Svaret på dine længsler – i livmoderen – livets moder

Kæreste kvinde

Jeg ser dig overalt og glædes over din skønhed, din styrke, din udholdenhed, din rummelighed og skønne kvinde energi.images-1

Jeg genkender ofte din kamp, din smerte, lidelse, håbløshed og længsel efter noget, du måske endnu ikke har ord på. Måske er denne længsel kamoufleret, af små eller større dagligdags længsler, savn, tørhed, ensomhed eller forhippetheder.

Muligheden for vores endelige befrielse, er i tiden her.

Vi får vores magi tilbage, når vi tør rumme den og vil bruge den med nænsomhed og visdom. Hvilket også resulterer i at alle vores lidelser, pakket godt væk i hjerte og livmoder, bruser til overfladen. Overrasker os. Overvælder os. Stopper os!! Eller nærmere vi stoppes når vi ikke lytter.

Vi søger og søger, ubevidste om vores helt utrolige ressourcer. Vores helt emininente skønhed, styrke, rummelighed, magi og åndelige nødvendighed.

Når jeg kikker på dig og oplever os som seperate, ulige eller ukærlige, forbinder jeg mig til dig, gennem livmoderens dybe kærlighed. Her er vi forbundne i moderens altomfavnende, evige kærlighed. Her modtager du mig ALTID. På et sekund er vi lige, ét og jeg kan værdsætte din fuldendte tone fra det guddommelige feminine. Det er som et trylleslag – en opvågnen fra slørenes verden. Når jeg lever i verden med et åbent hjerte og underliv, så opfyldes mine drømme og længsler. Jeg er ikke i verden alene længere. Måske opdager du ingenting, men min verden er evigt forandret – fordi du viser mig dig. Jeg elsker dig.

Jeg læste i går om Buddhas ord “Buddhatvam Yosityonisamasritam” = Oplysningen ligger i livmoderen.

Netop denne sandhed, har jeg selv været tilbageholdende over for, men min iboende længsel efter sandheden, friheden og Guds levende kærlighed, har ført mig til dette sted, hvor jeg konkret oplever netop at visdommen, skønheden, styrken og den afgørende port, til levende guddommelighed  os, ligger i livmoderen…

…I kvindens krop, i cellerne i det feminine – fysiske og ikke-fysiske.

Vi kvinder(og mænd) skulle famle rundt ubevidst i livstider, mens det feminine skattekammer, var lige inde i kvinden.

Det har været nødvendigt. Det har været til alles højeste gode.

Vi har forsøgt at finde Gud gennem den maskuline eller tilpas maskuline feminine praksis. 1000 vis af års dybe vidsom der er bevaret, når det feminines svar på den, har været gemt og glemt. Så mange af os har efter mange års praksis, fundet et nærmest uendeligt dyb i os selv af sorg, af længsel, ensomhed, ukontrolerbare emotioner, tomhed, utilstrækkelighed. Og det er lige det det feminine er – et uendeligt dyb. Det det også er, er et uendeligt dyb af rummelighed, kærlighed, moderlig omsorg, skønhed, frihed, ekstatisk glæde, magi og et dyb fra hvor ALT liv opstår. Død og fødsel. Det feminine dyb rummer både mørket og lyset.

Kvinden kan ikke nå sin fulde fred, kærlighed, glæde, styrke, frihed, uden at de nedre chakras, kroppen og det feminine perspektiv, på de allerede tilgængelige metoder, tages med i intens udvkling/åbning. Og manden kan ej heller undvære at vi gør dette(og at han gør dette selv, så vidt muligt).

I årevis har jeg taget forsigtig afstand til tantrisk praksis, da jeg er stødt på lærere og pratiserende, med(i min optik) overdreven fokus på det fysisk-seksuelle m.m., deri også manipulation og en forvirret famlen ift. det eget + modsatte køn. Der er her så mange faldgrupper, at skulle manurere omkring, for undervisere og elever her.

I min søgen, har jeg igen mødt tantraen, som stoffets(bl.a. kroppens) møde med Gud, det feminines tillidsfulde møde med det maskuline. Den universelle elskov der allerede foregår i alle celler, verdensrum, universer, og som kan gøres mere og mere til en bevidst del af hele livet. Livets uundgåelige bevægelse og leg.

For mig har tantraen nydt godt af det tiltagende feminine indtog i vores verden. Det gamle fordækte, seperatistiske, magtmisbrugende og manipulerende afsløres automatisk og de gamle-maskuline tendenser, får ikke længere lov at stå. Den manipulerende, undertrykkende, resultatorienterede og begærsstyrede seksualitet får mindre plads, som nye værdier tager til. Ligeledes ledes kvinden til at tage sin power tilbage, som guddinde fremfor sexobjekt. Hun har så længe været en 1-dimensioneret version, af illusionen om hende i seksuelle sammenhænge. Hun har været undertrykt ja og hun har også holdt sig i denne rolle. Alle disse livs ydmygelser, har skabt en dybde, medfølelse og tone, der giver hende visdom til i denne ombæring, at bringe sin magi til helt nye dimensioner.

Som den seksuelle arena renses for vores illusioner, kan vi begynde at opleve os, dele af Gud manifesteret i det stoflige, det tungere vibererende, tættere dencitet. Gud der manifesterer sig i “lavere” verdener, for at opleve sig, bevæge sig.

 

shastaearthangel2013

Når vi er identificerede med denne dencitet her, er vi automatisk ulykkelige, tomme og ensomme, fordi vi mangler livets fylde og mening – Guds levende kærlighed igennem os – I ale legemer og celler. Længslen i os, er vores kompas, så vi kan finde hjem, til bevidstheden om hvem vi i virkeligheden er, ud over menneske skikkelsen.

Lytter vi ind i vores celler i meditation, kan vi mærke at de automatisk spænder og lukker sig om sig selv. Beskytter sig mod det udefra/indefra kommende – dermed også Guds indtrængen/udstråling. Så vi lukker os for ikke at opleve/genopleve den eksplotion af smerte vi tidligere har oplevet(tidl. liv/barndom). Både ved at lukke fra det udefrakommende liv og for at det iboende liv kan ekspandere og komme for meget i bevægelse.

Når vi presses, via vores iboende menneskelige længsel, til at ekspandere og åbne mere op(søge Gud), er det så at sige det feminine der åbner sig for mere af det maskuline – mere elskov/leg/forening mellem det åndelige og det stoflige. Samtidigt det feminine der åbner sig for sig selv, for sit dyb, sin skønhed og indre fylde/rummelighed. de to er forbundende og følges ad.

I livmoderen, der også ræpræsenterer det stoflige/fysiske, ligger gemt/glemt dybe sår og dyb visdom. Skal vi åbne for det ene, følger det andet. Så vi forbliver lukkede til vores identitet, så længe vi ikke tør eller tror at svaret er, at finde i vores tillærte maskuline måder at fungere i verden på.

Gennem livmoderen er der ikke bare en symbolsk, men en mærkbar og konkret forbindelse til alle kvinder og alt levende. Vores dagligdags, som vores dybeste længsler besvares. Vi forenes endeligt med vort sande selv og livets skjulte iboende skat. Alle drømme besvares. Fællesskabet, kærligheden mellem kvinder genskabes. Jalousi og konkurrence udviskes.

Den feminine identitet ligger gemt i underlivet. Rejsen kan have mere eller mindre med seksualitet at gøre, afhængig af hvem du er og hvad du kalder det. Det handler om liv, bevægelse, nydelse, om den ekstatiske krop når der er vækkelse af indre liv og ånd, om levende kærlighed også på celleplan. Nogle finder megen vækkelse gennem seksualitet, andre oplever blot seksualiteten forandres. Fokus bliver  at forene Ånden og stoffet, gennem mennesket. Dette inkluderer feminine principper, som bevægelse, liv, blomstring, skønhed, nydelse ekstase – En belivelse og bevægelse af alle celler, når de fyldes af det guddommelige liv. I denne proces må den almindelige/gamle fysiske seksuelle form visne og fokus i stedet bliver foreningen mellem ånd og stof.

At dette KAN udtrykke sig som fysisk-seksualitet er for nogle en biting eller for andre en indgang. Blot min oplevelse lige nu og her :) . En åbning skaber dog gerne forøget gennemstrømning i det sensuelle væsen vi er.

Ekstasen der opstår gennem ånden og stoffets forening, kan opleves som elskov, da det jo også er det i universel forstand – elskov mellem de to principper.

941341_173833789442634_878178476_n

 

 

Der findes en masse forskellige metoder til at vække det feminine og den fysiske/ikke-fysiske livmoder. Deriblandt bevægelse, vejrtrækningen, metale øvelser, (selv)healing, meditaion og dans.

Min længsel ligger i at vække det feminine princip. Og kvinder er fysiske manifestationer af dette princip.

Når vi endnu ikke oplever os selv, som en del af dette princip og den medfølgende nødvendighed, af konstant at lade det udtrykke sig gennem os, i evig bevægelse, så længe kan vi heller ikke svare vores søgen, efter ALT det vi længes efter.

Længslen efter Gud som levende kærlighed, er fælles for alle mennesker. Hvordan den udtrykker sig er individelt. Hvordan kan den udtrykke sig i det bevidst felt:

  • Materialisme
  • Afhængighed
  • Ensomhed
  • Utilstrækkelighed, håbløshed, sorg, vrede, depression
  • Fysisk imobilitet (især i bækken, lænd, ryg og underliv)
  • Utilfredshed, kedsomhed, formålsløshed
  • Modstand, manglende respons fra omverdenen.

 

Hver dag guider det guddommelige os, mod at søge den underliggende længsel. Men vi forsøger ofte ubevidst at undgå denne længsel, efter mange oplevelser af ikke at kunne blive mødt i den. Derfor har vi tonsvis af mere håndgribelige, dagligdags længsler/frustrationer i stedet i vores bevidsthed.

bsdvoostchakrehfd9uio

 

Hvordan kan jeg bidrage?

Jeg må desværre lige nu lukke for tilbudet om GRATIS telefonisk samtale, da jeg har en laaang liste, af skønne kvinder, som jeg glæder mig til at tale med. Hvis det stadig er aktuelt, kan det være at jeg åbner for tilbudet igen efterfølgende.

Følg med på Facebook eller nyhedsbrevet for at følge med i nyheder og tilbu. Der kommer jævnligt forskellige gode tilbud.

De kærligste hilsner Anneli

 

 

Guddommeligt samarbejde?

Om balancen mellem at overgivelse til væren og personligheden som en forlængelse af den guddommelige vilje, kærlighed og plan.
 
Jeg tænker og arbejder på det nye center – Tempel, dagen lang.
 
Det er en effektiv træning i balance – mellem at lytte til indre vejledning og benytte personligheden som en forlængelse af den guddommelige vilje og plan, som redskab til at skabe. 
 
 
Indefra er der fra september 2010, blevet vist mig at jeg ingenting skulle foretage mig, uden en indre impuls. Min ydre personlighed har været utålmodig og længdes efter at lave noget i verden. Samtidig med at hjertet mere og mere længes efter at overgive sig 100% til Guds kærlighed og Guds plan i verden. Hvis jeg prøvede/prøver at ignorere intuitionen og handle på egen hånd, smuldrer det inden for meget kort tid.
Min egne ambitioner giver mindre og mindre mening for mig, samtidig med at ønsket om at lære kusten, af at kunne træde til side og bare lade den indre inspiration lede blomstrer. Når jeg ikke lige mærker den indre følelse af Guds nærhed og inspiration, er der tomhed og straks kommer en tendens til at ville dække denne tomhed med tankevirksomhed og handling.
Personlighedens vilje er på egen hånd gerne drevet af angst, ambition, at ville tage ansvar for andre, skabe sikkerhed, ikke ville overgive sig til noget større, frygt for at føle tomhed/meningsløshed i en verden, hvor vi ikke mærker Gud. Vi kan dog ikke mærke Gud når vi tillader personligheden at overtage styringen. Så det er jo noget af en cach 22, må man sige. + her skaber vi forvrængning og smerte.
Jeg indser at jeg har været noget kontrollerende i mit forhold til Gud
Jeg overraskes over min stadige tro på, at jeg kan styre livet alene/flygte. Tror jeg virkelig, som et trodsigt lille barn at jeg kan klare mig helt selv i verden, med en bamse og plastik skovl i en lille rød kuffert ? : “Jeg skal nok klare verden selv, når du alligevel ikke er der for mig og hjælper mig Gud”.
Men faktisk oplever jeg igen og igen, hvordan det er mig/os, der ikke lukker Gud ind, som kærlighed eller andet. Hvorfor gør vi dog ikke det?
Igen og igen ser jeg hos klienter og mig selv en KÆMPE frygt for at overgive sig til Gud. Og så ofte skyldes det tidligere inkarnationer, hvor et aktivt og blomstrende samarbejde med de indre verdener, blev afbrudt på hjerteskærende manér, gennem udslettelse, udelukkelse og ubeskrivelig smerte, sorg, frustration og mangtesløshed. Al det vi vil undgå at mærke, til enhver pris! Lige indtil den indre kalden og længsel bliver ALT FOR STÆRK. Først da begynder vi at være klar til at åbne op for vores aller største frygt og sorg.  Og først der kan vi igen, omend nu stærkere og dygtigere, indgå i et bevidst guddommeligt samarbejde.
Mit hjerte bløder ved tanken om alle de små børn med deres røde kufferter, ude i verden. Og glædes over at vi bevæger os mod en tid, hvor vi ikke længere behøver at lide så skrækkeligt, for at opnå visdommen i hjertet. Mange gør klar til at lette den karma, de har lært så meget af.
Jeg har lært at man kan, lade Gud elske verden gennem et menneskes hjerte. Især når dette menneske renser hjertet og træner personligheden til at træde til side. Så kan Gud få lov til at bruge det aller helligste tempel – legemerne og hjerte centeret til at strømme igennem os og ud i verden.
Lyder det ikke bare som et helt fantastisk job? Her er en lille bøn, som du kan fremsige, hvis du føler dig klar til et guddommeligt samarbejde eller bare vil gøre et eksisterende stærkere:
Kære Gud/Kristus/Source, jeg vælger nu at åbne mit hjerte og tillader dig at fylde mig med din kærlighed. Brug mig, brug mine legemer og elsk verden gennem mig. Hjælp mig til at heale lidelsen/ensomheden(indsæt en aktuel begrænsning)  i mit hjerte, så jeg kan overgive mig mere og mere til din vilje og plan. Tak. 


Læs mere om Tempel – for livsformål og indre forvandling her

Kærlig hilsen Anneli

Booking af session