Er du forbundet med dit højere selv – eller går du rundt i blinde?


Som jeg har beskrevet i tidligere blog indlæg kan vi været afskåret fra den visdom som vores højere selv besidder. Det er gennem denne forbindelse vi kender vores formål og retning på jorden.

Så mange af os tosser rundt liv efter liv, uden at kunne finde retning eller kan huske hvorfor det egentlig var vi kom. Det føles enormt ensomt og smertefuldt at føle sig afskåret fra sit guddommelige ophav. Jeg oplever dagligt folk, der har så mange programmer kørende, at de ikke kan mærke sig selv.
Det første vi må gøre for at kunne se andet end den illusion vi har omgivet os med i utallige liv, er at turde slippe det gamle og være villige til at gennemgå erkendelsens smerte og lettelse. Når vi helt ærligt ønsker dette, kan vi bede om vejledning og støtte til at finde den rette hjælp, til at komme af med den gamle bagage. Det guddommelige ønsker ikke at vi skal lide. Og vi kan ikke klare det hele selv, gøre det udelukkende vha. selvhjælpsbøger eller at tilegne sig en masse viden. Vi skal være villige til at få skidt under neglene.
Der er mange måder at gå til sin karma clearing på og én metode er ofte ikke tilstrækkelig. Så vælg det der tiltrækker dig. Lad mig endnu engang opfordre dig til at kontakte én der kan cleare karma for dig i de akashiske arkiver!!!
Når clearingen foretages, vil din sjæl søge tilbage mod sin højeste vej og formål og vil begynde at have at mere sans for hvad det lige er. Det sker ved at du stille og roligt for åbnet op, for kontakten til dit højere selv og kan opfange information herom.
Denne forbindelse skal forsat forfines, men så snart noget kontakt optages, gør du det langt svære for dig selv at lave de store fejltagelser.
Vores problem, når vi kommer for langt fra os selv, er at der ofte bygges flere blokeringer ovenpå igen, da vi ikke kan mærke intuitionen, vejen hjem og dermed hvad der er bedst for os.
Nu har jeg selv har brugt en MASSE liv på at være uden forbindelse til mit højere selv. Jeg har bixet rundt i rendestenen og følt mig total hjælpeløs. Dette liv lige nu er skelsættende på den måde at jeg er nået kvalme grænsen, og tænk at der virkelig skal så meget til før den nåes!!! Men det er jo fordi vi virkelig ikke kan finde vejen og tilføjer nye blokeringer i kampens hede.
Vi skal desværre helt der ud på klippe kanten nogle gange for at skifte retning. Hvorfor venter vi så længe. Jo for hvem har ikke prøvet at have uendelig ondt i sjælen, for derefter at lukke ned for det. Alt det vi har lukket ned for er der jo stadig omme bag ved. Og det er netop denne fastlåste energi, der er vores blokeringer.
Så længe ingen undertrykte vulkaner er i udbrud, kan vi vedlige holde undertrykkelses processen ved at drikke café latte og spise vingummier. Og hvem vil i virkeligheden ikke hellere det, end at deale med dybe smertefulde sår.
Ind imellem bliver vi dog klogere og tager nogle af disse blokeringer op til overvejelse ganske ubevidst. Det opleves ved begivenheder der bringer dem til overfladen, at de blot pibler op ad sig selv, at vi pådrager os en sygdom, depression eller andet for at tvinge os selv til at deale med det.
Set med begrænsede jordelige briller er dette super irriterende, men set i et større perspektiv er det nødvendigt for at vi rykker os.
Efterhånden fører aspirationen os hele tiden videre, uden vi skal presses nær så hårdt. Når vi når det punkt, behøver oplevelserne ikke længere være så grælle, da vi fatter vinket allerede når computeren går ned, hvis du forstår.
Så fat mod hvis livet er hårdt lige nu eller du bakser med et gentagende tema. Der er en mening med galskaben. Der er støtte at hente hos dine guides og hos dygtige behandlere der kan minde dig om den dybere årsag og dele indsigter, der kan hjælpe dig til at komme videre.
Kærligste hilsner Anneli

Intuitiv vejledning

Så skal vi lige have gang i kommunikationen her på bloggen, så jeg åbner nu op for spørgsmål , som du føler kan hjælpe dig videre i din spirituelle udvikling.

Jeg tilbyder hermed alle en GRATIS mini reading, guidance og evt. clearing. Så hvis der er temaer eller spørgsmål som du bøvler med, ser jeg gerne på dem. Dette er mini-readings og vi kan derfor kun røre ved temaerne kort hvis det er større temaer og jeg garanterer ikke for at vi får tid til clearing.

Du er velkommen til at spørge om din sjælegruppe, din sjæls træning, formål, hvad du skal gøre for at komme videre i din nuværende situation, om dine guides har en besked osv.

Kærligste hilsner Anneli

Ps. Læs evt. min forrige post, da den beskriver noget af det jeg arbejder med.
Ellers find ud af mere om mig på min hjemmeside www.transformerendehealing.dk

Pps. DENNE BLOG POST BLIVER DESVÆRRE IKKE BESVARET I ØJEBLIKKET.

Få ryddet ud i gammel karma nu


Har du arbejdet og arbejdet på din personlige udvikling i årevis og oplever du stadig de samme gamle problemer. Måske er det blevet lidt bedre, mens det samme mønster stadig gentager sig, efter al det arbejde med dig selv.

For mig var det i hvert fald sådan. Jeg havde de samme problemer med selvværdet, usikkerhed, ustyrlige emotioner og angst selv efter 18 års arbejde med mig selv. Det var blevet usammenligneligt bedre, men var der stadig og jeg var rigtig træt af det.

Efter at have prøvet 1017 forskellige alternative behandlingsformer, havde jeg ikke begreb om at nogle af disse temaer bare kunne fjernes, som med et trylle slag. Altså al den unødvendige karma. Der er blokeringer på sjælen der kan tage utrolig lang tid at komme til livs gennem hårdt terapeutisk arbejde, men kan cleares helt ved at afdække den OPRINDELIGE årsag, der sagtens kan komme fra et tidligere liv. Når årsagen afdækkes, får vi muligheden for at få det slettet fra vores akashiske arkiver, af de folk der arbejder med det.

Tænk på at de fleste af os bærer rundt på vægten af utallige livs traumer, fejltagelser og uovervindeligheder, der har sat sine tydelige spor. Vi er bare vandt til at leve med det, fordi vi har gjort det lige siden.
Tænk på at stjernerejsende(som de fleste spirituelt søgende mennesker er), der kom her for at gøre en forskel, altid har været anderledes og er blevet betragtet af verden som sådan. Tænk på at det først er nu at det ikke er direkte farligt at være spirituel på sin egen selvvalgte måde(og det er ikke overalt i verden selv nu)…

Vi søger stadig. Vi søger hjem til den guddommelige kontakt, som vi instinktivt ved eller håber på at der findes til os og vi søger at finde de egenskaber, som vi oprindeligt kom til jorden med, som sjæle. De fleste af os er blevet afskåret fra vores sjæls særlige evner, som vi ellers har ret til at have tilgang til.

Mange sjæle går rundt på jorden i rigtig mange liv uden forbindelse til deres højere selv. Det er ikke fordi forbindelsen er blevet brudt udefra eller fordi vi endnu ikke er værdige til at have den. Det er simpelthen pga. Al den støj og bagage vi har samlet i det emotionelle, mentale og på sjæle plan. Så meget at vores højere selv ofte ikke har mulighed for at komme igennem til os. Hos mange ligger det højere selv faktisk i dvale på denne måde liv efter liv, indtil vi får taget en rigtig grundig oprydning i gamle oplevelser fra dette og tidligere liv og dermed åbner op for kontakten igen.

Afhængig af hvor målrettet vi går til værks kan det tage kortere eller længere tid. Er du allerede i gang med din bevidste personlige udvikling, har du allerede mærket aspirationen et sted inde i dig og er begyndt at skovle ud. Det er så fald et passende tidspunkt at cleare unødvendig karma.

For et par år siden gik det op for mig at vi faktisk gennem de akashiske arkiver kan få mulighed for at cleare al denne unødvendige karma, som vi har gået og holdt fast på liv efter liv. Jeg har ikke ord for at beskrive min overraskelse og taknemmelighed over at det FAKTISK VIRKEDE! I løbet af det næste ½ år slap min bevidsthed de vaner der var bygget op om den gamle karma, der var blevet clearet og en helt ny og højere bevidsthed åbenbarede sig i stedet.

Efterfølgende har jeg vha. Fortsat arbejde med mig selv kunne få lov til at slippe mere og mere. Og resultaterne overgår mine drømme. Ja, så er det sagt!

Hvad jeg har fået ud af denne livs transformation, udover al den ballade jeg slipper for:

- Tiltrækning af mennesker, oplevelser og resultater af højere vibration(dvs. Nemmere sjovere og mere meningsfyldte), da vi jo tiltrækker det der er lig vores egen vibration.
- Klar intuition(nogle gange kaldt clairvoyante evner)over al forventning, da der nu er fri kommunikation mellem den jordelige bevidsthed og det højere selv, som det var meningen fra starten.
- Selvsagt større fred, harmoni, klarhed, inspiration, kærlighed og glæde.
- De udfordringer der selvfølgelig stadig forekommer giver mening og kan med intuitionen gennemskues og forløses efterhånden.
- Mindre magtesløshed i forhold til “negative” begivenheder og tilstande.
- Kendskab til vej og formål i livet og klarhed til at vælge retning.

Jeg har støttet mange mennesker efterhånden, i at gennemgå samme proces og det er kun fordi det virkelig virker, at jeg besluttede mig for selv at arbejde som alternativ behandler. Indtil da var det bare til eget og venners brug.

Grunden til jeg skriver denne blog, er fordi jeg vågnede i morges og tænkte: Alle må vide om dette, der har ændret alt for mig.
Jeg skriver ikke dette for at få flere klienter, da jeg har skåret ned på min praksis for at udvide mine skriverier, og ikke har tid til mere end det jeg tager ind lige nu. Men jeg henviser gladeligt til kolleger der arbejder med at cleare karma i de akashiske arkiver, hvis jeg ikke har tid. Det her er så vigtigt arbejde og så nødvendig, at alle der har lyst, hermed opfordres på det stærkeste til at springe ud i det. Der er ikke rigtig noget at miste.

Se at få ryddet ud i den gamle karma nu og opdag den rigdom der ligger der for dig.

Se evt. min næste post, der åbner for muligheden for spørgsmål til din egen spirituelle udvikling.

De kærligste hilsner Anneli

www.transformerendehealing.dk

Slip illusionen om hvem du er og bliv fri


Hvad stiller vi op med egoets små spil og roller? De illusioner om hvem vi er, som kan være svære at få øje på og sværere at slippe.

Se engang på dit image. Hvad er dit image over for dig selv og i forhold til andre? Er du den kloge, venlige, oplyste, smukke, stærke, uheldige, lille, stakkels, sjove eller andet? Vi er alle styret af egoet mere eller mindre, som det ser ud nu, så vær ikke bange for at se på hvilke roller du spiller.

Du kan evt. Lave en liste. Se derefter på hvordan rollerne gør dig bedre eller dårlige end andre, i specifikke situationer. Egoet sammenligner sig konstant, så dine roller er en måde at være noget i forhold til andre.

Nu vil jeg gerne dele med dig, hvorledes du kan underminere din tro på, at du er afhængig af dine roller. Dette er en meget enkel øvelse, men ikke nødvendigvis nem.

Kender du det, at der er noget du ikke vil dele med andre, af frygt for at de vil hamle op med dig på dit stærke punkt? Kender du frygten for at miste status, eller er det bare lykkes dig at undertrykke den ved at vedligeholde rollerne flittigt? Frygten stammer fra ikke at vide hvem du så er, hvis du pludselig ikke længere var den klogeste, smukkeste osv. mere.

Det kan være behandleren, linket, bogen, informationen du ikke vil dele, af frygt for at din veninde/konkurrent, vil blive lige så klog og oplyst som dig selv.
Vennen du ikke vil dele med andre venner, af frygt for at du ikke længere er noget særligt for ham/hende eller at en anden ven vil have noget med dem, som du ikke er en del af.
Er du bange for a nogen skal stjæle din ide eller status på den ene eller anden måde?

Tag en dyb vejrtrækning og vid at der faktisk ikke er noget at være bange for.
Du har måske prøvet at tale dig selv til fornuft før, uden noget videre positivt resultat. Med en fortsat skam over ikke at være gavmild og gøre dit bedste over for dine medmennesker. Måske har du endda skjult det fra dig selv, så du ikke har nået at opdage det.

Du kan helt roligt erkende det nu. Der er ikke noget galt med dig. Du er helt normal og langt fra den eneste der frygter ikke at være god nok i denne verden. Vi har alle et ego der ønsker at beskytte os. Det eneste problem er at vores ego ikke altid ved hvad der er bedst for os og ALDRIG kommer videre ved egen hjælp. Tværtimod graver den bare et dybere og dybere hul for sig selv. Leder efter løsningen det forkerte sted og malker de forkerte kilder.

Verden er sådan skruet sammen at for at skabe resultater kræves handling. En handling rummer en masse energi og kan derfor skabe store resultater, både positive og negative. Det er i øvrigt sådan vores blokeringer blev til, til at begynde med, men det er så en helt anden historie. Mange sjæle ønsker at inkarnere her på jorden, da man her kan lære utrolig meget og skabe store resultater for sin spirituelle udvikling, med al den handling. Det er dog også en udfordring at være her, hvor vi hverdag er prøvet og påvirket af den negativitet der er her.

-Når du har defineret nogle af dine store roller, bevidstgør dig derefter om hvorledes du beskytter og opretholder dem.
Husk på at egoet konstant skal vedligeholde illusionen om sine roller. Det er blot et spørgsmål om at blive bevidst om hvordan du gør.

Når du er bevidst om de 2 foregående punkter vælger du en handling hvormed du automatisk giver afkald på én af dine største roller.

Hvad skræmmer dig aller mest i forhold til at slippe denne rolle. Hvem tilbageholder du information fra? Hvad vil du ikke dele? Hvor holder du din kærlighed tilbage? Hvem især truer en af dine roller?

Gør nu det at du netop vælger at handle på én af de ting du frygter! Gør dig umage med at finde én handling, hvor du virkelig tror at meget sættes på spil. Gør det! Tillad dig selv at mærke frygten og ubehaget ved at miste din position. Hvad er det værste der kan ske?
Det værste der kan ske er nok at du kan miste din position i forhold til nogen, markedsandele eller noget andet. Men ønsker du at besidde noget der aldrig var dit?
Ønsker du fortsat at bruge en ukendt, men STOR portion energi på at opretholde en illusion om hvem du er og holde dig selv i uvidenhed om hvem du i virkeligheden er. Ønsker du at fortsætte illusionen om at du er separat fra andre. Denne separation kan ikke andet end at skabe ensomhed, som du måske endnu ikke er bevidst om. Kender du ensomheden, kommer den herfra.
Sandheden er at du bare er. Du er ikke alle de ting du tror du er. Hvad sker der hvis du giver slip og ikke ved hvem du er og ikke er noget særligt i andres øjne? Gør det dig utryg eller bange? Det er okay.

Jeg er stadig bange indimellem når jeg skal slippe kontrollen i en velkendt rolle. Især husker jeg gange hvor jeg VIRKELIG var bange, så jeg rystede og ventede på at min verden gik under, efter jeg havde handlet modsat en rolle. Det eneste der skete som følge, var at det gik op for mig hvor meget energi jeg havde brugt på at opretholde min rolle. Jeg var enormt lettet over at jeg bare kunne give det hele væk og vide at jeg var meget mere værd. Det skønneste var at jeg følte mig mindre ensom og indså at jeg havde separeret mig fra mine omgivelser og dem jeg elskede, ved at skulle holde min rolle i live.

Del gerne dine oplevelser med øvelsen her. Hvis du ikke kan komme på dine roller eller hvordan du opretholder dem, så kan du spørge mig her og jeg vil gå ind og tale med dit højere selv om det.

Øvelsen kort:

-Hvad er dine største roller
-Hvad truer dine roller og hvordan opretholder du dem?
-Vælg en handling, hvor du gør netop det du frygtede og troede ville ødelægge din status.
(fortsæt gerne med et par flere handlinger efterfølgende. Det bliver nemmere hver gang)
-Mærk hvad der sker i dig imens og efter handling.

Kærlig hilsen Anneli

Ps. Skriv til mig under comments, hvis du ønsker støtte

Ambition og egoet


Selvom vi gennemgår en periode i vores personlige udvikling med et overordnet tema, som grounding, åbne hjertet, personlig power , selvtillid osv. have mindre undertemaer som vi så gennemgår som perler på en snor.

Som et par tidligere indlæg her har beskrevet, er jeg i gang med det overordnede tema personlig power og dette tema fører mig gennem diverse underemner. Når man gør sig bevidst om underemnerne, gør det også processen sjovere, syntes jeg.
Det er en dejlig kontrast til udfordringerne, at se hvordan der er ganske styr på tingene, også gives der ofte en lille pause mellem mange undertemaer, til lige at trække vejret.

Dagen i dag har for mig et sjovt undertema, nemlig ambition. En sjov størrelse og spændende kombineret med personlig power.

Ambition har været en MEGET stor del af mit liv. Det plejede at være sådan at jeg havde meget svært ved at foretage mig noget der ikke indeholdte et ambitiøst mål. Jeg var som lille besluttet på at være sangerinde og stjerne. Det var noget folk syntes var sjovt og naivt, men det hindrede mig ikke i at ville det alligevel.

Mine mange år i musik branchen var bestemt rigtig sjove, oplevelses rige og jeg fik brugt mange sider af mig selv, som at skrive, udtrykke mig foran andre, øve mig i ikke at lade mig slå ud osv. En fantastisk tid, med de skønneste mennesker jeg stadig holder af.

En aften stod på en scene foran 50.000 mennesker, der sang med på vores sang, folk græd af glæde over at møde mig, jeg havde body guards, 5 stjernet hotel, tv kameraer der mødte mig i VIP afdelingen af lufthavnen osv. osv. Det var én af mange sjove oplevelser i den branche. Jeg var ustoppelig og måtte suge al denne ”kærlighed” og beundring til mig. Jeg kunne bare ikke få nok mens det stod på. Det var som et drug, som jeg lyn hurtigt blev afhængigt af. Men når jeg kom tilbage på hotellet og fansne var væk, var der så uendeligt tomt og ensomt inden i.

En aften efter min partner var gået i seng, måtte jeg bare ned i lobbyen for at se om der var nogle fans, der kunne give mig et skud mere. Da jeg kom ned var der ingen der genkendte mig.

Det skal siges jeg også dengang var klar over at det var mit ego, der var ude på et sidespor, men jeg kunne ikke stoppe alligevel.

Denne særlige aften, var en guddommelig gave til mig. Det var ret langt ude syntes jeg, at jeg gik ud for at lede efter fans, i stedet for at gå i seng som de andre og groteskheden fik mig til at se noget nyt. Jeg indså at det aldrig ville blive anderledes hvis jeg fortsatte på samme måde. Det var en evig adrenalin jagt, med op og ned ture i én uendelighed og det var så opslugende at jeg ikke kunne koncentrere mig om andet mens det stod på.
Det som jeg havde hørt fra andre 100 gange før, kunne jeg endelig erkende for mig selv: Nej alle elsker dig ikke pludselig fordi du er en stjerne, nej problemerne forsvinder ikke, nej alle behandler dig ikke godt, nogle føler faktisk behov for at jorde dig. Nej jeg blev ikke mindre usikker(jeg ku bare glemme det momentvis)Ja, jeg ønskede stadig at jeg var smukkere, sødere og mere elsket.

Pointen er at vores ego ALDRIG får nok og ALDRIG bliver tilfreds. Egoet har brug for at sammenligne sig for at overleve og søger i al evighed efter at være større eller mindre end andre. Det er en rejse gennem rusen og ned i ensomhedens dal, igen og igen. Vælger vi at følge egoet, er det på egoets præmisser. Vi kan kun følge én og må vælge enten egoet eller kærligheden.
Egoet er ikke ment til at være én vi skal følge, men vores tjener her, så vi kan udleve vores ønsker i det fysiske.

Du kan godt være i en såkaldt glamourøs branche uden at være über domineret af dit ego, men jeg må indrømme at det er få tallet af de mennesker jeg har mødt der har formået ikke at blande tingene sammen, altså kærligheden til kunsten og ønsket om at blive beundret og set op til. Mange usikre og forviklede mennesker søger til kunsten, for at finde accept og kærlighed gennem andres billede af dem.
Det foregår i øvrigt i alle brancher, at vi definerer os gennem det vi gør i verden. Inklusiv den spirituelle branche.

Den særlige aften ledte mig til hvor jeg er i dag og jeg er dybt taknemmelig. Min drøm om at være sangerinde rummede mere end at skulle bekræftes, men mit ego styrede en stor del af showet. Ja dette er så en efter rationalisering.

Det der skete i mig, var en dyb erkendelse af hvor ulykkelig man kan være, selv hvis nu alle andre elskede én. Derfor mærkede jeg lysten til stoppe op og stå af adrenalin vognen og kun stå på igen, hvis jeg kunne gøre det uden at glemme mig selv. Følgen heraf var at jeg mistede lysten til at stå på en scene og senere overhovedet at synge.

I 3 måneder havde jeg intet begreb om hvad jeg nu skulle tage mig til. Til ønsket om at være alternativ behandler dumpede ned fra himlen. Noget der aldrig havde været andet end en personlig beskæftigelse for mig.

Det var temaet ambition vi kom fra. I begyndelsen af min nye beskæftigelse som healer og intuitiv vejleder, var jeg også rigtig ambitiøst. Dette mest fordi jeg havde et ego drevet behov for at være god til noget og succesfuld med noget.

Jo mere karma jeg har clearet, jo mindre ambitiøs er jeg blevet. Jeg kan indimellem få et indskud om at nu er jeg lige nød til at være noget(større eller mindre) over for den og den. Så tager jegl nogle dybe vejrtrækninger. For så er det vist tid til bare at være ingenting.

Hvor forsvinder ambitionen hen? Jeg aner det ikke. Den fordamper og bliver mere og mere til aspiration. Ambition der er ego drevet(igen er egoet ikke negativt bare lidt anstrengende at navigere efter). Vi kan ikke bare fra det ene øjeblik til det andet, vælge ikke at navigere efter vores ego, men må slippe det efterhånden som vi erkender mere og mere.

Jeg er hverken blevet doven, uden inspiration eller vilje. Jeg har en idé om hvor jeg vil hen, men hvis jeg ikke kommer derhen er det fint.
Jeg er ikke en modstander af ambition. Det er helt fint med mig, men vælger selv nu at følge mit hjerte, så meget jeg kan finde ud af : )
”Let go and let God”.

Kærlig hilsen Anneli

Ps. Ambitionen popper op jævnligt og så spørger jeg mig selv om hvad jeg i virkeligheden ønsker. Og det er kærlighed.

Personlig power 2 (fortsat fra Personlig power – med eller uden rynker)


Jeg tror jeg vil føre en lille dagbog over følgerne af den beslutning jeg tog for 3 dage siden om at gøre hvad der skulle til for at sætte gang i udviklingen af mere personlig power hos mig. For det har virkelig taget fuld fart nu.

Det er sågar så heftigt indimellem at en del af mig siger: ”Arh, var det så også lige nødvendigt med så hurtig proces?” Det er bestemt ikke behageligt eller sjovt.
Jeg mærker bare aspirationen så dybt efterhånden, at det ligesom trækker i mig.

Så de sidste par dage har jeg løbet ind i en del mennesker fra min fortid, hvor jeg lidt gerne havde været foruden. Det smarte var at de alle var powerfulde, smarte mennesker, hvor jeg dengang ikke følte mig ligeværdig, men forkert og utilstrækkelig. Det skjold der nu er fjernet giver tilstanden af uelskethed lov til at fylde mig helt.
Der er sket 100 andre ting, men jeg ikke vil trætte jer med detaljerne om dem alle. Kort sagt er livet pludselig et lettere kaos. Fysisk nogenlunde overskueligt, men emotionelt uoverskueligt, som reaktion.

Men hvad gør man så ved det? Når man er overvældet af emotioner? Du kender det nok.
Jeg har i hvert fald ikke i sinde at blive her. That´s for sure. Men lige derfor må jeg helt ind til kernen af tilstanden, uanset hvordan det føles.

Til gengæld må jeg tage hatten af for mit højere selv for at designe livet så smukt, ligesom jeg har bestilt …og promte. Pas på hvad du ønsker dig : ).

Jo mere vi får ryddet ud i larmen, får vores bestillinger langt nemmere ved at trænge igennem til os. Jeg kunne sikkert slukke igen, men nej, nu er spillet i gang.

K.10.47

Nåh men hvad nu? Sidder på en cafe, op og ned af pæne folk og bekendte fra musik branchen. Mit ego bliver ved med at sige ting, der giver mig lyst til at gemme mig. “Hvorfor sagde jeg det?” “Hvorfor ser jeg ikke lidt bedre ud?”, “De vil helst slippe for at møde mig, fordi de ikke kan lide mig” bla bla bla… Det er typiske ting for vores ego at fyre af og tænk engang – Vi tror sgu på det!!!

Okay, jeg kan godt gennemgå processen og tage dybe vejrtrækninger selvom jeg er på cafe…..Og jeg kan jo egentlig også godt rumme al min energi selvom jeg sidder her helt synlig og sårbar. Har ikke noget andet sted at gå hen lige nu alligevel.Okay:

Hvor findes angsten? Både i fortid og fremtid.

Hvor i kroppen er den? I brystkassen

Trække vejret og lade alle tanker passere selvom det ser dumt ud…. og selvom jeg er ved at eksplodere af at føle mig så forkert og uelsket

Kl. 12.19
Da følelserne blev aller mest intense, bad jeg om støtte fra mine guides. Straks poppede denne skønne video op for mig. Så nu vil jeg nyde det øjebliks stilhed som den har givet mig og lade den sige resten for nu. Mr. Dyer er sej :

Personlig power fortsat

Jeg tror jeg vil føre en lille dagbog over følgerne af den beslutning jeg tog for 3 dage siden om at gøre hvad der skulle til for at sætte gang i udviklingen af mere personlig power hos mig. For det har virkelig taget fuld fart nu.

Det er sågar så heftigt indimellem at en del af mig siger: ”Arh, var det så også lige nødvendigt med så hurtig proces?” Det er bestemt ikke behageligt eller sjovt.
Jeg mærker bare aspirationen så dybt efterhånden, at det ligesom trækker i mig.

Så de sidste par dage har jeg løbet ind i en del mennesker fra min fortid, hvor jeg lidt gerne havde været foruden. Det smarte var at de alle var powerfulde, smarte mennesker, hvor jeg dengang ikke følte mig ligeværdig, men forkert og utilstrækkelig. Det skjold der nu er fjernet giver tilstanden af uelskethed lov til at fylde mig helt.
Der er sket 100 andre ting, men jeg ikke vil trætte jer med detaljerne om dem alle. Kort sagt er livet pludselig et lettere kaos. Fysisk nogenlunde overskueligt, men emotionelt uoverskueligt, som reaktion.

Men hvad gør man så ved det? Når man er overvældet af emotioner. Du kender det nok.
Jeg har i hvert fald ikke i sinde at blive her. That´s for sure. Men lige derfor må jeg helt ind til kernen af tilstanden, uanset hvordan det føles.

Til gengæld må jeg tage hatten af for mit højere selv for at designe livet så smukt, ligesom jeg har bestilt …og promte. Pas på hvad du ønsker dig : ).

Jo mere vi får ryddet ud i larmen, får vores bestillinger langt nemmere ved at trænge igennem til os. Jeg kunne sikkert slukke igen, men nej, nu er spillet i gang.

K.10.47

Nåh men hvad nu? Sidder på en cafe, op og ned af pæne folk og bekendte fra musik branchen. Mit ego bliver ved med at sige ting, der giver mig lyst til at gemme mig. “Hvorfor sagde jeg det?” “Hvorfor ser jeg ikke lidt bedre ud?”, “De vil helst slippe for at møde mig, fordi de ikke kan lide mig” bla bla bla… Det er typiske ting for vores ego at fyre af og tænk engang – Vi tror sgu på det!!!

Okay, jeg kan godt gennemgå processen og tage dybe vejrtrækninger selvom jeg er på cafe…..Og jeg kan jo egentlig også godt rumme al min energi selvom jeg sidder her helt synlig og sårbar. Har ikke noget andet sted at gå hen lige nu alligevel.Okay:

Hvor findes angsten? Både i fortid og fremtid.

Hvor i kroppen er den? I brystkassen

Trække vejret og lade alle tanker passere selvom det ser dumt ud…. og selvom jeg er ved at eksplodere af at føle mig så forkert og uelsket

Kl. 12.19
Da følelserne blev aller mest intense, bad jeg om støtte fra mine guides. Straks poppede denne skønne video op for mig. Så nu vil jeg nyde det øjebliks stilhed som den har givet mig og lade den sige resten for nu. Mr. Dyer er sej :

Personlig power med eller uden rynker


Det er ikke ukendt for mig at én af min primære livslektioner handler om empowerment (ja undskyld mit engelske ord her, men jeg har ikke fundet et lige så godt dansk et. Det minder lidt om personlig power) og jeg har hele mit liv bikset med det tema. Det gør de fleste af mine klienter også, så der er masser af visdom at hente omkring mig.

I dag fik jeg nok, af de forskellige vedholdende udfordringer, både større og mindre, så jeg tog en fast besluttet meditation på energien power. I et øjeblik kæk af overmod, valgte jeg beslutningsfast at jeg vil gøre alt hvad der kræves af mig, for at genvinde al min power. Jeg blev derefter vist alle de forskellige situationer hvor min ”disempowerment” skaber disharmoni
Bring it on! Nu gider jeg ikke mere fis!

Så her er lige et eksempel på ét af de mindre problemer som hænger sammen med disempowerment, for mig.

Ja jeg ved at det ikke er særlig spirituelt at være bange for at ældes! Det er dog noget jeg frygter. Derfor vi jeg bruge det, til at vise et eksempel på en erkendelses proces brudt ned i enkle dele.

Med følgende metode, kan du meget hurtigt og enkelt nå ind til kernen af dit problem, årsagen til dit ubehag og derefter behandle det på egen hånd.

Først lige nogle tommelfinger regler. Disse er gode at huske på i en erkendelses proces.

- Der findes i virkeligheden kun kærlighed og angst. Føles det ikke dejligt, er det angst. Når vi taler om angst, behøver det ikke at opleves som om vi sidder i et hjørne og ryster. Det kan bare være en spænding eller usikkerhed, der vil afsløre en dybereliggende frygt, hvis vi dykker ned i det.

-Angst eksisterer ikke i nutiden, kun i fortid og fremtid. Dvs. At enten er vi bange for noget der er sket eller noget der kunne ske.

-Vi kan altid finde frygten i den fysiske krop.

-Frygten er bare fastlås energi forbundet med en negativ tanke, der mærkes og opleves gennem den fysiske krop, men ikke altid erkendes som sådan, hvis vi f.eks. ikke er helt ”nede” i kroppen.

Processen:

1.Jeg så mig selv i spejlet i dag og så nogle rynker rundt om munden, når jeg smilede. Jeg fik det ubehagelig og kikkede væk.

2.Jeg valgte at se på rynkerne igen for at mærke hvor i den fysiske krop ubehaget lå. Det var i hjertet.

3.Jeg tog en dyb vejrtrækning og spurgte ind om hvilken tanke ubehaget var forbundet med. Tanken var i fremtiden og handlede om angst, for at blive udelukket og ikke være elsket i forskellige scenarier. Tanken kommer selvfølgelig af en oplevelse i fortiden, som man ubevidst er bange for at genopleve.

4. Jeg lagde mig på maven og tog dybe vejrtrækninger ned i hjertet hvor følelsen var. Vejrtrækningen giver plads til den fastlåste energi, der ikke nødvendigvis har ord, når du kommer dybere ned i den. Men på vejen kom erkendelsen til mig der sagde: ”Hvem er det lige du er så bange for, skal tænke en negativ tanke om dig, pga. dit udseende. Hvem er det, hvis bedømmelse er vigtigere end din egen. Dette var ikke en mental tanke, men en erkendelse. Det er jo noget andet end hvis noget blot havde spurgt mig i går om det samme. Det viste mig hvordan jeg har sat andres dom af mig over min egen og det må man jo kalde disempowerment.

Hvad så nu da jeg har erkendt på et dybere plan, men stadig har ubehaget?

5. Vedholdenhed. Jeg forsætter dagligt vejrtrækningen i meditation i en ½ time, til energien er frigivet og der ikke længere findes samme ubehag. SÅ enkelt er det og ikke nødvendigvis let.

Det er ikke lysten der driver værket altid, når der skal mediteres eller trækkes vejr på et tema. Men hvis jeg kan give lignende opgaver til mine klienter, kan jeg vel også selv klare det. Jeg ved jo at det virker efterhånden : ).

Kærlig hilsen Anneli

Slip egoet, så det slipper dig – 5 trin


Vi skal ikke slippe af med egoet, for vi vil have det i al den tid vi er på jorden. Vi skal bare lære at leve med det, ved at være den der vælger. Som det er nu er de fleste af os i stedet styret af egoet.

Vi ser det over det hele i fjernsynet og i vores hverdag. Alt det vi ser omkring os er en afspejling af hvad vores eget ego har gang i.

Hvad er egoet og hvem er vi?

Egoet er en uundgåelig del af vores menneskelighed. Det er den der kan opdrages, lære sociale kompetencer, skabe en karriere osv.

Den vi er er ikke egoet. Den vi er, kan ikke opsummeres i et par sætninger og give mening for den der ikke genkender oplevelsen. For dem vil en beskrivelse virke abstrakt, uhåndterbar eller kedelig. Du er den der vælger og du er rent kærlighed, ren sandhed og rent lys.

Kunsten for os er at lære at skelne mellem de egoet og hvem vi er. Hvornår er det egoet der taler og hvornår er det dig/dit hjerte(ikke følelserne, da de ofte kan være domineret af egoet.

Dette er noget der kræver træning! Så er det sagt. Egoet er så stærk i os og er ikke klar og villig til at slippe sit tag.
Egoet er ikke ondt, men ofte bange og ønsker at beskytte os. Derfor kan det opfinde forskellige images/historier vi fortæller om os selv, som det prøver at opretholde. Her bruger vi rigtig meget af vores energi. Bliver vi sårede eller fornærmede over andres reaktion på os, kan vi sige goddag til egoet. Den vi er, er uforandrede af reaktioner og ydre ståhej.

You name it: spændinger i kroppen, frygt, stædighed, ambitioner, manipulation, vrede, høflighed, uretmæssig ansvarstagen osv. osv. Er reaktioner fra egoet. Det er ikke dårligt, det er bare sådan det er. Så længe at egoet styrer vores valg, emotioner og tanker er vi som robotter for den og ikke nødvendigvis i det højestes tjeneste eller på vores egen højeste vej og formål.

Sig gerne til hvis der er noget du ikke forstår : )

Her er 5 trin til at slippe egoet:

1. Vi skal observere os selv så meget vi kan. Observer spændinger i kroppen, reaktioner, følelser og omgivelser. Her viser dit ego sig. Alt der ikke er frihed og kærlighed er ego, så enkelt kan det siges.

2. Inden emotionelle dramaer findes et øjeblik hvor vi vælger egoet eller hjertet og derfra er det særligt udfordrende at vælge om. Er vi meget opfarende kan det gå stærk og vi når muligvis ikke at registrere valget om at ryge med egoet. En god øvelse er at tælle til ti og spørge sig selv hvad ønsker jeg? Ønsker jeg dramaet eller fred. Vil jeg have ret eller ønsker jeg fred – du kan ikke få begge dele på hjerte plan. I starten er det faktisk reelt nok blot at erkende at man ønsker dramaet. Egoet er meget fristende for os og det vigtigste er bevidstheden om at det er os der vælger. Det kan føles som om alle de følelser er en del af os, men det er en illusion. De er blot ubalancer i reaktion.

3. I stedet for at ryge i reaktion(egoet) kan vi skrive alle tanker og følelser ned og afslutte med :”Dette er ikke mig der taler, men mit ego. Jeg er der vælger. Jeg er ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni”. Dette lærte jeg i sin tid af min kære lærer Bent Hagested. Det handler ikke at afgive ansvaret for sine handlinger, tværtimod erkende at det er mig der vælger og nu valgte jeg x.

4. I begyndelsen er det vigtigste at være så ufordømmende som muligt, når vi er betragteren. Det er egoet der dømmer og det vil ofte helst ikke dømme sig selv. Hvis det gør, er det en mere smertefuld proces end nødvendigt. De ting vi foretager os gennem egoet er ikke forkerte eller onde – det er tillærte overlevelses mekanismer som ikke er hvem vi er. Tag afstand og grin lidt af det i stedet.

5. Når du betragter dig selv bevidst og kan skelne mellem egoet og dig handler det om det bevidste valg. Selv når vi ved at det er egoet, kan det være svært at vælge reaktionen fra. Her handler det om at give slip, give slip og give slip uden at vide hvad du får igen. Du slipper en gammel og velkendt rejsekammerat, der altid har givet en forklaring og mening med galskaben. Slipper du den er der ingenting tilbage. Dette er mod. Vælg det alligevel. Belønningen kommer senere ved at du vil begynde at fornemme hvem du i virkeligheden er, hvis du ikke er de ting som egoet sagde du var. Det er i sandheden lykke og en langt større belønning end det du mister.

Dette er en længere proces, beskrevet kort for at gøre den forståelig og forhåbentlig give inspiration til slippe endnu mere. Det er så fedt at give slip og du har jo prøvet det masser af gange før.

Skriv gerne om dine oplevelser med dit kære ego.

Var det for bredt et emne at beskrive så kort? Jeg uddyber gerne.

Knus Anneli

Hvordan finder man sig selv? 3 øjenåbnere for mig.


Mit dybeste ønske var altid at finde mig selv, at kende mig selv og at elske mig selv. Det havde jeg læst om at man kunne.

Jeg kan huske at jeg som teenager hadede mig selv så meget at jeg indimellem flippede ud og bankede løs på mig selv i spejlet, for at være grim, ulækker og dum.
Første gang jeg skulle til en clairvoyant for 20 år siden, var jeg rystende nervøs hele vejen fra Roskilde til København, fordi jeg var overbevist om at han efter at have tunet ind på mig, måbende ville sige: ”Jeg har aldrig set noget lignende før! Jeg kan ikke forstå at det er muligt, men du er åbenbart ikke en del af Gud, så jeg ved ikke om jeg kan hjælpe dig.” Jeg havde jo hørt en masse om at vi alle var ét og en del af samme Gud, men var ikke i stand til at se det i mig selv.

I tilbageblik ser jeg hundredvis af måder, jeg i livet har forsøgt at vise mig selv og andre hvem jeg var, via de mange images jeg har påtaget mig gennem årene. Påklædning, karriere, fremtoning, dyrkning af det skæve, dyrkning af at de andre bare ikke forstod fordi de var overfladiske osv. Jeg har ikke kunne lade være med at prøve at være noget i andres øjne. Eftersom jeg blev bevidst om at det var mit ego der skabte illusionen, prøvede jeg at lade være med at spille rollerne, men gang på gang betragtede jeg mig selv sige eller gøre noget, for at opretholde en illusion. Det dumme er jo at andre for det meste ser lige igennem ens anstrengelser og selvfølgelig langt hellere vil være sammen med en ægte person, i stedet for én der har travlt med at bruge deres egen og andres energi på at skulle bevise en masse . Det hænder stadig at jeg må trække på smile båndet af mit egos udskejelser.

Så længe vi er her på jorden vil vi have vores ego. Som min ven og lærer Bent Hagested viste mig, handler det ikke om at slippe af med vores ego, men at gøre det til vores tjener, i stedet for at vi er i dets vold. Han viste mig også gennem træning at alle de ting egoet tror om verden og os selv, ikke er hvem vi er. Vi er ren kærlighed, ren sandhed og ren harmoni og øvelsen består i at skelne mellem den vi er og det ego der blot er en del af os mens vi er her. Så bliver det pludselig lidt komisk med de ting og sager vi har gang i : )

En anden klog kvinde sagde til mig: ”Tillad andre at transformere dig”. Det slog mig at jeg altid har haft mere travlt med at skabe en effekt i min omverden. Ikke så meget på en medmenneskelig måde, nærmere ved at være noget i andres øjne. Men det at tillade andre at transformere mig, ser jeg netop som at kunne slippe ønsket om at være nogen eller noget via andre eller gøre en forskel for andre via egoet. Nej det har sgu aldrig været en del af mit image at være Mother Theresa, men i arbejdet som behandler har det været vigtigt at slippe det at ville være noget for andre eller tage ansvar for hvad de fx ville få ud af at komme hos mig – det er jo igen fordi egoet vil være noget i verden.

Her kommer 3 øjenåbnere for mig, ikke i kronologisk rækkefølge:

1. øjenåbner startede med at lade mine klienter transformere mig. Aldrig tro at jeg var deres redning eller årsag til deres healing. Alle mennesker har alle muligheder for transformation, på hvilket som helst tidspunkt. Det har de ikke brug for mig til, om dog jeg kan støtte og inspirere dem. Og hvis jeg tillader dem at transformere mig, dvs. Åbner mig for at mærke og lære af den visdom og power som de indeholder, tillader jeg dem at blive mere synlige for sig selv.

2. øjenåbner startede for 10 år siden, da min ven talte om at turde være ”den normale mand”. Det tog flere år før denne sætning, der havde gjort indtryk, rent faktisk blev omsat til et reelt valg i mit liv. Da jeg altid har dyrket det at skulle være den mærkelige, interessante, osv. Var det udfordrende at vælge at være helt almindelig og ”normal”. For 10 år siden gav tanken mig kvalme. Normal var det værste jeg kunne forestille mig. Nu er det en stor lettelse ikke længere at skulle være noget andet end den jeg er. Jeg er ikke normal eller unormal, jeg er bare. Tanken om at være normal var blot en øvelse der hjalp mig med at slippe billedet om noget jeg troede jeg skulle være, for at have eksistens berettigelse.

3. øjenåbner var at den jeg ledte efter ikke fandtes – det hele så anderledes ud end jeg havde regnet med. Det handlede i stedet at fjerne al den støj som jeg skabte, ved at prøve at være nogen. Så tanke gymnastik om at være ingenting, alting, en del af Gud, normal osv. er bare øvelser i at dæmpe egoets høje skrydende skærebrænder stemme, for derefter at finde ud af at det der er omme bag ved, er en væren som ikke kan beskrives, men kun kan opleves. Næsten alle, især spirituelt søgende har på et tidspunkt oplevet denne tilstand, om end blot et øjeblik, for derefter at aspirere til at vende tilbage dertil. En ganske udemærket drivkraft for vores rejse.
Denne aspireren erstatter og overgår alle andre verdslige ambitioner og bestræbelser i vores liv, og gør at vi kan gennemgå smertefulde erkendelser på vejen.

Vi forstår i denne tilstand at vi ikke behøver ikke være en dygtige, betydningsfulde, smukke, mærkelige, misforståede, stakkels, interessante, vække andres beundring/interesse/fordømmelse osv. for at føle berettigelse til at være til. Vi er her uanset.

Det her kunne jeg godt nok ikke have tænkt mig til! Vi når ikke frem til denne erkendelse via mental forståelse. Det er en vej der skal opleves, gennem ikke altid så sjove øjeblikke og erkendelser om hvad vi egentlig har gang i af skrub skøre måder at finde eksistens berettigelse. Ofte må vi igennem en dal hvori vi ingen anelse har om hvem vi selv er. DET ER GODT NOK DET VÆRSTE. Vi vil hellere være 100 negative ting end ikke at vide hvem vi er. Identitetskrise er ofte en uundgåelig del af vores rejse til at kende os selv. Og mange der læser dette har nok smagt på dette.

Når jeg tænkte på at lære mig selv at kende, troede jeg nok at det handlede om at lære min personlighed at kende, som vi nu lærer et andet menneske at kende gennem tiden og at acceptere denne på godt og ondt. Det er ikke min oplevelse længere. Jeg tror at det er en spirituel rejse, der lærer os at se om bag personligheden og se at den vi er, er noget andet og langt større end den personlighed der blot er vores farve og form i dette liv.

Fortæl gerne om hvordan du har lært dig selv bedre at kende eller efterlad en kommentar. Jeg elsker at høre fra jer : )

Kærligste hilsner Anneli