Ikke at handle er også at tage et valg

Jeg kender en fyr der er rigtig bange for at vælge det forkerte. Han vil så gerne vælge det det der er i alles højeste formål og vil for intet i verden, træffe valg der er påvirket af de negative kræfter, som vi ubevidst her på jorden er under påvirkning af, gennem programmer og illusioner osv.

Han har egentlig aldrig været en handlingens mand. Begrundelserne har været mange gennem tiden, men dog med samme udfald – der sker ikke rigtig noget.
På det indre plan sker der en masse og der bliver sikkert træffet flere valg der. Men når det kommer til at være og handle i det fysiske, sker der ikke så meget og dog. Med mellemrum bliver der taget en beslutning, som i min bedste overbevisning, har til formål at skabe en livssituation, med så lidt behov for at vælge og så lidt ansvar som muligt. Det er ikke det der er begrundelsen, hvis man spørger ham, men set herfra ligner det mest en flugt fra at blive for involveret i livet(på det fysiske plan), og dermed at skulle tage ansvar.
Dette er bare én mand med en historie, der demonstrerer det der sker i mange af os i større eller mindre grad. Mange lysarbejdende sjæle har modstand på at være i det fysiske. Det er så meget nemmere at forholde sig til det eteriske. Denne flugt kommer netop ofte til udtryk som frygt for ansvar, valg, synlighed, storhed og dermed livsglæde, virkelyst, inspiration og udlevelse af formål. Selv med de bedste intentioner kan det ikke undgå at blive en selvcentreret situation.
Én af de primære måder vi lærer på her på jorden er gennem fysisk handling. Handling her kræver meget energi af os på alle planer og kræver at vi tager ansvar for det vi vælger, hvormed vi også bliver synlige for resten af verden. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, for at få udbytte af al den energi vi kan rykke mens vi er her. Vi kan lære meget her.
Sagen er at vi altid vælger om vi vil det eller ej. Selv når vi vælger ikke at handle, da tager vi et valg om ikke at handle på det pågældende tidspunkt. Udsætter vi valget, vælger vi udsættelse. Det er muligt at vores valg er ubevidst, det er dog stadig et valg, da vi altid selv er ansvarlige for vores situation.
Mange af os lader bare livet ske, for “ikke at tage et forkert valg”. Hvis vi nu er afventende kan det være en anden tager et valg, begivenhedernes gang åbenbarer en gunstig situation eller blot forløber således at vores valg bliver overflødigt eller åbenlyst nemt. Og på den måde kan vi ikke handle “forkert”.
Sagen er, at når vi lader livet ske uden at vælge vejen, har vi stadig påvirket de begivenheder der sker, ved vores passivitet. Det der sker for os er stadig påvirket af os.
Vi kan vente og håbe på at nogen kommer og siger “så har jeg drømme jobbet til dig” eller “Nu har jeg en køber til dit hus”. Men bemærk om det er en gennemgående tendens i dit liv, at vente på afgørelse udefra, uden du rigtig selv har taget et valg inden i om hvad du ønsker, og handlet i overenstemmelse hermed. Nogle situationer kan umiddelbart se ud som om, det eneste vi kan gøre er at vente. Men brug ikke det til at slippe for ansvaret. Du er hele tiden ansvarlig for dit liv, så gør dig selv bevidst om nøjagtig hvad du vil og lad ikke resultatet afgøres af omstændighederne. Er udfaldet noget andet end ønsket, tag den derfra og glæd dig over at du ikke var passiv, uden power og blot afventende.
Vi får ikke altid hvad vi vil have og ved heller ikke altid hvad der er bedst for os. Med træning vil vi blive mere bevidste om det. Universet skal nok vise os, når vi er på den gale vej.
Når vi vælger ikke at handle, for ikke at tage ansvar, er det i virkeligheden i bund og grund bevidst eller ubevidst styret af angst. Angst for at vælge det “forkerte”.
Men tænk nu hvis ikke at vælge var det valg der var “forkert”, for det var jo også et valg?
Derfor, glem forkert! Mærk efter i dit hjerte, ikke i dine følelser, din fornuft eller logik. Øv dig i at mærke dit hjerte. Og tag derefter dit valg.
JA, det kan være at det valg du tager ikke fører dig derhen hvor du havde tænkt dig eller at når du en dag kikker ned fra himlen, kan se at det ikke var det valg der tjente dig mest. Men du tog et valg. Du var villig til at tage ansvar for dig selv og dit liv og gav dig selv en mulighed for at vokse. Hvad er en masse gode intentioner værd, når der ikke handles på dem.
Du lærte måske at det ikke var den vej du ville alligevel og netop sådan fandt ud af hvilken vej du i virkeligheden ønskede at gå.
Måske påvirkede din handling andre negativt. Måske tjente det dem og måske ikke. Måske lærte du at kærlighed ikke altid er blid og indvilligende eller måske lærte du, at sådan havde du aldrig lyst til at behandle anden igen.
Hvad var der sket hvis du ikke havde handlet? Who knows. I hvertfald vil jeg gerne cementere, at ikke-handling for ikke at handle “forkert”, er styret af selvfordømmelse og illusionen om ikke-ansvar. Vælg noget andet fra nu af. Vælg at tage ansvar for dit liv hele vejen og lad være med at overlade det til dine omgivelser eller “tilfældighederne”.
Husk nu at du påvirker livet, selv når du ikke handler. Ønsker du at påvirke livet udfra angst eller frihed.
Denne mand fortalte mig forleden at han ikke kunne vælge, fordi han ikke ville vælge ud fra egoistiske grunde og havde svært ved at mærke hvilket valg var det bedste.
Glem bare perfektionismen. Du bliver ikke perfekt så længe du er her alligevel.
Hvad skulle vi dog gøre uden alle vores helte der har haft modet til at handle og være synlige på bekostning af liv og helbred. Jeg kan jo nævne de oplagte eksempler som Ghandi, Matin Luther King og Mandela. Hvad hvis de ikke havde valgt at handle på deres idéer og drømme, men bare havde set passivt til?
Så helt praktisk hvad gør vi når vi står over for et valg og ikke kan mærke hvilken vej der tjener os bedst? Intuitionens stemme kan være overdøvet af fornuft og logik, der er så påskønnede egenskaber i vores samfund. Problemet er at de ikke kan klare alle forhindringer som intuitionen kan.
-Begynd at træne din intuition! Jeg og andre har skrevet meget om hvordan.
-Kort fortalt kan du lære at mestre intuitionen, ved at mærke efter så godt du kan og derefter tage et valg. Måske kunne du ikke mærke hvilken stemme var din intuition, men det finder du ud af efterhånden, som du tager valg der både tjener dig og ikke tjener dig. Lyt og lær at skelne på den måde. Bag en succes ligger mange fejltagelser.
-Ær dig selv for at være modig og turde tage ansvar for dig selv og tage hensyn til andre. Anderkend dig selv for at være en helt, i stedet for én der bare følger passivt og dermed aldrig er med til bevidst at styre begivenhedernes gang i det fysiske. Hvem siger at du ikke også kan gøre en forskel?
-Start i dag og gerne i det små. Træn forbindelsen til din intuition, når der ikke er så meget på spil.
-Anderkend at du altid er ansvarlig for dit liv. Om du handler eller ej.
God rejse
Kærlig hilsen Anneli

Er du forbundet med dit højere selv – eller går du rundt i blinde?


Som jeg har beskrevet i tidligere blog indlæg kan vi været afskåret fra den visdom som vores højere selv besidder. Det er gennem denne forbindelse vi kender vores formål og retning på jorden.

Så mange af os tosser rundt liv efter liv, uden at kunne finde retning eller kan huske hvorfor det egentlig var vi kom. Det føles enormt ensomt og smertefuldt at føle sig afskåret fra sit guddommelige ophav. Jeg oplever dagligt folk, der har så mange programmer kørende, at de ikke kan mærke sig selv.
Det første vi må gøre for at kunne se andet end den illusion vi har omgivet os med i utallige liv, er at turde slippe det gamle og være villige til at gennemgå erkendelsens smerte og lettelse. Når vi helt ærligt ønsker dette, kan vi bede om vejledning og støtte til at finde den rette hjælp, til at komme af med den gamle bagage. Det guddommelige ønsker ikke at vi skal lide. Og vi kan ikke klare det hele selv, gøre det udelukkende vha. selvhjælpsbøger eller at tilegne sig en masse viden. Vi skal være villige til at få skidt under neglene.
Der er mange måder at gå til sin karma clearing på og én metode er ofte ikke tilstrækkelig. Så vælg det der tiltrækker dig. Lad mig endnu engang opfordre dig til at kontakte én der kan cleare karma for dig i de akashiske arkiver!!!
Når clearingen foretages, vil din sjæl søge tilbage mod sin højeste vej og formål og vil begynde at have at mere sans for hvad det lige er. Det sker ved at du stille og roligt for åbnet op, for kontakten til dit højere selv og kan opfange information herom.
Denne forbindelse skal forsat forfines, men så snart noget kontakt optages, gør du det langt svære for dig selv at lave de store fejltagelser.
Vores problem, når vi kommer for langt fra os selv, er at der ofte bygges flere blokeringer ovenpå igen, da vi ikke kan mærke intuitionen, vejen hjem og dermed hvad der er bedst for os.
Nu har jeg selv har brugt en MASSE liv på at være uden forbindelse til mit højere selv. Jeg har bixet rundt i rendestenen og følt mig total hjælpeløs. Dette liv lige nu er skelsættende på den måde at jeg er nået kvalme grænsen, og tænk at der virkelig skal så meget til før den nåes!!! Men det er jo fordi vi virkelig ikke kan finde vejen og tilføjer nye blokeringer i kampens hede.
Vi skal desværre helt der ud på klippe kanten nogle gange for at skifte retning. Hvorfor venter vi så længe. Jo for hvem har ikke prøvet at have uendelig ondt i sjælen, for derefter at lukke ned for det. Alt det vi har lukket ned for er der jo stadig omme bag ved. Og det er netop denne fastlåste energi, der er vores blokeringer.
Så længe ingen undertrykte vulkaner er i udbrud, kan vi vedlige holde undertrykkelses processen ved at drikke café latte og spise vingummier. Og hvem vil i virkeligheden ikke hellere det, end at deale med dybe smertefulde sår.
Ind imellem bliver vi dog klogere og tager nogle af disse blokeringer op til overvejelse ganske ubevidst. Det opleves ved begivenheder der bringer dem til overfladen, at de blot pibler op ad sig selv, at vi pådrager os en sygdom, depression eller andet for at tvinge os selv til at deale med det.
Set med begrænsede jordelige briller er dette super irriterende, men set i et større perspektiv er det nødvendigt for at vi rykker os.
Efterhånden fører aspirationen os hele tiden videre, uden vi skal presses nær så hårdt. Når vi når det punkt, behøver oplevelserne ikke længere være så grælle, da vi fatter vinket allerede når computeren går ned, hvis du forstår.
Så fat mod hvis livet er hårdt lige nu eller du bakser med et gentagende tema. Der er en mening med galskaben. Der er støtte at hente hos dine guides og hos dygtige behandlere der kan minde dig om den dybere årsag og dele indsigter, der kan hjælpe dig til at komme videre.
Kærligste hilsner Anneli

Intuitiv vejledning

Så skal vi lige have gang i kommunikationen her på bloggen, så jeg åbner nu op for spørgsmål , som du føler kan hjælpe dig videre i din spirituelle udvikling.

Jeg tilbyder hermed alle en GRATIS mini reading, guidance og evt. clearing. Så hvis der er temaer eller spørgsmål som du bøvler med, ser jeg gerne på dem. Dette er mini-readings og vi kan derfor kun røre ved temaerne kort hvis det er større temaer og jeg garanterer ikke for at vi får tid til clearing.

Du er velkommen til at spørge om din sjælegruppe, din sjæls træning, formål, hvad du skal gøre for at komme videre i din nuværende situation, om dine guides har en besked osv.

Kærligste hilsner Anneli

Ps. Læs evt. min forrige post, da den beskriver noget af det jeg arbejder med.
Ellers find ud af mere om mig på min hjemmeside www.transformerendehealing.dk

Pps. DENNE BLOG POST BLIVER DESVÆRRE IKKE BESVARET I ØJEBLIKKET.

Få ryddet ud i gammel karma nu


Har du arbejdet og arbejdet på din personlige udvikling i årevis og oplever du stadig de samme gamle problemer. Måske er det blevet lidt bedre, mens det samme mønster stadig gentager sig, efter al det arbejde med dig selv.

For mig var det i hvert fald sådan. Jeg havde de samme problemer med selvværdet, usikkerhed, ustyrlige emotioner og angst selv efter 18 års arbejde med mig selv. Det var blevet usammenligneligt bedre, men var der stadig og jeg var rigtig træt af det.

Efter at have prøvet 1017 forskellige alternative behandlingsformer, havde jeg ikke begreb om at nogle af disse temaer bare kunne fjernes, som med et trylle slag. Altså al den unødvendige karma. Der er blokeringer på sjælen der kan tage utrolig lang tid at komme til livs gennem hårdt terapeutisk arbejde, men kan cleares helt ved at afdække den OPRINDELIGE årsag, der sagtens kan komme fra et tidligere liv. Når årsagen afdækkes, får vi muligheden for at få det slettet fra vores akashiske arkiver, af de folk der arbejder med det.

Tænk på at de fleste af os bærer rundt på vægten af utallige livs traumer, fejltagelser og uovervindeligheder, der har sat sine tydelige spor. Vi er bare vandt til at leve med det, fordi vi har gjort det lige siden.
Tænk på at stjernerejsende(som de fleste spirituelt søgende mennesker er), der kom her for at gøre en forskel, altid har været anderledes og er blevet betragtet af verden som sådan. Tænk på at det først er nu at det ikke er direkte farligt at være spirituel på sin egen selvvalgte måde(og det er ikke overalt i verden selv nu)…

Vi søger stadig. Vi søger hjem til den guddommelige kontakt, som vi instinktivt ved eller håber på at der findes til os og vi søger at finde de egenskaber, som vi oprindeligt kom til jorden med, som sjæle. De fleste af os er blevet afskåret fra vores sjæls særlige evner, som vi ellers har ret til at have tilgang til.

Mange sjæle går rundt på jorden i rigtig mange liv uden forbindelse til deres højere selv. Det er ikke fordi forbindelsen er blevet brudt udefra eller fordi vi endnu ikke er værdige til at have den. Det er simpelthen pga. Al den støj og bagage vi har samlet i det emotionelle, mentale og på sjæle plan. Så meget at vores højere selv ofte ikke har mulighed for at komme igennem til os. Hos mange ligger det højere selv faktisk i dvale på denne måde liv efter liv, indtil vi får taget en rigtig grundig oprydning i gamle oplevelser fra dette og tidligere liv og dermed åbner op for kontakten igen.

Afhængig af hvor målrettet vi går til værks kan det tage kortere eller længere tid. Er du allerede i gang med din bevidste personlige udvikling, har du allerede mærket aspirationen et sted inde i dig og er begyndt at skovle ud. Det er så fald et passende tidspunkt at cleare unødvendig karma.

For et par år siden gik det op for mig at vi faktisk gennem de akashiske arkiver kan få mulighed for at cleare al denne unødvendige karma, som vi har gået og holdt fast på liv efter liv. Jeg har ikke ord for at beskrive min overraskelse og taknemmelighed over at det FAKTISK VIRKEDE! I løbet af det næste ½ år slap min bevidsthed de vaner der var bygget op om den gamle karma, der var blevet clearet og en helt ny og højere bevidsthed åbenbarede sig i stedet.

Efterfølgende har jeg vha. Fortsat arbejde med mig selv kunne få lov til at slippe mere og mere. Og resultaterne overgår mine drømme. Ja, så er det sagt!

Hvad jeg har fået ud af denne livs transformation, udover al den ballade jeg slipper for:

- Tiltrækning af mennesker, oplevelser og resultater af højere vibration(dvs. Nemmere sjovere og mere meningsfyldte), da vi jo tiltrækker det der er lig vores egen vibration.
- Klar intuition(nogle gange kaldt clairvoyante evner)over al forventning, da der nu er fri kommunikation mellem den jordelige bevidsthed og det højere selv, som det var meningen fra starten.
- Selvsagt større fred, harmoni, klarhed, inspiration, kærlighed og glæde.
- De udfordringer der selvfølgelig stadig forekommer giver mening og kan med intuitionen gennemskues og forløses efterhånden.
- Mindre magtesløshed i forhold til “negative” begivenheder og tilstande.
- Kendskab til vej og formål i livet og klarhed til at vælge retning.

Jeg har støttet mange mennesker efterhånden, i at gennemgå samme proces og det er kun fordi det virkelig virker, at jeg besluttede mig for selv at arbejde som alternativ behandler. Indtil da var det bare til eget og venners brug.

Grunden til jeg skriver denne blog, er fordi jeg vågnede i morges og tænkte: Alle må vide om dette, der har ændret alt for mig.
Jeg skriver ikke dette for at få flere klienter, da jeg har skåret ned på min praksis for at udvide mine skriverier, og ikke har tid til mere end det jeg tager ind lige nu. Men jeg henviser gladeligt til kolleger der arbejder med at cleare karma i de akashiske arkiver, hvis jeg ikke har tid. Det her er så vigtigt arbejde og så nødvendig, at alle der har lyst, hermed opfordres på det stærkeste til at springe ud i det. Der er ikke rigtig noget at miste.

Se at få ryddet ud i den gamle karma nu og opdag den rigdom der ligger der for dig.

Se evt. min næste post, der åbner for muligheden for spørgsmål til din egen spirituelle udvikling.

De kærligste hilsner Anneli

www.transformerendehealing.dk

Slip illusionen om hvem du er og bliv fri


Hvad stiller vi op med egoets små spil og roller? De illusioner om hvem vi er, som kan være svære at få øje på og sværere at slippe.

Se engang på dit image. Hvad er dit image over for dig selv og i forhold til andre? Er du den kloge, venlige, oplyste, smukke, stærke, uheldige, lille, stakkels, sjove eller andet? Vi er alle styret af egoet mere eller mindre, som det ser ud nu, så vær ikke bange for at se på hvilke roller du spiller.

Du kan evt. Lave en liste. Se derefter på hvordan rollerne gør dig bedre eller dårlige end andre, i specifikke situationer. Egoet sammenligner sig konstant, så dine roller er en måde at være noget i forhold til andre.

Nu vil jeg gerne dele med dig, hvorledes du kan underminere din tro på, at du er afhængig af dine roller. Dette er en meget enkel øvelse, men ikke nødvendigvis nem.

Kender du det, at der er noget du ikke vil dele med andre, af frygt for at de vil hamle op med dig på dit stærke punkt? Kender du frygten for at miste status, eller er det bare lykkes dig at undertrykke den ved at vedligeholde rollerne flittigt? Frygten stammer fra ikke at vide hvem du så er, hvis du pludselig ikke længere var den klogeste, smukkeste osv. mere.

Det kan være behandleren, linket, bogen, informationen du ikke vil dele, af frygt for at din veninde/konkurrent, vil blive lige så klog og oplyst som dig selv.
Vennen du ikke vil dele med andre venner, af frygt for at du ikke længere er noget særligt for ham/hende eller at en anden ven vil have noget med dem, som du ikke er en del af.
Er du bange for a nogen skal stjæle din ide eller status på den ene eller anden måde?

Tag en dyb vejrtrækning og vid at der faktisk ikke er noget at være bange for.
Du har måske prøvet at tale dig selv til fornuft før, uden noget videre positivt resultat. Med en fortsat skam over ikke at være gavmild og gøre dit bedste over for dine medmennesker. Måske har du endda skjult det fra dig selv, så du ikke har nået at opdage det.

Du kan helt roligt erkende det nu. Der er ikke noget galt med dig. Du er helt normal og langt fra den eneste der frygter ikke at være god nok i denne verden. Vi har alle et ego der ønsker at beskytte os. Det eneste problem er at vores ego ikke altid ved hvad der er bedst for os og ALDRIG kommer videre ved egen hjælp. Tværtimod graver den bare et dybere og dybere hul for sig selv. Leder efter løsningen det forkerte sted og malker de forkerte kilder.

Verden er sådan skruet sammen at for at skabe resultater kræves handling. En handling rummer en masse energi og kan derfor skabe store resultater, både positive og negative. Det er i øvrigt sådan vores blokeringer blev til, til at begynde med, men det er så en helt anden historie. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, da man her kan lære utrolig meget og skabe store resultater for sin spirituelle udvikling, med al den handling. Det er dog også en udfordring at være her, hvor vi hverdag er prøvet og påvirket af den negativitet der er her.

-Når du har defineret nogle af dine store roller, bevidstgør dig derefter om hvorledes du beskytter og opretholder dem.
Husk på at egoet konstant skal vedligeholde illusionen om sine roller. Det er blot et spørgsmål om at blive bevidst om hvordan du gør.

Når du er bevidst om de 2 foregående punkter vælger du en handling hvormed du automatisk giver afkald på én af dine største roller.

Hvad skræmmer dig aller mest i forhold til at slippe denne rolle. Hvem tilbageholder du information fra? Hvad vil du ikke dele? Hvor holder du din kærlighed tilbage? Hvem især truer en af dine roller?

Gør nu det at du netop vælger at handle på én af de ting du frygter! Gør dig umage med at finde én handling, hvor du virkelig tror at meget sættes på spil. Gør det! Tillad dig selv at mærke frygten og ubehaget ved at miste din position. Hvad er det værste der kan ske?
Det værste der kan ske er nok at du kan miste din position i forhold til nogen, markedsandele eller noget andet. Men ønsker du at besidde noget der aldrig var dit?
Ønsker du fortsat at bruge en ukendt, men STOR portion energi på at opretholde en illusion om hvem du er og holde dig selv i uvidenhed om hvem du i virkeligheden er. Ønsker du at fortsætte illusionen om at du er separat fra andre. Denne separation kan ikke andet end at skabe ensomhed, som du måske endnu ikke er bevidst om. Kender du ensomheden, kommer den herfra.
Sandheden er at du bare er. Du er ikke alle de ting du tror du er. Hvad sker der hvis du giver slip og ikke ved hvem du er og ikke er noget særligt i andres øjne? Gør det dig utryg eller bange? Det er okay.

Jeg er stadig bange indimellem når jeg skal slippe kontrollen i en velkendt rolle. Især husker jeg gange hvor jeg VIRKELIG var bange, så jeg rystede og ventede på at min verden gik under, efter jeg havde handlet modsat en rolle. Det eneste der skete som følge, var at det gik op for mig hvor meget energi jeg havde brugt på at opretholde min rolle. Jeg var enormt lettet over at jeg bare kunne give det hele væk og vide at jeg var meget mere værd. Det skønneste var at jeg følte mig mindre ensom og indså at jeg havde separeret mig fra mine omgivelser og dem jeg elskede, ved at skulle holde min rolle i live.

Del gerne dine oplevelser med øvelsen her. Hvis du ikke kan komme på dine roller eller hvordan du opretholder dem, så kan du spørge mig her og jeg vil gå ind og tale med dit højere selv om det.

Øvelsen kort:

-Hvad er dine største roller
-Hvad truer dine roller og hvordan opretholder du dem?
-Vælg en handling, hvor du gør netop det du frygtede og troede ville ødelægge din status.
(fortsæt gerne med et par flere handlinger efterfølgende. Det bliver nemmere hver gang)
-Mærk hvad der sker i dig imens og efter handling.

Kærlig hilsen Anneli

Ps. Skriv til mig under comments, hvis du ønsker støtte

Personlig power 2 (fortsat fra Personlig power – med eller uden rynker)


Jeg tror jeg vil føre en lille dagbog over følgerne af den beslutning jeg tog for 3 dage siden om at gøre hvad der skulle til for at sætte gang i udviklingen af mere personlig power hos mig. For det har virkelig taget fuld fart nu.

Det er sågar så heftigt indimellem at en del af mig siger: ”Arh, var det så også lige nødvendigt med så hurtig proces?” Det er bestemt ikke behageligt eller sjovt.
Jeg mærker bare aspirationen så dybt efterhånden, at det ligesom trækker i mig.

Så de sidste par dage har jeg løbet ind i en del mennesker fra min fortid, hvor jeg lidt gerne havde været foruden. Det smarte var at de alle var powerfulde, smarte mennesker, hvor jeg dengang ikke følte mig ligeværdig, men forkert og utilstrækkelig. Det skjold der nu er fjernet giver tilstanden af uelskethed lov til at fylde mig helt.
Der er sket 100 andre ting, men jeg ikke vil trætte jer med detaljerne om dem alle. Kort sagt er livet pludselig et lettere kaos. Fysisk nogenlunde overskueligt, men emotionelt uoverskueligt, som reaktion.

Men hvad gør man så ved det? Når man er overvældet af emotioner? Du kender det nok.
Jeg har i hvert fald ikke i sinde at blive her. That´s for sure. Men lige derfor må jeg helt ind til kernen af tilstanden, uanset hvordan det føles.

Til gengæld må jeg tage hatten af for mit højere selv for at designe livet så smukt, ligesom jeg har bestilt …og promte. Pas på hvad du ønsker dig : ).

Jo mere vi får ryddet ud i larmen, får vores bestillinger langt nemmere ved at trænge igennem til os. Jeg kunne sikkert slukke igen, men nej, nu er spillet i gang.

K.10.47

Nåh men hvad nu? Sidder på en cafe, op og ned af pæne folk og bekendte fra musik branchen. Mit ego bliver ved med at sige ting, der giver mig lyst til at gemme mig. “Hvorfor sagde jeg det?” “Hvorfor ser jeg ikke lidt bedre ud?”, “De vil helst slippe for at møde mig, fordi de ikke kan lide mig” bla bla bla… Det er typiske ting for vores ego at fyre af og tænk engang – Vi tror sgu på det!!!

Okay, jeg kan godt gennemgå processen og tage dybe vejrtrækninger selvom jeg er på cafe…..Og jeg kan jo egentlig også godt rumme al min energi selvom jeg sidder her helt synlig og sårbar. Har ikke noget andet sted at gå hen lige nu alligevel.Okay:

Hvor findes angsten? Både i fortid og fremtid.

Hvor i kroppen er den? I brystkassen

Trække vejret og lade alle tanker passere selvom det ser dumt ud…. og selvom jeg er ved at eksplodere af at føle mig så forkert og uelsket

Kl. 12.19
Da følelserne blev aller mest intense, bad jeg om støtte fra mine guides. Straks poppede denne skønne video op for mig. Så nu vil jeg nyde det øjebliks stilhed som den har givet mig og lade den sige resten for nu. Mr. Dyer er sej :

Energi tyveri

Der er mange former for energi snylteri.

Vi kender de mennesker der suger af vores energi og stimulerer negativiteten i os. Puha!
Nogle lader sig falde i et hul af selvmedlidenhed, for at kalde på os så vi kan hjælpe dem op igen, uden de egentlig vil op derfra. Blot en måde at score energi på som ikke er deres egen.

Så er der de som synes at næres af negativitet og ofte ser deres snit til at få os med på samme bølge, så vi sammen kan generere yderligere negativitet, som de kan bruge som benzin.

Ja det er jo to klassikere, som vi nok alle kender. Mest interessant kender vi også metoder fra os selv, i større eller mindre grad. Hvis du ikke tror at du stjæler energi fra andre, så se lige efter en ekstra gang.

Hvad gør vi for ikke at miste vores energi til snylteri?

-Find de sider af dig selv som LADER sig påvirke. Jeg ved at det i selve situationen kan føles magtesløst, men når du efterfølgende får et øjeblik så tag et ærligt kik på dig selv.
Vi kan have dybe sjælelige blokeringer der gør at vi gang på gang lander i situationer med snylteri. Disse blokeringer viser sig på alle planer af din væren og kan udses ved et grundigt kik indad. Hvad får jeg ud af det? Får jeg også et kick ud af at tale negativt? Føler jeg mig ansvarlig over for andres eller en andens følelser/situation? Nægter jeg af den ene eller anden grund at overlade ansvaret til dem? Er det “rart”(dvs. bekendt) at være den der er “ovenpå” eller at være irriteret/vred på én som opfører sig egoistisk? Er det lidt fedt at have én at bitche om?

-Skyld, forkert placeret ansvar, magtesløshed i os selv er eksempler på tilstande der kan lede os med ind i misbruget. Vi er jo ALTID selv med til at vælge at deltage i de situationer vi havner i, om vi ved det eller ej.
Der er altid en mulighed for at tage yderligere ansvar, hvis vi føler os magtesløse eller vrede over andres energi snylteri.
Gør dig selv den tjeneste at finde årsagen i dig selv, i stedet for kun at beskytte dig mod overgrebet. Os selv kan vi ændre på. De andre kan vi ikke lave om!!! Der er en grund til at vi skaber en sådan situation i vores liv.

Lad mig dele et eksempel fra mit eget liv:

Min mand og jeg havde i nogle dage tilbragt tid med en elsket som var et meget tungt sted energi mæssigt. Han har i forvejen en tendens til at blive deprimeret og magtesløs, men denne gang var det lidt anderledes og langt mere uhåndgribeligt(og det er jo de mest tricky).
Det var ikke ligefrem depressivt, bare tungt og DYBT manipulerende! Det var umuligt at beskrive en konkret handling som var manipulerende, dette foregik udelukkende på et energi plan. Kommunikationen var venlig og retorisk åben, omend ikke særlig givende.

Som tiden skred frem blev både Lars og jeg mere og mere irritable på situationer og hinanden. Situationer begyndte at opstå omkring os, der var særligt udfordrende ikke at lade sig rive med ned af. Situationer der ikke havde noget med personen at gøre heller. Vi blev ved med at rejse os igen og igen og nægtede at lade os slå ud. Vi fokuserede positivt og på at tiden med personen var begrænset :) .

Jeg måtte flere gange fjerne mig fysisk fra lokalet og fik direkte ondt i hjertet. For ikke at lade mig suge ind, valgte jeg i enerum at lade mig “smelte sammen” i enhed med personen, i stedet for at beskytte mig. Dette er en teknik vist af mine guides, som jeg beskrive i en anden artikel.
Dette gav mig fornyet energi til at gå ud og være MIG med min energi igen.

Jeg bad om at blive vist hvad der foregik på et energi plan for at forstå hvorfor vi blev så oprørte af øjensynligt så lidt. De viste mig hvordan der med små spidse stikkere, der lignede en bred stålbørste, blev skubbet og skubbet. Ikke hårdt bare små blide skub om og om igen.
Med formålet at vi også kom ned og ligge og kunne bruges som trappestige. Dette er et billede selvfølgelig.

Nu kommer så min fornemmeste opgave, nemlig at afdække denne energi manipulation i mig selv og jeg ser den. Det er ligegyldigt om den i os er lidt anderledes eller lidt mindre. Hovedsagen er at den er der og vi derfor aller venligst får det demonstreret gennem vores omgivelser.
Det er en gave til selvudvikling. Tak fordi jeg blev vist dette.

Vi er ét alligevel : ).