Sandhedens time

Når vi arbejder med det spirituelle vil vi på et tidspunkt støde på spørgsmålet “Hvad er sandheden egentlig og hvem har tilgang til den?”. 


Vi kan være i en situation hvor vi leder efter et svar om hvad der foregår for os eller hvad vi skal vælge i en given situation. Det kan være at vi ikke selv kan gennemskue det og vælger at spørge en clairvoyant eller intuitiv til råds. 

Jo dygtigere den intuitive er og jo højere bevidsthed denne har, jo mere korrekte er oplysningerne, det er klart. Og det er selvfølgelig en grund til at bruge sin skelneevne, når man vælger sin behandler. Der er uendelig stor forskel på kvaliteten i denne branche, som de fleste nok er klar over. Og der er stor forskel på hvor informationen stammer fra. Bare fordi den kommer fra en afdød, er bestemt ikke ensbetydende med at den er sand eller brugbar.

Vi der har prøvet lidt forskelligt inden for det alternative, har vel prøvet at få beskeder og information, hvor vi ikke rigtig mærkede ræssonement eller følte at det var helt korrekt. Da det jo ikke er en konkret videnskab, laves der fejl som i alle andre brancher.

Men men men…..

Det er ikke springende punkt overhovedet! For det interessante er : Hvorfor tiltrækker vi selv en situation hvor vi modtager forvirrende eller modstridende informationer. Svaret ligger i vores reaktion.

Hvilket jo leder os til sagens kerne. Vi kan modtage vejledning udefra, men i bund og grund er det bare forslag, som vi kan tage til os eller lade værre. Det er aldrig ultimativ sandhed om os eller vores situation, som vi skal lytte til helt ukritisk.
Ydermere er der altid en mening med de oplevelser og den information vi modtager.

Der kan være forskellige årsager til at vi tiltrækker forvirrende eller modsigende information:

-Når du søger støtte, vær da bevidst om at du ikke placerer autoriteten uden for dig selv og forventer en anden skal fortælle dig en sandhed om dig. Heri ligger en fælde som mange os er faldet i. Forhåbentlig ser vi lyset med tiden, dog sker det at nogle nærmest bliver afhængige af at gå til clairvoyanter, for at få svar og løsninger på livets spørgsmål, fra en udefra kommende kilde.
Nogle forsøger at få en anden til at tage et svært valg for sig, fordi de ikke tror på deres egen intuitive stemme eller er bange for ikke at træffe det “rigtige” valg selv.
Husk at kun du kender den rigtige sandhed om dig og kun du kender i virkeligheden den vej som du gerne vil gå. Andre kan tune ind og gøre ved, men vil altid se det fra deres perspektiv og påvirket af deres briller.
Vores guides kan give behandleren(dig) “vildledende” oplysninger, netop for at få dig til at stoppe op og se at du måske ikke skal lede videre efter svar uden for dig selv.

Besøg hos intuitive må betragtes som en støtte i en overgang, indtil vi selv har optrænet vores egen evne til at mærke svarene og handle efter vores egen intuition + vi er altid ansvarlige for det liv vi selv skaber. En behandler kan kun pege i en given retning, hvorefter vi selv må tage valget om hvor vi vil gå og er ene ansvarlige for dette valg.

Mærker du altid efter og skelner for hver oplysning, om du kan bruge den eller ej?
Lader du dig forvirre hvis noget ikke syntes at stemme overens med virkeligheden eller en anden intuitivs besvarelse? Hvis du lader dig forvirre, er det tegn på at du leder uden for dig selv efter svar, i stedet for at mærke efter hvad du selv syntes.

Vi skal alle på et tidspunkt indse det store skisme at ingenting er korrekt eller ukorrekt og at alt er en illusion som vi selv og sammen har konstrueret. Om du er stjernerejsende, indigo, har været healer i et tidligere liv, er smuk, rig eller accepteret. Det hele er en illusion!!!

Vores sind bryder sig ikke om når der bliver pillet ved det vi tror på, fordi vi jo har baseret hele vores liv på netop en idé.

Så længe vi befinder os her på jord planet, benytter os af egoet, lever igennem sindet og finder vores information fra informationslaget, vil de indtryk vi modtager være påvirket af den illusion vi er omgivet af, fordi det er os der er modtageren og vi er en del af illusionen.

Vores sind bryder sig ikke om at finde ud af at der i virkeligheden ikke findes bedre eller værre, god eller dårlig, rigtig eller forkert.

På et tidspunkt i vores udvikling er det essentielt at vi slipper det vi tror vi ved. Og det er en process, der også handler om at slippe egoet.
Når vi slipper illusionerne vi troede på, dukker der en ny sandhed op: Vi er alting og intet af det vi troede vi var. Vi er ét og behøver ikke længere de krykker, som var illusionerne om hvem vi og sandheden var.

Får du falske, modsvarende, eller irriterende beskeder af din clairvoyant, så se på hvad det gør ved dig. Det er her gaven ligger og ikke i selve informationen. Du modtager beskeden af en årsag og det er ikke i enhver situation meningen at det skal stemme overens med dit verdensbillede eller med “sandheden”, som du kender den, for den sags skyld.
Måske skulle du modtage direkte forkert information, for at du indså at du ikke kan basere dine valg på information uderfra, men at du må lære at stole på din indre kilde til visdom.
Måske hjalp modsigelserne dig til at slippe idéen om, den du tror du er eller indse at du er mere end din krop og personlighed her og nu.
Måske ville du gerne høre noget bestemt eller om hvor unique du var, så du søgte hos forskellige til  du fik det svar du selv ønskede? Den slags kan sagtens arrangeres, hvis vi insisterer ; ) De færreste af os er 100% hævet over at gerne ville være noget særligt(egoet).

I sidste ende skal vores verdensbillede skydes i små stykker og stumper, for at vi kan slippe illusionen og begribe at vi er ingen ting af det vi troede, alting og et med det hele.  Smerte og en masse information er opfundet af os og nedarvet generation efter generation gennem sindet og det kollektivt ubevidste.

Vi kan når vi er trætte nok, vælge noget nyt. Vi kan her vælge at slippe formen og krykkerne og bevæge os ud i intetheden.

Det gør skide ondt. Det er derfor vi ikke har gjort det endnu. Smerten skal gennemleves, for derefter med lettelse at kunne konstatere at der er ingen ting at gøre. Vi er bare.
Så er du forvirret over noget, nogen sagde om hvem du er, så tag det som en kæmpe gave. Du er alligevel ingen af delene. 

Men hvad kan vi så bruge den information til som vi kan få hos de intuitive? Tja…
 Vi kan se om noget af det minder os om hvem vi er, måske vil vi få indsigter og dermed slippe blokeringer, der hindrer os i at kende sandheden.

Eller vi kan få bekræftigelse af vores egne intuitive fornemmelser, på vejen mod at genskabe en god intuition.

Kys fra dagens provokatør

Ps. Tilføjet d. 16. sep. for at uddybe en smule omkring information. Information er vigtig for os og en måde vi kan vokse og lære på, HVIS denne information omsættes til visdom. 
Information i sig selv er ingenting værd hvis den ikke bruges til noget konkret og det er netop det der er min pointe med dette indlæg. Hvis vi ikke omsætter det brugbare af den information, som vi modtager fra intuitive, selvstudier eller andet, til reel udvikling eller hvis vi bruger den til bare at fortælle os selv hvem vi er,  i forhold til denne verden, er den ubrugelig.
Spørg endelig hvis der er noget du ikke forstår :-)

Hjemmeside og booking af sessionerhttp://annelilindeborgh.wix.com/lysendehjerte#!andre-siger/c1xkc

Hvad er tilgivelse og hvordan gøres det?


“Hvis du gerne vil se mod, så se på dem, der kan tilgive. Hvis du gerne vil se heltemod, så se på dem, der kan gengælde had med kærlighed.”
- Fra Bhagavad Gita


Tilgivelse er ikke lige let for os alle.

I dag har stået i tilgivelsens navn for mig og jeg vil gerne dele dette med jer.

Det er ikke nemt at tilgive så længe vi lytter til egoet. Egoet har ikke lyst til at tilgive, fordi hele dens primære job er at skabe adskillelse mellem os mennesker.
For egoet findes ikke lighed. Den eksisterer på identification via sammenligning. Vi er ikke ifølge egoet noget i os selv, men er afhængige af de roller som vi vælger at tilføje til vores identitets portfolio.



Egoet er som sagt flere gange før, ikke ondt. Egoet er et redskab på jorden til at benytte den frie vilje. Efter negativiteten har taget overhånd her på jorden, er vores fælles sind fyldt mere og mere med negative tanker. Så længe vi identificerer os med sindet skal vi konstant beskytte os mod det negative. Det hjælper egoet os med.


Kunsten er at slippe sindet og begynde at mærke hvem vi i virkeligheden er, istedet for at lade det fortælle os flere løgne.


Nogle af løgnene går ud på at vi er forkerte og skyldige. Så længe vi tror på denne løgn, vil vi forsøge at placere skylden andet steds, for ikke at mærke den selv. Vi er blevet så dygtige til det, at vi knap nok bemærker vores egne teknikker, til at placere skyld. Vi skaber bl.a. omstændigheder i vores liv, der demonstrerer at vi har ret. F.eks. når folk behandler os dårligt eller vi reagerer på anden uretfærdighed.
Sindets illusion, som vi er med til at skabe, illustrerer for os de tanker vi tror på, om at vi er adskilte og forkerte. Det er uden betydning hvem der er øjeblikkets skyldner, for næste gang er det dig.


Der er altid noget vi kan tilgive, så længe vi er på jorden. Vi kan tilgive os selv og andre for vores handlinger og uvidenhed eller vi kan kan tilgive hændelser, omstændigheder og gud. Hvis vi tilgav os selv 100% ville vi ikke længere bære nogen smerte og ville nok heller ikke længere kunne bære en fysisk krop.
Vi tilgiver ikke for de andres skyld. De behøver ingen tilgivelse, da skylden jo bare er en del af sindets illusion. Vi tilgiver ved at slippe vores egen tro på at der nogensinde var noget galt.


Jeg bruger vejrtrækningen, når noget føles uoverskueligt. Jeg trækker vejret ind i vreden eller den følelse der ikke vil tilgive. Tillader den at få plads i kroppen. Lytter til tankerne, uden at bruge tid på dem – slipper dem. Jeg ber om støtte til at vælge tilgivelsen.
Jeg vælger at have en intention om at se bag illusionen, hvor jeg som resultat, kan lære noget og helt ærligt sige tak til både mig selv, den anden og gud.


Noget der hjælper mig når der er modstand på at tilgive, er at huske på hvad jeg i virkeligheden ønsker at skabe i mit liv. Denne påmindelse kan være vores wake-up-call.

Ønsker vi at få ret, føle os som vindere af en diskussion ellerse bedst ud og få helle indtil næste gang uvejr bryder ud. For der bliver en næste gang! Vælger vi egoets vej, bliver der altid en næste gang.
Eller er vores intention for vores liv at slippe de gamle begrænsninger, åbne hjertet og øge vores bevidsthed?
Når egoet er i fuld aktion, kan vi være nok så ligeglade, men husk da på at det er en skrue uden ende. Egoet vil gerne vinde, for ikke at føle sig forkert, bare et lille øjeblik. Men egoet ønsker ikke ægte forløsning, for det vil være dens død.
Egoet er nødt til at skabe seperation, og dermed ensomhed for at forblive lederen. Således vil vi kæmpe en evig kamp gennem frygt og afhængig af egoet til os redde os på ny, for en kort stund i helle.
Jeg ønsker med hele mit hjerte at jeg og vi kan lære at blive heltemodige til at tilgive og at de heltemodige vil vise os vejen.
Kærligste hilsner Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

Slip illusionen om hvem du er og bliv fri


Hvad stiller vi op med egoets små spil og roller? De illusioner om hvem vi er, som kan være svære at få øje på og sværere at slippe.

Se engang på dit image. Hvad er dit image over for dig selv og i forhold til andre? Er du den kloge, venlige, oplyste, smukke, stærke, uheldige, lille, stakkels, sjove eller andet? Vi er alle styret af egoet mere eller mindre, som det ser ud nu, så vær ikke bange for at se på hvilke roller du spiller.

Du kan evt. Lave en liste. Se derefter på hvordan rollerne gør dig bedre eller dårlige end andre, i specifikke situationer. Egoet sammenligner sig konstant, så dine roller er en måde at være noget i forhold til andre.

Nu vil jeg gerne dele med dig, hvorledes du kan underminere din tro på, at du er afhængig af dine roller. Dette er en meget enkel øvelse, men ikke nødvendigvis nem.

Kender du det, at der er noget du ikke vil dele med andre, af frygt for at de vil hamle op med dig på dit stærke punkt? Kender du frygten for at miste status, eller er det bare lykkes dig at undertrykke den ved at vedligeholde rollerne flittigt? Frygten stammer fra ikke at vide hvem du så er, hvis du pludselig ikke længere var den klogeste, smukkeste osv. mere.

Det kan være behandleren, linket, bogen, informationen du ikke vil dele, af frygt for at din veninde/konkurrent, vil blive lige så klog og oplyst som dig selv.
Vennen du ikke vil dele med andre venner, af frygt for at du ikke længere er noget særligt for ham/hende eller at en anden ven vil have noget med dem, som du ikke er en del af.
Er du bange for a nogen skal stjæle din ide eller status på den ene eller anden måde?

Tag en dyb vejrtrækning og vid at der faktisk ikke er noget at være bange for.
Du har måske prøvet at tale dig selv til fornuft før, uden noget videre positivt resultat. Med en fortsat skam over ikke at være gavmild og gøre dit bedste over for dine medmennesker. Måske har du endda skjult det fra dig selv, så du ikke har nået at opdage det.

Du kan helt roligt erkende det nu. Der er ikke noget galt med dig. Du er helt normal og langt fra den eneste der frygter ikke at være god nok i denne verden. Vi har alle et ego der ønsker at beskytte os. Det eneste problem er at vores ego ikke altid ved hvad der er bedst for os og ALDRIG kommer videre ved egen hjælp. Tværtimod graver den bare et dybere og dybere hul for sig selv. Leder efter løsningen det forkerte sted og malker de forkerte kilder.

Verden er sådan skruet sammen at for at skabe resultater kræves handling. En handling rummer en masse energi og kan derfor skabe store resultater, både positive og negative. Det er i øvrigt sådan vores blokeringer blev til, til at begynde med, men det er så en helt anden historie. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, da man her kan lære utrolig meget og skabe store resultater for sin spirituelle udvikling, med al den handling. Det er dog også en udfordring at være her, hvor vi hverdag er prøvet og påvirket af den negativitet der er her.

-Når du har defineret nogle af dine store roller, bevidstgør dig derefter om hvorledes du beskytter og opretholder dem.
Husk på at egoet konstant skal vedligeholde illusionen om sine roller. Det er blot et spørgsmål om at blive bevidst om hvordan du gør.

Når du er bevidst om de 2 foregående punkter vælger du en handling hvormed du automatisk giver afkald på én af dine største roller.

Hvad skræmmer dig aller mest i forhold til at slippe denne rolle. Hvem tilbageholder du information fra? Hvad vil du ikke dele? Hvor holder du din kærlighed tilbage? Hvem især truer en af dine roller?

Gør nu det at du netop vælger at handle på én af de ting du frygter! Gør dig umage med at finde én handling, hvor du virkelig tror at meget sættes på spil. Gør det! Tillad dig selv at mærke frygten og ubehaget ved at miste din position. Hvad er det værste der kan ske?
Det værste der kan ske er nok at du kan miste din position i forhold til nogen, markedsandele eller noget andet. Men ønsker du at besidde noget der aldrig var dit?
Ønsker du fortsat at bruge en ukendt, men STOR portion energi på at opretholde en illusion om hvem du er og holde dig selv i uvidenhed om hvem du i virkeligheden er. Ønsker du at fortsætte illusionen om at du er separat fra andre. Denne separation kan ikke andet end at skabe ensomhed, som du måske endnu ikke er bevidst om. Kender du ensomheden, kommer den herfra.
Sandheden er at du bare er. Du er ikke alle de ting du tror du er. Hvad sker der hvis du giver slip og ikke ved hvem du er og ikke er noget særligt i andres øjne? Gør det dig utryg eller bange? Det er okay.

Jeg er stadig bange indimellem når jeg skal slippe kontrollen i en velkendt rolle. Især husker jeg gange hvor jeg VIRKELIG var bange, så jeg rystede og ventede på at min verden gik under, efter jeg havde handlet modsat en rolle. Det eneste der skete som følge, var at det gik op for mig hvor meget energi jeg havde brugt på at opretholde min rolle. Jeg var enormt lettet over at jeg bare kunne give det hele væk og vide at jeg var meget mere værd. Det skønneste var at jeg følte mig mindre ensom og indså at jeg havde separeret mig fra mine omgivelser og dem jeg elskede, ved at skulle holde min rolle i live.

Del gerne dine oplevelser med øvelsen her. Hvis du ikke kan komme på dine roller eller hvordan du opretholder dem, så kan du spørge mig her og jeg vil gå ind og tale med dit højere selv om det.

Øvelsen kort:

-Hvad er dine største roller
-Hvad truer dine roller og hvordan opretholder du dem?
-Vælg en handling, hvor du gør netop det du frygtede og troede ville ødelægge din status.
(fortsæt gerne med et par flere handlinger efterfølgende. Det bliver nemmere hver gang)
-Mærk hvad der sker i dig imens og efter handling.

Kærlig hilsen Anneli

Ps. Skriv til mig under comments, hvis du ønsker støtte

Enhed – for real!

Enhed, vi er ét, vi er alle en del af Gud, we are one kald det hvad du vil.

Det er ikke et nyt begreb for mig og sikkert heller ikke for dig. Det har erkendt hidtil været en mental idé, og lidt en kliché hvis primære effekt i mig har været at huske på at behandle andre som jeg selv ønsker at blive behandlet, at blive bedre til at tilgive, vælge ikke at være fordømmende og minde mig selv om at vi alle er uundværlige og har vores særlige mission at udfylde.

Fra at være en enhedstanke vælger jeg at det skal blive til enhedsbevidsthed – en mulighed for at vågne fra seperationens lange søvn. Jeg kom ikke til denne beslutning frivilligt. KUN fordi jeg via livs omstændigheder ser det som min eneste hæderlige mulighed. Jeg har i virkeligheden ikke lyst til at være ét med alt og alle, hvis du spørger mig helt ærligt!

Gider jeg at være ét med hende den sure nede i supermakedet, der er ligeglad med alle andre og mokker ind foran i køen? Gider jeg være ét med en ækel Københavner rotte nede i kloaken? Gider jeg være ét med min mand når han nu er mega irriterende, bedrevidende og beskylder mig for at være forkert? Nej, nej og nej.
Bevares jeg har øvet mig i at tilgive dem alle sammen i årevis. Og er blevet hurtigere. Men har jeg lyst til at erkende at jeg er dem og de er mig, tillade vores energier at smelte sammen, tillade al beskyttelse mod de ulækre, uvidende, sure, kedelige og egoistiske at falde. Nej jeg har ikke lyst og jeg gider ikke rigtig.

Det nemmeste er at forsætte legen, hvori vi alle er her på jorden som seperate enheder; nogle er skønne og jeg kan hige efter deres accept når jeg ikke accepterer mig selv, andre er ganske uværdige til min eller andres omsorg, så jeg kikker væk for ikke at høre mine fordømmelse af dem.

Alligevel vælger jeg noget andet nu end legen. Jeg vælger enheden fordi jeg må, tiden er ude for mig. Jeg er klar nu til at vælge noget nyt som jeg ikke helt ved hvad indebærer.

Jeg vælger det i alle små situationer i løbet at mine dage. Jeg tillader mig selv at smelte sammen med det og de omkring mig. Jeg tillader mig at smelte sammen med hende der irriterer mig på legepladsen fordi hun lukker mig ude, er helt ligeglad med mig og helst vil være fri for min søn og mig, lige som jeg helt vil være fri for hende og “den plads hun tager fra os”. Jeg kysser min søn lidt mindre, når jeg ved at vi er ét og jeg ikke behøver at stjæle mig til at mærke ham lidt mere – kærligheden nemmere at rumme og han opsøger mig mere.

Hvert øjeblik må jeg smelte sammen med en anden eller igen med den samme. Træner musklen, glemmer, træner musklen. Husker vi er ét – al støjen og negativiteten er blot opstået som resultat af de gange vi har bekræftet os selv i seperations illusionen, så vi yderligere tror vi er separerede fra hinanden og kan vælge mellem at være med eller imod hinanden. Jeg behøver ikke at elske dig for at smelte sammen med dig, kærligheden kommer helt af sig selv når jeg mærker dig igen og hvor skønt det er at komme hjem.

De mange år/liv med ensomhed, frygt og frustration er kommet af seperationsbevidsthed. I virkeligheden alle de oplevelser på jorden der var ubehagelige kom af at vi troede på seperationen.

Seperation er det spil vi spiller her. Vores kroppe set i 3D, fungerer som små fysiske enheder “beviser” vores tro om at vi er seperate og ikke blot enhed.

Tak for legen, det var faktisk ikke så sjovt, som jeg troede før. Det var ensomt og som en hamster i et hjul – en evig kamp for at holde drømmen i live. Jeg savner dig/mig og vil hjem.

Jeg savner dig og smelter sammen med dig om du leger videre eller forlængst er stoppet. Jeg er lige her med dig, til du heller ikke gider mere. Jeg tager hjem, selvom jeg aldrig var væk og bliver lige her.

Du er min elskede og vi er ét.