Det hellige rum

Meditation-room

Nu kan jeg begynde at sætte ord på hvad jeg lærte af min sidste gruppe.

Som jeg selv også blødgøres langsomt indeni opstår et rum for arbejdet at foregå, der kræver mindre af min indblanding.

Det er både spændende og udfordrende. Jeg glædes dybt over det der er muligt at ske i dette rum.
Jeg opdager så stille, at jo mindre jeg gør, jo mere kan der i virkeligheden komme igennem til den eller dem jeg arbejder med.
Jeg ser mig selv mere og mere som facilitator af et rum, hvor meget smukke ting kan ske. Hvor deltageren eller klientens egne evner, fornemmelser, indsigter og hvor healing og de indre verdeners, englerigers hjælp kan blive kraftigere, end hvis jeg blander mig.
For at magien kan foregå uforstyrret, kræver det mod og tillid i mig. Mod til at stå ansigt til ansigt med mit eget behov for gøre noget godt og for anderkendelse, om ikke andet fra mig selv.
Kan jeg virkelig tillade mig ikke at gøre noget, andet end at holde en intention og lade energi strømme igennem til dette rum. Er der så slet ikke brug for mig?
Min konklusion er, at det er der nok, for hvorfor oplever klienten ikke bare de samme ting på egen hånd. De kommer her alligevel og får en masse ud af det, siger de jo. Og ja, jeg oplever da klart også indfra en masse ting der sker for dem og i mig. Men alt det smukke er jo alligevel IKKE mig der gør. Alt det smukke er det der kommer til stede for os.
Så dyb en glæde det er at se en anden udfolde sin smukkeste blomst, i mit selskab. En blomst de så længe har længdes efter. Og det har egentlig intet med mig at gøre.
JEg har blot en evne til at facilitere et helligt rum, hvor personen kan møde sig selv og Gud. Hvor det guddommelige og personen kan gøre det arbejde, der er sat for.
Jeg udfordrer nu mig selv, til at dø lidt mere. At dø fra troen om at jeg behøver at gøre gavn, at være god nok, ved at gøre en forskel for nogen.
Jeg vælger at slippe taget i ønsket om anderkendelse- ihvertfald slippe det mere :)
Dette hindrer mig jo ikke i at KUNNE gøre gavn – her mener jeg blot personlighedens trang til at kunne slå fast, at jeg har gjort gavn, således at jeg er noget værd. Slippe kontrol og personlige ønsker om dette, så livet og de indre verdener, kan få lov til at arbejde mere uforstyrret i det hellige rum.
Jo mere jeg kan blande mig uden om, jo bedre. Det er jo en sag mellem den pågældende person og det guddommelige for dem.
DERFOR skal vi prøve noget for mig, NYT:
Jeg tilbyder nu 2 sessioner til en særlig pris. 200,- ( normalt 750,-)
Det der skal ske er at jeg ikke taler. Jeg fortæller ikke hvad der sker, jeg guider ikke, andet end kort og fortæller ikke bagefter hvad der er sket, fra mit perspektiv.
Det bliver ikke helt mærkeligt, hvor jeg ikke siger velkommen og tak for i dag :) og kan fortælle hvad vi gør helt konkret.
Der vil muligvis være musik til at guide dig.
Du vil opleve det indefra. Du vil åbne og være modtagende og mærke hvad der sker.
Jeg anderkender dybt at du i dette rum, kan dette lige så godt som jeg. Det er et spørgsmål om åbenhed, overfor det der kommer til dig.
At facilitere et rum, med skønhed, indre liv, vibrerende healing, dyb kærlighed, frigørelse, forståelse, bevidstgørelse, moderlige toner, renselse og indsigt. Det ved jeg at jeg kan.
cropped-divine-guidance1
Jeg stiller dette rum tilrådighed for dig i en hel time, hvor du blot kan modtage.
Du er når du ankommer, velkommen til at give mig et kort indblik i dit aktuelle livstema, spørgsmål, problem.
Jeg glæder mig bare så meget til at komme i gang. Derfor udbydes de KUN 2 sessioner i denne uge. Helst om formiddagen.
Skriv til mig: anneli.lindeborgh@gmail.com
De kærligste hilsner Anneli