Sandhedens time

Når vi arbejder med det spirituelle vil vi på et tidspunkt støde på spørgsmålet “Hvad er sandheden egentlig og hvem har tilgang til den?”. 


Vi kan være i en situation hvor vi leder efter et svar om hvad der foregår for os eller hvad vi skal vælge i en given situation. Det kan være at vi ikke selv kan gennemskue det og vælger at spørge en clairvoyant eller intuitiv til råds. 

Jo dygtigere den intuitive er og jo højere bevidsthed denne har, jo mere korrekte er oplysningerne, det er klart. Og det er selvfølgelig en grund til at bruge sin skelneevne, når man vælger sin behandler. Der er uendelig stor forskel på kvaliteten i denne branche, som de fleste nok er klar over. Og der er stor forskel på hvor informationen stammer fra. Bare fordi den kommer fra en afdød, er bestemt ikke ensbetydende med at den er sand eller brugbar.

Vi der har prøvet lidt forskelligt inden for det alternative, har vel prøvet at få beskeder og information, hvor vi ikke rigtig mærkede ræssonement eller følte at det var helt korrekt. Da det jo ikke er en konkret videnskab, laves der fejl som i alle andre brancher.

Men men men…..

Det er ikke springende punkt overhovedet! For det interessante er : Hvorfor tiltrækker vi selv en situation hvor vi modtager forvirrende eller modstridende informationer. Svaret ligger i vores reaktion.

Hvilket jo leder os til sagens kerne. Vi kan modtage vejledning udefra, men i bund og grund er det bare forslag, som vi kan tage til os eller lade værre. Det er aldrig ultimativ sandhed om os eller vores situation, som vi skal lytte til helt ukritisk.
Ydermere er der altid en mening med de oplevelser og den information vi modtager.

Der kan være forskellige årsager til at vi tiltrækker forvirrende eller modsigende information:

-Når du søger støtte, vær da bevidst om at du ikke placerer autoriteten uden for dig selv og forventer en anden skal fortælle dig en sandhed om dig. Heri ligger en fælde som mange os er faldet i. Forhåbentlig ser vi lyset med tiden, dog sker det at nogle nærmest bliver afhængige af at gå til clairvoyanter, for at få svar og løsninger på livets spørgsmål, fra en udefra kommende kilde.
Nogle forsøger at få en anden til at tage et svært valg for sig, fordi de ikke tror på deres egen intuitive stemme eller er bange for ikke at træffe det “rigtige” valg selv.
Husk at kun du kender den rigtige sandhed om dig og kun du kender i virkeligheden den vej som du gerne vil gå. Andre kan tune ind og gøre ved, men vil altid se det fra deres perspektiv og påvirket af deres briller.
Vores guides kan give behandleren(dig) “vildledende” oplysninger, netop for at få dig til at stoppe op og se at du måske ikke skal lede videre efter svar uden for dig selv.

Besøg hos intuitive må betragtes som en støtte i en overgang, indtil vi selv har optrænet vores egen evne til at mærke svarene og handle efter vores egen intuition + vi er altid ansvarlige for det liv vi selv skaber. En behandler kan kun pege i en given retning, hvorefter vi selv må tage valget om hvor vi vil gå og er ene ansvarlige for dette valg.

Mærker du altid efter og skelner for hver oplysning, om du kan bruge den eller ej?
Lader du dig forvirre hvis noget ikke syntes at stemme overens med virkeligheden eller en anden intuitivs besvarelse? Hvis du lader dig forvirre, er det tegn på at du leder uden for dig selv efter svar, i stedet for at mærke efter hvad du selv syntes.

Vi skal alle på et tidspunkt indse det store skisme at ingenting er korrekt eller ukorrekt og at alt er en illusion som vi selv og sammen har konstrueret. Om du er stjernerejsende, indigo, har været healer i et tidligere liv, er smuk, rig eller accepteret. Det hele er en illusion!!!

Vores sind bryder sig ikke om når der bliver pillet ved det vi tror på, fordi vi jo har baseret hele vores liv på netop en idé.

Så længe vi befinder os her på jord planet, benytter os af egoet, lever igennem sindet og finder vores information fra informationslaget, vil de indtryk vi modtager være påvirket af den illusion vi er omgivet af, fordi det er os der er modtageren og vi er en del af illusionen.

Vores sind bryder sig ikke om at finde ud af at der i virkeligheden ikke findes bedre eller værre, god eller dårlig, rigtig eller forkert.

På et tidspunkt i vores udvikling er det essentielt at vi slipper det vi tror vi ved. Og det er en process, der også handler om at slippe egoet.
Når vi slipper illusionerne vi troede på, dukker der en ny sandhed op: Vi er alting og intet af det vi troede vi var. Vi er ét og behøver ikke længere de krykker, som var illusionerne om hvem vi og sandheden var.

Får du falske, modsvarende, eller irriterende beskeder af din clairvoyant, så se på hvad det gør ved dig. Det er her gaven ligger og ikke i selve informationen. Du modtager beskeden af en årsag og det er ikke i enhver situation meningen at det skal stemme overens med dit verdensbillede eller med “sandheden”, som du kender den, for den sags skyld.
Måske skulle du modtage direkte forkert information, for at du indså at du ikke kan basere dine valg på information uderfra, men at du må lære at stole på din indre kilde til visdom.
Måske hjalp modsigelserne dig til at slippe idéen om, den du tror du er eller indse at du er mere end din krop og personlighed her og nu.
Måske ville du gerne høre noget bestemt eller om hvor unique du var, så du søgte hos forskellige til  du fik det svar du selv ønskede? Den slags kan sagtens arrangeres, hvis vi insisterer ; ) De færreste af os er 100% hævet over at gerne ville være noget særligt(egoet).

I sidste ende skal vores verdensbillede skydes i små stykker og stumper, for at vi kan slippe illusionen og begribe at vi er ingen ting af det vi troede, alting og et med det hele.  Smerte og en masse information er opfundet af os og nedarvet generation efter generation gennem sindet og det kollektivt ubevidste.

Vi kan når vi er trætte nok, vælge noget nyt. Vi kan her vælge at slippe formen og krykkerne og bevæge os ud i intetheden.

Det gør skide ondt. Det er derfor vi ikke har gjort det endnu. Smerten skal gennemleves, for derefter med lettelse at kunne konstatere at der er ingen ting at gøre. Vi er bare.
Så er du forvirret over noget, nogen sagde om hvem du er, så tag det som en kæmpe gave. Du er alligevel ingen af delene. 

Men hvad kan vi så bruge den information til som vi kan få hos de intuitive? Tja…
 Vi kan se om noget af det minder os om hvem vi er, måske vil vi få indsigter og dermed slippe blokeringer, der hindrer os i at kende sandheden.

Eller vi kan få bekræftigelse af vores egne intuitive fornemmelser, på vejen mod at genskabe en god intuition.

Kys fra dagens provokatør

Ps. Tilføjet d. 16. sep. for at uddybe en smule omkring information. Information er vigtig for os og en måde vi kan vokse og lære på, HVIS denne information omsættes til visdom. 
Information i sig selv er ingenting værd hvis den ikke bruges til noget konkret og det er netop det der er min pointe med dette indlæg. Hvis vi ikke omsætter det brugbare af den information, som vi modtager fra intuitive, selvstudier eller andet, til reel udvikling eller hvis vi bruger den til bare at fortælle os selv hvem vi er,  i forhold til denne verden, er den ubrugelig.
Spørg endelig hvis der er noget du ikke forstår :-)

Hjemmeside og booking af sessionerhttp://annelilindeborgh.wix.com/lysendehjerte#!andre-siger/c1xkc

13 comments on “Sandhedens time

  1. Hvordan kan man så tage en transformerende healing alvorligt. Der bruges jo også en form for clairvoyance?? Hvordan ved I, at det Akasiske?? arkiv findes og at det ikke bare er noget der er fundet på? I dag er der jo næsten ikke det, man ikke kan få ændret på bl.a. auraændring, men er det meningen vi skal ændres på? Tænker – sker det ikke helt automatisk med de nye indstrømmende energier……at vi slipper vores gamle arv (karma, blokeringer osv.)??

    Jeg er selv typen der har utrolig meget lyst til at tingene skal gå nemmere og hurtige, men KAN vi overhovedet forcere tingenes gang, med disse nye redskaber???

    Synes emnet er meget interessant. Indrømmer gerne jeg selv har været ivrig “jæger” i den alternative verden og søgt mange svar hos intuitive mennesker……..og i den grad også blevet mere og mere forvirret!!!!
    Det handler jo netop om at lære at lytte indad og hvis transformerende healing kunne gøre at tingene blev lettere, så var jeg da villig til at prøve engang……..også det ;-)

    Kæmpe kram fra Ingrid

  2. Kære Ingrid

    Tak for din skønne kommentar :-)

    Ja, altså for mit eget vedkommende er information for informationens skyld begyndt at blive ret uinteressant. Med mindre selvfølgelig den kan bruges til noget konkret.
    Information som jeg mærker er sand, kan give en dybere forståelse af mig selv, mine styrker og mine udfordringer. Det har jeg dyrket efter jeg har fået adgang til akasha og det er en stor gave.
    På et tidspunkt i vores udvikling bliver denne information også uinteressant. Men den periode hvor vi giver os selv lov til at søge forståelse for hvem vi er, kan ikke undværes og skal ikke springes over.

    Efterfølgende skal vi slippe den information igen. Fx. sjælegruppe info, hvad er mine styrker, osv. Altså alt det vi bruger til at fortælle os selv hvem vi er. Det er næste skridt hvor vi skal slippe den omtalte illusion.

    En anden form for info kan være om vores blokeringer, der skal til at slippes. Denne information er brugbar til bevidsthedsgørelse, når vi mærker ind og dermed bliver bevidst om at de netop er reelle blokeringer i os.
    Informationen er ubrugelig hvis vi ikke derefter bruger den til at sige:” Tak og nu vi jeg slippe den blokering, for jeg fortjener noget bedre”.

    Transformerende healing indeholder de ovennævnte typer information. Jeg vil dog sige at den vigtigste del af det hele er selve CLEARINGEN. Det handler ikke om information, men om forløsning. Informationen giver dog bevidsthed til at slippe.

    Hvordan vi kan vide at vi er i akasha? Tja… hvem ved i virkeligheden noget som helst andet end det vi i vores hjerte stoler på?
    Hvem ved om vi overhovedet eksisterer?
    Alle disse spørgsmål kan være interessante, men bemærk hvad der ligger bag. Er det tvivl? Tvivlen kan ingen intuitiv fjerne hos os. Når vi vælger at tvivle er der en årsag, som ikke kan løses ved at søge mere information. For det meste oplever jeg en gammel sorg bagved, der må afdækkes.

    Som du siger handler det om at lytte ind ad.

    Mht at “forcere” tingenes gang. Hmm…forcere? Det handler for mig om intention. Jeg ønsker ikke længere at være bundet af illusionen, derfor står jeg op hver dag og handler uden for illusionen, så godt jeg kan.
    Jeg ser det ikke som at forcere. Jeg ønsker bare ikke at sidde og vente på livet. Jeg er den der vælger og vælger nu hvordan jeg vil leve mit liv.
    Havde jeg siddet og ventet på at tingene skulle ske for mig, ville jeg nok stadig være en meget ulykkelig, ensom og forstyrret kvinde ; )

    Jeg håber jeg nåede rundt om alle dine spørgsmål

    Kærlig hilsen Anneli

  3. Spændende diskussion…
    For mig er information og viden, af den art vi henter i Akasha, brugbar og værdifuld, så længe den kan bruges som den reference-ramme, der gør det muligt for mig at gøre andre opmærksomme på deres sande væsen og deres sjæls formål.

    Så jeg fortæller ikke en person om deres sjælegruppe, så deres ego kan få endnu en knage at hænge sin frakke på, men fordi den persons inderste væsen har brug for et sprog at udtrykke sig igennem.

    Information er det fælles sprog, vi stadig bruger til at kommunikere her på jord-planet.
    Det er igennem information, at vi på et tidspunkt bliver bevidste om, at vi ikke længere har behov for denne information :-)

    Information er et trin på trappen til bevidstheden om Illusionen.

    Knus Anna

  4. Tak for din kommentar Anna

    Som altid en dejlig forståelig og jordnær måde at sige det på : ) Helt enig

    Det her er lige til citat håndbogen ; ) :

    “Det er igennem information, at vi på et tidspunkt bliver bevidste om, at vi ikke længere har behov for denne information”

    Knus Anneli

  5. Jamen jeg er bare så glad for de brugbare svar fra jer begge. Og citatet er fremragende og gik lige i hjertet på mig ;-)

    Måske er “forcere” det forkerte ord jeg brugte. For kan godt se, at transformerende healing, måske kunne gøre nogle ting nemmere. Altså undgå at trække nogle ting ud og i stedet kunne nyde livet mere. Der har da været blokeringer/adfærdsmønstre jeg har kæmpet med i flere år. Kunne jeg komme “hurtigere” igennem de udfordringer ved hjælp af en clearing, så var det bestemt værd at overveje :)

    P.t. går det dog den helt rigtige vej ;)

    Knus til jer begge.

  6. Tak for en spændende debat.
    Jeg er nok farvet af ego´et eller er jeg?
    Jeg har gennem flere år troet på det clairvoyanter har sagt til mig (nogle ting har jeg dog sorteret fra) Een troede jeg så meget på at jeg har levet efter det i laaang tid, men har måtte sande at jeg skal levet mit EGET liv. Men som du skriver står jeg nu i et stort tomrum uden hoved eller hale på nogenting og kan mærke desperationen nage, prøver dog at holde den for døren, ved at fokusere på at alt er som det skal være – selvom det er rigtigt svært og jeg er rigtig utålmodig. Jeg tror ikke transformerende healing speeder processen op, men det har haft stor betydning for mig at få noget kvalificeret coaching, men hullet efter “åbenbaringen” er umådeligt stort og gør skide ondt…. Håber bare valget er rigtigt for det er ikke altid jeg føler det. Har nogele gange mest af alt lyst til at vende tilbage til trygheden. kan i det hele taget mærke at lysten til at vende tilbage til noget der er forbi(job, kærester osv.) er stærk når tomrummet melder sig. Føler at skulle kæmpe lidt imod (muligvis mit ego?), selvom min intuition siger mit valg er rigtigt.

    Men når jeg læser hvad du skriver Anneli, synes jeg det man stræber efter lyder meget tomt og kedeligt (ved ikke helt om det ikke er i nærheden af hvor jeg er nu?)og hvordan lever man sit liv? Man skal hele tiden være bevidst om egoet og hele tiden tage stilling om det er intuitionen eller egoet som taler, det bliver man vel træt af. Hvad med bare at leve og prøve at lytte efter hvad man inderst inde mener og har lyst til. Det kan vel også blive en kamp at lytte til intentionen?
    Hvis alle er alt så behøver vi ikke træffe valg og kan bare flyde med strømmen og med hinanden. Men har vi som mennesker ikke brug for at være sammen med andre og være adskildt fra hinanden bare engang imellem?

    Uha det var mange tanker der kom ned i hånden på mig.

    Jeg ved ikke hvor jeg er på vej hen, jeg ved bare at jeg ER.

    Lisbeth

  7. Kære Lisbeth

    Mange tak for din deltagelse og fordi du så ærligt deler dine oplevelser.

    Der du beskriver er et fint eksempel på hvordan det kan føles at stå lige midt i vakummet/tomheden(som du også selv kalder den). Vi har sluppet det gamle og har endnu ikke mødt det nye. Og det savn vi dér kan føle efter noget fra fortiden, vi inderst inde godt ved ikke tjente os. Vi savner fordi tomheden føles så overvældende.

    Noget jeg også syntes er så sjovt og som jeg faktisk talte med mine veninder/kolleger om i sidste uge, er hvordan vi alle engang havde tænkt, at det med enhed og alt det der, lød som det mest kedelige i verden. Hvis nogen begyndte at nævne den slags tidligere, tænkte jeg bare: Arg lad mig lige komme tilbage til min egen verden hvor der er lidt mere gang i den. Det må blive en ny blog, for det er et sjovt emne, hvorfor vi reagerer sådan.

    Du har min dybeste respekt for det du lige nu gennemgår. Jeg har været der selv. Nej, du kan ikke vende om nu. Du kan indimellem ønske at du ville, men det vil du jo inderst inde ikke, tror jeg.
    Du har taget et helt nyt valgt, dybt nede i dig. Selvom du syntes at det stinker lige nu, er der nu en spirende bevidsthed om hvad der bedst for dig. Det er min klare fornemmelse.

    Mht. det “kedelige” som angiveligt skulle komme efter vi har sluppet egoet, altså oneness: Tro mig det er ikke kedeligt! Jeg lever det ikke hele tiden, men har stiftet bekendtskab med det. Det overgår alt hvad jeg nogensinde har opnået med mit ego og det har været temmelig sjovt ind imellem :-) .
    Men det kan ikke beskrives eller forstås med det mentale, derfor lyder de blotte ord, så usandsynligt kedelige når vi er vandt til den konstante underholdning fra egoet. Den der siger til os at det lyder kedeligt, er også egoet.

    Det er dog noget helt andet når vi oplever tilstanden. Måske har du prøvet det glimtvis uden at genkende det som oneness bevidsthed.

    Det lyder til at dit ego kæmper en brav kamp lige nu. Men du har valgt noget nyt. Det tager tid, for egoet giver ikke sådan bare lige slip. Men jeg har fuld tillid til at du på et tidspunkt ser dig tilbage og takker dig selv og Gud for at du slap det gamle.

    Mht dit spørgsmål om : “Man skal hele tiden være bevidst om egoet og hele tiden tage stilling om det er intuitionen eller egoet som taler, det bliver man vel træt af.”

    Det er som at lære at spille klaver. I begyndelsen er det meget anstrengende, med alle de ting man skal huske på én gang. Men når man senere begynder at kunne spille melodier og synge til, så er det jo super sjovt.
    Man skal dog gide det nok til lige at terpe lidt til at begynde med. Derefter kan man selv bestemme om man vil blive ved med at terpe, fordi det er sjovt at mestre noget mere og mere.
    Hav tålmodighed med dig selv. Du skal jo lige have lov til at lære det. Det er helt frit for om vi vælger at lytte til de stemmer vi plejer, eller om vi er trætte af dem og vil prøve noget nyt.

    Mht: “Hvad med bare at leve og prøve at lytte efter hvad man inderst inde mener og har lyst til.” Så er det jo netop det intuitionen handler om. Vi skal dog først lige lære og skelne. For nogle af os kan det i begyndelsen være svært at skelne mellem de forskellige ting vi kalder “lyst til”. Handler det om hvad vi “gider”, emotionelt eller mentalt drevne handlinger eller er det intuitionen, der altid ved hvad der er bedst for os?

    Vi har altid et valg om vi bare vil drive med strømmen og tage livet som det kommer. Det er der ingenting galt med og hvis vi bare kunne det ville alt jo være i skønneste orden. Sagen er blot den at det jo ikke er det vi gør, når vi dealer med egoet. Der er jo konstant dagsordner og skyld og ting og sager vi skal opnå, for ikke at vores selvtillid krakelerer…

  8. fortsat…

    Vi kan også vælge at leve så godt vi kan i ubevidsthed og fornægtelse. Spørgsmålet er bare om vi kan få “lov” til at slippe afsted med det i længden. Jeg tror mange af os på sjæleplan har andre og højere intentioner end livet.

    VI kan som mennesker sagtens have brug for at være væk fra hinanden. Det er dog vores persona der har lyst til det, ikke vores ånd der har brug for at adskille sig.

    Jeg håber jeg kom rundt om de fleste af dine spørgsmål.

    Stort kram fra Anneli

  9. Kære Anneli.

    Tusind tak for dit lange og fyldestgørende svar.
    Nej jeg vender ikke om, men lysten er der nogle gange og den kan være svær at tøjle.
    Jeg kan sagtens se hvad du mener og glæder mig usigeligt til at komme derhen og håber vakummet snart aftager.

    Knus og tak for du deler det med mig og mange andre.

    Lisbeth

  10. Skøn uddybning af store spørgsmål Anneli :-)
    Fik lige ind, at den kedsomhed mange oplever, når der tales om “oneness”, jo helt sikkert er endnu et Ego-forsvar. Ligesom utålmodighed og rastløshed mange gange også er et forsvar mod at mærke Nu’et, er kedsomhed det også – der er noget Ego’et ikke har lyst til at deale med. Og det er jo klart! Oneness er jo Ego’ets død, så det er sgu ikke så mærkeligt, at det fremkalder kedsomhed, irritation og modstand i os, når vi begynder at flirte med tanken om at tage livet af det. Vi må lære at have medfølelse med det stakkels Ego, som ikke ved bedre og ikke kan andet :-)
    Knus Anna

  11. Selv tak Lisbeth : )

    Ja lige præcis Anna. Kedsomhed er netop én af vor egos mange forsvars mekanismer.

    Som jeg ser på sagen er der ligesom kun de to muligheder: Oneness eller ego. Vi kan vælge hvert sekund. Er der alt muligt andet end fred og kærlighed er der ego. Så enkelt er det. Om det udtrykker sig som kedsomhed, vrede, smerte you name it.

    Dermed ikke sagt at vi ikke må gennemgå ubehag, for at slippe det gamle. Vi er netop nød til at gennemleve ubehaget ved at træde ud af vores komfort zone, lige som du Lisbeth gør lige nu.

    Det er ikke healingen i sig selv der gør ondt, men den kamp som egoet kæmper for ikke at uddø.

    Så vi kan ikke udelukkende pejle efter velbehag. Men vi kan lære at skelne mellem fornægtesens trygge dyne af sikkerhed eller den kærlighed der får vores hjerte til at lyse og åbner yderligere op for vores sjæls energi.

    Knus Anneli

  12. Jeg har lige taget et kursus i Theata healing. Det var helt fantastisk, men her lærer man at svarene ligger inde i os selv og man (som kinesiologerne) spørge os selv og få (nogen gange mærkelige) svar. Det er jo ikke sikert der er noget der hedder akashiske arkiver, eller måske er det det vi bærer dybest inde i os selv som man ikke selv er bevidst om. Theta healing går dybt derind hvor man (måske) heller ikke selv har været og forløser det. I sidste ende er det vel nogenlunde det samme som det du laver Anneli, bare lidt anderledes alligevel. Jeg tror målet i sidste ende er det samme men metoden til at komme dertil er en anden, men udbyttet er vel det samme. Man løser sine issues når man er klar og flere gange skal man måske omkring det samme emne for at komme helt dybt ned og mærke hvor forløsningen er.

    En lille tanke og sammenligning fra de store vidder i sindet.

    Lisbeth

  13. Kære Lisbeth

    De akashiske arkiver findes overalt også inden i os.
    Mange healere har tilgang til og arbejder fra disse arkiver, uden nødvendigvis at kalde det akasha. Det er blot optegnelserne over altings historie. Det er ikke noget mystisk eller ophøjet noget uden for os selv. Det kræver blot en vis klarhed at kunne “se” oplysningerne uden forstyrrelse af egoet/blokeringer.
    Tak for dit indlæg : )

    Kærlig hilsen anneli

Comments are closed.