Svaret på dine længsler – i livmoderen – livets moder

Kæreste kvinde

Jeg ser dig overalt og glædes over din skønhed, din styrke, din udholdenhed, din rummelighed og skønne kvinde energi.images-1

Jeg genkender ofte din kamp, din smerte, lidelse, håbløshed og længsel efter noget, du måske endnu ikke har ord på. Måske er denne længsel kamoufleret, af små eller større dagligdags længsler, savn, tørhed, ensomhed eller forhippetheder.

Muligheden for vores endelige befrielse, er i tiden her.

Vi får vores magi tilbage, når vi tør rumme den og vil bruge den med nænsomhed og visdom. Hvilket også resulterer i at alle vores lidelser, pakket godt væk i hjerte og livmoder, bruser til overfladen. Overrasker os. Overvælder os. Stopper os!! Eller nærmere vi stoppes når vi ikke lytter.

Vi søger og søger, ubevidste om vores helt utrolige ressourcer. Vores helt emininente skønhed, styrke, rummelighed, magi og åndelige nødvendighed.

Når jeg kikker på dig og oplever os som seperate, ulige eller ukærlige, forbinder jeg mig til dig, gennem livmoderens dybe kærlighed. Her er vi forbundne i moderens altomfavnende, evige kærlighed. Her modtager du mig ALTID. På et sekund er vi lige, ét og jeg kan værdsætte din fuldendte tone fra det guddommelige feminine. Det er som et trylleslag – en opvågnen fra slørenes verden. Når jeg lever i verden med et åbent hjerte og underliv, så opfyldes mine drømme og længsler. Jeg er ikke i verden alene længere. Måske opdager du ingenting, men min verden er evigt forandret – fordi du viser mig dig. Jeg elsker dig.

Jeg læste i går om Buddhas ord “Buddhatvam Yosityonisamasritam” = Oplysningen ligger i livmoderen.

Netop denne sandhed, har jeg selv været tilbageholdende over for, men min iboende længsel efter sandheden, friheden og Guds levende kærlighed, har ført mig til dette sted, hvor jeg konkret oplever netop at visdommen, skønheden, styrken og den afgørende port, til levende guddommelighed  os, ligger i livmoderen…

…I kvindens krop, i cellerne i det feminine – fysiske og ikke-fysiske.

Vi kvinder(og mænd) skulle famle rundt ubevidst i livstider, mens det feminine skattekammer, var lige inde i kvinden.

Det har været nødvendigt. Det har været til alles højeste gode.

Vi har forsøgt at finde Gud gennem den maskuline eller tilpas maskuline feminine praksis. 1000 vis af års dybe vidsom der er bevaret, når det feminines svar på den, har været gemt og glemt. Så mange af os har efter mange års praksis, fundet et nærmest uendeligt dyb i os selv af sorg, af længsel, ensomhed, ukontrolerbare emotioner, tomhed, utilstrækkelighed. Og det er lige det det feminine er – et uendeligt dyb. Det det også er, er et uendeligt dyb af rummelighed, kærlighed, moderlig omsorg, skønhed, frihed, ekstatisk glæde, magi og et dyb fra hvor ALT liv opstår. Død og fødsel. Det feminine dyb rummer både mørket og lyset.

Kvinden kan ikke nå sin fulde fred, kærlighed, glæde, styrke, frihed, uden at de nedre chakras, kroppen og det feminine perspektiv, på de allerede tilgængelige metoder, tages med i intens udvkling/åbning. Og manden kan ej heller undvære at vi gør dette(og at han gør dette selv, så vidt muligt).

I årevis har jeg taget forsigtig afstand til tantrisk praksis, da jeg er stødt på lærere og pratiserende, med(i min optik) overdreven fokus på det fysisk-seksuelle m.m., deri også manipulation og en forvirret famlen ift. det eget + modsatte køn. Der er her så mange faldgrupper, at skulle manurere omkring, for undervisere og elever her.

I min søgen, har jeg igen mødt tantraen, som stoffets(bl.a. kroppens) møde med Gud, det feminines tillidsfulde møde med det maskuline. Den universelle elskov der allerede foregår i alle celler, verdensrum, universer, og som kan gøres mere og mere til en bevidst del af hele livet. Livets uundgåelige bevægelse og leg.

For mig har tantraen nydt godt af det tiltagende feminine indtog i vores verden. Det gamle fordækte, seperatistiske, magtmisbrugende og manipulerende afsløres automatisk og de gamle-maskuline tendenser, får ikke længere lov at stå. Den manipulerende, undertrykkende, resultatorienterede og begærsstyrede seksualitet får mindre plads, som nye værdier tager til. Ligeledes ledes kvinden til at tage sin power tilbage, som guddinde fremfor sexobjekt. Hun har så længe været en 1-dimensioneret version, af illusionen om hende i seksuelle sammenhænge. Hun har været undertrykt ja og hun har også holdt sig i denne rolle. Alle disse livs ydmygelser, har skabt en dybde, medfølelse og tone, der giver hende visdom til i denne ombæring, at bringe sin magi til helt nye dimensioner.

Som den seksuelle arena renses for vores illusioner, kan vi begynde at opleve os, dele af Gud manifesteret i det stoflige, det tungere vibererende, tættere dencitet. Gud der manifesterer sig i “lavere” verdener, for at opleve sig, bevæge sig.

 

shastaearthangel2013

Når vi er identificerede med denne dencitet her, er vi automatisk ulykkelige, tomme og ensomme, fordi vi mangler livets fylde og mening – Guds levende kærlighed igennem os – I ale legemer og celler. Længslen i os, er vores kompas, så vi kan finde hjem, til bevidstheden om hvem vi i virkeligheden er, ud over menneske skikkelsen.

Lytter vi ind i vores celler i meditation, kan vi mærke at de automatisk spænder og lukker sig om sig selv. Beskytter sig mod det udefra/indefra kommende – dermed også Guds indtrængen/udstråling. Så vi lukker os for ikke at opleve/genopleve den eksplotion af smerte vi tidligere har oplevet(tidl. liv/barndom). Både ved at lukke fra det udefrakommende liv og for at det iboende liv kan ekspandere og komme for meget i bevægelse.

Når vi presses, via vores iboende menneskelige længsel, til at ekspandere og åbne mere op(søge Gud), er det så at sige det feminine der åbner sig for mere af det maskuline – mere elskov/leg/forening mellem det åndelige og det stoflige. Samtidigt det feminine der åbner sig for sig selv, for sit dyb, sin skønhed og indre fylde/rummelighed. de to er forbundende og følges ad.

I livmoderen, der også ræpræsenterer det stoflige/fysiske, ligger gemt/glemt dybe sår og dyb visdom. Skal vi åbne for det ene, følger det andet. Så vi forbliver lukkede til vores identitet, så længe vi ikke tør eller tror at svaret er, at finde i vores tillærte maskuline måder at fungere i verden på.

Gennem livmoderen er der ikke bare en symbolsk, men en mærkbar og konkret forbindelse til alle kvinder og alt levende. Vores dagligdags, som vores dybeste længsler besvares. Vi forenes endeligt med vort sande selv og livets skjulte iboende skat. Alle drømme besvares. Fællesskabet, kærligheden mellem kvinder genskabes. Jalousi og konkurrence udviskes.

Den feminine identitet ligger gemt i underlivet. Rejsen kan have mere eller mindre med seksualitet at gøre, afhængig af hvem du er og hvad du kalder det. Det handler om liv, bevægelse, nydelse, om den ekstatiske krop når der er vækkelse af indre liv og ånd, om levende kærlighed også på celleplan. Nogle finder megen vækkelse gennem seksualitet, andre oplever blot seksualiteten forandres. Fokus bliver  at forene Ånden og stoffet, gennem mennesket. Dette inkluderer feminine principper, som bevægelse, liv, blomstring, skønhed, nydelse ekstase – En belivelse og bevægelse af alle celler, når de fyldes af det guddommelige liv. I denne proces må den almindelige/gamle fysiske seksuelle form visne og fokus i stedet bliver foreningen mellem ånd og stof.

At dette KAN udtrykke sig som fysisk-seksualitet er for nogle en biting eller for andre en indgang. Blot min oplevelse lige nu og her :) . En åbning skaber dog gerne forøget gennemstrømning i det sensuelle væsen vi er.

Ekstasen der opstår gennem ånden og stoffets forening, kan opleves som elskov, da det jo også er det i universel forstand – elskov mellem de to principper.

941341_173833789442634_878178476_n

 

 

Der findes en masse forskellige metoder til at vække det feminine og den fysiske/ikke-fysiske livmoder. Deriblandt bevægelse, vejrtrækningen, metale øvelser, (selv)healing, meditaion og dans.

Min længsel ligger i at vække det feminine princip. Og kvinder er fysiske manifestationer af dette princip.

Når vi endnu ikke oplever os selv, som en del af dette princip og den medfølgende nødvendighed, af konstant at lade det udtrykke sig gennem os, i evig bevægelse, så længe kan vi heller ikke svare vores søgen, efter ALT det vi længes efter.

Længslen efter Gud som levende kærlighed, er fælles for alle mennesker. Hvordan den udtrykker sig er individelt. Hvordan kan den udtrykke sig i det bevidst felt:

  • Materialisme
  • Afhængighed
  • Ensomhed
  • Utilstrækkelighed, håbløshed, sorg, vrede, depression
  • Fysisk imobilitet (især i bækken, lænd, ryg og underliv)
  • Utilfredshed, kedsomhed, formålsløshed
  • Modstand, manglende respons fra omverdenen.

 

Hver dag guider det guddommelige os, mod at søge den underliggende længsel. Men vi forsøger ofte ubevidst at undgå denne længsel, efter mange oplevelser af ikke at kunne blive mødt i den. Derfor har vi tonsvis af mere håndgribelige, dagligdags længsler/frustrationer i stedet i vores bevidsthed.

bsdvoostchakrehfd9uio

 

Hvordan kan jeg bidrage?

Jeg må desværre lige nu lukke for tilbudet om GRATIS telefonisk samtale, da jeg har en laaang liste, af skønne kvinder, som jeg glæder mig til at tale med. Hvis det stadig er aktuelt, kan det være at jeg åbner for tilbudet igen efterfølgende.

Følg med på Facebook eller nyhedsbrevet for at følge med i nyheder og tilbu. Der kommer jævnligt forskellige gode tilbud.

De kærligste hilsner Anneli

 

 

Smerten – vores smukke barn

heart-on-fire22

Mon du kender den lange udviklings rejse, i søgen på frihed fra smerten og tyngden?

Min startede for 24 år siden. Smerten er her endnu.

For tiden bor den inde i mig dagligt. Den er som en smeltedigel, som et bål, som et hav.

Et nådesløst og opløsende bål.

Nu kan jeg se, at rejsen i stedet for blot at bringe dicideret forløsning fra smerten, har bragt en udvidelse af et helligt rum.

Jeg affinder mig med smerten og er begyndt at elske den – Ikke for lidelsen i sig selv men for alt det den gør for mig og skaber i mig.

Smerten forsvinder nok ikke helt, så længe vi er en del af menneske evolutionen. Det er ihvertfald ikke længere formålet med rejsen for mig, at slippe for den, men at blive større end den – at give den et blødt og kærligt sted at være.

De store mestre kender smerten. De blander den bare med så meget kærlighed at den bliver til umådelig skønhed – forstående, medfølende, omfavnende, omsorgsfuld kærlighed. En kærlighed, der ikke er begrænset, men kan gå med mennesket ind i lidelsen.

shastaearthangel2013

Rejsen gennem smerten, afslører at det er det smukkeste værktøj vi har. Det bringer tårer til mine øjne.

Jeg søger ikke længere frigørelse fra smerten, sådan rigtigt …det er som om et eller andet menneskeligt instinkt inden i gør alligevel. Men mon ikke man en dag kan overgive sig helt, til smertens brændende bål af transformerende kærlighed – når man har et helligt nok sted, til at smerten kan iblandes en dyb nok kærlighed, så det hele kan rummes.

I retrospekt kan jeg se hvad den har gjort for mig. De muligheder den har givet mig til at blive dybere, blødere, ydmygere og kærligere på så mange måder.

Smerten i dette liv har til tider virket så enorm, at den kunne virke uovervindelig, uendelig, uudholdelig, dødelig.

Jeg er spændt på at undersøge det hellige rum yderligere. Det har vist sig at personer i min praksis og så mange andre steder, har kunne finde dette ekspanderende/forløsende rum med enkelte metoder.

I det hellige rum, udvider vi pladsen til den vi er. Når vi kun kender os selv, som personligheder og hele personligheden er fyldt med smerte, er det at vi mærker den som uendelighed. Men udvider vi rummet udover smerten. Ekspanderer, så den blot bliver som en bobbel i et glas vand og vandet i glaset er kærlig opmærksomhed, fred, ro, håb eller andre opløftende kvaliteter.

Fra dette sted kan vi sætte os i det fredfyldte, beroligende vand og betragte/mærke den smertelige bobbel.

Vi kan tale/lytte til den som en forældre, forstå den og hvorfor den er der, elske at den blødgører os, uddyber, farver og forskønner os. I det nye rolige vand er vi ikke mere små og hjælpeløse, men fyldes med håb og livsglæde.

Det der kan være så skrækkeligt, er når ubehaget eller smerten ikke kan få plads.

Hvis vi komprimerer vores energi(os selv), da er smerten yderligere ubehagelig og intens. Når vi udvider rummet, giver den plads(hvilket jo går i mod vores naturlige menneskelige beskyttelses mekanismer, bygget på overlevelse, der krummer sig sammen om den) og blander den op med vandet i glasset, er den slet ikke så slem. Her kan vi blande fred og smerte, kærlighed og smerte. Smerten kan endda opløses, forløses, transformeres her.

Resultatet af blandingen, kan faktisk blive nydelses fuldt, glædesfyldt og i ekstremen ekstatisk.

Det kan være at vi i begyndelsen må søge hjælp til at finde dette hellige rum. Men jeg prøver lige at beskrive hvad jeg gør når der er smerte, måske er der noget i det der kan bruges for dig…

Lig gerne ned eller sid med lukkede øjnene, så du bedst kan mærke dit indre univers.

  • Første tanke: spændende nu er der smerte: Gad vide hvad der nu er mulighed for at blive nedbrudt/transformeret/healet i mit forsvar og komprimerede selv. :)
  • Jeg ser og mærker mit energifelt ekspandere udad. Gir plads til alt på én gang. Udvidelse. Ahh….Luk gerne øjnene os se det, mærk det. Mærk det rum som befriende, åbnende, levende, vibrerende.
  • Nu der er mere plads til mig, mere plads at være i, kan jeg udvide det sted der er i smerte, f.eks. hjertet. Jeg ser det åbne sig, få plads. Måske bliver det mere intenst. Det er godt nok – det er fordi det åbner sig op på opfordringen.
  • Så kikker jeg ind i smerten, ubehaget. Hvad vil den fortælle mig? Det kan nogle gange kræve lidt koncentration, hvis den er sky. Hvad vil den? Vil den lukke ned om mig? Hvor? Vil den beskytte? Komprimere? Slå fra sig? Skubbe væk? Tal med den, som et dejligt lille barn, der gør det bedste den kan.
  • Hold f.eks om den med dig fra det omkringfavnende hellige, ekspanderede fredfyldte rum. Mærk den kærlighed fred som du måske kan blande ind i ubehaget..

Se hvad der opstår – Måske vokser der blomster ud af smerten. Erkendelser, forståelser, glæde, rørthed.

Når dette er sagt, kan der være gange hvor jeg tager smerten med mig i dagen. Måske skal den lige have lov til at følge mig lidt, som den er. Ikke i sin komprimerede tilstand, men som den smerte den er, åben og blødende, eller hvordan den nu er.

Det kræver msåke at du har et helligt rum at bære den rundt i eller at du kan bevæge den i dig gennem udtryk. Men har du det, er det også en mulighed, hvis den lige skal have lidt oplevelser, inden den forsøges smeltet. Ligesom et barn der gerne vil prøve at komme med mor/far på arbejde. Det kræver lidt ekstra, men måske skal den lige tage tilløb til at fortælle dig, hvad den har på hjerte. Måske vil den bare så gerne udtrykke sig gennem dit arbejde, din kreativitet, bevægelse eller kommunikation.

MoonMotherMirror

Efter en dag med smerten, kan jeg vælge at benytte metoder, ala den beskrevet eller åbne mig og bede om healing fra f.eks. engleriget.

Vi er alle del af en menneskehed i smerte. Det er naturligt at vi mærker det der foregår omkring os og det der foregår i os selv, efter mange livs smerter og glæder.

Det er helt naturligt ikke at være i zen. Du er skøn, fantastisk og farverig, selvom du har smerte og lider.

Hermed en invitation til at smide forventninger om at du skal være i en særlig balanceret tilstand i din åndelige udvikling nu – Den tilstand, hvor du endelig kan være “god nok” som spirituelt udviklet, “afbalanceret” menneske. Måske skal du ikke være afbalanceret. Måske skal du være farverig og rummelig for mange strømme, inkl. de tunge. Evigt omskiftelig, overraskende og eventyrlig fri.

Sammenlign dig ikke med andre. Ingen kender DIN vej.

Zenmesteren kan have lidelsesfyldte inkarnationer til gode, så han udvikler flere evner/farver/hjerte. Måske har du selv været zenmester engang :) .

Zen er ikke den eneste rigtige vej. Din vej er lige så rigtig. Du har min dybeste respekt for at vælge din vej. Smerte = skønhed, kærlighed, hjerte.

Husk at smerten er vores smukke barn. Vid blot at du er større end den. Du er dens smukke forælder.

 

De kærligste hilsner Anneli

 

 

 

 

 

 

Vibrationel integration

 images

I løbet af de sidste par år har jeg, gennem indre undervisning, undersøgt en metode til via en vibrationel væren/teknik at fjerne aktuelle ubalancer og hjælpe sjælsessensen med integrere sig i legemerne.

Vi har alle vores helt rene sjæls essens og aldrig før sete vibrationelle identitet. Denne identitet har sit eget “kodeord” og vores personlighed, som sjælens redskab i verden, har også sin egen personlige kode.

Når vi finder vores helt unique kodeord + vibrationsessens, kan vi ved en forenklet forståelse, på nem vis integrere den, mere og mere i alle vore legemers energi struktur.
Efterfølgende kan vores bevidsthed og forståelse af vores essens og personlighed som redskab, udfolde sig og vise deres smukke kompleksitet.

Det springende punkt:

Er du klar og tør du forandre dit liv?
Er du så parat, at du er villig til at møde alt der måtte komme op af ubehag?

Er du træt nok af de gamle mønstre og fordelene ved dem?

Hvis du endnu ikke er helt villig til at slippe de gamle mønstre, kan de programere dig på en sådan måde, at du faktisk ikke KAN gå efter dine drømme(selvom du måske tror du gør det).

Underbevidstheden er en mester i afledning og til at bilde os ind at vi gør alt det vi kan, selvom vi blot gør alt det forkerte ift. at nå vores mål.

Løsningen ligger i øst når vi gør alt hvad vi kan i vest. Og tit er handlingen der er brug for i øst, måske bare så let som et vift med hånden.
Det er modstanden og frygten der afholder os fra overhovedet at komme i tanke om den nemme løsning eller også synes den skræmmende, selvom den objektivt set er ganske ufarlig.

Når du er klar, har du gjort det vigtigste for-arbejde, nemlig at lære af dine blokeringer.
Når du har lært det de var her for at vise dig, kan du i princippet flytte dem uden det store besvær.

Årsagen til at vi ikke altid lige fjerner de blokeringer, som vi ellers er færdige med, kan være vanens magt, frygten for at fejle, at være synlig, blive dømt, ikke være god nok til egne/andres krav, at fejle osv.

Vi kender alle disse bekymringer. Og når vi er trætte af at leve livet på autopiloten, så kan vi virkelig rykke til en HELT anden virkelighed.

Det er her, at vibrationel integration kan give dig løftet ind i en højere vibrationel bevidsthed.

Hvad menes med en højere vibrationel bevidsthed?

Her og nu og daglidag er stadig blot en menneskelig og jordisk oplevelse! Vi svæver ikke oppe under skyerne.
MEN, vi kan i denne jordiske oplevelse, være mindre tilsløret af blokeringer, der fortæller os at livet er farligt, hårdt og uforeneligt med vores sjæls dybeste ønsker!!!!!!!!!
Vi kan leve helt ekstraordinære almindelige liv, med bevidsthed om vores guddommelighed og kontakt til spirituelle evner. Dvs. dagligdag med gøremål, familie og regninger, blot med en hvilen i glæden over at være til.Også selvom der er udfordringer. Hvorfor?

FORDI VI ENDELIG TILLADER OS at være som vi er, handle udfra hvem vi er, vibrere lige som vi er. Når vi er klar til at være hvem vi er.

Vi gør os fri fra forsøgene på at vibrere som vores omverden.

Tilpasse, justere og ændre vores vibration, funktion og metoder så de ligner andet vi har set eller hvad vi har hørt er passende.

Det kan være helt overnaturligt for personligheden at forstå at vi faktisk KAN overleve, tjene penge, skabe projekter, arbejde, interagere og gøre en forskel udfra HELT egne metoder, vibration og udgangspunkt.

Vores forsøg på at justere os til omverdenen, kan være DYBT ubevidste. Vi skal nærmest opdage selvbedraget lag for lag. Fordi det er skræmmende for os at skulle fjerne os pludseligt fra alt hvad vi kender og ved om verden og om os selv!

Derfor må vi have tålmodighed.

MEN, er vi klar, så vil det sige at vi kan rykke os!! Når vi er klar igen, kan vi rykke os igen.

Livet er som en flod, der gerne vil løbe med strømmen. Det er os selv der placerer sten osv. der blokerer strømmen. Disse skal vi lige opdage og fjerne én for én.

Hvad er min baggrund?

Jeg er en person der har været i et meget tilsløret og blokeret vandløb!!

Jeg har kæmpet og har haft udfordringer, der har været svære at bære.

Lige nu kan jeg stille mig et sted, hvor taknemmeligheden er overvældende over, smerterne, modstanden og ubehaget.  Det var ikke sjovt, men alligevel det hele værd. Der er stadig smerter ind i mellem, men da jeg har set hvad de kan gøre for mig og at de ikke er evige, hilser jeg dem velkomne.

Jeg har overvundet min tro på at noget kunne blive perfekt og at det var et sted jeg MÅTTE ankomme til en dag.

Interessen for det perfekte er svundet så meget ind, fordi jeg har indset at alt det uperfekte har udviklet mit hejrte til at omfavne og elske på en måde, der før ville være mig uforståelig.

Jeg kan kun overgive mig til idéen om at jeg intet ved om livet. Jeg kan blot bruge de værktøjer livet har vist mig, for at hjælpe andre, til et sted af glæde over at være her og dermed et ønske om at bruge sig selv til at gøre en forskel i verden.

Når vores hjerte er fyldt med smerte, kan det være svært at overskue også at elske verden. Det er okay.
Kærligheden og ønsket om at udføre sin opgave, kommer i takt med at vi opdager at vi faktisk godt må være os selv.

Pludselig går det op for os at vi har en uundværlig funktion. Og hvem vil ikke gerne have det, hvis vi kan få lov til at udføre denne funktion, i overensstemmelse med os selv – naturligt og livgivende.

Det er hvad jeg ønsker at kunne bidrage med i verden : )

Tænk at vi alle kan føle os helt vidunderligt unique og uundværlige og derfra kan udføre vores opgave, der bidrager til verden som en lysende planet.

 

Hvad hjælper vibrationel integration på:

-Ascention symptomer
-Opløsning af ubalancer i personligheden
-udfordringer i det professionelle liv
-selvværd
-tryghed
-afklaring
-angst
-modløshed
-hjælpeløshed.
-afklaring af sjælsformål
-livsglæde
-smertefulde hjerte processer
-integration af sjæls energien

 

Kærlig hilsen Anneli

 

Overgivelse til det feminine hav – hvordan?

Følgende video gav super mening for mig i starten af Mercur retrograden for 3 uger siden.

Tom Lescher siger her, at grundet Mercurs retrograd pt. er tilstande som, manglende energi, tyngende magtesløshed/meningsløshed en naturlig følge af IKKE at være i sit vandelement, på det givne tidspunkt. Altså istedet må man følge det feminine ocean, overgivelse, væren!!

Det feminine ocean kan gøre meget ondt for mange at dykke ned i, bl.a. fordi, det kollektive(og det  personlige) indeholder og forløser DYB tyngde, i de fysiske og emotionelle lag, især i perioder med denne slags Mercur retrograd.

Det viser sig igen og igen for mange, at der er ingen vej uden om, når det feminine overtager!!! Når tiden er feminin og hvis dette understøttes i dig: FØLG ENERGIEN INDAD. Forsøg på at forcere noget andet, med handling, ambition, idé eller lign., kan forårsage ubehag, smerte og manglende succes. Altså med mindre denne udadgående bevægelse, bakkes op ad en feminin bølge indefra.

Så hvorfor er det for nogle af os, ikke nemt at følge det feminine? Sværhedsgraden afhænger af, tror jeg, hvilke måder vi normalt opererer i livet, hvad vores opgave er, hvor meget fordømmelse rummer vi på det feminine og hvor dybt vi opererer vi i de to poler, hvor balancerede de er i os osv.

Der ligger også i vores samfund en fordømmelse og ubalance ift. de feminine værdier. De er forlængst dømt som mindre værdifulde og besværlige, ift. et effektivt samfund, med fokus på hvad der kan måles og vejes.  Men i sandhed fungerer intet uden begge poler.
Uden det feminine liv og dybde, visner vi inden i. Der opstår kulde, goldhed, overdreven fokus på effektivitet og resultat. Vi bliver fordømmende over for sensitiviteten, intuitionen og de bløde værdier. Som f.eks. behovet for at tilbringe dagen på sofaen, uden en “gyldig” grund, eller behovet for et kram.

I jorden og lagene omkring eksisterer dyb smerte. Tuner vi ind på det feminine, kan vi dermed tune ind på disse lag. Det er naturligt. Dette kan medføre instinktiv, ubevidst flugt mekanisme, væk fra tyngden og smerten i os selv. Dette kan netop forstærke modstanden mod at overgive sig til den feminine strøm.

Det hjælper at lære at bevæge sig MED de feminine svingninger. I denne væren-bevægelse kan den personlige OG den kollektive smerte opløses. Den maskuline/aktive side kan ikke forvente noget resultat, da det ikke kan fremtvinges. Det er blot en tilstand af svingninger der må være, til den naturligt bevæger sig ud af igen.

Når vi har overgivet os til det feminine hav, bliver vi også en del af den magnetisme som hun er. Vi ser hvordan vi måske tiltrækker alle de ting, vi følte skyld over ikke at gøre noget aktivt for. Måske tiltrækker vi pludseligt mennesker, situationer eller ting som overgår vores forventninger. Vi har givet slip på personlighedens stræben efter et bestem udfald og lader det feminine hav tiltrække lige det som vi har brug for og som er tiltænkt os.

De længere smuldrings-, miste-, overgvielsesfaser

Ser vi i begyndelsen af en feminin overgivelsesfase, med maskuline øjne, kan den virke formålsløs, da det maskuline søger mening i resultat og fremgang. Men jo mere vi tør overgive os og dykke ned i de dybe bølger, jo mere vil tilstanden, omend i nogle tilfælde med lidelse, bringe en dyb oplevelse af meningsfuld væren, opløsning af blokeringer, dybere forståelser og ekspanderende bevidsthed.
Et fravær af stræben, blot en iboende længsel efter mere væren og modtagen af mere enhed. En sødmefyldt smerte, der blot er, uden frygt eller bevægelse væk. Opløsning ind i dybere kærlighed og enhed til og med alt der er, uden bekymring om denne nu er acceptabel og harmoni med omgivelsernes/samfundets forventninger.

RIGTIG mange mennesker for tiden, tvinges ind i en overgivelse, til større forståelse af denne feminine tilstand. Sider i os der har opereret maskulint, stræbende, aktivt, handlende etc. efter mentale begrænsede idéer om noget man bør eller vil, uden tanke på helheden, brydes ned i denne tid.

Livet kan synes at smuldre. Misteprocesser, tab af arbejde, forhold m.m. Manglende formåen af at få tingene til at fungere som ønsket, livet gør ondt af ydre eller indre årsager. Først kæmper man og langsomt bliver man stille, måske mere indadvendt, evt. opgivende, deprimeret eller føler sig magtesløs. Dette kan ses positivt.
Når overgivelse har fundet sted i passende grad, opstår ny forståelse.
Større accept af den feminine tilstand, den indre guiden, uden dominans af den tidligere logiske dømmekraft. Uden de tidligere fastlåsheder og stræben efter personlig tilfredshed. De personlige længsler, afløses mere og mere af en længsel efter en gladere, friere, større verden for alle. Værdi grundlaget bliver mere baseret på velvære, enhed, accept, intuition og hvad opleves som rigtigt indefra.

Kan næste fase fremskyndes? Det er svært at sige. Nogle gange skal vi så grundig meget lidelse igennem, før vi overhovedet tør eller vil slippe vores personlige behov og beslutninger. Det gør vi ikke frivilligt.
Dog kan vi selvfølgelig bruge viljen til at øve en overgivelse alligevel, hvis der er nok ønske om denne overgivelse endnu. Er der det, kan evt. vi fortsætte med de følgende trin:

Overgivelsen. Prøv den for en dag eller en uge : )

Når en feminin tilstand skal beskrives, kan vi opleve en hvis mangel på forståelse fra vores meget konkrete og maskuline samfund. Her er dog et smukt eksempel på en mand der kan beskrive den feminine tilstand. Meget smukt!

 - David Deida: (Søg endelig på hans youtube videoer. De er alle lærerige og omhandler gerne samme eller lignende temaer.)

Én måde at overgive sig nemmere

Det her virker for mig. Prøv det og meld gerne tilbage om det eller noget andet virker for dig.

-Jeg ser mig selv flyde ud i et hav, der rummer alting og alle. Det er abstrakt for nogle og har også taget nogle forsøg, at kunne se det for mit indre øje, uden at logikken siger: ” Hey, det kan man da ikke!” Det udflydende element sker både via det visuelle, følelserne, tanker og handling.

-Jeg mærker kroppen blive langsom, tung, sensitiv og i harmoni med omgivelserne.

-Jeg mærker ofte straks eller inden længe at der ligger en ubevidst frygt for og smerte ved at flyde ud. Jeg vil hellere forblive lodret og udadvendt i min energi.
Mit indre svar hertil, er at se og mærke mig selv flyde endnu mere ud – også i smerten. Lade alt være en del af havet og lade oceanets brusen/vuggen opløse ALLE oplevelser af grænser i og omkring mig.
Når tanker, begær og ønsker opstår, flyder jeg fortsat ud, UDEN handling i form af tanker eller andet. Det kan være i meditation, med lukkede øjne eller blot i almindelige daglige situationer.

Dette kunne være et billede på hvordan det opleves indeni. Et væld af sensationer, tanker, følelser, samtidig med en tung, afslappet, muskulær falden tilbage i det hele.

-Jeg beslutter at enhver bevægelse inden i, opsluges af havet, også smerter eller tanker om hellere at ville noget andet.

-Snart bliver lidelsen i det feminine en del af mig. Lemmerne tungere. Når overgivelsen har fundet tilpas sted, ophører flugtmekanismerne. Der opstår en accept af alt det der er, også smerte. Tilstanden kan opleves, samtidig med små pop-ups af flugtforsøg. Det er ok.

-Der kan være lyst til at spise og spise. Mærke tyngden, nydelsen. En forståelse af de smukke feminine former, der repræsentere tyngden, jorden, det fysiske offer som vi har gjort ved at blive fysiske, med al den lidelse og tyngde det nu indebærer.

Skriv gerne her. Det kunne være spændende at forske i hvorledes I overgiver jer til det feminine.

Kærlig hilsen Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Guddommeligt samarbejde?

Om balancen mellem at overgivelse til væren og personligheden som en forlængelse af den guddommelige vilje, kærlighed og plan.
 
Jeg tænker og arbejder på det nye center – Tempel, dagen lang.
 
Det er en effektiv træning i balance – mellem at lytte til indre vejledning og benytte personligheden som en forlængelse af den guddommelige vilje og plan, som redskab til at skabe. 
 
 
Indefra er der fra september 2010, blevet vist mig at jeg ingenting skulle foretage mig, uden en indre impuls. Min ydre personlighed har været utålmodig og længdes efter at lave noget i verden. Samtidig med at hjertet mere og mere længes efter at overgive sig 100% til Guds kærlighed og Guds plan i verden. Hvis jeg prøvede/prøver at ignorere intuitionen og handle på egen hånd, smuldrer det inden for meget kort tid.
Min egne ambitioner giver mindre og mindre mening for mig, samtidig med at ønsket om at lære kusten, af at kunne træde til side og bare lade den indre inspiration lede blomstrer. Når jeg ikke lige mærker den indre følelse af Guds nærhed og inspiration, er der tomhed og straks kommer en tendens til at ville dække denne tomhed med tankevirksomhed og handling.
Personlighedens vilje er på egen hånd gerne drevet af angst, ambition, at ville tage ansvar for andre, skabe sikkerhed, ikke ville overgive sig til noget større, frygt for at føle tomhed/meningsløshed i en verden, hvor vi ikke mærker Gud. Vi kan dog ikke mærke Gud når vi tillader personligheden at overtage styringen. Så det er jo noget af en cach 22, må man sige. + her skaber vi forvrængning og smerte.
Jeg indser at jeg har været noget kontrollerende i mit forhold til Gud
Jeg overraskes over min stadige tro på, at jeg kan styre livet alene/flygte. Tror jeg virkelig, som et trodsigt lille barn at jeg kan klare mig helt selv i verden, med en bamse og plastik skovl i en lille rød kuffert ? : “Jeg skal nok klare verden selv, når du alligevel ikke er der for mig og hjælper mig Gud”.
Men faktisk oplever jeg igen og igen, hvordan det er mig/os, der ikke lukker Gud ind, som kærlighed eller andet. Hvorfor gør vi dog ikke det?
Igen og igen ser jeg hos klienter og mig selv en KÆMPE frygt for at overgive sig til Gud. Og så ofte skyldes det tidligere inkarnationer, hvor et aktivt og blomstrende samarbejde med de indre verdener, blev afbrudt på hjerteskærende manér, gennem udslettelse, udelukkelse og ubeskrivelig smerte, sorg, frustration og mangtesløshed. Al det vi vil undgå at mærke, til enhver pris! Lige indtil den indre kalden og længsel bliver ALT FOR STÆRK. Først da begynder vi at være klar til at åbne op for vores aller største frygt og sorg.  Og først der kan vi igen, omend nu stærkere og dygtigere, indgå i et bevidst guddommeligt samarbejde.
Mit hjerte bløder ved tanken om alle de små børn med deres røde kufferter, ude i verden. Og glædes over at vi bevæger os mod en tid, hvor vi ikke længere behøver at lide så skrækkeligt, for at opnå visdommen i hjertet. Mange gør klar til at lette den karma, de har lært så meget af.
Jeg har lært at man kan, lade Gud elske verden gennem et menneskes hjerte. Især når dette menneske renser hjertet og træner personligheden til at træde til side. Så kan Gud få lov til at bruge det aller helligste tempel – legemerne og hjerte centeret til at strømme igennem os og ud i verden.
Lyder det ikke bare som et helt fantastisk job? Her er en lille bøn, som du kan fremsige, hvis du føler dig klar til et guddommeligt samarbejde eller bare vil gøre et eksisterende stærkere:
Kære Gud/Kristus/Source, jeg vælger nu at åbne mit hjerte og tillader dig at fylde mig med din kærlighed. Brug mig, brug mine legemer og elsk verden gennem mig. Hjælp mig til at heale lidelsen/ensomheden(indsæt en aktuel begrænsning)  i mit hjerte, så jeg kan overgive mig mere og mere til din vilje og plan. Tak. 


Læs mere om Tempel – for livsformål og indre forvandling her

Kærlig hilsen Anneli

Booking af session