Svaret på dine længsler – i livmoderen – livets moder

Kæreste kvinde

Jeg ser dig overalt og glædes over din skønhed, din styrke, din udholdenhed, din rummelighed og skønne kvinde energi.images-1

Jeg genkender ofte din kamp, din smerte, lidelse, håbløshed og længsel efter noget, du måske endnu ikke har ord på. Måske er denne længsel kamoufleret, af små eller større dagligdags længsler, savn, tørhed, ensomhed eller forhippetheder.

Muligheden for vores endelige befrielse, er i tiden her.

Vi får vores magi tilbage, når vi tør rumme den og vil bruge den med nænsomhed og visdom. Hvilket også resulterer i at alle vores lidelser, pakket godt væk i hjerte og livmoder, bruser til overfladen. Overrasker os. Overvælder os. Stopper os!! Eller nærmere vi stoppes når vi ikke lytter.

Vi søger og søger, ubevidste om vores helt utrolige ressourcer. Vores helt emininente skønhed, styrke, rummelighed, magi og åndelige nødvendighed.

Når jeg kikker på dig og oplever os som seperate, ulige eller ukærlige, forbinder jeg mig til dig, gennem livmoderens dybe kærlighed. Her er vi forbundne i moderens altomfavnende, evige kærlighed. Her modtager du mig ALTID. På et sekund er vi lige, ét og jeg kan værdsætte din fuldendte tone fra det guddommelige feminine. Det er som et trylleslag – en opvågnen fra slørenes verden. Når jeg lever i verden med et åbent hjerte og underliv, så opfyldes mine drømme og længsler. Jeg er ikke i verden alene længere. Måske opdager du ingenting, men min verden er evigt forandret – fordi du viser mig dig. Jeg elsker dig.

Jeg læste i går om Buddhas ord “Buddhatvam Yosityonisamasritam” = Oplysningen ligger i livmoderen.

Netop denne sandhed, har jeg selv været tilbageholdende over for, men min iboende længsel efter sandheden, friheden og Guds levende kærlighed, har ført mig til dette sted, hvor jeg konkret oplever netop at visdommen, skønheden, styrken og den afgørende port, til levende guddommelighed  os, ligger i livmoderen…

…I kvindens krop, i cellerne i det feminine – fysiske og ikke-fysiske.

Vi kvinder(og mænd) skulle famle rundt ubevidst i livstider, mens det feminine skattekammer, var lige inde i kvinden.

Det har været nødvendigt. Det har været til alles højeste gode.

Vi har forsøgt at finde Gud gennem den maskuline eller tilpas maskuline feminine praksis. 1000 vis af års dybe vidsom der er bevaret, når det feminines svar på den, har været gemt og glemt. Så mange af os har efter mange års praksis, fundet et nærmest uendeligt dyb i os selv af sorg, af længsel, ensomhed, ukontrolerbare emotioner, tomhed, utilstrækkelighed. Og det er lige det det feminine er – et uendeligt dyb. Det det også er, er et uendeligt dyb af rummelighed, kærlighed, moderlig omsorg, skønhed, frihed, ekstatisk glæde, magi og et dyb fra hvor ALT liv opstår. Død og fødsel. Det feminine dyb rummer både mørket og lyset.

Kvinden kan ikke nå sin fulde fred, kærlighed, glæde, styrke, frihed, uden at de nedre chakras, kroppen og det feminine perspektiv, på de allerede tilgængelige metoder, tages med i intens udvkling/åbning. Og manden kan ej heller undvære at vi gør dette(og at han gør dette selv, så vidt muligt).

I årevis har jeg taget forsigtig afstand til tantrisk praksis, da jeg er stødt på lærere og pratiserende, med(i min optik) overdreven fokus på det fysisk-seksuelle m.m., deri også manipulation og en forvirret famlen ift. det eget + modsatte køn. Der er her så mange faldgrupper, at skulle manurere omkring, for undervisere og elever her.

I min søgen, har jeg igen mødt tantraen, som stoffets(bl.a. kroppens) møde med Gud, det feminines tillidsfulde møde med det maskuline. Den universelle elskov der allerede foregår i alle celler, verdensrum, universer, og som kan gøres mere og mere til en bevidst del af hele livet. Livets uundgåelige bevægelse og leg.

For mig har tantraen nydt godt af det tiltagende feminine indtog i vores verden. Det gamle fordækte, seperatistiske, magtmisbrugende og manipulerende afsløres automatisk og de gamle-maskuline tendenser, får ikke længere lov at stå. Den manipulerende, undertrykkende, resultatorienterede og begærsstyrede seksualitet får mindre plads, som nye værdier tager til. Ligeledes ledes kvinden til at tage sin power tilbage, som guddinde fremfor sexobjekt. Hun har så længe været en 1-dimensioneret version, af illusionen om hende i seksuelle sammenhænge. Hun har været undertrykt ja og hun har også holdt sig i denne rolle. Alle disse livs ydmygelser, har skabt en dybde, medfølelse og tone, der giver hende visdom til i denne ombæring, at bringe sin magi til helt nye dimensioner.

Som den seksuelle arena renses for vores illusioner, kan vi begynde at opleve os, dele af Gud manifesteret i det stoflige, det tungere vibererende, tættere dencitet. Gud der manifesterer sig i “lavere” verdener, for at opleve sig, bevæge sig.

 

shastaearthangel2013

Når vi er identificerede med denne dencitet her, er vi automatisk ulykkelige, tomme og ensomme, fordi vi mangler livets fylde og mening – Guds levende kærlighed igennem os – I ale legemer og celler. Længslen i os, er vores kompas, så vi kan finde hjem, til bevidstheden om hvem vi i virkeligheden er, ud over menneske skikkelsen.

Lytter vi ind i vores celler i meditation, kan vi mærke at de automatisk spænder og lukker sig om sig selv. Beskytter sig mod det udefra/indefra kommende – dermed også Guds indtrængen/udstråling. Så vi lukker os for ikke at opleve/genopleve den eksplotion af smerte vi tidligere har oplevet(tidl. liv/barndom). Både ved at lukke fra det udefrakommende liv og for at det iboende liv kan ekspandere og komme for meget i bevægelse.

Når vi presses, via vores iboende menneskelige længsel, til at ekspandere og åbne mere op(søge Gud), er det så at sige det feminine der åbner sig for mere af det maskuline – mere elskov/leg/forening mellem det åndelige og det stoflige. Samtidigt det feminine der åbner sig for sig selv, for sit dyb, sin skønhed og indre fylde/rummelighed. de to er forbundende og følges ad.

I livmoderen, der også ræpræsenterer det stoflige/fysiske, ligger gemt/glemt dybe sår og dyb visdom. Skal vi åbne for det ene, følger det andet. Så vi forbliver lukkede til vores identitet, så længe vi ikke tør eller tror at svaret er, at finde i vores tillærte maskuline måder at fungere i verden på.

Gennem livmoderen er der ikke bare en symbolsk, men en mærkbar og konkret forbindelse til alle kvinder og alt levende. Vores dagligdags, som vores dybeste længsler besvares. Vi forenes endeligt med vort sande selv og livets skjulte iboende skat. Alle drømme besvares. Fællesskabet, kærligheden mellem kvinder genskabes. Jalousi og konkurrence udviskes.

Den feminine identitet ligger gemt i underlivet. Rejsen kan have mere eller mindre med seksualitet at gøre, afhængig af hvem du er og hvad du kalder det. Det handler om liv, bevægelse, nydelse, om den ekstatiske krop når der er vækkelse af indre liv og ånd, om levende kærlighed også på celleplan. Nogle finder megen vækkelse gennem seksualitet, andre oplever blot seksualiteten forandres. Fokus bliver  at forene Ånden og stoffet, gennem mennesket. Dette inkluderer feminine principper, som bevægelse, liv, blomstring, skønhed, nydelse ekstase – En belivelse og bevægelse af alle celler, når de fyldes af det guddommelige liv. I denne proces må den almindelige/gamle fysiske seksuelle form visne og fokus i stedet bliver foreningen mellem ånd og stof.

At dette KAN udtrykke sig som fysisk-seksualitet er for nogle en biting eller for andre en indgang. Blot min oplevelse lige nu og her :) . En åbning skaber dog gerne forøget gennemstrømning i det sensuelle væsen vi er.

Ekstasen der opstår gennem ånden og stoffets forening, kan opleves som elskov, da det jo også er det i universel forstand – elskov mellem de to principper.

941341_173833789442634_878178476_n

 

 

Der findes en masse forskellige metoder til at vække det feminine og den fysiske/ikke-fysiske livmoder. Deriblandt bevægelse, vejrtrækningen, metale øvelser, (selv)healing, meditaion og dans.

Min længsel ligger i at vække det feminine princip. Og kvinder er fysiske manifestationer af dette princip.

Når vi endnu ikke oplever os selv, som en del af dette princip og den medfølgende nødvendighed, af konstant at lade det udtrykke sig gennem os, i evig bevægelse, så længe kan vi heller ikke svare vores søgen, efter ALT det vi længes efter.

Længslen efter Gud som levende kærlighed, er fælles for alle mennesker. Hvordan den udtrykker sig er individelt. Hvordan kan den udtrykke sig i det bevidst felt:

  • Materialisme
  • Afhængighed
  • Ensomhed
  • Utilstrækkelighed, håbløshed, sorg, vrede, depression
  • Fysisk imobilitet (især i bækken, lænd, ryg og underliv)
  • Utilfredshed, kedsomhed, formålsløshed
  • Modstand, manglende respons fra omverdenen.

 

Hver dag guider det guddommelige os, mod at søge den underliggende længsel. Men vi forsøger ofte ubevidst at undgå denne længsel, efter mange oplevelser af ikke at kunne blive mødt i den. Derfor har vi tonsvis af mere håndgribelige, dagligdags længsler/frustrationer i stedet i vores bevidsthed.

bsdvoostchakrehfd9uio

 

Hvordan kan jeg bidrage?

Jeg må desværre lige nu lukke for tilbudet om GRATIS telefonisk samtale, da jeg har en laaang liste, af skønne kvinder, som jeg glæder mig til at tale med. Hvis det stadig er aktuelt, kan det være at jeg åbner for tilbudet igen efterfølgende.

Følg med på Facebook eller nyhedsbrevet for at følge med i nyheder og tilbu. Der kommer jævnligt forskellige gode tilbud.

De kærligste hilsner Anneli

 

 

Smerten – vores smukke barn

heart-on-fire22

Mon du kender den lange udviklings rejse, i søgen på frihed fra smerten og tyngden?

Min startede for 24 år siden. Smerten er her endnu.

For tiden bor den inde i mig dagligt. Den er som en smeltedigel, som et bål, som et hav.

Et nådesløst og opløsende bål.

Nu kan jeg se, at rejsen i stedet for blot at bringe dicideret forløsning fra smerten, har bragt en udvidelse af et helligt rum.

Jeg affinder mig med smerten og er begyndt at elske den – Ikke for lidelsen i sig selv men for alt det den gør for mig og skaber i mig.

Smerten forsvinder nok ikke helt, så længe vi er en del af menneske evolutionen. Det er ihvertfald ikke længere formålet med rejsen for mig, at slippe for den, men at blive større end den – at give den et blødt og kærligt sted at være.

De store mestre kender smerten. De blander den bare med så meget kærlighed at den bliver til umådelig skønhed – forstående, medfølende, omfavnende, omsorgsfuld kærlighed. En kærlighed, der ikke er begrænset, men kan gå med mennesket ind i lidelsen.

shastaearthangel2013

Rejsen gennem smerten, afslører at det er det smukkeste værktøj vi har. Det bringer tårer til mine øjne.

Jeg søger ikke længere frigørelse fra smerten, sådan rigtigt …det er som om et eller andet menneskeligt instinkt inden i gør alligevel. Men mon ikke man en dag kan overgive sig helt, til smertens brændende bål af transformerende kærlighed – når man har et helligt nok sted, til at smerten kan iblandes en dyb nok kærlighed, så det hele kan rummes.

I retrospekt kan jeg se hvad den har gjort for mig. De muligheder den har givet mig til at blive dybere, blødere, ydmygere og kærligere på så mange måder.

Smerten i dette liv har til tider virket så enorm, at den kunne virke uovervindelig, uendelig, uudholdelig, dødelig.

Jeg er spændt på at undersøge det hellige rum yderligere. Det har vist sig at personer i min praksis og så mange andre steder, har kunne finde dette ekspanderende/forløsende rum med enkelte metoder.

I det hellige rum, udvider vi pladsen til den vi er. Når vi kun kender os selv, som personligheder og hele personligheden er fyldt med smerte, er det at vi mærker den som uendelighed. Men udvider vi rummet udover smerten. Ekspanderer, så den blot bliver som en bobbel i et glas vand og vandet i glaset er kærlig opmærksomhed, fred, ro, håb eller andre opløftende kvaliteter.

Fra dette sted kan vi sætte os i det fredfyldte, beroligende vand og betragte/mærke den smertelige bobbel.

Vi kan tale/lytte til den som en forældre, forstå den og hvorfor den er der, elske at den blødgører os, uddyber, farver og forskønner os. I det nye rolige vand er vi ikke mere små og hjælpeløse, men fyldes med håb og livsglæde.

Det der kan være så skrækkeligt, er når ubehaget eller smerten ikke kan få plads.

Hvis vi komprimerer vores energi(os selv), da er smerten yderligere ubehagelig og intens. Når vi udvider rummet, giver den plads(hvilket jo går i mod vores naturlige menneskelige beskyttelses mekanismer, bygget på overlevelse, der krummer sig sammen om den) og blander den op med vandet i glasset, er den slet ikke så slem. Her kan vi blande fred og smerte, kærlighed og smerte. Smerten kan endda opløses, forløses, transformeres her.

Resultatet af blandingen, kan faktisk blive nydelses fuldt, glædesfyldt og i ekstremen ekstatisk.

Det kan være at vi i begyndelsen må søge hjælp til at finde dette hellige rum. Men jeg prøver lige at beskrive hvad jeg gør når der er smerte, måske er der noget i det der kan bruges for dig…

Lig gerne ned eller sid med lukkede øjnene, så du bedst kan mærke dit indre univers.

  • Første tanke: spændende nu er der smerte: Gad vide hvad der nu er mulighed for at blive nedbrudt/transformeret/healet i mit forsvar og komprimerede selv. :)
  • Jeg ser og mærker mit energifelt ekspandere udad. Gir plads til alt på én gang. Udvidelse. Ahh….Luk gerne øjnene os se det, mærk det. Mærk det rum som befriende, åbnende, levende, vibrerende.
  • Nu der er mere plads til mig, mere plads at være i, kan jeg udvide det sted der er i smerte, f.eks. hjertet. Jeg ser det åbne sig, få plads. Måske bliver det mere intenst. Det er godt nok – det er fordi det åbner sig op på opfordringen.
  • Så kikker jeg ind i smerten, ubehaget. Hvad vil den fortælle mig? Det kan nogle gange kræve lidt koncentration, hvis den er sky. Hvad vil den? Vil den lukke ned om mig? Hvor? Vil den beskytte? Komprimere? Slå fra sig? Skubbe væk? Tal med den, som et dejligt lille barn, der gør det bedste den kan.
  • Hold f.eks om den med dig fra det omkringfavnende hellige, ekspanderede fredfyldte rum. Mærk den kærlighed fred som du måske kan blande ind i ubehaget..

Se hvad der opstår – Måske vokser der blomster ud af smerten. Erkendelser, forståelser, glæde, rørthed.

Når dette er sagt, kan der være gange hvor jeg tager smerten med mig i dagen. Måske skal den lige have lov til at følge mig lidt, som den er. Ikke i sin komprimerede tilstand, men som den smerte den er, åben og blødende, eller hvordan den nu er.

Det kræver msåke at du har et helligt rum at bære den rundt i eller at du kan bevæge den i dig gennem udtryk. Men har du det, er det også en mulighed, hvis den lige skal have lidt oplevelser, inden den forsøges smeltet. Ligesom et barn der gerne vil prøve at komme med mor/far på arbejde. Det kræver lidt ekstra, men måske skal den lige tage tilløb til at fortælle dig, hvad den har på hjerte. Måske vil den bare så gerne udtrykke sig gennem dit arbejde, din kreativitet, bevægelse eller kommunikation.

MoonMotherMirror

Efter en dag med smerten, kan jeg vælge at benytte metoder, ala den beskrevet eller åbne mig og bede om healing fra f.eks. engleriget.

Vi er alle del af en menneskehed i smerte. Det er naturligt at vi mærker det der foregår omkring os og det der foregår i os selv, efter mange livs smerter og glæder.

Det er helt naturligt ikke at være i zen. Du er skøn, fantastisk og farverig, selvom du har smerte og lider.

Hermed en invitation til at smide forventninger om at du skal være i en særlig balanceret tilstand i din åndelige udvikling nu – Den tilstand, hvor du endelig kan være “god nok” som spirituelt udviklet, “afbalanceret” menneske. Måske skal du ikke være afbalanceret. Måske skal du være farverig og rummelig for mange strømme, inkl. de tunge. Evigt omskiftelig, overraskende og eventyrlig fri.

Sammenlign dig ikke med andre. Ingen kender DIN vej.

Zenmesteren kan have lidelsesfyldte inkarnationer til gode, så han udvikler flere evner/farver/hjerte. Måske har du selv været zenmester engang :) .

Zen er ikke den eneste rigtige vej. Din vej er lige så rigtig. Du har min dybeste respekt for at vælge din vej. Smerte = skønhed, kærlighed, hjerte.

Husk at smerten er vores smukke barn. Vid blot at du er større end den. Du er dens smukke forælder.

 

De kærligste hilsner Anneli

 

 

 

 

 

 

Personlig power fortsat

Jeg tror jeg vil føre en lille dagbog over følgerne af den beslutning jeg tog for 3 dage siden om at gøre hvad der skulle til for at sætte gang i udviklingen af mere personlig power hos mig. For det har virkelig taget fuld fart nu.

Det er sågar så heftigt indimellem at en del af mig siger: ”Arh, var det så også lige nødvendigt med så hurtig proces?” Det er bestemt ikke behageligt eller sjovt.
Jeg mærker bare aspirationen så dybt efterhånden, at det ligesom trækker i mig.

Så de sidste par dage har jeg løbet ind i en del mennesker fra min fortid, hvor jeg lidt gerne havde været foruden. Det smarte var at de alle var powerfulde, smarte mennesker, hvor jeg dengang ikke følte mig ligeværdig, men forkert og utilstrækkelig. Det skjold der nu er fjernet giver tilstanden af uelskethed lov til at fylde mig helt.
Der er sket 100 andre ting, men jeg ikke vil trætte jer med detaljerne om dem alle. Kort sagt er livet pludselig et lettere kaos. Fysisk nogenlunde overskueligt, men emotionelt uoverskueligt, som reaktion.

Men hvad gør man så ved det? Når man er overvældet af emotioner. Du kender det nok.
Jeg har i hvert fald ikke i sinde at blive her. That´s for sure. Men lige derfor må jeg helt ind til kernen af tilstanden, uanset hvordan det føles.

Til gengæld må jeg tage hatten af for mit højere selv for at designe livet så smukt, ligesom jeg har bestilt …og promte. Pas på hvad du ønsker dig : ).

Jo mere vi får ryddet ud i larmen, får vores bestillinger langt nemmere ved at trænge igennem til os. Jeg kunne sikkert slukke igen, men nej, nu er spillet i gang.

K.10.47

Nåh men hvad nu? Sidder på en cafe, op og ned af pæne folk og bekendte fra musik branchen. Mit ego bliver ved med at sige ting, der giver mig lyst til at gemme mig. “Hvorfor sagde jeg det?” “Hvorfor ser jeg ikke lidt bedre ud?”, “De vil helst slippe for at møde mig, fordi de ikke kan lide mig” bla bla bla… Det er typiske ting for vores ego at fyre af og tænk engang – Vi tror sgu på det!!!

Okay, jeg kan godt gennemgå processen og tage dybe vejrtrækninger selvom jeg er på cafe…..Og jeg kan jo egentlig også godt rumme al min energi selvom jeg sidder her helt synlig og sårbar. Har ikke noget andet sted at gå hen lige nu alligevel.Okay:

Hvor findes angsten? Både i fortid og fremtid.

Hvor i kroppen er den? I brystkassen

Trække vejret og lade alle tanker passere selvom det ser dumt ud…. og selvom jeg er ved at eksplodere af at føle mig så forkert og uelsket

Kl. 12.19
Da følelserne blev aller mest intense, bad jeg om støtte fra mine guides. Straks poppede denne skønne video op for mig. Så nu vil jeg nyde det øjebliks stilhed som den har givet mig og lade den sige resten for nu. Mr. Dyer er sej :

Du må gerne transformere mig

Min sjæls træning ligger i hjerte chakraet, hvilket vil sige at min naturlige tilstand er at give og at min udfordring er at blot være til, modtage fra andre og livet og tillade andre at transformere mig.
Nogle gange hænger det mig ud af halsen, når jeg ikke giver plads til andre. Jeg kan blive træt og udkørt af at være sammen med andre, fordi jeg automatisk begynder at tro jeg skal være alt muligt for dem eller i deres øjne. Jeg glemmer gang på gang at det er okay at BARE være og at lade dem få plads til at give.
Det er sådan en gave at vi tiltrækker de mennesker, som arbejder med det samme som os selv. Så jeg sidder dagligt og kanaliserer budskaber, som jeg har godt af selv at lytte til.

I dag var der et budskab om at give uden at give. At give uden at handle.
Nu forstår jeg bedre hvorfor vi modtager i tusind fold når vi giver. Det er jo ikke i som denne verdens gængse version af at give, men ment som når vi giver fra hjertet. Dagens kanalisering viste hvordan at give fra hjertet foregår:

Vi åbner os for en given energi, vi tillader den at fylde os, være en del af os og transformere os = vi giver den til os selv. Når den fylder os, flyder den automatisk ud over vores bredder over til alle i vores nærhed og verden = vi giver til andre. Her med giver vi uden at give noget væk. Vi giver uden at handle. Vi giver til os selv og i os er hele verden.
Derfor modtager vi i tusindfold det vi giver, hvis vi giver som vi var ment til at give.
Når vi selv er fyldt op, vil vi elske at andre vil få det vi har.
Nærighed og misundelse kommer jo af at vi tror der ikke er nok til os.

Den misforståelse der huserer på jorden er at når vi giver, giver vi noget væk og dermed mister vi noget. Vi drænes dermed hver gang vi giver. Vi kender jo alle denne fornemmelse af ikke at orke at give eller ikke gide give noget af os selv. Og det er da klart hvis vi gør det ud fra devisen at vi mister noget hver gang.

Hurra for transformation. Jeg tillod i dag uden at tænke nærmere over det, en klient at transformere mig med sin energi. Jeg tillod hendes livsglæde at smitte af på mig, hvor jeg var træt og følte mig flad, og jeg blev opløftet i den grad.

At være behandler handler ikke kun op at transformere andre, men at tillade deres storhed at transformere os. Det giver os en fornemmelse af storhed, når andre lukker os ind og lader vores visdom gøre en forskel, det gælder for både klient som for behandler og i alle andre situationer selvfølgelig. Gensidig transformation.

Så er der jo også lige det aspekt der hedder “Er det farligt bare at åbne sig for andres indflydelse? Hvad nu hvis de overskrider mine grænser? Hvad hvis der sker noget negativt?”
Dette er en reel omtanke hvis man ikke mærker en klar intuition om hvad der tjener én, ja. Så lad os endelig tage den derfra, for det er jo lige dér jeg kommer ind i billedet og brænder for at vise dig vej.

Bare lige en bi note:
Hvis du i øvrigt tror der ikke er plads til flere alternative behandlere og af den grund holder tilbage med at blive selvstændig og succesfuld, tro om igen. Der er masser af plads til dig, mig og alle andre der vil bruge deres power i en spirituel profession.

Kys fra Anneli

Ps. Jeg tillader dig at transformere mig : ) Så læg endelig kommentarer hvis du har lyst.