Er du forbundet med dit højere selv – eller går du rundt i blinde?


Som jeg har beskrevet i tidligere blog indlæg kan vi været afskåret fra den visdom som vores højere selv besidder. Det er gennem denne forbindelse vi kender vores formål og retning på jorden.

Så mange af os tosser rundt liv efter liv, uden at kunne finde retning eller kan huske hvorfor det egentlig var vi kom. Det føles enormt ensomt og smertefuldt at føle sig afskåret fra sit guddommelige ophav. Jeg oplever dagligt folk, der har så mange programmer kørende, at de ikke kan mærke sig selv.
Det første vi må gøre for at kunne se andet end den illusion vi har omgivet os med i utallige liv, er at turde slippe det gamle og være villige til at gennemgå erkendelsens smerte og lettelse. Når vi helt ærligt ønsker dette, kan vi bede om vejledning og støtte til at finde den rette hjælp, til at komme af med den gamle bagage. Det guddommelige ønsker ikke at vi skal lide. Og vi kan ikke klare det hele selv, gøre det udelukkende vha. selvhjælpsbøger eller at tilegne sig en masse viden. Vi skal være villige til at få skidt under neglene.
Der er mange måder at gå til sin karma clearing på og én metode er ofte ikke tilstrækkelig. Så vælg det der tiltrækker dig. Lad mig endnu engang opfordre dig til at kontakte én der kan cleare karma for dig i de akashiske arkiver!!!
Når clearingen foretages, vil din sjæl søge tilbage mod sin højeste vej og formål og vil begynde at have at mere sans for hvad det lige er. Det sker ved at du stille og roligt for åbnet op, for kontakten til dit højere selv og kan opfange information herom.
Denne forbindelse skal forsat forfines, men så snart noget kontakt optages, gør du det langt svære for dig selv at lave de store fejltagelser.
Vores problem, når vi kommer for langt fra os selv, er at der ofte bygges flere blokeringer ovenpå igen, da vi ikke kan mærke intuitionen, vejen hjem og dermed hvad der er bedst for os.
Nu har jeg selv har brugt en MASSE liv på at være uden forbindelse til mit højere selv. Jeg har bixet rundt i rendestenen og følt mig total hjælpeløs. Dette liv lige nu er skelsættende på den måde at jeg er nået kvalme grænsen, og tænk at der virkelig skal så meget til før den nåes!!! Men det er jo fordi vi virkelig ikke kan finde vejen og tilføjer nye blokeringer i kampens hede.
Vi skal desværre helt der ud på klippe kanten nogle gange for at skifte retning. Hvorfor venter vi så længe. Jo for hvem har ikke prøvet at have uendelig ondt i sjælen, for derefter at lukke ned for det. Alt det vi har lukket ned for er der jo stadig omme bag ved. Og det er netop denne fastlåste energi, der er vores blokeringer.
Så længe ingen undertrykte vulkaner er i udbrud, kan vi vedlige holde undertrykkelses processen ved at drikke café latte og spise vingummier. Og hvem vil i virkeligheden ikke hellere det, end at deale med dybe smertefulde sår.
Ind imellem bliver vi dog klogere og tager nogle af disse blokeringer op til overvejelse ganske ubevidst. Det opleves ved begivenheder der bringer dem til overfladen, at de blot pibler op ad sig selv, at vi pådrager os en sygdom, depression eller andet for at tvinge os selv til at deale med det.
Set med begrænsede jordelige briller er dette super irriterende, men set i et større perspektiv er det nødvendigt for at vi rykker os.
Efterhånden fører aspirationen os hele tiden videre, uden vi skal presses nær så hårdt. Når vi når det punkt, behøver oplevelserne ikke længere være så grælle, da vi fatter vinket allerede når computeren går ned, hvis du forstår.
Så fat mod hvis livet er hårdt lige nu eller du bakser med et gentagende tema. Der er en mening med galskaben. Der er støtte at hente hos dine guides og hos dygtige behandlere der kan minde dig om den dybere årsag og dele indsigter, der kan hjælpe dig til at komme videre.
Kærligste hilsner Anneli