Er du ved et vendepunkt i livet?

Jeg tager dette emne op fordi de fleste der kommer til mig i øjeblikket er ved at vendepunkt i deres liv.

Generelt set ser det i det fysiske ud på den måde at de har fået stress, er blevet fyret, er sygemeldt eller har indset at det de hidtil har beskæftiget sig med, ikke længere tilfredsstiller dem eller harmonerer med dem længere.

Mange af os lader os styre efter tankegange der indledes med “Jeg burde…”, ” hvad nu hvis..”, “man skal jo også lige tænke på…” osv. Det er ganske almindeligt i vores samfund at tænke sådan og handle derefter og vi kan derfor gå rundt sådan i rigtig mange år, i stedet for at lytte til hjertet.
Faktisk er det egoet der står for fornuft og “realitets sans. Ganske fine ting, sålænge de ikke er vores vejviser.  Husker du at spørge “Hvad har jeg lyst til?” Eller er det af mindre betydning og endda noget der kun er forbeholdt fritiden. Intuitionen leder os altid på rette vej og det kan man ikke sige om fornuften. Intuitionen er ikke en flyvsk størrelse, men en reel rettesnor inden i os, der tager alle vigtige aspekter i betragtning.

Har du tænkt tanker som at hvis vi bare altid lyttede til det vi havde lyst til, så ville alt jo sejle og alle ville rende rundt uansvarligt, enten ved at dovne den af eller gøre skade?

Lad os lige sætte det i perspektiv. Grunden til at folk dovner den af eller gør skade på sig selv og andre er fordi, de har lukket ned for deres hjerter. Dovenskab, kedsomhed, uansvarlighed og hjælpeløshed er noget vi føler, hvis vi har lukket ned for kærligheden til os selv.
Vi kan også forklare det som følelser vi ikke vil føle eller blokeringer på sjælen. Disse spændinger/blokeringer består af energi som vi af forskellige årsager, har valgt at lukke ned for. Støder vi på dem, møder vi dem maskeret som “åh jeg gider det ikke”, “Må hellere lige få mig en kop kaffe”, “jeg er ligeglad med x” osv. Bag denne umiddelbare reaktion ligger reel smerte eller frustration fra tidligere oplevelser. Sandheden er at det kræver mere energi af os til at holde energien stangen, end at sætte den fri. Vi ved bare instinktivt at det der oprindeligt gjorde så ondt, ikke er noget vi har lyst til at opleve nogensinde igen og lukker derfor ned.

Hellere beholde noget gammelt og trygt der ikke fungerer end at åbne op for noget nyt og spændende, som vi ikke ved hvad er. Sådan vi fungerer vi mennesker ofte.

Når vi når et vist punkt i vores udvikling, vil vi ikke længere kunne foretage os ting, der ikke er 100% i vores højeste vej og formål. Hvis vi prøver, vil det smuldre eller føles helt forkert. Der kaldes på os til at være mere bevidste om hvad vi laver og at kanaliserer vores formål langt mere tydeligt ud gennem f.eks. vores arbejde. Tag din nuværende situation som en gave til at åbne op for alle disse smukke sider af dig selv, som så længe har været gemt væk.

Vælg lige nu at give det en chance. Vælg at du lige nu kan sige farvel til det gamle skrammel, som har skabt så meget negativitet og hjælpeløshed for dig og sig til dig selv at det nu er slut.

Er du dér hvor du er villig til at prøve noget nyt i stedet for den gamle spand, der alligevel ikke virker længere?

Du er måske endnu ikke der hvor du mærker hvad det er du vil med dit liv fremover eller hvad der tjener dig bedst. Og det er helt i orden. Tillad der at være kaos, da denne uvidenhed er åbningen til noget nyt.
Det er nødvendigt at tillade et vakum, for noget nyt at opstå. Først skal vi slippe det gamle og tillade os selv at gå rundt uden mål og mening for en kort periode. Det kan være ubehageligt og det er ofte sådan det er når vi slipper et nyt lag af egoet. Det gør ondt at slippe den vi troede vi var, for derefter ikke at vide hvad der følger.

Er du dér hvor du alligevel ikke kan gøre andet så følg de følgende trin:

1. Tillad dig selv 1/2 time daglig ikke at lave noget som helst. Ikke læse, se tv, meditere eller noget.
    -Dette vil åbne op for en masse nyt i dig ved at provokere det gamle, der er nødt til at slippe. Gå kedsomhed og tomhed i møde velvidende at det kan være ubehageligt, men på den anden side ligger en gave.
2. Gør dig bevist at du ønsker at åbne op for at kende sandheden og mærke det du har lukket nede også hvis det er ubehageligt. Vær villig til at mærke det, for at slippe det. Det er angsten for at mærke det, som gør mest ondt.
3. Elsk dig selv er abstrakt for mange af os, men sæt tid af hver dag for at gøre noget godt for dig selv. Lad være med at udsætte det til i morgen. Massér din fødder, meditér, gå en tur i naturen, læs en bog eller andet.
4. Bliv ved, selv når øvelser ikke “virker” med det samme. Det tager tid at omlægge en vane. Pludselig ser du dig tilbage og undres over alt det der har ændret sig. Vær tålmodig med dig selv og fortsæt.
5. Bed om støtte. Selvom du evt. ikke har oplevet kommunikation med det åndelige endnu, er ikke ensbetydende med at du ikke kan vælge at åbne op for det nu. Tal til din guides og bed om støtte og inspiration. De lytter. Og hvis du lytter vil du se, høre og opleve deres respons. Læs evt. andre indlæg her på bloggen om dette emne.

Jeg taler til dig fra den anden side. Jeg har været lige dér hvor du er. Jeg har droppet en velfungerende karriere til fordel for ingenting. Jeg vidste bare at jeg ikke ville arbejde med noget jeg ikke var passioneret omkring. Efter 3 måneder fandt jeg ud af ligehvad jeg ville og hvordan. Det krævede dog at jeg turde overgive mig til tomheden, ikke at vide hvem jeg var uden det gamle og ikke at vide hvor jeg skulle hen. Siden har formen på det jeg laver ændret sig og det vil den ofte blive ved med, hvis vi fortsat lytter til vores intuition og vokser med opgaven.

Har du en lysarbejder gemt i dig måske? Eller andet du tvivler på at du har evnerne til? Who knows. Tillad de tomme og åbne vidder, kombineret med diciplineret afslapning og målrettet indre arbejde(der er masser af inspiration at hente her på bloggen og andre steder.

GO for it : )

Stort kram Anneli

Hjemmeside og booking af sessioner

2 comments on “Er du ved et vendepunkt i livet?

  1. Det er sjovt du skriver det.
    Jeg har fundet et lille hus jeg gerne vil have og jeg er SIKKER på det finansielle nok skal gå i orden. Jeg tror virkelig det bliver mit hus snart. Mine forældre derimod siger; pas nu på du ikke bliver skuffet og så begynder sætningerne man skal jo også lige passe på du har penge nok til det og det og så kører møllen. Så fortæller jeg dem at det er mit hus og jeg nok skal få det snart, men de synes jeg er tosset, men det er meget interessant (kan jo nu se hvor jeg har alt det fra med at passe ekstra meget på…)

  2. Det kan være en stor gave at blive vist både hvor vores begrænsende tanker stammer fra, så vi opnår større forståelse af os selv, men endnu mere at få lov til at se vores skygger i andre, så vi kan se objektivt på om det er noget vi virkelig ønsker at beholde i vores eget liv. Ofte vil vi virkelig se hvor skidt det fungerer når vi står udefra og ser på det og det i sig selv kan være en motivation til at lave noget om : )

    Knus Anneli

Comments are closed.