Smertens transformerende væsen

 

 

Du kommer her og muntrer dig i mit hjerte.

Som har du ingen barmhjertighed, med mig der skal bære dig inden i? Som en kniv der skærer uden formål, i mit indre kød.

Du føles så egenrådig. Ingen hensyn tager du. Ingen mine fortrækkes hos dig, når mine legemer er tømt for livslyst.

 

Egentlig er du ikke altid længere så isende kold, når du forlader mig.

Du kan endda ligge blomster på min pude og et kort, hvor der står at du elsker mig.

Faktisk gør du det så ofte nu, jeg begynder at tro dig.

 

Jeg må spørge: “Elsker jeg også dig?”

“Nej jeg syntes du er en idiot.”

 

Men tør jeg spørge mit hjerte, efter du har forladt min seng. Hvor du er kommet og gået, ventet og uventet-altid.

Utrætteligt kommet mig i møde, når livets torne penetrerer min hud.

 

Elsker jeg også dig?

Ja, jeg elsker dig så tårene triller af taknemmelighed.

Du lutrer alt indhold i mig.

Du lyser og vover over mig om natten

Du følger mig til frihedens dør.

Du sørger for mig, når jeg farer vildt i fængslet der er i mit hovede. Fængslet der er i mit bryst. Fængslet der er over alt i min vågne bevidsthed.

Fængslet der kun rummer mig som en seperat vand dråbe. Dryppende, dryppende, i tårer.

Alene, ensom, udstødt, afskyet, fordømt.

Jeg elsker dig. Du er den eneste der har fulgt mig gennem det hele.

Du er en anden end jeg troede. Du er min lykke, min trøst, min glæde, min kærlighed, min Gud, min sandheds afklæder.

 

Jeg elsker dig med alt i mit væsen.

Du har gjort mig levende. Skabt guldets tyngde i mine årer, rindende fra hjertets kamre, hvor du bor. Skabt forrådnelse i mine begær – æltet dem til muld. Bragt mæthed af dage med sjovere, med hovmod, med selviske målsætninger, der altid lader mig alene som en hund, der med dukket hovede tager de rester den kan få.

 

bsdvoostchakrehfd9uio

 

Tak tak tak. For du er i mig i et evindeligt øjeblik, der snart ophører med at dunke ensomt. Du har lutret mig, så jeg nu dunker med 1000-vis af blødende hjerter. Vi er ikke alene. Vi er fundet. Vi er elskede. Altsammen pga. dig.

Du er min helt og min opdagelse, der bag sig efterlader fremkaldelser af evindelige eventyrs marker. Aldrig igen skal jeg nedgøre og undervurdere dit transformerende væsen.

Når du kommer og vil muntre dig igen, vil jeg elske dig og vise min evige ydmyghed, fordi du har givet mig livet tilbage.

 

*dette digt handler ikke om et personligt forhold, men forholdet til den smerte vi  kan opleve, når dybe karmiske lidelser heales og transformeres.

Kh Anneli