troede var luftigt og ubetydeligt. For andre er dette den største selvfølgelighed at deltage i.
Jeg glæder mig til også at arbejde aktivt med dette lys i det fysiske, men det må vente lidt.
Helt uventet udmatter det mig så meget, at sofaen kalder på mig i timevis om dagen. Førhen ville jeg modarbejde det, men tyngden er blevet så heftig at jeg nærmest ikke kan bevæge mig. Det er langt ude. Før syntes jeg at den slags lød overreageret. Men tro mig, én som jeg, ville langt hellere ud og handle i verden end at ligge her, hvis jeg kunne bestemme. Men min personlighed får ikke længere lov til at bestemme hele dagsordenen.
I dette lys betyder det ikke længere alverden at jeg har fejl og mangler i personligheden, der kan være anledning til pinagtighed og smerte. Jeg øver mig i at acceptere, jeg er menneske og uperfekt og VIL BLIVE VED MED AT VÆRE DETTE RESTEN AF MIT LIV. Ja, jeg hved jeg var langt om at indse  dette(vi 6. stråle folk, tror på perfektion) : ) 
Min længsel går nu mere på, hvorledes jeg kan kan lukke Gud mere ind i mit hjerte. Overgive mig mere. Acceptere menneskeheden mere. Blive mere “gennemsigtig” så Gud kan bruge mig mere end når jeg forstyrrer med mine behov for at “få det bedre”.
Jeg må sande at jeg nu er flyttet over i bussen med dem, der har har det godt nok til at være der for resten. Droppe fokus på mig selv og min egen succes og arbejde for helheden og en større, lysere verden.
 Og tak for det. Det er et skønt sted at være i forhold til så mange andre steder jeg har været gennem tiden : )
Dette er ikke et udtryk for hvordan det er bedst at have det. Bare en lille notits om min oplevelse pt. 
Kæreste medmennesker, måske skal vi sammen skrive om hvordan vi hver især har god erfaring med at arbejde for lyset. Måske skriver jeg snart en ny blog om emnet, så vi kan få gang i en debat.
knus Anneli

Få ryddet ud i gammel karma nu


Har du arbejdet og arbejdet på din personlige udvikling i årevis og oplever du stadig de samme gamle problemer. Måske er det blevet lidt bedre, mens det samme mønster stadig gentager sig, efter al det arbejde med dig selv.

For mig var det i hvert fald sådan. Jeg havde de samme problemer med selvværdet, usikkerhed, ustyrlige emotioner og angst selv efter 18 års arbejde med mig selv. Det var blevet usammenligneligt bedre, men var der stadig og jeg var rigtig træt af det.

Efter at have prøvet 1017 forskellige alternative behandlingsformer, havde jeg ikke begreb om at nogle af disse temaer bare kunne fjernes, som med et trylle slag. Altså al den unødvendige karma. Der er blokeringer på sjælen der kan tage utrolig lang tid at komme til livs gennem hårdt terapeutisk arbejde, men kan cleares helt ved at afdække den OPRINDELIGE årsag, der sagtens kan komme fra et tidligere liv. Når årsagen afdækkes, får vi muligheden for at få det slettet fra vores akashiske arkiver, af de folk der arbejder med det.

Tænk på at de fleste af os bærer rundt på vægten af utallige livs traumer, fejltagelser og uovervindeligheder, der har sat sine tydelige spor. Vi er bare vandt til at leve med det, fordi vi har gjort det lige siden.
Tænk på at stjernerejsende(som de fleste spirituelt søgende mennesker er), der kom her for at gøre en forskel, altid har været anderledes og er blevet betragtet af verden som sådan. Tænk på at det først er nu at det ikke er direkte farligt at være spirituel på sin egen selvvalgte måde(og det er ikke overalt i verden selv nu)…

Vi søger stadig. Vi søger hjem til den guddommelige kontakt, som vi instinktivt ved eller håber på at der findes til os og vi søger at finde de egenskaber, som vi oprindeligt kom til jorden med, som sjæle. De fleste af os er blevet afskåret fra vores sjæls særlige evner, som vi ellers har ret til at have tilgang til.

Mange sjæle går rundt på jorden i rigtig mange liv uden forbindelse til deres højere selv. Det er ikke fordi forbindelsen er blevet brudt udefra eller fordi vi endnu ikke er værdige til at have den. Det er simpelthen pga. Al den støj og bagage vi har samlet i det emotionelle, mentale og på sjæle plan. Så meget at vores højere selv ofte ikke har mulighed for at komme igennem til os. Hos mange ligger det højere selv faktisk i dvale på denne måde liv efter liv, indtil vi får taget en rigtig grundig oprydning i gamle oplevelser fra dette og tidligere liv og dermed åbner op for kontakten igen.

Afhængig af hvor målrettet vi går til værks kan det tage kortere eller længere tid. Er du allerede i gang med din bevidste personlige udvikling, har du allerede mærket aspirationen et sted inde i dig og er begyndt at skovle ud. Det er så fald et passende tidspunkt at cleare unødvendig karma.

For et par år siden gik det op for mig at vi faktisk gennem de akashiske arkiver kan få mulighed for at cleare al denne unødvendige karma, som vi har gået og holdt fast på liv efter liv. Jeg har ikke ord for at beskrive min overraskelse og taknemmelighed over at det FAKTISK VIRKEDE! I løbet af det næste ½ år slap min bevidsthed de vaner der var bygget op om den gamle karma, der var blevet clearet og en helt ny og højere bevidsthed åbenbarede sig i stedet.

Efterfølgende har jeg vha. Fortsat arbejde med mig selv kunne få lov til at slippe mere og mere. Og resultaterne overgår mine drømme. Ja, så er det sagt!

Hvad jeg har fået ud af denne livs transformation, udover al den ballade jeg slipper for:

- Tiltrækning af mennesker, oplevelser og resultater af højere vibration(dvs. Nemmere sjovere og mere meningsfyldte), da vi jo tiltrækker det der er lig vores egen vibration.
- Klar intuition(nogle gange kaldt clairvoyante evner)over al forventning, da der nu er fri kommunikation mellem den jordelige bevidsthed og det højere selv, som det var meningen fra starten.
- Selvsagt større fred, harmoni, klarhed, inspiration, kærlighed og glæde.
- De udfordringer der selvfølgelig stadig forekommer giver mening og kan med intuitionen gennemskues og forløses efterhånden.
- Mindre magtesløshed i forhold til “negative” begivenheder og tilstande.
- Kendskab til vej og formål i livet og klarhed til at vælge retning.

Jeg har støttet mange mennesker efterhånden, i at gennemgå samme proces og det er kun fordi det virkelig virker, at jeg besluttede mig for selv at arbejde som alternativ behandler. Indtil da var det bare til eget og venners brug.

Grunden til jeg skriver denne blog, er fordi jeg vågnede i morges og tænkte: Alle må vide om dette, der har ændret alt for mig.
Jeg skriver ikke dette for at få flere klienter, da jeg har skåret ned på min praksis for at udvide mine skriverier, og ikke har tid til mere end det jeg tager ind lige nu. Men jeg henviser gladeligt til kolleger der arbejder med at cleare karma i de akashiske arkiver, hvis jeg ikke har tid. Det her er så vigtigt arbejde og så nødvendig, at alle der har lyst, hermed opfordres på det stærkeste til at springe ud i det. Der er ikke rigtig noget at miste.

Se at få ryddet ud i den gamle karma nu og opdag den rigdom der ligger der for dig.

Se evt. min næste post, der åbner for muligheden for spørgsmål til din egen spirituelle udvikling.

De kærligste hilsner Anneli

www.transformerendehealing.dk

Slip egoet, så det slipper dig – 5 trin


Vi skal ikke slippe af med egoet, for vi vil have det i al den tid vi er på jorden. Vi skal bare lære at leve med det, ved at være den der vælger. Som det er nu er de fleste af os i stedet styret af egoet.

Vi ser det over det hele i fjernsynet og i vores hverdag. Alt det vi ser omkring os er en afspejling af hvad vores eget ego har gang i.

Hvad er egoet og hvem er vi?

Egoet er en uundgåelig del af vores menneskelighed. Det er den der kan opdrages, lære sociale kompetencer, skabe en karriere osv.

Den vi er er ikke egoet. Den vi er, kan ikke opsummeres i et par sætninger og give mening for den der ikke genkender oplevelsen. For dem vil en beskrivelse virke abstrakt, uhåndterbar eller kedelig. Du er den der vælger og du er rent kærlighed, ren sandhed og rent lys.

Kunsten for os er at lære at skelne mellem de egoet og hvem vi er. Hvornår er det egoet der taler og hvornår er det dig/dit hjerte(ikke følelserne, da de ofte kan være domineret af egoet.

Dette er noget der kræver træning! Så er det sagt. Egoet er så stærk i os og er ikke klar og villig til at slippe sit tag.
Egoet er ikke ondt, men ofte bange og ønsker at beskytte os. Derfor kan det opfinde forskellige images/historier vi fortæller om os selv, som det prøver at opretholde. Her bruger vi rigtig meget af vores energi. Bliver vi sårede eller fornærmede over andres reaktion på os, kan vi sige goddag til egoet. Den vi er, er uforandrede af reaktioner og ydre ståhej.

You name it: spændinger i kroppen, frygt, stædighed, ambitioner, manipulation, vrede, høflighed, uretmæssig ansvarstagen osv. osv. Er reaktioner fra egoet. Det er ikke dårligt, det er bare sådan det er. Så længe at egoet styrer vores valg, emotioner og tanker er vi som robotter for den og ikke nødvendigvis i det højestes tjeneste eller på vores egen højeste vej og formål.

Sig gerne til hvis der er noget du ikke forstår : )

Her er 5 trin til at slippe egoet:

1. Vi skal observere os selv så meget vi kan. Observer spændinger i kroppen, reaktioner, følelser og omgivelser. Her viser dit ego sig. Alt der ikke er frihed og kærlighed er ego, så enkelt kan det siges.

2. Inden emotionelle dramaer findes et øjeblik hvor vi vælger egoet eller hjertet og derfra er det særligt udfordrende at vælge om. Er vi meget opfarende kan det gå stærk og vi når muligvis ikke at registrere valget om at ryge med egoet. En god øvelse er at tælle til ti og spørge sig selv hvad ønsker jeg? Ønsker jeg dramaet eller fred. Vil jeg have ret eller ønsker jeg fred – du kan ikke få begge dele på hjerte plan. I starten er det faktisk reelt nok blot at erkende at man ønsker dramaet. Egoet er meget fristende for os og det vigtigste er bevidstheden om at det er os der vælger. Det kan føles som om alle de følelser er en del af os, men det er en illusion. De er blot ubalancer i reaktion.

3. I stedet for at ryge i reaktion(egoet) kan vi skrive alle tanker og følelser ned og afslutte med :”Dette er ikke mig der taler, men mit ego. Jeg er der vælger. Jeg er ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni”. Dette lærte jeg i sin tid af min kære lærer Bent Hagested. Det handler ikke at afgive ansvaret for sine handlinger, tværtimod erkende at det er mig der vælger og nu valgte jeg x.

4. I begyndelsen er det vigtigste at være så ufordømmende som muligt, når vi er betragteren. Det er egoet der dømmer og det vil ofte helst ikke dømme sig selv. Hvis det gør, er det en mere smertefuld proces end nødvendigt. De ting vi foretager os gennem egoet er ikke forkerte eller onde – det er tillærte overlevelses mekanismer som ikke er hvem vi er. Tag afstand og grin lidt af det i stedet.

5. Når du betragter dig selv bevidst og kan skelne mellem egoet og dig handler det om det bevidste valg. Selv når vi ved at det er egoet, kan det være svært at vælge reaktionen fra. Her handler det om at give slip, give slip og give slip uden at vide hvad du får igen. Du slipper en gammel og velkendt rejsekammerat, der altid har givet en forklaring og mening med galskaben. Slipper du den er der ingenting tilbage. Dette er mod. Vælg det alligevel. Belønningen kommer senere ved at du vil begynde at fornemme hvem du i virkeligheden er, hvis du ikke er de ting som egoet sagde du var. Det er i sandheden lykke og en langt større belønning end det du mister.

Dette er en længere proces, beskrevet kort for at gøre den forståelig og forhåbentlig give inspiration til slippe endnu mere. Det er så fedt at give slip og du har jo prøvet det masser af gange før.

Skriv gerne om dine oplevelser med dit kære ego.

Var det for bredt et emne at beskrive så kort? Jeg uddyber gerne.

Knus Anneli