Mand du er så dejlig

 

Tidligere var det nemt for mig, at leve overvejende maskulint. Til det blev tomt uden det indre liv og væren.

Det eneste der var at gøre for mig, var at overgive mig til sofaen og langsomt huske hvordan man lever feminint. Som det indre liv og væren blomstrede, blev det maskuline skræmmende og føltes konstant overskridende på mine grænser, ikke-accepterende over for den indre nødvendige fred. Ikke accepterende, overfor månedsvis af ikke-handlen.

Så længe har hun – det feminine – i vores samfund, isoleret sig fra ham og hans fredsforstyrrende penetrerende, insitsterende energi. Hun har tillært sig, at leve overvejnede efter de samfunds godkendte maskuline principper, uden at være skabt til det. Hun har kollapset under sine forsøg på, at undertrykke det latterliggjorte og undervurderede indre liv.

Og han har gjort sit arbejde i verden, med at skubbe og prikke, når hun lukker sig om sig selv.

Han står for struktur. Og jeg har lært at dette også er omsorg. Tryghed og omsorg via struktur, orden, planlægning, logisk tankegang og mental forståelse.

I en intens feminin periode har jeg bevidst udelukket rigtig megen maskulin livsførelse og energi.

Længslen efter ENDELIG at kunne leve feminint(spontant, fra øjeblik til øjeblik, med minimal planlægning, intuitivt, ALTID tro mod bevægelse indefra og ud, indre liv, skønhed, nydelse, glædes udfoldelse, nænsomhed, sensitivitet, receptivitet, åbning nedad), har jeg taget mig kompromisløst af. At søbe i hende og NYDE det.

Det har været rimelig nemt, at tillade alt det der ikke passede i det feminine liv, at falde fra.

Nu er min intention at åbne cellerne for det maskulines kærlighed, på lige fod. Hvor den ikke hører til i metoder og livsførelse, vil jeg lade det feminine være åbent og recetivt over for ham. At åbne for, at det maskuline ikke vil noget ondt, men blot har til opgave at pirke og skubbe til evolutionen. Jeg vidste det godt, men ikke i mine celler.

547099_599557050055598_847500871_n

Jeg velsignes af oplevelser hvor mænd og livet viser mig skønheden i den maskuline kærlighed og styrke.

Det er sandt at gennem historien har det maskuline såret os så skrækkeligt.

Frygten for verden, at blive udsat for overgreb, voldtaget osv. Den sidder så dybt i os.

Livet må ske i samspillet mellem de to. For at det indre feminine liv kan blomstre, vil manden beskytte hende, tage hånd om det ydre. Hun vil nære ham, drage omsorg, rumme og nære hans indre liv.

Når mit hus fungerer, der er vand i hanen, tæthed, varmen virker, sneen er ryddet, lys og en blender til mine nærende smoothies. Da er det maskuline der for at give plads, til at det indre kan folde sig ud i trygge rammer.

 

Jeg har været påvirket af en fortid, som andre sensitive, med celle-minder af tortur, overgreb, voldtægt osv. Minder fra de gange hvor evolutionen har skubbet os videre. Provokeret os til at åbne op. Det kan have været nødvendigt at skubbe meget hårdt.

Fra dette kender vi til magtesløshed, vrede, angst, sårbarhed og beslutninger om aldrig at lade os trumle igen. Vi er blevet stærke selv, blevet dygtigere og klogere. Vi har mere eller mindre bevidst lukket for vores feminine receptivitet(modtagelighed) i cellerne og de indre legemer, overbevidst om at det ikke er trygt og at vi bliver svage, når vi gør det. Dermed hindres vi i at mærke Gud – som levende kærlighed, skønhed og glæde.

Denne frygt har skygget for en del af bevidstheden, om det maskulines dybe kærlighed. Hans commitment til at beskytte, tage sig af, ordne, strukturere, planlægge, således at det feminine har muligheden for, at åbne, overgive, ekspandere, føde, nære, modtage og blomstre i det indre liv. Mange kvinder oplever at de må leve på de maskuline primisser, undertrykke de feminine og kan deraf blive temmelig kritiserende, kontrollerende, styrende, udbrændte og udtømte. Mændende kan ligeledes dømme deres indre feminine strømme, som svaghed eller unødvendigheder/tidsspilde og reagere efter gamle faståste ubevidst-maskuline modeller, der overskrider, overstyrer og ikke kan rumme særligt meget.

De seneste uger har jeg haft luxus at tale med en del mænd, om det arbejde jeg laver – åbning og vedligeholdelse af det feminine liv. Det var ikke spirituelle, men åbent-mindede mænd.

De har vist mig det maskulines dybe kærlighed. Jeg så i dem en dybtfølt trang til at forstå, beskytte, give plads til dette liv. Som de spurgte til mit arbejde i konkrete termer og jeg fortalte, oplevede jeg (som jeg også oplever med kvinder) en vågenhed, interesse og ønske om at forstå, hvorfor det feminine liv er så vigtigt. De reagerede alle, med reflektion over deres eget liv, hvornår de levede uden opmærksomhed på det indre liv, hvor det svækkede dem og mest af alt, kunne jeg mærke en urtrang i dem til at give deres kvinde, alle disse ting. Jeg kunne se hvordan han tænkte, at hun måtte savne disse feminine værdier og strømme og forstod at hun ville blomstre hvis hun fik dem.

Det der var mest rørende for mig – så rørende at jeg sagtens kunne græde her på cafeen hvor jeg sidder – var hans SÅ dybe respekt for det feminine liv i verden, i hans partner og hans ønske om, at hun skulle have muligheden for, at opleve dette indre liv flyde i sig. De forstod alle, hvorfor hun ikke kunne være fyldt op, glad og fri uden.

HPIM6074

 

Jeg der et eller sted, har levet i illusionen om at mænd, ville latterliggøre og undertrykke kvinder og de feminine værdier. Dette har været en skjult overbevisning, men også til dels dagsbevidst. Så udskældt han er og så misforstået. Så ubevidst styret mod at leve op til den gamle maskuline mands forcerende, kompromisløse fremad march. Det ubevidst succes søgende drive, som kvinder også har lært sig.

Det er så spændende, at når manden mødes med tillid. Med et feminint åbent hjerte og mødes et sted, hvor han kan forstå, gennem egne begreber. Da lytter han. Hans vækkes i sit hjerte, når han mødes af det feminines værdige udtryk.

 

 

Jeg takker dig kære mand, for at have skubbet mig alle de gange jeg er gået i stå.

Jeg har udskældt dig og troet du var farlig.

Jeg dedikerer nu mit liv til at åbne for dansen mellem det maskuline og det feminine.

 

 

Feminin Energi transmission af Overgivelse og Ekspansion – Onsdag d. 19. november kl 12.

 

Kærlig hilsen Anneli